Lundby sogn

(L. kom.) omgives af St. Ajstrup, Gundersted, Oudrup, Skarp Salling og Farstrup so. Kun den midterste del af so. har jævnt gode landbrugsjorder i et bakket terræn. Fra Hestenshøj (42 m) er der godt overblik over den ca. 500 ha store Lundby hede, der opfylder største delen af so. mod s. Lundby hede er en del af en ca. 1400 ha stor hede, der strækker sig gennem flere nabosogne. Den fredede hede er karakteristisk ved sit ujævne terræn og sin klittopografi. Et af de smukkeste steder er Sønderhøje (52 m), hvorfra skarptskårne erosionskløfter åbner sig ned mod Bruså ved skellet til Oudrup. Beltoft plantage er den største af de ret mange plantninger. Gennem so. går landevejen Løgstør-Nibe.

Areal i alt 1955: 1768 ha. Befolkning 1/10 1955: 318 indb. fordelt på 81 husstande (1801: 212, 1850: 269, 1901: 284, 1930: 306). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 236 levede af landbr. m.v., 13 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 36 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lundby (*1489 Liungby, 1540 Lundby; u. 1792) m. kirke, forskole, bibl., forsamlingshus (opf. 1908), posteksp. og telf.central; Frejstrup (*1446? Fristrup, 1541 Friistrop; u. 1796) m. dambrug; Erkilstrup (1573 Erkestrup, 1581 Store Erckestrup, 1611 Stor-, Lille Erckestrup). – Gårde: Hylkærgd. (1581 Lille Hølcke, 1688 Store-, Lille Hølchegaard); Dybvadgd.; Beltoft (*1504 Beelltofft); Fredsgd. (1664 Frishgaard); Mølgd. (1573 Møllegaard; u. 1801).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Farstrup so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gundersted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 358. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og våbenhus i n. fra 1800t. Koret, der en tid har stået alene, og skibet er af granitkvadre på skråkantet sokkel og syld af meget store, flade kampesten. Af opr. enkeltheder er bev. skibets retkantede døre, den ndr. i brug, den sdr. blændet, og korbuen; korets 1952 genåbnede ø.vindue og dets tilmurede n.vindue, begge m. monolitoverligger, har udvidede karme. Tårnet, af kvadre og munkesten, har fladloftet tårnrum (materialrum) m. rundbuet arkade til skibet og rundbuet, blændet s.vindue. De ø.-v.-vendte gavle er fornyede, mul. samtidig m. de to vindfløje fra 1776. Alle tagværker er nyere, af fyr. Koret, skibet og tårnets underdel står i blank mur, resten hvidtet. Kortaget er af bly, de øvr. af tegl. Gule murstensgulve, gråmalede bjælkelofter og trævinduer m. blyindfattede glas fra 1955 (arkt. E. Windfeld Brorsen). – Inventar: Alterbord af granitkvadre, til dels omsat m. munke- og mindre teglsten. Som alterprydelse tjener siden 1952 kirkens korbuekrucifiks fra o. 1400, på samtidigt kors m. ny, hæslig maling. Den tidligere nygotiske altertavle, svarende til St. Ajstrup (s. 1258), er sat på loftet. Renæssancealterkalk og -stager (o. 1600). Smedejerns alterskranke 1952. Lille, kun 58 cm høj, romansk granitdøbefont (anbragt på en granitkvader) m. glat kumme (Mackeprang. D. 197). Dåbsfad og -kande af messing, skænket 1925 af lærer Wadskjær. Prædikestol i tidlig barok, 1636 (synsforretn.), på fem fag, de tre fremspringende som karnap; i frisefelterne frugtbundter, i postamentfelterne maskeslyng. Nyere opgang, nyere staffering, men i storfelterne malede skriftsteder og våbner for Jochum Poulsen og Karen Benzon (sml. Vilsted s. 1235). Nyere stolestader, lysekrone etc. Harmonium. Klokke 1898 (Chr. Christensens enke, Århus); † forgænger støbt af Meilstrup, Randers 1862.

På kgd. er begravet højskoleforstander Anders Laursen.

Beltoftgård, hvor den ikke-adelige Niels Vinter, g. m. Bolde Pedersdatter Munk (fra Havbro), boede 1578, blev 1581 (da 2 gde) sa. m. Sebberkloster og dettes øvr. gods mageskiftet fra kronen til Oluf Brockenhuus († 1608). Af Brockenhuus’erne sammenlagdes de to gde til en hovedgd. under Sebberkloster, 1662 9 5/8 tdr. hartk., 1663 kaldet en græsgård. 1676 boede her to mænd, men endnu regnedes B. for en fri ladegd. 1684 opsagde Caspar Christoffer Brockenhuus gdens frihed. 1688 havde B. 9,96 tdr. hartk. m. 104,1 tdr. land under plov. 1789 var den en avlsgd. (10 tdr. hartk.).

Litt.: Poul Møller i HimmerlKjær. XXVI. 1937. 450 f.

I heden s.f. Lundby, ø.f. bækken, findes en kilde, der kaldes Krokonen, fordi arbejderne hentede drikkevand derfra; den har tidl. været anset for helligkilde (Schmidt. DH. 137).

Skove: Hist og her i so. forekommer mindre plantager, således den 1910 anlagte Beltoft plantage, 26 ha.

Fredede oldtidsminder: 17 høje; s.f. Frejstrup ligger i heden Ravnhøj og de 4 Sønderhøje, ø.f. Lundby Hestenshøj, alle ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje; desuden skal der have ligget en del dysser s.f. kirken. Ved Dybvadgård er fundet en grav fra yngre romersk jernalder.