Svindinge sogn

(S. kom.) omgives af Øksendrup, Langå, Gudbjerg og Gislev so. samt Vindinge hrd. (Ørbæk og Frørup so.). De jævnt bakkede og højtliggende jorder kulminerer dels omkr. Svindinge by, hvor en trig. stat. når 92 m og dels længst i s., hvor et punkt når 106,4 m. På alle andre sider begrænses so. af lavninger, mod n. af Kongshøj ås tunneldal, mod ø. af en tværgående dal, hvori Fiskebæk strømmer til Kongshøj å, og hvori Glorup med park og skove er et søgt udflugtssted, og endelig i v. af Sorteå, der sen. bliver til Kongshøj å. Sandede og stenede jorder forekommer nø.f. Svindinge og mod s. ved Gl. Dyrehave, men ellers er jorderne de fleste steder gode, lermuldede. Skovene ligger dels mod s. (Gl. og Ny Dyrehave, Indhegningen) og dels mod nv. (Bredemiste skov). Gennem so. går den gamle landevej mellem Svendborg og Nyborg over Ørbæk, mens jernbanen Nyborg-Svendborg passerer so. helt i nø.

Areal i alt 1950: 2146 ha. Befolkning 7/11 1950: 768 indb. fordelt på 187 husstande. (1801: 650, 1850: 629, 1901: 823, 1930: 794). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 526 levede af landbrug m.v., 118 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 50 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Svindinge (*1376 Swinninge; u. 1805) m. kirke, præstegård, forskole, skole (opf. 1955–56) m. sognebogsaml. (opret. 1866; 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1893), kom.kontor, stiftelse (ved vejen til Glorup, opf. 1852 af A.G. greve Moltke Hvitfeldt, for gamle, der har tjent på Glorup), filial af Sparekassen for Nyborg By og Omegn, kølehus (opf. 1951) og posthus; Lamdrup (u. 1794) (delvis i Gislev so.) m. vandmølle (se ndf.). – Saml. af gde og hse: Kokkehaverne. – Gårde: hovedgd. Glorup (1390 Glothorp), tidl. stamhus (i alt 170,4 tdr. hartk., 1104 ha, hvoraf 470 skov; ejdsk. 2356, grv. 1531; heraf under hovedgd. 76,9 tdr. hartk., 362 ha; ejdsk. 1045, grv. 657); hovedgd. Anhof (1682 Annhoff, Andhoff, Anhofgaard), tidl. under Glorup (27,3 tdr. hartk., 147 ha; ejdsk. 428 grv. 242); Lundemølle (*o. 1570 Lunde mølle); Regissegd. (Røde Mølle) (o. 1600 Rømølle); Tangå Mølle (*1376 Tange mølle).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Ryslinge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 44. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken, der ligger på en højning midt i Svindinge by og ses viden om, er interessant ved at være en af de få danske landsbykirker, der er opf. i renæssancetiden. Sognets ældre kirke, der var indviet til Simon og Judas, skal have ligget på en mark tæt v.f. Glorup, kaldet »Kirkeløkke«; den blev nedrevet af Christoffer Walckendorff til Glorup efter opførelsen af den nye kirke 1571–78. Den anselige kirke består af et udelt langhus, et svært tårn i v. m. saddeltag, hvorpå et kobbertækt spir knejser, og et våbenhus mod s., alt af munkesten i krydsskifte på en høj kvaderstenssokkel. Både i plan og detaljer bærer kirken vidnesbyrd om den sejlivede gotiske kirkestil. Våbenhuset, tårngavlen og korgavlen blev alle prydede m. etageblændinger og trappekamme; tårnets kamtakker er dog sen. nedtaget. Våbenhusgavlen har endv. rudestillede pinakler. Langhusets flankemure er støttet af stræbepiller; to store sprængbuer er sen. tilføjelser. På ø.gavlen læses årst. 1577, på tårnets s.side 1578. I det indre gør renæssancen sig stærkere gældende, ikke mindst ved langhusets og våbenhusets meget fladspændte krydshvælv, der forløber i murene. Under gjordbuernes vederlag er anbragt små stenplader m. ejendommelige, lidt plumpe figurrelieffer, mest havmænd og -fruer, men også kristne symboler. I våbenhusgavlen er indmuret flere lignende relieffer. Tårnrummet har 8delt ribbehvælv m. topskive, af alm. sengotisk type. – Muret kirkegårdsportal mod s., m. køreport, sikkert samtidig m. kirken. På kgd. moderne ligkapel. – Alterbordet er beklædt m. svære kalkstenplader m. religiøse indskrifter og, på forsiden, Christoffer Walckendorffs navn og årst. 1578 (CAJensen. Gr. nr. 396 H). Altertavlen, opsat 1853, er en af J. C. Dahl udf. kopi af Correggios »Hellige Nat« i Dresden, indsat i fin nygotisk ramme. Den ældre altertavle, opsat 1620 af Henning Walckendorff, af sort marmor m. smukke alabastrelieffer, er anbragt ved skibets n.væg; i det figurrige storfelt en dommedagsfremstilling. Malmstøbte alterstager fra 1600t. Groft udformet romansk døbefont af granit, erhvervet 1929; fonten stod tidl. i Skalkendrup præstegd.s have, Avnslev so. Kirkens egen romanske font, der 1853 erstattedes af en sandstensfont, er i museet i Odense. Dåbsfad af sydty. type fra 1500t.s slutning. Den firkantede prædikestol, af gotlandsk kalksten, er et nydeligt stenhuggerarbejde i enkel renæssancestil, jævngammel m. kirken; forgyldte indskr. i storfelterne. Degnestol m. gavle fra 1582. Stolestaderne, de lukkede nygotiske herskabsstole samt orgelpulpituret i tårnet stammer fra kirkens rest. 1853, der mindes ved stenplade i koret (A. G. Moltke Hvitfeldt). Om kirkens bygherre og hans slægt er der adsk. mindelser. En stor mindetavle af kalksten fra 1577, der er indmuret i tårnrummet, meddeler om kirkens indvielse (CAJensen. Gr. nr. 396 G). I korets n.side er anbragt en meget stor, af Christoffer Walckendorff bekostet figursten over ham selv og hans to brødre Absalon (Axel), † 1565 efter slaget ved Falkenberg, og Jacob, s. 839 † 3 år efter denne kirkes opbyggelse; stenen har opr. været rigt stafferet (CAJensen. Gr. nr. 375). På n.væggen endv. et portrætmaleri af Christoffer Walckendorff og derunder en litografisk sten fra 1599 m. ætsede ornamenter og indskr., hvori rigshofmesteren selv beretter: »Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye…«. I tårnrummet gravsten m. portrætfigurer over Christoffer W.s forældre Henning Walckendorff, † 1535, og hustru Sidsel Friis, † 1562 (CAJensen. Gr. nr. 335). Endv. ligsten over præsten Bendix Hansen, † 1652, præsten Joh. Lauridsen, † 1658, dennes hustru, † 1656, og broderdatter, † 1663, gift m. præsten Fr. Brandt, over Axel Madsen Hviid, forp. på Glorup, † 1748, og små sten over dennes børn Mads Hvid, † 1744, og Petronelle Hviid, † 1746. Epitafiemaleri af ovennævnte Fr. Brandt og fam., opsat 1668. Under koret en stor overhvælvet gravkrypt, der til dels tømtes for kister 1853 og tilmuredes. – På kirkegården gravsted for slægten Moltke-Hvitfeldt. – Kirkens store klokke, kaldet Skt. Peders Hane, er skænket af Christoffer Walckendorff 1572; begge de mindre klokker er støbt af Friderich Holtzmann i Kbh. 1724.

Litt.: A. Povlsen. Svindinge Kirke med dens Præster, Degne og Ejere. 1894.

Glorup tilhørte 1390 en adelsmand Poul Nielsen. I 1400t. kom den til slægten Walkendorff, som besad den til 1661. Axel Walkendorff († 1483) ejede den senest fra 1476 og fulgtes af enken, Anne Andersdatter Passau (nævnt til G. 1484) († tidligst 1528, 2. gang g.m. rigskansler Jørgen Marsvin til Lindved) og deres børn, af hvilke Niels Walkendorff 1497 for kongens retterting fremlagde tingsvidne af Gudme herredsting om, at Axel Walkendorff og hans børn efter ham havde haft G. hovedgd. og G. ml. samt tilliggende bøndergods »i værge for ejendom ukæret«. Inden længe synes broderen Henning Walkendorff († 1535) at være blevet eneejer. Han fulgtes af sin enke efter 2. ægteskab, Sidsel Jørgensdatter Friis († 1562 på G.). Sønnen, den kendte rigshofm. Christoffer Walkendorff († ugift 1601) har vel – i hvert fald reelt – overtaget G. allr. før moderens død, men også hans halvbroder Erik Walkendorff skrives til G. indtil 1585, og broderen Jacob Walkendorff († 1567) nævnes hertil 1565. s. 840 Ved Christoffer Walkendorffs død arvedes G. af brodersønnen Henning Jørgensen Walkendorff († 1626), som fulgtes af sønnen Henning Walkendorff († 1658). Hans enke efter 3. ægteskab, Margrethe Blome († 1679) måtte 1661 gøre opbud, hvorved en part – formentlig hovedparten – af G. m. jus patronatus til Svindinge kirke for 14.237 rdl. blev udlagt til rigsråd Henning Pogwisch til Hollufgård († 1664), som s.å. skødede den til generalløjtn. Hans Ahlefeldt († 1694), der 1688 fik tilladelse til at lægge Anhof (tidl. Ovenskov, se ndf.) under G.s hovedgdstakst og s.å. af kongen fik gavebrev på fri birkeret til G. og Anhof og tilliggende gods. Hans eneste søn Chr. Ahlefeldt døde kort efter faderen 1695, og G. ejedes derpå af Hans Ahlefeldts enke efter 2. ægteskab Anna Rumohr († 1711), som if. testamente af 1705 efterlod den til gehejmeråd Chr. Siegfried v. Plessen († 1723). Denne, der fra 1704 opholdt sig i Hamborg, skødede 1712 G. m. Anhof til sønnen, stiftamtmand, sen. gehejmeråd Chr. Ludvig Scheel v. Plessen († 1752), hvis broder Chr. Sigfred v. Plessen († 1777) 1754 skødede G. m. Anhof til kmh. Fr. Chr. Otto greve Wedel Jarlsberg († 1776). Han skødede den 1757 for 90.000 rdl. til kancelliråd, sen. justitsråd Hans Riegelsen († 1770), der efter 1761 at have fået bevilling til at lægge 34 af G.s ca. 120 tdr. hartk. hovedgdstakst samt 200 tdr. hartk. af bøndergodset under Anhof (se herom ndf.) 1762 solgte de to gde til Adam Gottlob greve Moltke til Bregentved († 1792), der tillige 1765 købte den nærliggende Rygård (se s. 844). Hans enke efter 2. ægteskab, Sophie Hedevig Raben († 1802) oprettede 3/7 1793 af G., Anhof og Rygård stamhuset Moltkenborg for sin ældste søn, kmh., højesteretsass., sen. gehejmekonferensråd Gebhard greve Moltke († 1851), der if. kgl. bevilling 1843 antog navnet Moltke-Hvitfeldt. Han fulgtes af sønnen, kmh., sen. gehejmekonferensråd Adam Gottlob greve Moltke-Hvitfeldt († 1876) og denne af sønnen, gesandt i Paris, kmh. Gebhard Léon greve Moltke-Hvitfeldt († 1896). Under hans søn, legationssekretær, kmh. Adam Gottlob Carl greve Moltke-Hvitfeldt († 1944) blev stamhuset 1916 substitueret m. en fideikommiskapital på 6.140.139 kr., samtidig m. at fæstegodset, Anhof m.m., blev frasolgt. Som ejer af Glorup gods (G. og Rygård) fulgtes han af sønnen, den nuv. ejer, kmh., hofjægerm. Leon Charles Joseph greve Moltke-Huitfeldt, som siden 1924 havde haft G. i forpagtning. – Godsarkiv LAF og på G.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 211–21. Arthur G. Hassø. Rigshofmester Kristoffer Valkendorf til Glorup. 1933. DLandbr. III. 1930. 158–60. Fr. Schiøtt. Glorup. Et Rejseminde, Architekten. V. 1902–03. 436–41. III. Tid. IX. Nr. 425. 1867 og XXXIX. Nr. 15. 1898. Aktstykker udg. af Fyens Stifts lit. Selsk. I. 1841. 163–76. Danske Herregaardshaver. 9. 1935. Chr. Elling. Klassicisme i Fyen. 1939.

Det er sikkert Christoffer Walkendorff († 1601), der har flyttet hovedbygn. til dens nuv. plads fra en mere østl. beliggenhed. Af hans firfløjede renæssanceborg, om hvilken der kun er sparsomme oplysninger, er kun kælderstokv. m. dets overhvælvede rum tilbage. Efter de svære murtykkelser i kælderstokv. at dømme har Walkendorffs borg haft to stokv. foruden kælderstokv., og det har sikkert også været forsynet m. tårne. Enkelte bev. sandstensarbejder tyder på, at borgen har været rigt udsmykket, og arbejderne stammer, efter en ital. indskr. at dømme, fra en ital. stenhugger. If. indskriftstavle i kirken var borggården i det væsentlige færdig 1599. Af de vandgrave, der må have omgivet borgen, er der kun svage spor af den ndr. tilbage. Gehejmeråd Chr. Ludvig Scheel v. Plessen foretog under arkt. Philip de Langes ledelse en omfattende ombygning 1743–44, under hvilken det øvre stokv. og tårnene fjernedes, og efter at det sammenbyggede firfløjede anlæg havde fået mansardtag og v.fløjen var blevet forsynet m. midt- og siderisalitter, var hovedbygn. forvandlet til et regulært barokanlæg. Det blev dog Adam Gottlob greve Moltke, der m. Chr. Joseph Zuber som arkt. i 1760erne gav slottet dets egl. præg. Zuber var stærkt påvirket af Jardin, der var Moltkes arkt. i hovedstaden; det er mul. et udkast fra hans hånd, der danner grundlaget for de arbejder, Zuber udførte. Nogle af de smukke interiører skabtes under denne ombygning. Anlægget, der er symmetrisk om henh. en ø.-v. og en n.-s. gående midtakse, har et smukt gårdanlæg, hvor symmetrien i facaderne, vendende mod dette, er fremhævet ved udvendige trapper og à réfends fugning. Hovedindgangspartiet i ø.fløjen vendende mod gården har desuden forhøjet midtparti m. dekorativt topstykke. V.fløjens tilsvarende façade m. hovedportalen er foroven prydet af attika m. vaser og overflødighedshorn (over portalen A. G. Moltkes navn og årst. 1765), hvorover er anbragt en tempellignende tagrytter, som nyklassicismens triumf over barokken. Det store mansardtag, der dækker de hvidkalkede fløje m. de gulkalkede detaljer, er dækket af blå glaserede tagsten og er rigelig forsynet m. kviste. N.f. hovedfløjen er 1898 (efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, Odense) opf. et kapel af kridtsten i fr. gotisk stil, m. tårn og sakristi. I nederste stokv., der er overhvælvet, er gravkapel for den Moltke-Hvitfeldtske familie (her er den 1896 afdøde greve bisat), det øverste er bedesal for katolsk gudstjeneste. s. 841 Ladegården flyttedes i første halvdel af 1800t. bort fra hovedbygn., så den nu ligger frit m. haveanlæg foran indkørselen. Den smukke park, der er enestående her i landet, er anlagt i fr. og eng. stil, delvis i 1700t. Parterrehaven ud for sydfløjen strækker sig mod s.m. det store bassin og indrammes af alleer; den anlagdes 1862–75 efter tegn. af H. A. Flindt i samarbejde m. Eltzholtz under A. G. greve Moltke-Hvitfeldt. Der er mange sjældne træer. De mange statuer (zinkafstøbninger) er 1922 skænket til Det kgl. haveselskab, men igen tilbageleveret. For enden af den østl. lindeallé står et lille tempel m. søjler, opf. i 1870erne og vist en kopi af en tidl. bygn. udf. efter tegn. af Harsdorff. Statuen derinde, en Andromeda, er sikkert udf. af Wiedewelt og menes at stamme fra vestibulen i Moltkes palæ på Amalienborg. Wiedewelt har endv. udarbejdet tegn. til den søjle, der står i parken til minde om en familiesammenkomst i den Moltkeske familie (rejst 1782). Endv. må det nævnes, at der tidl. var en 44 m lang hængebro ml. de to tårne, som stadig står på hver sin side af den brede, dybe kløft, hvori en lille bæk løber.

Anhof hed tidl. Eskemose (1479 Æskæmosæ gordh) og Ovenskov (1488 Owenskow). Til O. skrives 1488–94 herredsfoged i Gudme hrd., væbn. Peder Jepsen, som 1489 fik tingsvidne, at hans gd. 40 år og mere havde været ukæret i hans forældres værge. 1498–1507 nævnes Peder Olsen i O. 1529 indberettede Johan Friis til Hesselager, at Oluf Pedersen (vel Peder Olsens søn), som ejede en anpart i O., var bortrømt sa.m. Søren Norby, hvorfor kongen inddrog hans del af O. som forbrudt og gav den til Johan Friis »til evindeligt eje«. Han skødede den til Henning Walkendorff til Glorup, som tillige erhvervede de øvr. parter, nemlig af rådmand i Svendborg Strange Mogensen 1/4, som dennes datter Cecilie havde arvet efter sin oldefader Peder Olsen, og af rådmand i Nyborg Hans Brock på sønnen Melckers vegne 1/2, hvorpå han 1532 på kongens retterting fik låsebrev på hele O. m. al dens rette tilliggende. Gden forblev herefter under Glorup til 1916. Generalløjtn. Hans Ahlefeldt († 1694) ændrede dens navn til Anhof, formodentlig opkaldt efter hans 2. hustru Anna Rumohr. 1688 fik han bevilling til at lægge den (godt 17 tdr. hartk. if. gl. matr., ca. 8 1/2 if. 1688-matr.) under Glorup hovedgdstakst. 1761 fik kancelliråd Hans Riegelsen († 1770) tilladelse til at indrette A. til en selvstændig privilegeret hoved- el. sædegd. ved at overføre til den 34 af Glorups ca. 120 tdr. hartk. hovedgdstakst samt 200 tdr. hartk. af bøndergodset. 1793 blev A. tillige m. Glorup og Rygård oprettet til stamhuset Moltkenborg (se ovf.). Ved dettes substituering 1916 solgtes A. (ca. 240 ha) til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter, som efter udstykning solgte hovedparcellen til gdens forp. siden 1885 J. Willumsen. 1941 købtes den af forp. Harald C. Hoeck.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 156–57.

Den nuv. hovedbygn. opførtes 1885 m. delvis høj kælder og i een etage; 1916 føjedes en etage til; mod gårdsiden er der et fremspringende lavt tårn. Avlsbygn. er opf. af røde mursten, dels efter en brand 1879, dels 1916.

If. Pont.Atlas. VI. 1774. 704 skal der i so. have ligget en gd. Brunmosegård, hvorpå adelsmanden Eggert Krumstrup og fru Bølle skal have boet. Der må dog utvivlsomt foreligge en forveksling m. Bondemosegård i Svanninge so., Sallinge hrd. (se s. 807).

I Ø.bredden af den lille Sø Ø.f. Glorup Hovedbygn. ligger det middelald. Glorups Voldsted, en lille firkantet ret høj Banke, der mod Land har været beskyttet af Grave. Paa Marken ved Voldstedet er oppløjet Munkesten.

Der findes i Sognet endnu to unavngivne Voldsteder, begge liggende i Sydbredden af Kongshøj Aa, kun ca. 300 m fra hinanden. Det østl. af disse, der hører til de interessanteste i Landet, bestaar af en lille keglestubformet Borgbanke (Diam. v. Foden ca. 25 m og ved Toppen ca. 9 m), ved Foden omgivet af en spinkel Ringvold m. en indenfor liggende tør Ringgrav. I Ø. og V., ud mod den naturlige Højning, hvorpaa Borgbanken ligger, findes halvrunde, m. det øvr. Anlæg koncentriske spinkle Ydergrave og Volde, mod Ø. endog afsluttet m. en yderste Grav. Mod N. har Borgen været beskyttet af Aaen og mod S. af den Mose, der helt omgiver den naturlige Holm. S.f. denne Holm ligger en anden Holm og V.f. denne en tredie. Disse Holme har mul. indgaaet i Borganlægget, men bærer ikke Spor af kunstig Tildannelse. Ø.f. Voldstedet, der er tæt tilgroet m. en Gærdselskov, ses Rester af yngre Ørreddamme.

Litt.: Vilh. la Cour. Voldsted v. Højskovgaard. FynskeAarb. IV. 1950–52. 282–96.

Det andet, vestl. Voldsted bestaar af en græsklædt firkantet lille Banke lige i Aabrinken s. 842 og isoleret fra det højereliggende Terræn mod S. ved en vinkelformet Grav, hvori Aaens Vand maa have søgt. Der er ikke paa nogen af de to Voldsteder fundet Bygningsspor.

Forsv. landsbyer: En landsby Tårup (1498 Torop) lå v.f. Glorup; den forsvandt i 1600t. Borupgård, tidl. Brorupgård, var forhen en af gårdene i landsbyen Brorup (*o. 1570 Brorup, 1667 Broerup). – Husene Bechhuuset, formodentlig ved Fiskebæk i skellet til Øksendrup so., og Steensehuus, efter et område Stenset ved skellene ml. S., Langå og Gudbjerg so., nævnes begge 1688. – Til Skramsgården ml. S. og Frørup er knyttet de bekendte sagn om genfærdet Skulør (Sv. Grundtvig. Danske Folkesagn 1839–93 (Danmarks Folkeminder. Nr. 53). II. 1948. 136 ff.). Gården nedlagdes 1854.

N.f. Lamdrup ligger ved Sorteåen en gl. overfaldsvandmølle, som stadig er i drift. Mølle og stuehus ligger i sa., stråtækte længe.

Skove: En del skov, der hører under Glorup gods. Mod nv. Bredemiste skov (121 ha, hvoraf 18 i Gislev so.) og mod s. Gl. Dyrehave og Ny Dyrehave (i alt 203 ha, hvoraf 35 af Gl. Dyrehave m. Stenhave i Langå so.), endv. Indhegningen (81 ha). I Bredemiste er terrænet bakket, jordbunden mulddækket og undergrunden stærkt leret. Her forekommer bl.a. ask alm. De øvr. skove ligger gennemgående på svagt bølget terræn. Jorden er dybmuldet m. undergrund af sandblandet ler. Det er fortrinlig skovjord, der tilfredsstiller de mest fordringsfulde træarter som ask og ær. Smukke bøgebevoksninger forefindes. Den procentvise træartsfordeling i skovene under Glorup er: bøg 56, eg 8, andet løvtræ 12 og nåletræ 24. Den ret store have og park (ca. 15 ha) er noget i sin slags enestående i landet. Om parken se ovf.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres 1951. 297–315.

Fredede oldtidsminder: N.f. Lamdrup en stærkt forstyrret langdysse; dyssekamre ssv.f. S. og ved Røde Mølle, den sidste m. en meget anselig dæksten. – Sløjfet: En runddysse, en langdysse, 3 jættestuer, 8 ubest. stengrave og 5 høje. – På Glorup mark er fundet en rom. bronzestatuette. I øvrigt er i so. fundet to guldarmringe fra germansk jernalder.

Glorup birk, der omfattede Glorup og Anhof, oprettedes 16/5 1688; tinghuset lå i S. over for kirken. Birket nedlagdes 1833.

Sognet var i ældre tid anneks til Ørbæk so., Vindinge hrd.; ved kongebrev af 30/10 1554 blev det et eget pastorat.

På Glorup fødtes 1525 rigshofmester Christoffer Walckendorff og 1595 lensmanden Henning Walckendorff, i Svindinge so. i øvr. 1815 lægprædikanten Niels Johansen, 1844 zoologen Georg Winther, 1852 plovfabrikanten A. Jakobsen.