Mygdal sogn

(Bjergby-M. kom.) omgives af Horns hrd. (Bindslev so.), Sindal, Astrup, Bjergby, Asdal og Uggerby so. Det høje, kuperede bakkeland i den sydvestl. del af so. hører til det israndsstrøg, der fra Horne strækker sig mod sø. til Sindal og som en ø med stærkt fligede og indskårne sider hæver sig op over den jævne, senglaciale flade, der begrænser bakkelandet mod nø. Fra det 64 m høje Svibjerg er der en storslået udsigt. Den senglaciale flade afsluttes stedvis af en ret tydelig skrænt, neden for hvilken det flade land er af yngre dato (den s.k. postglaciale Zirphæaflade) og mest består af sand el. dynd, hvorover der flere steder er aflejret forsk. ferskvandslag, fx. s.f. Retholt. Afvandingen sker til Uggerby å, der danner skel til Uggerby so. Ude på fladen findes Odden plantage, mens bakkelandets stejlskråninger enten er beplantede el. lyngbevoksede. Gennem so. går landevejen Hjørring-Tværsted.

Areal i alt 1955: 2838 ha. Befolkning 1/10 1955: 879 indb. fordelt på 238 husstande (1801: 370, 1850: 640, 1901: 892, 1930: 991).

I so. ligger Mygdal (*1436 Møgdal, 1480 Mygdal; hele sognet u. 1798–99) m. kirke og telf.central samt 1 km n.f. kirken Nyeng m. M. nordre skole (opf. 1876) m. so.bibl. (opret. 1954, 800 bd.), missionshus (opf. 1937); Mygdal Mejeriby m. husflidsskole (opf. 1936), andelsmejeri (opf. 1888, ombyg. 1918) og fællesvaskeri (opf. 1953); Træholt Mark (1638 Tredholt) m. M. søndre skole (opf. 1876); Gødgårde (1498 Gigordh, Gyygordh); Kavltved (1394 Kagylthweth); Grøntved (1638 Grøntved); Odden Mark m. stadion (anl. 1950); Vandkær; Degnbøl; Klodske (1638 Klodskee); Skarndal (1638 Skarndal); Mygdal Hede; Tagsighede; Uslev (1498 Wrssløff); Højtved (1638 Høytved); Barkholt (1408 Barkholt); Retholt (1662 Retholt); Krøgholt (1662 Krogholt); Skovsmose (1638 Skousmus); Dalsgde (1662 Dahlsgaard); Kobbersholt (1638 Kobbersholt); Rødemølle (1662 Røde Mølle). – Gårde: s. 200 Hovedgd. Odden (1454 Odden), udstykket; Karlsminde (ældre navn: Knavre, 1638 Knaffver); Skeen Møllegd. (1662 Schien Mølle); Hebelstrup (1578 Hebbelstrup); Lilholt (1638 Lildholt); Hoven (1638 Hoven); Holtegd. (1638 Holtegaard). Bjergby-Mygdal teglværk.

M. so., der sa. m. Bjergby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 492. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Den ret ensomt beliggende, hvidkalkede kirke består af senromansk kor og skib, kapel ved korets n.side fra o. 1550–60 samt våbenhus mod n. fra 1897. Den senromanske bygn. er i alt væsentligt opført af teglsten og slutter sig nøje til den vendsysselske teglstensgruppe (AarbVends. 1914. 139 ff.). Den sirlige sokkelprofil er delvis formet i granit, og både kor og skib er udvendig prydet med de for gruppen karakteristiske lisener, som bærer rundbuefriser, dog flere steder ændret opefter. V.gavlen har forneden bevaret tre lisenstumper. Den tilmurede s.dørs spidsbuestik er indvendig ledsaget af savskifte. N.døren er udvidet. Opr. rundbuevinduer ses tilmuret mod n. og s. i skibet; de øvrige vinduer er udvidet i nyere tid. Begge bygningens gavle er ommuret, v.gavlen med svungne barokkamme, vistnok sidst i 1600t., korgavlen 1846. Indvendig er korbuen udvidet, nu kurvehanksbuet, og både kor og skib har bjælkelofter. Det store kapel ved korets n.side er opført o. 1550–60, sikkert af Christoffer Lunge til Odden, som gravkapel. Dets kamtakkede n.gavl har etageblændinger bestående af fladbue- og cirkelblændinger. Indvendig ses rester af et krydshvælv. Våbenhuset fra 1897 efterligner kapellets gavl. – Muret alterbord af munkesten. Altertavlen indeholder dele i renæssance fra 1595 (på fodstykket våben for Ove Lunge og Anne Sehested), men er ligesom tavlen i Bjergby stærkt omdannet 1777 i rokoko med navnetræk for Pors Munch og Else Joh. Seidelin og maleri af kvinderne ved korset. Kalk og disk fra 1761. Sengotiske malmstager. En lille krucifiksfigur af alabast med forgyldning er nu i Nationalmuseet. Romansk granitfont, halvkuglekumme på hulet pyramidestubfod (Mackeprang. D. 155). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen og graverede våben for Kaspar Markdaner og Sofie Oldeland. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500 på nyt korstræ. Prædikestol i enkel barok med malet årstal 1777, istandsat 1932 (P. K. Andersen). Klokken, der hedder »Rose«, er støbt 1560 af Peder Lauridsen for Chrf. Lunge og hænger i en stabel (AarbVends. 1936. 355). – I korvæggen prægtig renæssancegravsten fra 1576 over Christoffer Lunge, faldet 1565 ved Falkenberg, og Karen Jørgensdatter (Juel), † 1556, med helfigurer af begge (CAJensen. Gr. 621). Desuden gravsten over forp. Klavs Svendsen Bønsdorp, † 1722. Lungernes gravkapel er nu lukket mod kirken og bruges som ligkapel. Et stykke gitterværk med svejfede træbalustre er anvendt i et nyere skabsarrangement. På kgd. gravsten over Hans Wissing til Odden, † 1762.

På kgd. er begr. politikeren N. P. Madsen-Mygdal, lærer her 1862–1902, † 1913.

Oddens historie kan føres tilbage til midten af 1400t., idet det er usandsynligt, at den Johannes Diakenn advocatus in Oddenn, der nævnes 1377, har hørt til her; men 1454–57 skrev hr. Oluf Andersen Lunge, der også ejede Knivholt (se s. 168), sig til den her omtalte gd., som hans søn hr. Oluf Olufsen Lunge († tidligst 1484) 1469–74 ligeledes nævnes til; med ham uddøde slægten vistnok i mandslinien. Hans enke Karen Nielsdatter Banner var g. 2. m. Vil Thomesen Galskyt, som 1479–82 skrev sig til O. Hendes datter af 1. ægteskab Anne Olufsdatter Lunge arvede dog gden, som hun ved ægteskab bragte til Henrik Jørgensen Friis (af Haraldskær) († tidligst 1500), der 1487–1500 skrev sig til den. Hans datter Anne Henriksdatter Friis (af Haraldskær), der var g. 1. m. Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt († tidligst 1507), ægtede siden rigsråden hr. Ove Vincentsen Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Kragerup (Løve hrd.) († 1540). Efter hendes død 1542 kom O. til Tyge Lunge (Dyre) († 1545), hvis enke Sophie Nielsdatter Kaas (Sparre-K.) fragik arv og gæld efter ham, og Christoffer Lunge (Dyre) († 1565 i slaget ved Svarterå). O. tilfaldt derefter sidstn.s søn Ove Christoffersen Lunge (Dyre) og efter dennes død 1601 sønnen rigsmarsken hr. Jørgen Lunge (Dyre) til Birkelse m.v., † allr. 1619, og derefter sønnen Ove Lunge, der døde ugift 1637 som sidste mand af slægten. Hans moder Sophie Stensdatter Brahe († 1659) overtog derefter gd. og gods; hun overdrog 1656 O. til dattersønnen Just Justsen Høg (Banner) og datteren Ide Lunge (Dyre) († 1671), enke efter Otte Skeel til Katholm og Hessel († 1644), der straks byttede sin part bort til søstersønnen s. 201 Mogens Christensen Skeel til Fussingø m.v. († 1694) og 1661 for 14.000 rdl. erhvervede Just Høgs (Banner) andel i gden. 1688 havde O. selv 31,72 tdr. hartk. m. 243,5 tdr. land under plov, men da forsk. andet gods medregnedes til hovedgdstaksten var den endnu da 85 tdr. hartk., der 1710 sank til 70 tdr. hartk., da gehejmeråd Chr. Ludv. Scheel v. Plessen († 1752), der ved ægteskab 1702 med Charlotte Amalie Skeel († 1729) havde fået O., ved kgl. bev. lod 15 tdr. hovedgdshartk. overføre derfra til sin egen hovedgd. Fussingø. Plessen solgte 1740 O. hgd. (31 3/4 tdr. hartk.) m. afbyggere (38 1/8 tdr. hartk.) og Stensbæk (29 3/4 tdr. hartk.) m. gods (i alt 462 3/8 tdr. hartk.) og tiender (86 1/2 tdr. hartk.) til sin datter Eleonore Hedevig v. Plessens († 1770) ægtefælle, stiftamtmand Chr. greve Rantzau til Brahesborg m.v. († 1771), som allr. 1743 videresolgte begge gde til propr. Hans Wissing. Ved hans død 1762 skødedes s.å. O. (i alt 70 tdr. hartk.) m. tiender (52 1/2 tdr. hartk.) og en hel del gods for 22.710 rdl. til propr. Niels Hansen Winde, efter hvis død (1766) enken Else Johanne Seidelin († 1809) 1769 ægtede propr. Christoffer Rougtved til Skovsgård († 1773) og 1775 Pors Bastholm Munch († 1807). Sidstn. fik 1797 bevilling at bortsælge fæstegodset uden tab af hovedgdens frihed, men afhændede 1798 (skøde n.å.) O. (m. 254 tdr. hartk. bøndergods) for 55.000 rdl. til tidl. kbmd. i Nysted Simon Groth Clausen († 1829), der 1801 fik bev. at udparcellere hovedgdsjorden, hvoraf han bortsolgte 25 tdr. hartk. sa. m. 200 tdr. hartk. fæstegods og 7 1/2 tdr. hartk. tiende. 1806 skødede han for 39.500 rdl. kur. det resterende (hovedgdsjordskyld 26 tdr. hartk. med afbyggere 14 3/8 tdr., 4 1/4 tdr. mølleskyld, 45 tdr. hartk. tiender, og af bøndergods 35 tdr. hartk. og 2 7/8 tdr. skovskyld) til justitsråd Fr. Chr. Udbye til Ås og Ellinggård. Efter hans død 1812 solgte enken Johanne Udbye, f. Uttermöhlen († 1820), O. (hovedgdstakst i alt 27 1/2 tdr. hartk.) for 33.901 rbdl. n.v. til auditør Christen Schou († 1854), som 1827 måtte afstå den for 4350 rbdl. sølv (tilsammen = de på ejendommen hvilende legater og ydelser) til forp. Niels Lassen. I hans tid ødelagdes O.s gl. arkiv, ligesom den ene af borggdens toetages bygninger blev nedbrudt. 1837 skødede han gden til den tyskfødte godsejer Carl Friederich Martens til Lerbæk, som 1840 videresolgte den for 17.500 rbdl. til cand. phil. Ole Thuesen Schultz. Denne s. 202 afstod n.å. O. til landvæsens- og tiendekomm., exam. jur. Christoph Gräbert († 1866), som 1853 solgte gden for 72.000 rbdl. til propr. Erik Chr. Storm, fra hvem ejendommen 1857 (skøde 1861) for 84.000 rdl. overgik til fhv. kbmd. i Holstebro, vicekonsul Hans Peter Rygaard († 1885). 1880 overtoges O. for 91.000 kr. på tvangsauktion af gehejmeråd Ernst Conrad Detlev Carl Joseph greve Schimmelmann til Lindenborg († 1885), der dog straks videresolgte den til overretsprok. Ferdinand Emil Torné Tvermoes i Kbh. († 1912), der igen bragte gden i god stand og tilplantede 80 tdr. land dårlig jord m. nåletræer. 1890 solgte han O. (m. 24 3/4 tdr. hartk.) for 260.000 kr. til sin insp. P. G. S. Rodskier. Efter dennes død 1910 overdrog enken fru Petrea Rodskier, f. Ring, 1913 gden til løjtn. Georg Wiese, som 1918 solgte den til et norsk konsortium, der 1922–23 udstykkede 144 ha fra den bl.a. til to brug à ca. 27 ha og 4 statshusmandsbrug à 7,5–8 ha. 1923 solgtes hovedparcellen til hestehandler Kisum i Viborg, som s.å. afhændede den til propr. Niels Olesen. 1929 frasolgtes yderligere 42 ha, deraf til 4 statshusmandsbrug à 7–8 ha. 1942 købtes gden for 250.000 kr. af E. Horn, der 1945 solgte den til et konsortium, der udstykkede den helt; hovedbygn. ejes nu af C. Hansen. – Godsarkiv NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 443–49. DLandbr. VII. 1935. 278–80. Kr. Grøntved. Nogle Bidrag til O.s Hist., AarbVends. 1916. 248–70. Ill. Tid. 27/10 1907.

Hovedbygn. er en af landsdelens mest interessante verdslige bygninger, hvis historie endnu ikke er oplyst i alle enkeltheder. Den består nu af to i deres karakter sengotiske, vinkelbyggede fløje i to stokv. over fladloftede kældre. Ældst og sandsynligvis bygget af Ove Lunge er ø.fløjen, hvis nu afvalmede s.gavl ml. vinduerne har et stort blændingskors – et patriarkalkors med korsede arme ml. cirkelblændinger – mens n.gavlen har en nedskåren og helt forkludret blændingsgavl, hvis kamtakker vistnok er forsvundet i beg. af 1800t. Lidt sen., men vistnok inden midten af 1500t., tilføjedes s.fløjen, sandsynligvis af Christoffer Lunge, med rundbuet port, firkløver- og cirkelformede murblændinger samt v.gavl med fladbuede højblændinger, s. 203 der sikkert også har været ledsaget af kamtakker. Betydeligt sen., vistnok efter en brand 1763, er den nuv. v.fløj opført af bindingsværk i ét stokv. En grundmuret n.fløj, der blev nedrevet i beg. af 1800t., var opf. 1652 af Sophie Brahe. I det indre er der i de svære mure bevaret en del kanaler, der af traditionen tolkes som tale- el. lytterør, samt et ejendommeligt trappeparti fra 1700t. Ved den hårdhændede ombygning i beg. af 1800t. skal gårdens arkiv være brugt som optændingsmateriale.

I so., uvist hvor, har ligget en gd. *1500 Heedegaard. 1662 nævnes gdene Wade og Røgelmarch (1638 Ryggelmark).

Skove: So. er ret skovfattigt. De tidl. til hovedgården Odden hørende skov- og plantagearealer, Odden skov og Odden plantage, i alt ca. 50 ha, er nu i to forsk. besiddelser. Under 30-års krigen blev skoven til denne herregård slemt medtaget af den ty. feltherre Albrecht v. Wallensteins folk, der 1628 havde hovedkvarter på Odden.

Litt.: A. Hornemann. Skovene i Hjørring Amt før Aar 1820, Hedeselskabets Tidsskrift. 1939. 88.

Fredede oldtidsminder: Sø.f. Mygdal kirke en langdysse med en del randsten; 6 høje, hvoraf to er de eneste bevarede af de 6 Bavnehøje s.f. Odden. – Sløjfet el. ødelagt: Den anselige Skovsmose runddysse og en runddysse ved Dalsgårde. 36 høje, de fleste i so.s sydvestl., bakkede del; dernæst en langhøj. – Ved gden Højtved er undersøgt en gravplads med jordgrave fra dyssetid, der har givet flere små, rigt dek. bægre. Jernalders gravpladser kendes fra Kobbersholt, Hoven og Skeen Mølle.

I Mygdal so. fødtes 1577 rigsmarsken Jørgen Lunge, 1872 landbrugskonsulenten Aage Madsen-Mygdal, 1874 hans broder handelsmanden Johannes Madsen-Mygdal, 1876 deres broder landmanden, statsminister Thomas Madsen-Mygdal.

Om store sten i Mygdal so. se Schmidt. DK. 217f.

Litt.: Chr. Grøntved. Mygdal Sogns Udskiftning, AarbVends. 1935. 151–74.