Mårslet sogn

(M. kom.) omgives af Kattegat, Beder, Malling, Tiset, Tranbjerg og Skåde so. samt Århus kbst. Den østl. del af so. er et overordentlig stærkt kuperet terræn, dels p.gr.af de høje randmorænebakker (Holme Bjerge), der når over 100 m (Ridder Palles høj 107 m) og kulminerer m. 114 m, men lige så meget forårsaget af smeltevandserosion, der har skabt de dybe dalsystemer, hvori bl.a. Giberå løber. Ved denne ligger Skalbjerg som en erosionsrest, mens Emmershøj er en hatformet bakke. Flere af de stejle dalsider bærer skov (Langballe krat, Dyrehaven ved Vilhelmsborg), men større er den meget besøgte Moesgård skov, m. den idylliske Skovmøllen, og Hørret skov. Den populære Moesgård strand ligger i Århus kbst. Resten af so. er en bølget moræneoverflade af ganske god bonitet. Gennem so. går jernbanen Århus-Odder-Hov (Mårslet stat.) og landevejen Århus-Odder.

Areal i alt 1960: 2421 ha. Befolkning 26/9 1960: 1285 indb. fordelt på 360 husstande (1801: 578, 1850: 817, 1901: 1298, 1930: 1479, 1955: 1251). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 730 levede af landbr., 226 af industri og håndv., 58 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv og 122 af aldersrente, pension, formue olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Mårslet (Over- og Neder M., *1360 Mordslet, 1433 Morslet; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 356 indb. fordelt på 116 husstande (1955: 301); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 35 levede af landbr. m.v., 105 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole, bibl. (i skolen; opret. 1939; 2500 bd.), alderdomshjem (opf. 1955), kom.kontor, Maarslet Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 685.000 kr., reserverne 45.000 kr.), filial af Landbosparekassen, af holdsrestauration, motorml., jernbanestat. og posteksp.; Testrup (1465 Tisstrop; u. 1791) m. højskole (forskole for sygeplejeelever) og teglværk; Hørret (*1473 Hørit; u. 1785) m. afdelingsbibl. s. 287 (i gl. skole) og skotøjsfabr. (i nedlagt mejeri); Langballe (1544 Langballo; u. 1785) m. skole (m. afdelingsbibl.). – Saml. af gde og hse: Højballe (u. 1783); Langballe Mark; Moesgd. Hse; Hørretløkken; Visbjerg; Nymark; Obstrup (1580 Obestrup; u. 1791). – Gårde: hovedgd. Vilhelmsborg (1688 Wilhelmsborg Hgd.; 68,6 tdr. hartk., 461 ha, hvoraf 133 skov; ejdv. 1979, grv. 1166; heraf under hgd. 62,0 tdr. hartk., 335 ha; ejdv. 1590, grv. 1012); hovedgd. Moesgd. (1463 Mossgard; 44,3 tdr. hartk., 394 ha, hvoraf 160 skov; ejdv. 1507, grv. 740; heraf under hgd. 35,9 tdr. hartk., 243 ha; ejdv. 1197, grv. 603); Tranbjerggd.; Stenege; Skovml. (1610 Threskoumølle, 1664 Schouff Mølle; under Moesgd.), traktørsted.

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tiset so., bortset fra, at M. hører under amtets 1. folketingsopstillingskr., Odder. So. udgør 4. udskrivningskr., 232. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken (viet Skt. Simon og Judas) består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren, der har rundbuestik og hulkant, er i brug, mens n.døren ses tilmuret som indvendig niche. I et rundbuevindue på korets ø.side er der senere indsat en spidsbuet lysåbning. På korets s.side et stort, tilmuret rundbuevindue, noget forrykket mod ø., og på n.siden af kor og skib spores svagt vinduer, et enkelt på n.siden af skibet er genåbnet. I sengotisk tid er der indbygget krydshvælv, i koret to fag og i skibet tre fag plus et meget smalt. Tårnbuen er udvidet, spidsbuet. Lidt senere opførtes tårnet af munkesten. Dets underrum, der nu har bjælkeloft, var fra første færd overdækket med to fag krydshvælv. Vestl. i dets s.side er en fladbuet dør tilmuret – nichen benyttes som materialrum. Klokkestokværket har små dobbelte glamhuller i store fladbuede spejl. Det er delvis skalmuret 1779 og har lavt pyramidespir. Våbenhuset er ligeledes sengotisk og af munkesten. Den noget nedskårne gavl har om døren et stort blændingsfelt med firpas i midten, og feltet flankeres af skjoldblændinger. Tagene er til dels dækket med flade tagpander o. 1780. – Altertavlen på det kvadermurede alterbord er et maleri af A. Dorph fra 1888, Martha og Maria, skænket af baron C. Gyldenkrone. Den gamle altertavle fra 1682 med våben for Wilhelm Baron Gyldenkrone og Regitze Sophie Vind er i »Den gamle By« i Århus. Svære balusterformede malmstager o. 1625. Romansk granitfont med dobbeltløver og mandshoveder, vist af samme mester som den i Framlev (Mackeprang.D. 250). Nederlandsk fad o. 1625 m. syndefaldet. Prædikestolen med koblede hjørnesøjler er et smukt snedkerarbejde i renæssance 1603, delvis med de gamle farver og naive evangelistmalerier. Samtidig himmel. Klokke 1594, Mattias Benninck. – Epitafium 1641 over sandemand Peder Nielsen, biskop Thestrups oldefader, og hustru Ingeborg Pedersdatter Fogt, opsat af sønnen, Rasmus Pedersen Thestrup, borger i Århus (AarbAarh. 1908. 65). Sort og gylden stentavle over sgpr. Madts Bergenhammer, † 1727, og hustru Kirsten Lipper, † 1727. Trætavle med fornøjelige englefigurer til minde om en lysekrones opsættelse 1721 i forb. med en præstedatters bryllup. – I våbenhusets ø.mur sidder en svagt trapezformet, sikkert romansk gravsten uden ornamenter eller indskrift, og i diget en anden med tre kors og navnet HALDA med majuskler. På kgd. gravsten over Jens Hansen Møller, † 1792. I det usædvanlig høje og svære kirkegårdsdige, nogle steder 2,5 m højt, er der mod v. en gangport med fladbueåbning i spidsbuet spejl og sadeltag.

Ved Langballe har der if. Pont.Atlas stået et †kapel, efter hvilket dengang en gård endnu kaldtes »Kapel-præstegård« og dens beboer »Kapelspræst«. Der skal endnu findes fundamenter og en bæk, der kaldes Kapelbæk.

På kgd. er bl.a. begr. højskolemanden Jens Nørregaard, † 1913, højskolemanden Christoffer Baagø, † 1915.

I Moesgård park er begr. stiftamtmanden Carl Dahl, † 1870, og broderen, stiftamtmanden og politikeren Christian Dahl, † 1872.

1486 nævnes væbneren Orm i Skomstrup. Sen. skal S. have tilhørt Anders Ebbesen (Galt) († 1529) og hans bror rigsråd Peder Ebbesen (Galt) († 1548), derpå Jost Andersen (Ulfeld) til Østergd. og Moesgd. († 1563), hvis dattersøn Niels Friis (af Vadskærgd.) († 1651) 1625 skrev s. 288 sig til gden, der 1638 var på 32 tdr. hartk. Hans søn rentem. Mogens Friis gjorde S. til et anseligt gods og solgte 1662 S. (135 tdr. hartk.) og Moesgd. m. 2 ml., 125 gde og bol samt 32 hse, i alt 1391 tdr. hartk., til Gabriel Marselis († 1667), hvis søn Vilhelm Marselis 18/9 1673 fik S. (995 tdr. hartk.) ophøjet til et baroni under navnet Vilhelmsborg; samtidig adledes han og fik navnet Gyldenkrone. Efter hans død 1683 besad enken Regitze Sophie Vind (g. 2. m. baron Jens Juel) baroniet, som ved hendes død 1692 arvedes af sønnen, stiftamtmand, gehejmeråd Christian Gyldenkrone († 1746). De flg. besiddere var hans søn, stiftamtmand, konferensråd Vilhelm Gyldenkrone († 1747), dennes bror konferensråd Matthias Gyldenkrone († 1753), hans søn, stiftamtmand, gehejmeråd Christian Frederik Gyldenkrone († 1788), hans søn, stiftamtmand, gehejmekonferensråd Frederik Julius Christian Gyldenkrone († 1824), dennes brorsøn kmh. Ove Christian Ludvig Gyldenkrone († 1863), hans søn kmh. Carl Vilhelm Gyldenkrone († 1895), hans søn, kmh., hofjægerm. Ove Theodor Carl Gyldenkrone († 1920) og dennes bror Holger Gyldenkrone-Rysensteen. Denne overtog 24/2 1921 baroniet som fri ejd. og solgte 1923 V. til forp. L. N. C. Hviid på Vosnæsgd. († 1954), hvis søn K. G. Hviid derpå overtog den; Fløjstrup skov (230 ha i Beder so.) solgtes 1950 til Århus kom. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Otto Andrup i DSlHerreg. IV. 1945. 402–10. Poul Rasmussen. Syn på V. og Mosgd., i AarbAarh. 1942. 97–102. DLandbr. V. 1933. 801–04.

Den nuv. hovedbygn., siden 1944 underkastet fredning i klasse B, er opf. 1842–44 af lensbaron O. C. L. E. Gyldenkrone efter tegn. af arkt. Ferd. Thielemann. Det er en anselig, ganske enkelt udformet grundmuret toetages bygn. under et stort valmtag, hvidkalket m. pompejansk rødt anstrøgen tandsnitsfrise, kordongesims og pilastre om de tre midterste fag. Façaden har en enkel sandstensportal, men på havesiden er midterpartiet kraftigere betonet ved malede trægerichter om de tre døre og de derover siddende vinduer. Den gennemgående frontispice der, kronet af en flad trekantfronton, i en fuld etage rejser sig over huset, er opf. nogle årtier sen. af lensbaron C. V. Gyldenkrone. Det store, dybe hus besidder en djærv, arkitektonisk styrke, provinsiel mod det elegante Moesgård, dog af større kraft end det meste af sin tids byggeri. I hovedfløjens forlængelse er af lensbaron O. T. C. Gyldenkrone opf. en lille pavillon s. 289 m. højt mansardtag. Ø.f. hovedbygn. er et lavt, overpudset bindingsværkshus bev. fra det ældre bygningsanlæg, der 1673 bestod af et stort to-stokværkshus, mul. m. kort fremspringende tværfløj, et gl. tårn m. trappe og et ndr. og et sdr. borgegårdshus. På V. fandtes i slægten Gyldenkrones tid en værdifuld saml. af ældre slægtsportrætter m.m.; bev. fra husets opførelsestid er endnu en stor mængde fint forarbejdede jernkakkelovne.

N.f. hovedbygn. er den dybt nedskårne Giberådal anv. til anlæg af en stor park, hvori er anselige, sjældne gl. træer samt et vandfald, skabt ved opstemning af åen.

De meget anselige avlsbygn. er opf. efter brand 1855 af kløvet kamp, murene ornamenteret m. sort flint og kronet af kamgavle. Store alleer udstråler mod v., s. og ø. fra V.

Litt.: Otto Andrup i DSlHerreg. IV. 402–10. Poul Rasmussen. Syn på Vilhelmsborg og Moesgaard, AarbAarh. 1942. 96–102.

Vilhelmsborg birk. 25/9 1661 fik Mogens Friis til Favrskov m.m. fri birkeret til sin gd. Skomstrup. Hertil måtte han lægge alt det gods, han havde i Ning hrd. Da Gabriel Marselis året efter overtog disse besiddelser, forenede han birket m. Viby birk, som han havde erhvervet 1661. Den nye jurisdiktion blev kaldt Havreballegård birk og omfattede i hvert fald alt det gods, som G. M. havde i Ning hrd. Efter Gabriel Marselis’ død 1673 fik de to birker ikke længere sa. ejermand og blev på ny adskilt. Skomstrup birk blev til Vilhelmsborg birk, efter at baroniet af dette navn var blevet opret. 1673. Hertil hørte også Moesgård og Østergård. 1688 ejede baron Gyldenkrone hele Mårslet so., desuden Tulstrup, næsten alt godset i Tranbjerg, Beder og Malling so. samt en del af Astrup. 9/5 1856 blev den sidste birkedommer afskediget, og sa. dag blev birket indlemmet i Ning hrd.

11/3 1825 blev det bestemt, at birketinget skulle holdes på Århus rådhus.

Litt.: Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1956. 114f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 303.

Moesgård synes opret. til hovedgd. af Jost Andersen (Ulfeld) til Skomstrup og Østergd. († 1563); hans enke Anne Kaas (Sparre-K.) levede endnu 1583, og fra 1614 skrives datteren Helvig Ulfeldt til M. Hun døde ugift 1638, og gden kom til hendes søstersøn Johan Brockenhuus til Lerbæk († 1648), hvis enke Helvig Bille skal have solgt M., som kom til en anden af Helvig Ulfelds søstersønner, Niels Friis (af Vadskærgd.) til Favrskov og Skomstrup († 1651), hvis søn rentem. Mogens Friis 1662 solgte M. (41 tdr. hartk.) og Skomstrup til Gabriel Marselis. M., der var blevet afbrændt under krigen mod Sverige, havde derefter ejer fælles m. Skomstrup (Vilhelmsborg). Baron Christian Gyldenkrone udkøbte 1701 sine brødre Vilhelm og Jørgen af M. (20 tdr. hartk.), afbrød byen Store Fulden (4 gde, i alt 30 tdr. hartk.) og lagde jorderne under gden. Hans søn baron Vilhelm Gyldenkrone døde 1747, og enken Frederikke Louise Knuth solgte 1748 M. m. tiender og gods (i alt 322 tdr. hartk.) til sin svoger baron Matthias Gyldenkrone, og da hans søn baron Christian Frederik Gyldenkrone var død 1788, solgtes M. (50, 7 og 301 tdr. hartk.) for 39.000 rdl. til hans søn baron Frederik Julius Christian Gyldenkrone. Forb. m. Vilhelmsborg afbrødes først endeligt, da M. 1822 på tvangsauktion hos ham købtes for 55.100 rbdl. sølv af statskassen; han forpagtede selv gden og døde her 1824. 1838 blev M. af staten solgt for 110.000 rbdl. til Henrik Christian Leonhard Møller († 1874) og overretsprok. Thorkil Christian Dahl, sen. stiftamtmand, som 1844 blev eneejer, forbedrede ejd. meget og samlede en stor bogsamling. Efter hans død 1872 besad enken Eleonora Emilie Andersen gden til sin død 1911; den kom derefter til datteren Bothilde Dahl, g. m. sin fætter F. Dahl, tidl. til Buderupholm. Efter dennes død 1952 overtoges M. af børnene, godsejer Thorkil Dahl, Østergd., og fru A. Gjern, som 1960 solgte godset til Århus a. og nogle af omegnskommunerne for 2.900.000 kr. Det er hensigten at udstykke jorderne og overlade bygn. og en del af skoven til Forhistorisk Museum. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 394–401. Poul Rasmussen. Syn på Vilhelmsborg og M., AarbAarh. 1942. 97–102. DLandbr. V. 1933. 793–95.

Hovedbygn. (fredet i klasse A), hvis opr. beliggenhed vistnok var noget sydligere end den nuv., afbrændtes under svenskekrigene; 1673 omtales på M. et nyt 7 fags bindingsværkshus, men om noget egentligt herskabshus (M. beskrives af Pont.Atlas som »alene en stor Avlsgaard«) bliver der dog først tale, da den nuv. hovedbygn. 1780–84 opføres efter hofbygm. Chr. Joseph Zubers tegn. Til vor tid har bygn. i enestående grad bev. sit opr. præg og indtil 1960 et bemærkelsesværdigt udstyr fra slutn. af forrige årh. M. fremtræder som et stort anslået symmetrisk anlæg, hvis fint udformede rødstensavlsbygninger sa. m. hovedbygn. udgør et af de smukkeste og mest harmoniske gårdsrum i Danmark. Hovedfløjen i to stokv. m. side- og midterrisalit på gård açaden og rundet midterparti på havefaçaden, er en vel forstået studie over N. H. Jardins tyve år ældre Bernstorff; refendfugningen af sidepartierne og det apsisagtige s. 290 havefremspring er direkte overtaget herfra, men det lette, opskalkede valmtag og de høje, frontonkronede gavlkarnapper giver M. en ganske anden stemning. De lave, krumme sidefløje, der pavillonagtigt er forbundet m. hovedhuset ved korte mure, skyder sig frem i planen og giver det smalle og noget langstrakte hus mulighed for at beherske det store gårdsrum. Sidefløjene har i lighed m. Bernstorffs haveside lave murfremspring ml. vinduerne. Omend anlæggets proportioner vakler, er M. et af vore væsentligste (og bedst bev.) herregde fra det sene 18. årh. 1918 blev hovedbygn. og avlsgd. underkastet fredning i klasse A. 1949 fornyedes hovedfløjens tag m. tilskud fra Det særl. Bygningssyn. På M. opbevares if. testamentarisk bestemmelse det af stiftamtmand, kmh. Th. Chr. Dahl samlede meget betydelige bibl., fortrinsvis omfattende ældre hist. og topografi. Den opr. fr. have er (m. bevarelse af de store alleer) sen. omlagt i romantisk stil. Heri er anl. begravelsesplads for slægten Dahl.

Avlsbygn., der brandhærgedes 1921, består af to vinkelformede stalde, der flankerer den akserette indkørsel, samt opr. to store lader om gårdspladsen, hvoraf den ndr. beklageligvis ikke er genopf. efter branden. Det hele er vistnok opf. o. 1790–1800.

Johan Lunov af Mårslet nævnes 1486; væbneren Mads Nielsen af Hørret 1473. Sidstn. boede 1489 i Resendal, men ejede stadig 2 gde i H. og 1 gd. i Mårslet.

Et hospital oprettedes 1684 af Vilh. Gyldenkrones enke Regitse Sophie Vind med et hus m. bol. for 10 fattige kvinder; hospitalet, der lå nær kirken, nedlagdes 1831, og efter en tid at have tjent som fattighus, er huset nu nedbrudt.

Testrup folkehøjskole er opret. 1866 af dr. phil. Jens Nörregaard; den blev stærkt besøgt, og 1870 måtte der opføres en større elevbol.; fra 1876 havde den plads til 100 elever. Som lærer virkede her i over 40 år cand. theol. Chrf. Bågø. 1911 købtes skolen af Kr. Tårup. Nu er den s. 291 forskole for sygeplejeelever m. Ingrid Kåe som forstanderinde. Ved højskolen afsløredes 17/9 1916 et mindesmærke over Nørregaard og Bågø, efter tegn. af P. V. Jensen-Klint: på baggrund af et murfragment ses to søjler, hver m. en fugl. I haven rejstes 1924 en genforeningssten (J. Nørregaard. T. Folkehøjskole 1866–91. 1891. Rasmus Nielsen. Indtryk fra et Vinterophold på T. Højskole i 1880erne, ØstjyHj. 1937. 56–62. Chr. Hasselbalch. Christoffer Bågø, smst. 1943. 25–43. Manna Voigt. Anna Fabritius Nørregaard, smst. 94–103).

I so. lå landsbyen Store Fulden (* 1335 Fullen), der nedlagdes i beg. af 1700t.

Skove: Mod ø. i so. ligger Moesgård skov, 160 ha, hvoraf bevokset m. bøg 100, eg 3, andet løvtræ 18 og nåletræ 35 ha. Det nordl. parti benævnes Storskoven, det sydl. lidt mindre Enemærket. Terrænet er stærkt kuperet, meget vekslende; der findes betydelige højder, gennemdragne m. dybe slugter. Også jordbunden veksler, men er dog oftest lerblandet sand og grus. På den lettere jord er mordannelse alm. Skoven ejes af et interessentskab af kommuner samt Århus a. Det er tanken, at der i tilslutn. til Forhist. Mus. på Moesgård, skal oprettes en forhist. nationalpark (en naturskov noget lig Draved skov i Sønderjylland) i skoven ved Moesgård. Vestl. i so. ligger skovene, der hører til Vilhelmsborg, i alt 133 ha, hvoraf bøg 46, eg 4, andet løvtræ 17 og nåletræ 2 ha. Arealet fordeler sig dels på Dyrehaven, 70 ha, dels på Hørret skov, 63 ha. I den første er terrænet stærkt bakket, i den sidste fladt. Jordbunden er her overvejende koldt, stift ler, mens den i Dyrehaven hyppigst består af ler m. god muld. Fløjstrup skov i Beder so. har tidl. hørt til Vilhelmsborg, men er solgt til Århus kom.

Fredede oldtidsminder: På Moesgård en stærkt ødelagt langdysse og en lille høj, på Vilhelmsborg en høj. – Sløjfet el. ødelagt: 5 dysser og andre stengrave, en hellekiste og 30 høje. Enkelte jernaldergrave er fundet; ved Testrup teglværk er fundet et lerkar m. 8 romerske sølvmønter.

I M. so. fødtes 1623 rentemesteren Mogens greve Friis, 1703 amtmanden, lensbaronen Matthias Gyldenkrone, 1811 gartneren F. J. Chr. Jensen.