Sandager sogn

(S.-Holevad kom.) omgives af Kerte, Barløse, Holevad og Gamtofte so., Lille Bælt samt Tanderup so. En enklave ligger på grænsen ml. Tanderup og Kerte so. Det mest jævnt bølgede terræn når sine største højder mod ø. (31,4 m ved Stubberup), og herfra falder det ned mod en lavtliggende, flad slette, en lille hedeslette, hvorhen over smeltevandet i en kort periode af isafsmeltningstiden fandt vej ud til Lille Bælt, dels til Emtekær nor og dels sa. vej som Pugemølle å til Aborgminde. Over den lave slette hæver der sig et par s. 464 særprægede bakkekupler, dels ved Orelund (til 31,8 m) og dels v.f. Sandager, hvor Bavnet (også kaldet Sandbanken) når 29,5 m (trig. stat.), og fra hvis top der er en smuk udsigt over Lille Bælt med Bågø og Brandsø til Sønderjylland. Ml. Emtekær nor med de indenfor liggende strandenge og Aborgminde med Feddet stikker Sandager næs frem i Lille Bælt. Det af havet nedbrudte materiale føres herfra til begge sider, hvor det igen kommer til aflejring som krumodder, dels foran Emtekær nor og dels foran Aborgminde, hvorved sidstn. er blevet helt spærret af fra havet, så det har været nødvendigt at grave en kanal gennem odderne, for at det ferske vand fra Pugemølle å kan komme ud. Stranden ved Sandager er ret godt besøgt om sommeren af badegæster og turister. De bedste jorder i so. ligger på Sandager næs, ved Torup og i den nordl. del, mens de lavere partier er sandede. Den største skov er Orelund skov, desuden mange mindre skovparceller. En lille mose, Søen, ligger sv.f. Stubberup. Gennem so. går landevejen Middelfart-Assens.

Areal i alt 1950: 1070 ha. Befolkning 7/11 1950: 461 indb. fordelt på 111 husstande. (1801: 318, 1850: 378, 1901: 342, 1930: 463).

I sognet byerne: Sandager (1397 Sandager; u. 1787) m. kirke, præstegd. (opf. efter brand 1897) m. forsamlingssal, skole (opf. 1907, udvidet 1949) m. bibl. (opret. 1942, 1300 bd.), kom.kontor (i ombygget, tidl. fattighus), posthus og filial af Andelsbankens Odenseafdeling; Torup (1383 Todorp, Thodorp; u. 1787); Stubberup (1468 Stubberuppæ; u. 1787) m. kro; Næs (*1295 Sandakernæs, *1554 Nees; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Filshuse; Bækhuse; Blåkilde m. restaurant; Spillehuse i enklaven. – Gårde: hovedgd. Orelund (1662 Orelundtz Hg.), tidl. under Wedellsborg (14,8 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 200, grv. 128); Tagemosegd. (*1570 Tagæmosegaard); Stensgd. – Tvingsbjerg Bagfyr (opf. 1900).

S. so., der sa.m. Holevad so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 197. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken består af tårn i v., skib m. smallere kor og våbenhus mod n. Kernen er en romansk bygn., skib og kor, opf. af rå kamp på en profileret sokkel, der er bev. under koret og skibets østl. del. Murene var indfattet i kvaderhjørner, hvoraf det nordøstl. i koret og begge skibets ø.hjørner er i behold. I korvæggen bag alteret sidder et lille romansk vindue, der stadig er i funktion, om end karmens indersider er forhugget. Spor af andre romanske vinduer ses på korets n.side og skibets s.side. N.døren er stadig i funktion og har glathugne karmsten i blank mur; s.døren lige overfor er tilmuret, men kan skimtes. I sengotisk tid fik kirken hvælvinger, 2 i skibet, en i koret. Ligeledes i sengotisk tid er det høje v.tårn opf.; som syldsten på s.siden er anvendt en romansk gravsten. I tårnets v.mur findes en opr. dør, fladbuet i højt spidsbuet spejl. Tårnets 4 sider har højblændinger m. dobbeltspidsbue båret af dværgsøjle (jf. Barløse). Over gavlene, der har lign. dekoration blandet m. trappeformede blændinger, sad tidl. et højt spir, brændt 1897, men nu genopført. Det ret enkle våbenhus er ligeledes gotisk, opf. af munkesten, dog delvis skalmuret m. små sten. I det indre er i nyeste tid fremdraget en del kalkmalede dekorationer, væsentlig borter, endnu ikke helt afdækket.

Alterbordspanel og altertavle i renæssance o. 1600, tavlen m. hel- og halvsøjler og indsat maleri: Kristus velsignende et barn, kopi efter Carl Bloch, sign. Paula J. Smuk, sengotisk figur, Maria m. barnet (på n.væggen) og figurer af Maria Magdalene og en helgeninde (i Stiftsmus.), fra †højaltertavle, skåret o. 1525 af Claus Berg (DanmBill. 122). Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Lillebæltstype m. palmetfrise og hjørnehoveder (Mackeprang. D. 132); sydty. dåbsfad o. 1550. Lille, sengotisk krucifiks, o. 1500, over korbuen. Prædikestol 1626 m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. Een klokke, omstøbt 1897 af B. s. 465 Løw og søn. – Gravsten: 1) romansk, af granit, m. kors, udv. i tårnets s.mur. 2) Sgpr. Hans Boesen, † 1658, hustru Margrethe Bang, † 1640 og tre børn; til gravstenen er benyttet det middelald. alterbords stenplade, hvori en helgengrav lukket m. en lille flise. 3) Sgpr. Jørgen Bang, † 1676, hustru Ingeborg Jørgensdatter og en søn. – I kirken er endv. begr. Hans Jacobsen Hvalsøe, † 1712, sgpr. her fra 1684.

På kgd. mindesten 1945 for den amer. flyver Will. J. Mulligan, der drev i land ved Næs og blev begr. på kgd., men sen. flyttet til en anden europæisk kgd.

Orelund tilhørte fra 1. halvdel af 1500t. adelsmanden Philip Heidersdorf († tidligst 1583) og derpå hans enke, Ide Eriksdatter Grøn. 1590 skal den if. Jacob Madsens visitatsbog have tilhørt Johannes Norby, men sen. ejedes den af Erik Philipsen Heidersdorf († senest 1626), hvis enke Else Henriksdatter Krag 1632 solgte »Øregård«, som må være denne, til Knud Skinkel. Hendes svoger Reinhold Heidersdorf til Rugballegård († 1639) gjorde imidlertid på arvingernes vegne indsigelse herimod, og mul. er handelen gået tilbage, thi Erik Heidersdorfs datter Ide Heidersdorf († tidligst 1651), g. 1. gang m. kapt. Leo Bartholomeus Kempter von Silschoffen († senest 1649), 2. gang m. major Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff til Mølby, skrives til O. 1649–50, og hendes 2. mand skrives hertil 1653. 1667 skødede Henrik Mund til Serridslevgård på Bartholomeus Kempters og fru Ides børns og øvr. arvingers vegne O. (30 tdr. hartk.) til Chr. Jørgensen Skeel. Gden, hvis hovedbygn. var af bindingsværk, var da meget forfalden. Det kunne synes, som om også denne handel er gået tilbage, thi 5/4 1676 skødede Henrik Mund på ny O. til Chr. Skeel, der sa. dag skænkede den til Jens Pedersen Phil »udi consideration for sin lange og tro tjeneste«. 1703 ejedes den af Laurids Lauridsen, hvis enke, Pauline Hvalsøe, datterdatter af Jens Phil, ved nyt ægteskab bragte O. til Peder Hartvigsen. Han skødede 1755 gden (knap 20 tdr. hartk.) for 5000 rdl. til Jacob v. Meurs, efter hvem den solgtes ved auktion 1764 for 6000 rdl. til Joh. Christopher Blunck fra Stenalt, der 1775 for 6150 rdl. skødede O. til Carl Adolph lensgreve Rantzau († 1814), som lagde den under Brahesborg, hvorfra den 1835 (skøde 1837) solgtes af W. F. s. 466 Treschow for 13.000 rdl. til C. W. A. S. greve Wedell († 1882), som lagde den under grevskabet Wedellsborg. Ved dettes frasalg af fæstegods købtes O. 1916 af forp. H. Buch († 1926), som fulgtes af enken, fru M. Buch.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 516–17.

Hovedbygn., der har afløst en bindingsværksbygn. fra 1743, er en lang, hvidkalket længe uden kælder og i eet stokv. Taget er dækket af røde tegl, gavlene har halvvalm, og der er trefags frontispice mod gård- og haveside. Bygn., der er i klassicistisk stil, er if. årst. anbragt øverst på frontispicen mod gårdssiden opf. 1839; sa. frontispice bærer tillige initialerne K. G. W. Hovedbygn. danner m. den trefløjede ladegård et rektangulært gårdanlæg.

Tagemosegård (tidl. også Stubberupgård) tilhørte 1570 borgm. i Assens Poul Bang, hvis arvinger 1579 for 1000 dlr. af det beløb, som Bang skyldte for tolden i Assens, overdrog kongen »en jordegen bondegård« i Stubberup, kaldet T. Gden blev først lagt under Odensegårds len, men 1583 forlenet på livstid til Johan Norby († 1614) og hans hustru, Margrethe Clausdatter Basse († 1615). T. kom sen. under grevskabet Wedellsborg og solgtes herfra til selveje 1916.

Skove: Lidt skov. Den største, Orelund skov (33 ha), har 3 ha bøg, 3 ha eg, 6 ha andet løvtræ og 20 ha nåletræ.

1743 omtales gl. Skanseanlæg ved Kysten ml. Emtekær og Aborgminde, samt Levninger af et »Vagttaarn«. Maaske er det identisk med et Voldsted i Næs, som sløjfedes o. 1860. Efter Traditionen skal der i Næs have været en »Kongsgaard«.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men på Torup mark har der været 3 stengrave, der blev sløjfet allr. i 1860erne, og hvis plads ikke kendes.

I Sandager sogn fødtes 1723 arkt. Hans Næss.

Litt.: Lavsbrev 1809, Vider. V. 1938. 41–42. R. J. Jensen. En Mindekrans, AarbOdense. II. 1914. 112. Sa. sst. XVI. 1928. 402; XXI. 1933. 314–21 (om Næs).