Mosbjerg sogn

(M. kom.) omgives af Råbjerg, Elling, Tolne og Hørmested so., Vennebjerg hrd. (Sindal so.) samt Bindslev og Tværsted so. Gennem den vestl. del af so. løber Uggerby å i store slyngninger mod n. i bunden af en bred, markeret dal, nedskåret i den jævne flade af senglacial hævet havbund. Mod ø. støder fladen op til et stærkt kuperet bakkeland af sandet el. stenet beskaffenhed, en del af Tolne bakker. Fra mange af de høje bakketoppe som Bruhns bakke, Søndergårds bakker (75 m), Mølbjerg (78 m), Skt. Jørgenshøj (79 m) er der en storslået udsigt over Skagens odde, mens andre toppe krones af oldtidshøje som Ellevehøje (70 m), Løgtehøje og Troldhætten. En gammel havskrænt fra stenalderen skiller bakkelandet fra de lavtliggende eng- og mosedrag mod nø. (Mostrup mose, Mostrup enge, Vogn enge), som afvanding og opdyrkning snart har forvandlet til frugtbare marker. Et 650 ha stort område i Mostrup og Try moser (delvis i Bindslev og Tværsted so.) er 1944 udlagt til vildtreservatet Nordstjernen. Ved so.s ø.grænse løber Nors å mod n., s. 139 dannende skel ml. rimmerne og dopperne ved Blæsbjerg og de tilsvarende strandvoldsystemer i Råbjerg mose. So. rummer en del småskov, dels nåleskov (Søndergård og Storgård plantager) og dels løvskov (Eskær skov).

Areal i alt 1955: 3855 ha. Befolkning 1/10 1955: 1259 indb. fordelt på 337 husstande (1801: 423, 1850: 801, 1901: 1099, 1930: 1220). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 833 levede af landbrug m.v., 233 af håndværk og industri, 42 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 38 af liberale erhverv og administration og 53 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Mosbjerg kirke (1419 Musbergæ, 1484 Moseberg) m. præstegd.; Mosbjerg Mejeriby (u. 1794–95) m. kom.kontor, centralskole (opf. 1955, arkt. B. Rammeskov) m. so.bibl. (opret. 1954, 8700 bd.) og idrætsanlæg, baptistkirke, missionshus, konditori med forsamlingssal, andelsmejeri og telf.central; Vogn (1355 Oorn, 1419 Worn, 1487 Vdherworn; u. 1797) m. Spare- og Lånekassen for Mosbjerg og Omegn (opret. 1912; 31/3 1959: indskud 1,2 mill. kr., reserver 57.000), andelsmejeri og -fryseri; Mostrup (1419 Mustorp, *1429 Mostrup; u. 1800). – Saml. af gde og hse: V. og Ø. Blæsbjerg (1662 Blesberigh) m. tørvefabr. og briketfabr.; Mostruphede; Eskærhede; Vestergårde (1662 Westergrd.); St. og Ll. Våen; N. og S. Grårup (1419 Gradorp); Lakhjem; Stendrup (1638 Stindrup, 1662 Stinderop); Bollehede (1638 Bollehæde, 1662 Bolle Heede); Gaden; Søndergde (1611 Syndergaardtt); N. og S. Abildgde (1662 Abildgrd.); Mønster. – Gårde: Hovedgd. Eskær (1540 Asker, 1662 Eskier) (9,2 tdr. hartk., 222 ha, hvoraf 77 skov; ejdsk. 325, grv. 122) m. teglværk; Storgd. (1611 Stoergaardtt); Hvirp (1662 Huirp); Vien (*1531 Wiffne, 1662 Wien); Porsen; Eskær teglværk.

M. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 475. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken, der hegnes af høje kampestensdiger, er en romansk kvaderstensbygn., tækket m. bly. Den består af kor og langt skib, hvis vestl. ende mul. har været bestemt til at være forhal el. bære et tårn, samt et senmiddelald., kamtakket våbenhus ved n.døren. Det romanske murværk, der flere steder er omsat, hviler på huggen sokkel m. skråkant. På s.siden ses indvendig spor af rundbuede vinduer; et par romanske vinduesoverliggere er overført til Vendsyssels hist. Museum. V.gavlen er sen. ommuret m. kamtakker. Adgangen er gennem den endnu bev. n.dør, over hvis indvendige side der findes et tympanonfelt m. kors, hvilende på en sen. indsat overligger m. årst. 1893. En runeindskrift m. ordet »Kandelabru(m)« er 1954 fremdraget på korvæggen. I det indre har skibet fladt bjælkeloft, mens koret, bag den bevarede korbue af granit, har en sen. indbygget krydshvælving. På det murede alterbord af granitkvadre står en altertavle fra ca. 1600 m. et samtidigt maleri, Kristus på korset m. Maria og Johannes; den enkelt opbyggede tavle har høj trekantgavl, båret af glatte, doriske søjler. Tidl. sad her et maleri fra 1886, »Kristus vandrer på søen«, af Oscar Matthiesen, nu ophængt i skibet; det ældste maleri sad indtil 1954 bag på alteret, men er nu indsat på sin gl. plads. Senmiddelald. kalk m. nyere bæger. Romansk font af granit. På prædikestolen er udsk. præsten Niels Jensens navn og årst. 1599, samt et malet årst. 1608; kanterne dækkes af kannelerede dobbeltsøjler, i felterne er malet de fire evangelister. På den brede lydhimmel er skåret det sa. præstenavn og årst. 1600; ny opgang 1954. På skibets n.væg er ophængt en marmormindetavle over Maren Severin, † 1809, enke efter Chr. F. Rosen og Christen B. Schmidt, begge til Eskær; desuden en malet trætavle til minde om, at fuldmægtig på Eskær Laurits Bartholin Schmidt 1777 frelstes fra havsnød og derfor bekostede to blokke, hvoraf den ene endnu er i kirken. 1954–55 er kirken rest. på mur, tag og gulv, desuden er ældre inventar istandsat, ny alterskranke og nye stolestader, ved arkt. L. Teschl. Østl. på kgd. står en klokkestabel.

På kgd. er begr. hjemstavnsforfatteren Niels Peter Frederiksen, † 1919.

Eskær skal i beg. af 1300t. have været en adelig sædegd., efter traditionen tilhørende hr. Stig Pedersen (Skovgård), der tillige skal have ejet Villerup, Linderumgård, Egebjerg og Boller og været høvedsmand over Vendelbo skibrede. I første halvdel af 1500t. angives E. at have s. 140 tilhørt Jep Eilersen Juel (Krabbe-J.), der nævnes 1515. Formentlig er den fru Anne, der havde gden 1553, hans enke; siden er den vist gået i arv til sønnen Iver Jepsen Juel (Krabbe-J.), g. m. Margrethe Stigsdatter Vesteni; deres søn Niels Iversen Juel (Krabbe-J.) til Ørklit (Vennebjerg hrd.) ejede den 1568; han nævnes 1580 sa. m. sønnen Jørgen Nielsen Juel (Krabbe-J.) til E. († 1580). Sidstn.s datter Karen Juel Jørgensdatter († 1556) var g. m. Christoffer Lunge (Dyre) til Odden († 1565), og deres søn Ove Christoffersen Lunge (Dyre) til Odden († 1601) arvede E.; hans ægtefælle Anne Maltesdatter (Sehested) boede her som enke og døde her 1621; også hendes datter Sidsel Ovesdatter Lunge (Dyre), g. m. Laurids Lindenov til Oregård († 1635), døde her 1614 i barselseng, mens en anden datter Karen Ovesdatter Lunge (Dyre), g.m. Holger Ulfstand til Vosborg († 1617), skrev sig til E. og boede her til sin død 1626. Deres broder rigsmarsken hr. Jørgen Lunge (Dyre) til Odden m.v. († 1619) har antagelig haft arvepart i gden, og han el. enken Sophie Stensdatter Brahe († 1659) må have udkøbt medarvingerne af gden, som hun ejede 1627. På skifte 1656 kom E. til datteren Lisbet Lunge, enke efter rigsråden hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup († 1642). Efter hendes død 1659 tilfaldt gden på skiftet s.å. datteren Birgitte Rosenkrantz († 1677), g. m. Christen Skeel (»den Rige«) til Estrup m.v. († 1688), der 1670 solgte E. (24 tdr. hartk.) til Tønne Juul til Tårupgård og Søgård (Merløse hrd.) († 1684). Han videresolgte 1677 gden (20 tdr. hartk.) til forv. på Stensbæk Ejler Ejlersen Holm, g. m. Kirsten Bugge († 1702) (1688 ansattes gden til 24,43 tdr. hartk. m. 234,7 tdr. land under plov). Efter hans død på E. 1706 arvedes gd. og gods af hans to umyndige dattersønner Peder Brønsdorph og Laurids Brønsdorph. Efter sidstn.s død arvedes hans del af E. af faderen forv. Anders Pedersen Brønsdorph, som 1724 solgte den således arvede halvpart til ovenn. søn Peder Brøndsdorph, † 1763. Hans enke Henrikke Sofie Bugge boede på E. til sin død 1771, hvorefter gden (28 tdr. hartk. hovedgdsjord, 20 tdr. hartk. tiender og fæstegods 214 1/2 tdr. hartk.) s.å. ved auktion for 18.300 rdl. kur. solgtes til forv. på Dronninglund Chr. Fr. Roosen. Efter hans død 1777 ægtede enken Maren Severin n.å. forp. på E. Christen Broerholt til Villerup († 1802). 1804 fik hun kgl. bevilling at udparcellere E. i 275 parceller, men solgte 1805 inden dettes udførelse ejendommen (hovedgdsjord 25 1/4 tdr. hartk., skovskyld 1 3/4 td. hartk., mølleskyld 1 td. hartk. samt fæstegods 212 5/8 tdr. hartk., 2 1/8 tdr. mølleskyld og 20 tdr. hartk. tiender) for 60.000 rdl. kur. til godsejer, kammerråd Arent Hassel Rasmussen til Bratskov, som bortsolgte fæstegodset og 1806 afstod dens hovedparcel m.m. (14 1/4 tdr. hartk.) for 12.500 rdl. til Laurits Høyer, men n.å. købte den tilbage, for 1809 at sælge den for 11.000 rdl. til byfoged i Hjørring, sen. kancelliråd Michael Brandt († 1812), som 1810 videresolgte den for 12.000 rdl. til forp. på Rønnovsholm Christen Thomsen Lychegaard. S.å. afstod denne den for 13.000 rdl. til gdr. Peder Madsen Holm på Krogholm († 1845), der 1840 afstod den til sin søn Christen Pedersen Holm († 1865); han beg. opdyrkning og frasalg af Eskær hede, men afhændede 1859 gden for 41.000 rdl. til sin svigersøn Berthel Larsen, der også solgte en del af jorden fra. Efter hans død 1880 købte hans hustrus brodersøn, landbrugskandidat, sen. folketingsmand Chr. Oluf Holm, Ribberholt, E. for 120.000 kr. og tilplantede ca. 27 ha af dens dårligste jord m. nåletræer; 1915 solgte han ejendommen for 145.000 kr. til sin søn Aage Malthe Holm, der frasolgte ca. 14 ha jord, deraf 8,3 ha til et husmandsbrug, men tilkøbte 2,8 ha eng. 1959 overdrog han E. til sin svigersøn, O. Ussing Jeppesen for 600.000 kr. 1662 bestod borggden af et grundmuret hus i ét stokv. m. kvist for enden og et bindingsværkshus i ét stokv., med grave omkring. I 1760erne fandtes to grundmurede huse, på det ene årstallet 1608, på det andet E. E. H. og K. L. B. (Ejler Ejlersen Holm og Kirsten Lauridsdatter Bugge) 1679, samt et bindingsværkshus i ét stokv. 1844 nedreves de tre gl. bygninger, i hvis sted det nuv. trefløjede anlæg opførtes. Gravene er til dels sløjfede. Haven m. sø anlagt af Christen O. Holm, der også forsynede hovedbygn. m. frontispice. 1921 opførtes lade og hestestald, 1929 svinestald.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 269–73. DLandbr. VII. 1935. 188–90. Familien Holm til Eskær, udg. af Christen O. Holm ved P. C. Knudsen. 1921.

Abildgård havde fru Karen Nielsdatter Banner til Kærsgård skænket til messe m.v. i sygestuen i Ålborg helligåndskloster. Efter reformationen (med messernes bortfald) generhvervede hr. Ove Lunge til Tirsbæk gden (herredagsdom 1537).

I Mosbjerg fandtes i senmiddelalderen en lille adelig sædegd., Mosbjerggård, der på skifte 1475 overdroges børnene efter den lollandske adelsmand Axel Budde († senest 1475, g. 1. m. en søster til Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund)), Axel Budde († tidligst 1480), Markvard Budde († tidligst 1479) og Karine Axelsdatter Budde († tidligst 1475). 1481 skrev væbner Jens (Johannes) Nielsen (Sehested) sig af Mosbjerg, hans broder Thomas Nielsen (Sehested) s. 141 sig derimod 1484 og 1488 af M. 1557 nævnes en Anders Thomesen af Mosbjerggård, der imidlertid 1568 tilhørte fru Johanne, enke efter Knud Pedersen, og 1580 Peder Knudsen (Wunkesen) til Næsbygård († tidligst 1619), hvis broder skibshøvedsmand og sen. lagmand i Skien Knud Knudsen (Wunkesen) († tidligst 1630) også skrev sig til M.; 1662 var gden en fæstegd. (9 3/4 tdr. hartk.) med et møllested og 3 huse under Eskær.

Skove: Spredt i so. forekommer en del mindre skove og plantager, der tilhører forsk. gårde, således i egnen omkr. Vogn Søndergård plantage, Stenbæk skov (Vogn skov) og Sdr. Storgård plantage. Midt i so. ligger Eskær skov (70 ha, hvoraf bøg 31, andet løvtræ 8 og nåletræ 29 ha), der bl.a. omfatter Hestehaven ved hovedgården samt et plantageareal. I Eskær skov er terrrænet til dels meget kuperet med noget vekslende jordbund, dog gennemgående ret god. En kløft kaldes Møgelbjerg Havn. Hertil skal der i gl. dage have været indsejling fra den fjord, som gik ind fra Vesterhavet ved Tværsted. I Mosbjerg so. befinder vi os ved n.grænsen for bøgens naturlige forekomst, og bøgeskoven er flere steder sunket ned til at være kratagtig.

Fredede oldtidsminder: På gården Kabbelhede findes et lille dyssekammer med dæksten; heri er fundet 7 tyndnakkede økser og 14 ravperler; på sa. gd. findes en stærkt forstyrret langdysse med et kammer uden dæksten. Dernæst er der i so. 3 langhøje og 35 rundhøje, hvoraf flere er ret anselige; de allerfleste ligger i det stærkt bakkede terræn ml. Vogn og Eskær. Ved Grårup er der en stengrav fra ældre romersk jernalder. Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to langhøje og 31 høje, de fleste ml. Vogn og Eskær. – Ved Vogn har Vendsyssels historiske Museum og Nationalmuseet undersøgt en større gravplads med urnegrave og brandpletter fra sen keltisk jernalder, og skeletgrave fra ældre romersk jernalder er fundet ved Mosbjerg, Mostrup, St. Våen og Krogskær.

I Mosbjerg fødtes 1886 teologen, prof. Holger Mosbech.

Litt.: P. Christensen. Nybyggerliv paa Eskær Hede, AarbVends. 1945. 141–71. Chr. Houkjær. En Hjemstavnsforfatter, sst. 1959. 109–16.