Ølstykke sogn

(Ø. kom.) omgives af Slagslunde og Stenløse so., Kbh.s amt (Gundsømagle og Jyllinge so.), Snostrup so. og Lynge-Frederiksborg hrd. (Jørlunde so.). Det jævnt bakkede terræn rummer kun større uregelmæssigheder mod sv., hvor Maglehøj når 33 m, og ø.f. Ølstykke sogneby (Maglehøj 36 m). Ø.f. Ølstykke stationsby strækker sig et mosestrøg, hvoraf en del, Lyngen, er skovbevokset og har parkkarakter. Sandjorder dominerer ved Svestrup og ø.f. Ølstykke stat., men i øvrigt er jorderne mest lerede. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Ballerup-Frederikssund (stat. i Ølstykke) og landevejene Kbh.-Frederikssund og Roskilde-Frederikssund.

Areal i alt 1950: 1785 ha. Befolkning 7/11 1950: 1140 indb. fordelt på 330 husstande. (1801: 504, 1850: 782, 1901: 878, 1930: 1097). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 534 levede af landbrug, 196 af industri og håndværk, 70 af handel og omsætning, 81 af transporterhverv, 37 af administration og 130 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ølstykke (sogneby) (1335 Ølstikkæ, 1351 Ølstykke; u. 1783, omsk. 1787) med kirke, præstegd. og skole; Ølstykke Stationsby (delvis i Jørlunde so.) – 1950: 472 indb. fordelt på 158 husstande; heraf boede i Ø. so. 302 fordelt på 107 husstande; fordelingen efter erhverv for den i Ø. so. liggende del var 1940: 45 levede af landbrug, 87 af industri og håndværk, 51 af handel og omsætning, 57 af transporterhverv, 14 af administration og 50 af aldersrente, formue, pension, olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – med station, alderdomshjem, husholdningsskole, politistation, kro, bank, ostefabr., cementstøberi og maskinfabr.; Udlejre (1329 Vtlærthæ; u. 1787) med andelsmejeriet s. 255 Langager og mostfabr.; Svestrup (1356 Swersthorp; u. 1787) med skole og bibliotek. – Tostedmark, gde og hse. – Gårde: Kildeholm (16,4 tdr. hartk., 81,9 ha, ejdsk. 210, grv. 133), Gl. Toftegård (13,6 tdr. hartk., 69,9 ha; ejdsk. 180, grv. 108), Værebrogård (*o. 1175 Væræbro); Ny Toftegd. med hesteavlscentrum; Kærgd., Lynggd., Udlejregd., Karmsten, Stagsager.

Ø. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under de sa. kredse som Snostrup so., dog under 1. udskrivningskr., 118. lægd.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib, ø.forlængelse på to fag, våbenhus foran s.døren (begge sengotiske og af munkesten), sakristi på forlængelsens n.side, mul. opf. 1671–72 af kgl. majestæts murmester Jørgen Skramb, og gotiserende tårn i v. fra 1867. Bev. af det romanske anlæg er kun skibets langmure af rå kamp, dets to ø.hjørner af granit- og frådstenskvadre samt delvis to n.vinduer, der er af kridt blandet med enkelte frådsten. Det romanske skib har tre unggotiske helstenshvælv med brede gjordbuer, karnisprofil, kragbånd, dværgsøjler med trapezkapitæler og kvartstensribber; ø.forlængelse, sakristi og tårn blev overhvælvet ved opførelsen. Det nuv. tårn har afløst et ældre, der i 16–1700t. var meget medtaget, og fra dette overtaget en kraftig, karnisprofileret sokkel, som tyder på, at det første tårn var romansk. Våbenhuset er forhøjet i nyere tid og sakristiets gavlspids ommuret.

Over det middelald. munkestensalterbord knejser den prydelige barokaltertavle, udf. 1654 af kgl. hofsnedker på Frederiksborg Klaus Gabriel, der opr. stammede fra Flensborg (sml. Gørløse altertavle, jf. C. A. Jensen i NationalmusA. 1950), men de seks store »billeder«, nemlig Moses, Johannes baptist og de fire evangelister, var 1746 så »formuskede«, at de, der var af elletræ, dette år fornyedes i eg af billedhuggermester Henrik Lorentz Beck »i lige skikkelse og størrelse«. Fornem renæssancealterkalk 1594 m. graverede figurer og våben (Jacob Trolle). Alterstager i senrenæssance. Romansk granitfont af Roskildetype med sydty. malmfad, o. 1550, stemplet RS; i bunden drevet fremstilling af det habsburgske våben. Prædikestol i højrenæssance, 1595, af Slangeruptype, minder især om Ølsted; himmel 1746; sandur med fire glas. Klokker 1827 og 1832. Marmortavler, 1695 over sgpr. Sebastian Pedersen Calundborg, † 1694, og over sgpr. Jochum Frideric Zarth, † 1769, og hustru. Mange gravsten i gulvet. – På kgd. er begr. gårdejer Lars Jørgensen, † 1849.

Fredede oldtidsminder: Nær Ø. stat. jættestuen Stuehøj; dernæst 3 høje, hvoribl. den store, men ved forsk. anlæg stærkt deformerede Maglehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 5 langdysser, 30 ubest. dysser og andre stengrave, 12 høje, hvoraf 2 har indeholdt hellekister; den anselige Hængehøj er omdannet til vandværk. – Lige n.f. broen over Værebro å, hvori der er fundet mange oldsager fra sten- og jernalderen, ligger Frodebjerg, en naturlig grusbakke, hvor efter sagnet kong Frode skal være begravet; Saxo fortæller, at man i 3 år førte kongens balsamerede lig rundt i bærestol, da man var bange for, at de undertvungne lande skulle falde fra, når de erfarede hans død.

Genforeningssten på Vandværkshøjen s.f. Ølstykke stat. 1920. – Ved Værebro (hos Saxo: Weram pontem) sejrede kong Niels 1133 over Erik Emune. Om den gl. Værebro se i øvrigt under Jyllinge so., Kbh.s amt. – Kirkehistorikeren, provst S. A. Becker, † 1947, var præst i Ølstykke 1920–44.

I Ø. so. fødtes 1792 gårdejer Lars Jørgensen, 1860 politikeren J. P. Sundbo.

Litt.: Historisk-antiquarisk Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne i Annal. 1838–39, 341–77. H. V. Clausen i Aarb. 1916. 204–26. A. Sundbo. Kongsgaarden i Udlejre, i AarbFrborg 1920, 1–36. Sa. Udlejre Mark før Udskiftningen, smst. 1922. 44–64. Sa. Markfællesskabet i Snostrup, smst. 64–70. Sa. Øvre Værebro, smst. 1949, 65–105.