(S. kom.) omgives af Ølstykke so., Kbh.s amt (Jyllinge so.), Roskilde fjord og Lynge-Frederiksborg hrd. (Oppe Sundby og Jørlunde so.). Ved so.s s.grænse munder Værebro å ud i Roskilde fjord, i stenalderen en fjord, der strakte sig 12 km ind i landet. Nærmest fjorden og åen ligger en række grusbakker på en i øvrigt jævn og lavtliggende flade, hvis ydre dele er hævet havbund fra stenalderhavet. Den jævne flade afbrydes indadtil af nogle stejlskråninger, oven på hvilke de temmelig jævne flader atter dominerer, gennemgående med højde på ca. 30 m. Mod n. ligger terrænet lidt lavere og bliver mere bølget. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Ballerup-Frederikssund (Oppe Sundby hpl.) og landevejen Kbh.-Frederikssund.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 976 ha. Befolkning 7/11 1950: 387 indb. fordelt på 107 husstande (1801: 313, 1850: 457, 1901: 432, 1930: 435). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 255 levede af landbrug, 49 af industri og håndværk, 22 af handel og omsætning, 10 af transporterhverv, 5 af administration og liberale erhverv og 35 af aldersrente, formue, pension olgn.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Snostrup (1290 Snaldstorp; u. 1786) med kirke og præstegård. St. Rørbæk (1315 Rørbæk, *1322 Rørbek maglæ; u. 1787) med skole (gl. rytterskole), forsamlingshus (1952) og andelskølehus (1950). Ll. Rørbæk (*1454 Røerbeke lille; u. 1787). – Bakkegd., Elsenborg.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
S. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under 10. retskr. (Frederikssund), 8. politikr. (Frederikssund), Frederikssund amtsstuedistrikt, Jægerspris lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Frederiksborg), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. og 1. udskrivningskr., 119. lægd.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken: Den romanske bygn., kor og skib, er af rå kamp i ret jævne skifter; korets ø.gavl er helt ommuret. De rundbuede vinduer og døre samt skibets ø.hjørner er af kridt- og frådstenskvadre; delvis bev. er korets ndr. vindue og de to vestre i skibet samt dørene, hvoraf den sdr. er i brug; korbuen har fint profileret kridtstenskragbånd. Omkr. 1400 fik kor og skib krydshvælv; en hvælvet v.forlængelse og det hermed næsten samtidige tårn samt våbenhuset foran s.døren er sengotiske og af munkesten i munkeskifte. Kirkens gesimser og blændingsgavle er af moderne munkesten i gotiske former. Sparsomme kalkmalerirester over hvælvene (MagnPet.K. 104). Alterbord dækket af renæssancepanel fra slutn. af 1500t.
Elna Møller arkitekt
Altertavle, ejendommeligt maleri, Kristus ved graven, sign. E[ckersberg] 1842. Fra en sidealtertavle stammer en sengotisk figur, 69 cm høj, Kristus som smertensmand. Smukke renæssancestager på løver. Alterskranke af smedejern, 1700t. Af den romanske granitfont er kun den glatte kumme bev. Rigt skåret renæssanceprædikestol m. samtidig himmel, omtr. som Blovstrød og Gørløse. Ældste klokke støbt 1615 af Hartvig Quellichmeier (AarbFrborg. 1934. 99f.). Epitafiemaleri forestillende sgpr. Peter Johansen Hovi, † 1679, og hustru (Lund. Portrætter. IX. 1903), m. gravsten foran alteret, et andet for sgpr. Rasmus Stage, † 1757, ophængt i koret (KirkehistSaml. 2. R. VI. 378–414). På kgd. er begr. husmandsføreren Carl Hansen, † 1947.
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
Rørbæk opføres i Roskildebispens Jordebog (o. 1370) på en sådan måde, at man skulle formode, at det har udgjort et særligt sogn. (SRD. VII. 62).
Fredede oldtidsminder: Omkr. L. Rørbæk ligger en del stengrave, således Dødningerne, 3 hinanden nærliggende langdysser, af hvilke dog den ene er helt og den anden delvis sløjfet; 3 andre langdysser, af hvilke Løndysse ved Gyldenstrand har kammer med dæksten; endelig Møllehøj med Nordsjællands bedst bev. jættestue, med et 6,7 m langt og 1,9 m højt kammer. Desuden findes her 3 høje. – Sløjfet og ødelagt: 5 langdysser, en jættestue, 25 ubest. dysser og stengrave, 6 høje, hvoraf den anselige Snoldshøj ved St. Rørbæk indeholdt en hellekiste. – Langs kysten og Værebro å’s dal er der flere køkkenmøddinger.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I S. so. fødtes 1840 maskinfabrikant P. Nordsten.
Litt.: Historisk-antiquarisk Beskrivelse over Snostrup og Ølstykke Sogne i Annal. 1838–39. 341–77.