Store Fuglede sogn

(St. F.-L. Fuglede kom.) omgives af Tissø, Løve hrd. (en enklave af Sæby so., Bakkendrup og Gørlev so.) samt Svallerup, Ubby og L. Fuglede so. Det jævnt bakkede terræn, der ikke når større højder, sænker sig dels mod Tissø, dels mod Halleby å, der danner s.grænsen, og dels mod en central lavning, der afvandes af Madegrøft. Moræneleret er den dominerende jordbundstype undt. nærmest Tissø, hvor sandet er fremherskende mellem Maderne og søen. Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Værslev med stat. i St. Fuglede.

Areal i alt 1950: 1404 ha. Befolkning 7/11 1950: 717 indb. fordelt på 209 husstande. (1801: 362, 1850: 548, 1901: 595, 1930: 666).

I sognet byerne: Store Fuglede (1318 Fylwythæ maclæ, 1322 Fuglwithæmaghlæ; u. 1799) med kirke, præstegd., forskole (opf. 1905), sognebibl. (1941; 2126 bd.), missionshus (opf. 1902), forsamlingshus, kommunekontor, alderdomshjem (opf. 1951); Store Fuglede stationsby med skole, andelsmejeri og andelskølehus, hotel, filial af den Sjællandske Bondestands Sparekasse, lervarefabr. og keramikfabrik, jernbanestat., posteksp. og telegrafstat. samt telf. central; Tystrup (1354 Tykistorp; u. 1792); Flinterup (1376 (1387) Flintrup; u. 1792). – Gårde: Flinterupgd. (35,2 tdr. hartk., 151 ha; ejdsk. 350, jordv. 266).

Store Fuglede so., der sa.m. Lille Fuglede so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Røsnæs so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 358. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke ligger på en lille, stejl banke tæt ved Tissø. Hegnsmuren er på de fleste sider gl.; dog har kirkegården i nyeste tid fået en udvidelse mod nø. Kirken består nu af tårn i v. og et langt skib med en tresidet, kamtakket og knækket korgavl i ø. (som i Holmstrup kirke). Af den romanske bygn. er kun skibets langmure og dele af v.gavlen bevaret. Materialet er rå og kløvet kamp. Før kirken udvidedes, indbyggedes (antagelig i beg. af 1400t.) 3 krydshvælvinger i skibet. I den sen. middelalder, o. 1500, nedbrødes det romanske kor, og kirken forlængedes ø.på i hele skibets bredde. Ø.forlængelsen fik 2 hvælvingsfag samt en tresidet afsluttet korslutning med paraplyhvælving. Korslutningen synes altid at have været afsondret fra kirken som et særligt sakristirum. I sengotisk tid fik kirken yderligere et våbenhus mod s., et kapel med 2 fag krydshvælvinger mod n. (Vor Frue kapel) samt et klokketårn mod v. De sengotiske bygningsdele fik kamtakkede, blændingsprydede gavle, tårnet dog glatte kamme med toptinde.

En sengotisk alterbordsforside er nu i Nationalmuseet. Altertavle og prædikestol er renæssancesnitværk fra beg. af 1600t. og er begge udgået af det velkendte Kalundborgværksted s. 512 (med særligt kendetegn: de tætstillede, små diamantbosser på søjlernes prydbælter). Tavlen er ved søjle i midten tvedelt, med indskrifter i felterne; over hovedstykket hænger en vandret baldakin. Bag tavlen i sakristimuren er der et gennembrud, enten en opr. dør el. niche til et monstransskab. Den nuv. dør til sakristiet sidder n.f. tavlen og har sengotisk foldeværk fra midt i 1500t. i fyldingerne. På alterbordet er der 2 sengotiske stager med snoede skafter. Den romanske granitfont har nedad buede felter; foden er muret af munkesten. I koret hænger en sengotisk krucifiksgruppe, den bedst bevarede af en lang række, der har givet værkstedet navn efter »Store Fugledemesteren« (Beckett. DK. II. 182). I tårnet, hvis tagværk bærer årst. 1565, hænger 2 klokker fra 1588 og 1606. En stor gravsten over præsten Niels Nielsen Halleby, † 1676, ligger i korgulvet. En ret sjælden, gl. præstetavle fra slutn. af 1600t. hænger i sakristiet; den har efterretninger om Store Fugledepræster fra 1290 til 1697 og angiver urigtigt, at kirken blev grundlagt 1290 af Olaus prior i Antvorskov og hans efterfølger Johs. Høne. En anden præstetavle fortsætter derfra til nutiden. I våbenhuset opbevares 3 pengetavler fra slutn. af 1600t.

Flinterupgd.. er opret. af fire 1790 fra Lerchenborg bortsolgte bøndergde. 1901 solgte kapt. A. Friis den for 150.000 kr. til U. J. A. greve Bernstorff-Mylius til Kattrup. 1916 solgtes den til H. S. H. Buhl og har flere gange siden været i handelen; nuv. ejer (fra 1922) G. Rasmussen.

Et vidne af Ars herredsting 1430 er bl.a. udstedt af to væbnere Jes Nielsen i Tygestorp og Jes Rus i Flinthorp. 1384 nævnes en adelsmand Diekn de Thydhgisthorp, og 1452 og 1454 skrev Hans Moltke sig af Tygstrup.

Fredede oldtidsminder: Ved Tystrup en anselig langdysse, der har været betydelig længere (90 m); på Flinterupgd. den anselige Præstehøj. – Sløjfet: 3 langdysser, en jættestue (Vennegryden på Flinterupgård; herfra ret mange flintsager), 2 ubest. dysser og 9 høje. – I Tissø er fundet flere oldsager fra vikingetiden.

Litt.: J. P. Jensen. Den gudelige Forsamlingsbevægelse paa Tissø-Egnen. AarbHolbæk. 1909. 56–103; 1910. 106–33. J. P. Lundøe. Ved Tissøens Bredder. AarbHolbæk. 1949. 5–57.