Rubjerg sogn

(R.-Mårup kom.) omgives af Mårup, Vennebjerg og Jelstrup so., Børglum hrd. (Børglum og Lyngby so.) samt Skagerrak. Det temmeligt jævne terræn hæver sig ud mod havet, hvor den imponerende Rubjerg Knude når en højde over havet på ca. 90 m, og på en flere kilometer lang strækning bryder havet her mod en 60–70 m høj klint, der består af stejltstillede, afvekslende sand- og lerlag, foldet op af isens tryk under sidste istid. Mens de mere modstandsdygtige lerpartier står frem som blågrå næser, nedbrydes de mellemliggende sandpartier hurtigere, dels af bølgerne, som får det løse sand til at skride ned, og dels af vinden, som sender sandet op over klintetoppen, hvor det lejrer sig i storslåede, hvide klitter, mens de allerfineste partikler blæser længere ind over s. 225 land og der lægger sig ml. den yppige vegetation af græs el. i havtornkrattet og plantagerne. I de sidste 50 år har havet skåret ca. 150 m bort af landet, hvorved næsten 15 mill. m³ ler og sand er fjernet, dels i R. so. og dels i Mårup so. På klintetoppen, men næsten skjult af de høje klitter, ligger Rubjerg Knude fyr, et hvidt, firkantet, 23 m højt tårn (opf. 1900), der viser hvidt blink og gruppeblink og er udstyret med tågesirene. Bortset fra klitplantagerne er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Åbybro og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1536 ha. Befolkning 1/10 1955: 481 indb. fordelt på 143 husstande. (1801: 232, 1850: 377, 1901: 473, 1930: 566).

I so. ligger Rubjerg (*1264 Robiergh, 1330 Robyærgh; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. i 1860erne) og husflidsskole; Sdr. Rubjerg (ved hovedvej A 11) m. skole (opf. 1904), missionshus og Løkken Vejkro. – Saml. af gde og hse: Nr. Rubjerg; Ulstrup (*1513 Wllstrup) m. K.F.U.M.s ferielejr (opret. 1946) og strandfogedbolig; Alstrupgde (*1499 Allstrup). – Gårde: Kronholm (1688 Cronholm Gaard); Kajholm (1467 Kadholm); Mårager (tidl. præstegd.).

So., der sa. m. Mårup so. udgør én sognekom. og sa. m. Lyngby so. I Børglum hrd. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 501. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken er opført 1904 (arkt. K. Varming) med benyttelse af materialet fra den da nedbrudte romanske granitkvaderkirke, der lå meget ensomt nordl. i sognet. Den genopførtes så vidt muligt i sin gl. skikkelse, dog med tilføjelse af et tårn i v. med pyramidespir. Af gl. enkeltheder er bev. den tilmurede s.dør, der har kilestik og smukt profilerede kragsten og den ligeledes tilmurede, retkantede n.dør. Indvendig ses den runde korbue med spor efter en korskranke. – På alteret er opstillet et sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på rund fod (Mackeprang. D. 406). Sydty. fad o. 1575 med syndefaldet. I skibet er ophængt et lille sengotisk processionskrucifiks. Den ganske enkle prædikestol er fra midten af 1600t. Klokken er vist fra 158? (årstallet ufuldstændigt) af støberen Peder Lauridsen (AarbVends. 1937. 3). – I tårnrummet to gravsten: 1) Jacob Moridtzen, † 1693; 2) Niels Sørensen, † 1705. På kirkegården monument fra 1923 over omkomne ved den svenske damper Bellgrove’s forlis 2/11 1921. – Den gl. kgd. er bevaret, overgroet af fyr og klittjørn. Af den nedbrudte kirke er bevaret et stykke af v.murens kerne, og dens grundplan er markeret med fyrrehække. På en høj i midten er opstillet et romansk gravkors (Løffler. G. pl. XVII).

På kgd. er begr. lokalhistorikeren, lærer Severin Christensen Sortfeldt, † 1936.

Kajholm var i 1400t. en bondegd. (Per Brun i Kadholm nævnes 1467–70), som 1470 af hr. Axel Lagesen (Brok) († 1498) mageskiftedes til rigsråden Mourids Nielsen (Gyldenstierne) († 1503–04). 1651 blev den (»en ringe gård«) med bl.a. et afbygge »Krumholmb« af hr. Knud Ulfeldt Christoffersen († 1657) solgt til Hans Wulf Unger til Villerup m.v. († 1665), som allr. 1653 videresolgte de to brug til Otte Lauridsen Lunov til Rekkergård (Bølling hrd.) m.v. († tidligst 1660), der også en tid ejede Slynge (Tværsted sogn) og 1657 boede på K. og vedblev at skrive sig dertil, men 1660 solgte Kronholm fra. Efter hans død (tidligst 1660) bragte hans enke Anna Krabbe (af Damsgård) en andel i gden ved ægteskab til Anton Kampten v. Silschoffen (også kaldet Tønnies v. Kempten) († tidligst 1674), der afkøbte sin ægtefælles arvinger en halvpart af K., som han 1674 solgte til fru Eva Unger († 1694), g. 2. m. Gjord Knudsen Galt til Hørbylund m.v. († 1684). Hendes søn (af 1. ægteskab m. Henrik Krabbe til Damsgård) ritmester Ole (Oluf) Krabbe (af Damsgård) († 1728) solgte 1702 K. til jomfru Hedevig Unger, g. 1709 (el. 1711) m. Michael Wibe, sen. degn i Ingstrup, som 1716 skrev sig til gden. Denne fik 1733 p.gr.af sandflugt sit hartk. nedsat fra 7 1/2 til 5 tdr. 1752 solgte han K. til sønnen Christopher Michaelsen Vibe, som 1756 afstod den til Jens Christensen Lund, sen. til Staegård (V. Hassing so.). Sidstn. solgte 1765–66 K. for 870 rdl. til Lars Thomsen († 1777), der 1769 også erhvervede det dertil hørende fæstegods. Hans enke Ane Pedersdatter skødede 1794 K. for 1600 rdl. til Jørgen Larsen Aabenterp. Blandt den sen. tids ejere må nævnes sognefoged Niels Peter Jørgensen, der har tilplantet ca. 40 tdr. land i sognet med nåletræer. – s. 226 1662 havde K. kun den samme bondebygning som tilforn; 1682 blev den af rentekammeret erklæret for en bondegård.

Litt.: Severin Christensen Sortfeldt. Rubjerg Sogn i gamle Dage. 1923. 30–38.

1499 omtales »et øde gårdsted østen Rubjerg, hedder Alstrup«, som Hundslund kloster d.å. mageskiftede til Børglum kloster. – Omkr. 1654 skal A. have været fæstet bort til en bonde, og der fandtes kun »bondebygning« på den. 1661 skødede Jens Ottesen Bildt til Hæstrupgård (Børglum hrd.) († senest 1673) gden til Mogens Eriksen Krabbe (af Østergård) til Vejbyvad († 1676) og hans søskende, sen. kaptajn Tyge Eriksen Krabbe, hr. Otte Eriksen Krabbe til Holmegård m.v. († 1719) og Margrethe Eriksdatter Krabbe, der n.å. som gave fra sine søskende fik A. overdraget til enebesiddelse, dog at deres moder fru Maren Kruse til Tulstrup (Houlbjerg hrd.), der beboede og drev A. 1669–70, skulle nyde den på livstid. 1682 ejedes den af Margrethe Krabbes ægtefælle, ritmester Heinrich August Brockdorff i Norge, men var da »af sandflugt moxen fordærvet«. 1686 var den ikke tiendefri.

I so. nævnes 1552 en gd. Møgelgaardtt.

Rubjerg Knude med fortoning omtales i søkortet 1568 (Rubbeknud, Robbeknud).

Skove: Mod n. Rubjerg Klitplantage (62 ha), der tilhører Hjørring kom. Plantagen er i sin tid anlagt for at give beskæftigelse for arbejdsløse i Hjørring kbst. Den er overvejende bevokset med bjergfyr. I de sen. år har man forsøgt at plante østr. fyr og ædelgran. Spredt i so. forekommer endv. flere mindre plantager.

Det eneste fredede oldtidsminde er Tophøj i skellet mod Mårup; men der har været 7 andre høje, bl.a. de 3 Stenhøje, de to Muldhøje og Ulstruphøj. – I senglaciale lag i klinten s.f. Rubjerg Knude er den berømte Lyngbypil fundet og på klinten ndf. et slagvåben af rensdyrtak (A. Jessen og V. Nordmann i D.G.U. II. Rk. nr. 29. 1915).

I Ulstrup fødtes 1867 lokalhistorikeren, lærer Severin Christensen Sortfeldt,

Litt.: Severin Christensen. »Poul Fryd«. Spøgelsepræsten fra Rubjerg, AarbVends. 1915. 158–73. P. Rømer Sanne. Spøgeriet i Rubjerg Præstegaard, sst. 1916. 391–94. Severin Christensen Sortfelt. Rubjerg Sogn i gamle Dage. 1923. F. Elle Jensen. Omkring Præsteskiftet i Rubjerg-Maarup 1879, AarbVends. 1955. 1–12. C. Klitgaard. Lovhævd paa Jelstrup, Gølstrup og Alstrup 1531, sst. 1947–48. 190–93.