Lunde sogn

(L. kom.) omgives af Otterup, Østrup, en enklave af Otterup i sø., Lumby og Allese so., Skovby hrd. (Søndersø so.), Skam hrd. (Skamby so.) samt Hjadstrup so. Ved det østl. so.skel løber Ålebæk mod s. til Lunde å. Det jævne til svagt bakkede land kulminerer i Åsesbanke med 29 m, og herfra er der en vid udsigt til alle sider. S.f. Lunde å, der gennemskærer so., ligger den af de ty. besættelsestropper 1943–45 anlagte flyveplads, nu Odense lufthavn. Jorderne er næsten overalt frugtbar, leret moræne. Lidt eng findes omkr. Lunde å (den tidl. Tåstrup mose, tørlagt 1937). Gennem det skovløse so. går jernbanen Odense-Otterup-Bogense (Beldringe og Lunde stat.), landevejen Odense-Bogense over Uggerslev og helt i ø. vejen Odense-Otterup.

Areal i alt 1950: 1728 ha. Befolkning 7/11 1950: 885 indb. fordelt på 228 husstande. (1801: 475, 1850: 616, 1901: 762, 1930: 788). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 437 levede af landbrug m.v., 210 af håndværk og industri, 66 af handel og omsætning, 62 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 62 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vester Lunde (1304 Lundæ, o. 1510 Westerlunde; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1936, arkt. Th. Nygård) m. sognebibl. (opret. 1942, 1500 bd.) og andelsmejeri (»Sletten«, opf. 1940); Øster Lunde (*1457 Østerlunde; u. 1800), sammenbygget m. V. Lunde, m. forsamlingshus (opf. 1904), frysehus (opf. 1950), maskinstat., vandværk, elektricitetsværk, jernbanestat. (Lunde F.), posthus og telegrafeksp.; Tåstrup (1383 Thorstorp; u. 1801); Beldringe (*1433 Belrinnge; u. 1795) m. telefoncentral, restaurationen »Kabinen«, Odense lufthavn (Beldringe flyveplads) anl. 1943–45 af tyskerne, der foretog omfattende evakuering af de tilstødende distrikter; lufthavnens hovedbygn. indrettedes i gården Rosendal; efter befrielsen vendte beboerne tilbage, og store dele af lufthavnen blev igen opdyrket, flyverskjul og hangarer sløjfedes; Beldringe stationsby (delvis i Lumby so., se s. 333); Fremmelev (1435 Frammerløff; u. 1800) m. frysehus (opf. 1952). – Saml. af gde og hse: Lunde Dalskov; Kronborg, husmandsby, opret. 1934 ved udstykning af Mariendal i Skamby so. – Gårde: Ulkendrup (1506 Vlckendrop; 24,7 tdr. hartk., 120 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 390, grv. 261); i nærheden hønseri; Rosendal (opr. 59 ha), (se Beldringe); Møllegd.; Højlund; Brødresminde; Stoelsbjerg (14,1 tdr. hartk., 69 ha). – Desuden findes i so. andelsfrysehuset »Krogen«, opf. 1955.

L. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 131. lægd og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der ligger midt i byen, er i sine ældste dele, kor og skib, en romansk kvaderstenskirke m. profileret dobbeltsokkel. Den vestl. del af skibet har afvigende sokkelprofil. Dette kunne tyde på, at kirken opr. har været kortere, men allr. i romansk tid er forlænget mod v. Kirkens to eneste bev. romanske vinduer, der begge står som udvendige blændinger i n.muren i henh. skibets vestl. og østl. del, er imidlertid ganske ensartede, og sokkelskiftet markerer derfor formentlig blot en kortvarig standsning i byggearbejdet. Den opr. n.dør, m. flad overligger, anes i ydermuren. Fra sengotisk tid stammede et sen. nedrevet våbenhus ved skibets s.side, og sengotisk er også en ommuring i munkesten af skibets v.gavl. Den nye gavl prydedes m. enkle højblændinger. Ved middelalderens udgang tilføjedes v.tårnet af munkesten i til dels vendisk skifte, m. bæltevis anvendelse af granitkvadre i den nedre del af muren. Trappehus i s. Tårnet har trappegavle, der i nyere tid er efterlignet på skibets og korets ø.gavle. Samtidigt m. opførelsen af tårnet indlagdes i skibet tre fag krydshvælv, hvis gjordbuer fik sa. spænd og højde som arkaden til det overhvælvede tårnrum. Lidt ældre er formodentlig korets lavtspændte hvælv, der har rundstavsprofilerede ribber. I nyere tid er der ved en spærremur under orgelpulpituret indrettet forhal i tårnrummets vestl. del. Kirken er rest. 1938 (arkt. Th. Nygaard). – På kgd. moderne ligkapel. – Nogle kalkmalerier, bl.a. en Golgatha-fremstilling fra o. 1460, afdækkedes 1884, men overhvidtedes p.gr.af deres slette bevaringstilstand (Magn.Pet.K. 60). – I altertavlen, der har nygotisk ramme, er indsat det udskårne midtfelt fra kirkens sengotiske fløjaltertavle, en korsfæstelsesgruppe fra 1400t.s sidste del. Fløjene, der havde apostelfigurer (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 109) er længst forsvundne. Malmstøbte sengotiske alterstager. Prægtig romansk monolitfont af granit, m. bredt tovsnoet skaftbælte og arkader (Mackeprang. D. 135f.). Dåbsfad af sydty. type fra slutn. af 1500t. Over korbuen hænger et lille krucifiks fra nyere tid. På en konsol er anbragt en kopi af Thorvaldsens Kristus. Prædikestolen, m. hvidmalede snosøjler, har ungrenæssancedetaljer, men er helt omformet i nyere tid. De lukkede stolestader er alle nye; langs skibets v.væg er anbragt ni endestykker fra ældre stolestader, m. fantasirige udskæringer og årst. 1575. Kirkens eneste klokke er støbt 1776 i Kbh. af Michael Carl Troschell. Præstetavle i skibet. I Tårnrummet to små gravsten over præsten Hans Pedersen, † 1584, og over Karen, Hr. Hanssis, † 1602, og fem børn.

Ulkendrup var vistnok tidl. en by på 5 gde. Den skal o. 1500 være afbrændt under en kamp ml. en røverbande og lensmanden på Næsbyhoved. En del af byens jord fik Ejler Bryske til Dallund 1506 i magelæg af kronen (K. Hansen. Danske Ridderborge. 1876. 12f.). I matr. 1664 nævnes Ulkendrup mark, der fra gl. tid har været bebygget, men nu ligger øde. 1688 fik amtsskriver Jens Eriksen kgl. tilladelse til at lægge U. mark (13 tdr. hartk.) under Dallunds hovedgdstakst. Den nuv. Ulkendrupgård er opret. som en af byggergd. på 34 tdr. hartk. under Dallund efter dennes brand 1874. 1915 solgtes den af hofjægerm. Fr. baron Blixen Finecke til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter, der solgte hovedparcellen til bankdir. N. P. Christensen og sagf. Folmer Hansen. Nuv. ejer er A. J. Andersen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 724–25.

I Fremmelev har i middelalderen mul. ligget en adelig gd. 1436 nævnes Henneke Skinkel (af Meklenborg) »wonachtig in Vune to Lundeharde to Frammerleue.« 1482 nævnes Hans Jepsen i Fræmmeløffgordh.

Der er ingen bev. oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 stengrave på V. Lunde mark, en dysse under Ø. Lunde, 3 stengrave under Fremmelev, en stengrav ved Ulkendrup og en høj under Tåstrup. – Ved Fremmelev er fundet 4 bronzedolke sammen; ved Tåstruplund er fundet en sten m. en helleristning, der er tydet som et lyn.

I Haven ved Lunde Møllegård findes Søjledele, der skal stamme fra Graabrødrekirken i Odense. Tæt oven for Mølledammen skal der have ligget en Herregaard; der er nu intet at se, men man skal i sin Tid have fundet Rester af svære Munkestensmure. Ogsaa tæt Øst f. Tostrup er der fundet Munkesten.

Fredssten rejst i Vester Lunde 1946.

Lunde var i den katolske tid anneks til Skamby, sen. lå det til et kannikedom i Odense, s. 332 og først 1483 fik det en præstegd., skænket af kong Hans. – Om Lunde herredsting se under Otterup so.

I Lunde so. fødtes 1837 botanikeren P. Heiberg, 1857 husmandsføreren Lars Hansen, 1859 forf. Hans P. Lunde.

Litt.: Vedtægt for Beldringe og Tåstrup 1654 trykt i Vider. I. 1904–06. 321–23. FynskHj. IX. 1936. 77–79.