Mou sogn

(M. kom.) grænser i n. og i ø. til Limfjorden og Kattegat og omgives på landsiden af Hindsted hrd. (Als so.), Hellum hrd. (Solbjerg, Bælum, Sdr. Kongerslev og Nr. Kongerslev so.) samt Gudum og Storvorde so. Den næsten 15 km lange Kattegatkyst er en fladkyst med foranliggende sandrevler, hvoraf flere ligger tørt, selv ved højvande. Strandengene begrænses indadtil af gl. strandvolde, s.f. Mulbjerge kun en enkelt, der følger kystvejen; men n.f. Mulbjerge breder der sig et stort, vifteformet system af krumodder ud, og på de ombøjede spidser af et par af disse ligger de to byer Mou og Egense. Materialet til strandvoldene skyldes stenalderhavets erosion i Mulbjerge og den derpå følgende overvejende n.gående s. 1025 materialevandring, samtidig med at landet hævedes. Mulbjerges og Dokkedals særprægede natur med de græs- eller træbevoksede stenalderklinter har gjort den tidl. ø til et besøgt udflugtssted. Længere mod v. breder sig LI. Vildmoses vidtstrakte højmoseflade, hvor en storstilet tørveindustri i de statsejede arealer efterhånden vil resultere i en fuldstændig afgravning af tørven og en forvandling af mosen til landbrugsjord. Kun den sydl. del af Vildmosen ligger endnu hen i en slags naturtilstand, hvori kratvegetationen efterhånden får overtaget over højmosetørven (Sphagnum, klokkelyng). På de steder i mosen, hvor antagelig s. 1026 fremvæld af mere kalkholdigt grundvand hindrede tørvemossets vækst, lå tidl. søerne Møllesø, Birkesø, Toftesø og Lillesø. De tre førstnævnte er forlængst udtørrede, mens Lillesø er fredet som et tilflugtssted for fuglevildt. N.f. mosen er den hævede stenalderhavbund dyrket land med en hel del nyere, spredt bebyggelse, og nyere landvindingsarbejder har skabt en landbrugskoloni i Møllesø og arealerne mellem denne og Mulbjerge. Der er en del skov i den nordl. del af so. (Høstemark skov, Egensekloster skov). Fra Egense odde er der siden 1961 færgeforbindelse over Limfjorden til Hals. Den nye strandvej går fra Egense færgeleje over Dokkedal og videre gennem Als til Mariager fjord. Til so. hører 3 mindre holme (deribl. Korsholm) i Kattegat.

Areal i alt 1955: 11.001 ha. Befolkning 1/10 1955: 2313 indb. fordelt på 641 husstande (1801: 747, 1850: 1088, 1901: 1479, 1930: 1954). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1283 levede af landbrug m.v., 546 af håndværk og industri, 134 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 202 af aldersrente, pension, formue olgn.; 72 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Mou (*1345 Moo; u. 1797 og 1799) – bymæssig bebyggelse med 1955: 617 indb. fordelt på 186 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 78 levede af landbrug m.v., 308 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning, 32 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 90 af aldersrente, pension, formue olgn.; 31 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1723), centralskole (opf. 1914, arkt. Schøt, Hadsund) m. sognebibl. (opret. 1942, 4000 bd.), kom.kontor (med dek. af Ria Steen), alderdomshjem, sportspl., biograf, hotel, filial af Diskontobanken, Ålborg (opret. 1959), Mou Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1885; 31/3 1960: indskud 743.000 kr., reserver 43.000 kr.), andelsmejeri (Juno, opf. 1893), savværk, tømmerhandel, emballagefabr., telegrafeksp., posteksp., telf.central og anløbsbro med blinkfyr n.f. byen (opf. 1908, ved yderenden 3,7 m vand); Egense (*1254 Egenss haffue, 1473 Eghens; u. 1804) m. skole (nyindrettet 1961 i ældre beboelseshus efter at den gl. skole måtte nedrives p.gr.af vejregulering), forsamlingshus og ved Egense odde anløbsbro m. blinkfyr; færgeforb. til Hals (opret. 1961, jf. s. 993); ved kysten graves strandskaller i betydelig omfang; Dokkedal (1521 Dockedall; u. 1796 og 1797) m. skole sportspl., hotel, konditori og i Mulbjerge (1559 Muelbierig) K.F.U.M.-lejr og pavillon. – Saml. af gde og hse: Mou Kær; Egense Fælled; Moubæk; Skellet (1683 Skiell Huszenne; u. 1797, 1799 og 1806); Møllegård Hse; Høstemark; Klattrup Hse (*1503 Klattrup); Hedegde. – Gårde: hovedgd. Egensekloster (1664 Eyens Clostergaard) (10,7 tdr. hartk., 216 ha, hvoraf 110 skov; ejdv. 271, grv. 123) m. savværk og ledefyr; Knarmougd. (1642 Knarmose, 1664 Knarmoe; u. 1801); hovedgden Gl. Høstemark (1473 Hostemarch, 1521 Høgstede march), udstykket; Ny Høstemark (9,4 tdr. hartk., 571 ha, hvoraf 265 skov; ejdv. 340, grv. 185); V. Langeland; Ø. Langeland; Kalmarsgd.; Nørgd. (1610 Nørgrd); Frydenstrand m. rest. og ledefyr; Vildmosegd., tidl. under Lindenborg, (4,6 tdr. hartk., 96 ha; ejdv. 275, grv. 74). – I so. ligger desuden Cementfabrikkernes Mosebrug (863 ha; ejdv. 698, grv. 402).

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gunderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 433. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Kirken består af et gotisk langhus m. sengotisk tårn i v. og våbenhus i s. samt udbygn. fra 1700t. mod n. Det gotiske anlæg, der vistnok stammer fra anden halvdel af 1400t., er opf. af røde munkesten og har en gesims m. rundstav ml. to retkantede led; korgavlen er prydet m. tre spidsbuede højblændinger. Begge de opr., fladbuede døre ses, den i s. i brug, den nordre tilmuret. I korets n.mur sidder et lille, tilgitret vindue. Indvendig er korpartiet overdækket m. to fag krydshvælv, skibet m. to fag otteribbede hvælv. I øvrigt præges den gotiske bygn. stærkt af en ombygn. i renæssancetiden, hvor man overalt indsatte fladrundbuede vinduer. I sengotisk tid, efter 1500, opførtes tårnet, hvis underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue og mod v. har et fladbuet vindue i højt, spidsbuet spejl. Tårnet har afvalmet tag m. ryglinie i s.-n. Fra sa. tid er våbenhuset, der viser spor af et hvælv, men nu har fladt loft. Dets taggavl er helt ombygget m. små sten. Udvidelsen på kirkens n.side fra 1700t. er bygget af små sten og har valmtag. Dens indre har fladt loft. – Alterbordet er dækket af et panelværk m. portalfelter m. årst. 1665 og giverindskr. for Mads Rasmussen. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra 1582 m. nadverordene på lat. og da. samt navne og våben for Jørgen Lykke og Beate Brahe. Altermalerier fra o. 1800, bl.a. Nadveren, er ophængt i kirken. Alterstager i senrenæssance af drevet messingblik fra o. 1650. Romansk granitfont m. krans af bægerblade forneden på kummen – meget lig fonten i V. Hassing (Kær hrd.). Sydty. fad fra o. 1575 m. Bebudelsen. Godt, sengotisk korbuekrucifiks af Claus Bergs nordjy. svend (Beckett. DK. 224). Lille prædikestol fra o. 1600 m. sen. pietistiske malerier. På et pulpitur i udvidelsen er anbragt et kistekrucifiks af messing fra 1700t. Klokke fra beg. af 1400t. med aftryk af mønter o. 1410–25 (Uldall. 132). Kirkeskib: Barken »Thor«. I våbenhuset er indmuret en gravsten over sgpr. Anders Jacobsen Paulsen, † 1698.

Mou birk. Dette nævnes allr. 1423 og hørte under Mariager kloster. Kapitlet havde også bønder i so., men disse lå, som det fremgår af et brev af 1478, under Storvorde birk. O. 1680 hørte hertil Mou so. undtagen Høstemark og en del af Dokkedal. 26/11 1687 blev det lagt under Fleskum-Hornum hrdr. Birketinget holdtes en fjerdingvej ø.f. Mou by.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 256f.

Høstemark tilhørte 1521 domkapitlet i Viborg. 1674 skødede kongen den (7 tdr. hartk.) m.m. til biskop Matthias Foss i Ålborg († 1683), hvis datter Karen, enke efter Peder Rosenstand, 1696 transporterede den til amtsforv. Peter Klein († 1702), der udvidede gden ved tilkøb. 1706 solgte hans børn den (19 og 92 tdr. hartk.) efter kgl. bevilling af 1705 for 9766 rdl. til Friedrich v. Buchwald på Gudumlund, men 1707 solgte hans far Wulff v. Buchwald den til landsforv. på Læsø Berndt Fallenkamp († 1719), der 1716 afhændede den til sin svigersøn Eskil Wraae († 1728); på auktion efter ham blev H. (i alt 31 tdr. hartk.) solgt for 4000 rdl. til forp. på Vester Ladegård Thøger Lassen († 1746), hvis enke Karen Wraae 1750 skødede den (16 og 75 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. grov kur. til sin søn Peder Lassen († 1781), hvis enke Margrethe Grotum Wirchmester († 1804) ved auktion 1803 solgte den og Egensekloster for 83.500 rdl. til Johan Mikael de Neergaard, som 1813 skødede den med gods m.m. for 255.000 rdl. til kapt. P. P. F. Mourier og overretsass. P. Østergaard († 1815), hvorefter hans enke og Mourier 1816 skødede H. med 83 tdr. hartk. gods og 57 huse for 38.750 rbdl. s.v. og 88.000 rbdl. n.v. til landvæsenskomm. Thyge Thygesen til Randrup († 1842). En tid ejedes den af hans stedsøn Erik Christian Hvass († 1834), hvis enke Johanne Margrethe Neergaard atter solgte den 1839 for 20.000 rbdl. sølv og 20.000 rbdl. sedler til Thyge Thygesen, efter hvis død den ved auktion 1842 købtes for 42.000 rbdl. af Arnold Branth, sen. til Klarupgård, og han solgte den 1854 for 90.000 rdl. til kammerråd Hans Schou og propr. C. Fraas, der overdrog den til Ph. Davidsen; 1861 solgte han den (41 tdr. hartk.) m.m. for 122.500 rdl. til kammerjunker H. G. Grüner († 1897), der gjorde meget for beplantningen af hedestrækninger i so.; hans dødsbo solgte den 1898 for 195.000 kr. til Peder Christensen, Niels P. Glargaard, P. Lundsgaard og Jens Chr. Eskildsen. Der udskiltes 25 brug, og sidstn. overtog 1908 hovedparcellen for 75.000 kr. Den gamle gd. blev nedrevet undtagen hovedbygn., der nu udgør bygninger for et af husmandsbrugene, medens en ny gd., Ny Høstemark, blev opført; den med skoven solgtes 1928 til Rasmus Andersen, der 1933 solgte den til fabr. M. P. Knudsen, der opførte en ny villaagtig hovedbygn.; efter hans død 1940 ejes H. af sønnen, fabr. J. A. Knudsen. (Godsarkiv i NLA).

Litt.: DLandbr. VI. 679–80.

Den gamle hovedbygn., der skal være opf. 1698 af Peter Klein, eksisterer endnu i reduceret s. 1028 skikkelse, idet der af det trefløjede anlæg står midterfløjen med lav fronton over fire pilastre samt den sydl. sidefløj, der er ombygget til udhus.

Egensekloster tilhørte i middelalderen Mariager kloster (heraf navnet). 1661 blev den sa. m. Skivehus udlagt fra kronen til rigsadmiral Ove Gjeddes arvinger; 1680 var den en hovedgd. (12 tdr. hartk.), tilh. admiralitetsråd Jens Lassen til Grubbesholm († 1706), hvis søn kancelliråd Chr. Lassens arvinger 1727 solgte den (6 tdr. hartk., gods 110) og 24 bundgarnsstader for 8000 rdl. grov kur. til Thøger Lassen, sen. til Høstemark. Han skødede den 1729 til sine svogre Erik og Hans Lauridsen Wraae. Efter sidstn.s død 1738 solgte Erik Wraae († 1768) 1748 E. (6 og 38 tdr. hartk.) for 4500 rdl. til sin søstersøn Peder Lassen, der 1750 også blev ejer af Høstemark, hvorefter de to gde havde fælles ejer til 1813, da E. skødedes for 105.000 rdl. til overretsass. P. Østergaard († 1815), hvis enke Ane Marie Mourier 1816 solgte E. for 25.000 rbdl. sølv til premierløjtn. Knud Linde († 1846), men 1826 blev den (6 og 38 tdr. hartk.) stillet til auktion af opbudskommissærerne i etatsråd Peter Johan de Neergaards bo og købt af forp. Chr. Mørck († 1840). Derefter tilhørte den cand. phil. C. F. Branth, sen. M. Larsen til Rødslet, der købte den for 28.000 rdl. og 1847 solgte den for 60.000 rdl. til agent Hertz, Kbh. 1853 købte H. C. Grønbeck den (11 tdr. hartk.) for 24.500 rdl., men 1865 blev den af Horsens Sparekasse solgt til H. G. Grüner til Høstemark, der 1896 solgte den for 60.000 kr. til godsforv. V. J. N. Sønnichsen († 1934). 1937 købtes den af konsul O. Klingenberg († 1960), Ålborg, for 99.000 kr.; nu ejes den af sønnen, dir. H. O. Klingenberg. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 677–79.

Hovedbygn., der er en grundmuret længe fra midten af 1700t. i ét stokv. har mod haven frontispice og mod gårdsiden en tårnagtig indgangskarnap, hvori der er indsat en tavle vist fra 1700t. med lat. indskr. om gårdens stiftelse fra Mariager kloster.

Vildmosegård. Ved midten af 1700t. nedsatte kongen en kommission, der skulle klarlægge, hvor stor en del af Vildmosen kongen ejede, og undersøge mulighederne for kultivering af mosen. Kommissionen fastslog kongens ret til arealet, men fandt, at det intet var værd som krongods, og kongen skænkede det da 1759 til grev Adam Gottlob Moltke, der da ejede Lindenborg. Besiddelsen skulle være skattefri i 20 år og derefter svare skat af 290 tdr. hartk. ager og eng. A. G. Moltke tog straks fat på kultiveringen, og da de fire nedenn. søer var udtørrede, fik Lindenborgs dav. ejer H. C. Schimmelmann 1767 kgl. bevilling på at oprette hovedgden Vildmosegård på deres grund med 30 tdr. hartk. ager og eng. V. lagdes ind under grevskabet L.; den blev i den nye matrikel sat til 35 tdr. hartk. 1936 blev V. sa. m. Vildmosen solgt til Jordlovsudvalget for 793.000 kr. Den blev nu udstykket, og hovedparcellen solgtes 1956 til P. J. Rasmussen, som 1960 solgte halvdelen til dir. A. L. Rytter († 1961).

Litt.: Alexander Rasmussen. V.s Grundlæggelse, HimmerlKjær. VI. 1917. 409ff. Sigurd Kristensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 482–485. DLandbr. VI. 1935. 682–3.

Hovedbygn., en lang, hvid længe af grundmur, er til dels opf. 1767–68 i et stokv. m. pilastre og fladbuede murblændinger. Den er sen. forlænget mod v. i sa. stil.

En gård og en skov i Egense blev 1254 skænket Vrejlev kloster af Didrik og hans datter.

1345 fik Peder Stigsen til Bjørnstrup rådighed over Viborg domkapitels gods i Mou til sin død.

Gården Knarmougd. mageskiftedes 1642 af kronen til Dorete Juul, enke efter Iver Krabbe (af Østergd.) til Albæk.

Der var tidl. stort sildefiskeri i so., og fiskelejerne Mou, Egense og Dokkedal var en tid ret betydelige; i 1500t. havde kongerne salterboder her; salterne skulle indkøbe og salte sild til hoffets og orlogsskibenes behov.

Gden Rævsgård nævnes 1521 (Reffs gard). Ved Strebæk bro s.f. Dokkedal lå Stridsmølle (1642 Stritmølle, 1688 Stridtz Mølle), nedlagt i 1800t.

En hellig kilde fandtes sø.f. Dokkedal (Schmidt. DH. 135).

Ved Egense lå der (under krigen 1807–14) et batteri (JySaml. 3. Rk. V. 181).

Skove: Til Egensekloster hører 110 ha skov, deraf er 55 ha bevokset m. løvtræ og 55 ha m. nåletræ. Den nordligste og største af skovene, Nørreskoven (el. Bondeskoven), ligger på fladt, lavt terræn m. sandmuldet bund. Bevoksningen består i hovedsagen af birk og el m. spredt og holmevis indblanding af gl. eg. Såvel vækst som kvalitet er mindre god. Sønderskov, ligeledes på fladt terræn, men mere tør og sandet bund, er nærmest en plantage. Ejd. tilh. dir. H. O. Klingenberg, Ålborg. Høstemark skov, 406 ha, deraf bevokset 265 (løvtræ 154 og nåletræ 111). Det ubevoksede areal, 141 ha, henligger overvejende som eng og mose. Skoven, der delvis drives som dyrehave (ca. 70 stk. kronvildt, ca. 20 stk. sikavildt og ca. 25 stk. dåvildt), ejes af fabr. J. A. Knudsen, Ny Høstemark.

Den 55 m² store Lille Vildmose er efter Store Vildmoses omdannelse til kulturflade Danmarks største højmose, og udviklingen fra hævet havbund til højmose er forløbet nogenlunde parallelt m. Store Vildmoses, med undtagelse af at visse arealer mod øst, nu de højeste partier, først dukkede op af havet så sent som ved vor tidsregnings begyndelse, hvorved der ikke her er gået nogen jernalders opdyrkning forud for mosedannelsen. Foruden de sædvanlige små vandhuller, lunerne, fandtes der i Lille Vildmose 4 større vandsamlinger, Toftesø, Birkesø, Lillesø og Møllesø. Disse blev grundlaget for de første kultiveringsforsøg, idet de tørlagdes i midten af 1700t., og i den ene af dem, Møllesø, byggedes 1767–68 Vildmosegård. Lillesø er igen sen. sat under vand af hensyn til fuglebestanden, mens de øvr. henligger som forsænkninger med ager eller græs i den lyng- el. tørvemosdækkede højmose.

Mens den sydl. del af mosearealerne, der ejes af godset Lindenborg, ligger hen som et lukket naturreservat, hvori der lever bestande af kronvildt og vildsvin, opkøbte Statens Jordlovsudvalg 1936 den nordl. del af Lille Vildmose, bestående af 2705 ha uopdyrket moseareal, s. 1030 372 ha dyrkede arealer (deribl. Vildmosegård), samt Lillesø (19 ha vand), i alt 3096 ha. Sen. tilkøbtes 133 ha, mens andre ca. 960 ha videresolgtes eller bortforpagtedes. Kultiveringsarbejderne påbegyndtes 1937 m. gravning af grøfter, nedlægning af drænledninger og tilførsel af mergel og kunstgødning. I beg. skabtes kun græsningsarealer til udlejning, men siden 1950 er der oprettet 36 jordrentebrug og 3 fri ejendomme, delvis i mosens nordl. eller østl. randpartier, hvor tørvelaget er tyndere el. mangler. Det samlede areal i omdrift er godt 1000 ha, mens 830 ha er udlagt til græsning. På de solgte eller bortforpagtede arealer sker der efterhånden en afrømning af tørvemassen, der udnyttes til tørvestrøelse eller til fabrikation af briketter.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men der kendes adsk. levn fra jernalderen: To brønde fra keltisk jernalder i Vildmosen vsv.f. Dokkedal, urnegravplads fra ældre romertid i Vildmosegårdens have, bopladser i Møllesø og Toftesø. En stor guldhalsring fra germansk jernalder er fundet nv.f. Mou.

I Mou so. fødtes 1809 landbrugsskoleforstanderen N. C. Fangel, 1828 maleren Andreas Fritz, 1844 landmanden Harald Branth.

Litt.: V. Sønnichsen. Egense Kloster. Hedeselskabets Tidsskr. 1930. 338–40. Kr. Værnfelt. M. Sogn, HimmerlKjær. XXXIV. 1945. 133–142. S. Vestergaard Nielsen. Fra Egense i M. Sogn for 60 Aar siden. Af Fr. Vestergaard Nielsens Levnedsløb. HimmerlKjær. XXIX. 1940. 33–49.