Tågerup sogn

(T.-Torslunde kom.) omgives af Torslunde og Olstrup so., Rødby kbst., Ringsebølle, Sædinge og Holeby so. Det yderst jævne terræn når kun omkr. Højbygd. og Tågerup by mere end 5 m o.h. Mod s. er det særdeles lavtliggende, og her ligger de fra 1876 tørlagte områder Saksfjed inddæmning og Sortebæk, adskilt ved den tidl. halvø Saksfjed. Morænejorderne er mod n. lerede, mod s. noget sandede, ligesom det er tilfældet med de inddæmmede arealer. Af skove findes Måhave, Byhave og nogle plantninger på den tidl. havbund. Gennem et hjørne af so. går jernbanen Maribo-Rødby Havn, og det passeres af landevejen Rødby-Errindlev. – Til sognet hører ved s.kysten den lange, smalle Hyllekrog (80 ha), der fra Drummeholm strækker sig 4 km østpå. Den har en største bredde af o. 450 m og er en oddedannelse med indtil 5 m høje klitter på ydersiden og med strandsøer og enge på n.kystens læside. I fortsættelse af Hyllekrog ligger den 1,5 km lange odde Nakken, der atter ved noget dybere vand er skilt fra Friholmene på Rødsands vestl. kant.

Areal i alt 1950: 2152 ha. Befolkning 7/11 1950: 708 indb. fordelt på 206 husstande. (1801: 306, 1850: 424, 1901: 679, 1930: 850).

I sognet byerne: Tågerup (*1200t. Tochatorp, *1449 Togorpe; u. 1795) m. kirke, præstegd., hospital (opr. stiftet 1804 af kmh., baron P. A. Lehn til Højbygd., opret. 1854 af kmh., baron J. S. E. Bertouch-Lehn til Sønderkarle, m. 8 fribol.) m. sognebibl. (opret. 1952, 600 bd.) og sportspl.; Hyldtofte (1470 Hølthoffthe; u. 1795) m. skole (opf. 1929, arkt. C. Christensen), forsamlingshus, pumpestat. (for Rødby vandværk; opf. 1942) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bjergemark; s. 799 Hyldtofte Fæland; Egeby (jf. den forsv. landsby Ejeby i Ringsebølle so., s. 797). – Gårde: Hovedgd. Højbygård (*1411 Høby gaard, hvorunder hører Råhavegd. i Holeby so., i alt 97 tdr. hartk., 495 ha, hvoraf 125 skov; ejdsk. 1276, grv. 834, heraf under hovedgd. 59 tdr. hartk., 241 ha; ejdsk. 725, grv. 542); Darket (27 tdr. hartk., 175 ha; ejdsk. 490, grv. 353); Saksfjedgd. under Søholt i Krønge so. (8,4 tdr. hartk., 149 ha; ejdsk. 227, grv. 125); Stensagergd.; Markersdal. – Klakketsmølle (1681 Klacheds Mølle). – Hyllekrog fyr, opf. 1904.

T. so., der sa.m. Torslunde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 251. lægd og har sessionssted i Rødby.

Kirken, (efter sigende viet til Vor Frue) består af kor og skib fra romansk tid, gotisk v.tårn og i s. et i ny tid helt ombygget våbenhus, alt af røde munkesten i munkeforbandt. Koret, som er opf. først, har dobbelt skråkantsokkel og hjørnelisener, skibets sokkel er ny. Under gesimserne løber pyntelige enkelte el. krydsende buefriser (på skibets s.side rest. som spærstikfrise). Koret har i s. en falset, rundbuet præstedør i fremspring. Af skibets tilsvarende døre er den ndr. tilmuret og stærkt restaureret. Et romansk vindue i korgavlen er genåbnet i nyere tid, mens tre opr. vinduer i skibet er tilmurede. Det sengotiske tårn er af sa. bredde som kirken og afsluttes med et pyramidetag; i s. et trappehus m. muret vindeltrappe. Udvendig står kirken m. blank mur. Indvendig er i gotisk tid indbygget en seksdelt hvælving i koret og to krydshvælv i skibet; tårnrummets hvælving er samtidig m. murene. 1891–93 er hele kirken gennemgribende rest. af Hans J. Holm. Både kor og skib har kalkmalerier fra slutn. af 1400t. (afdækket og rest. af J. Kornerup 1889, genrest. af E. Lind 1943). På korhvælvet lidelseshistorien og dommedag, på ø.væggen en pietàgruppe; skibets hvælv er dekoreret af Elmelundemesteren, men kun ø.hvælvets malerier (skabelseshistorien) er fremdraget. I v.-hvælvet og på triumfmuren er malet nye dekorationer. – Altertavlen er et maleri, Kristus på søen, sign. A. Dorph 1876. Romansk, firkløverformet døbefont af Hoburgmarmor; sydty. dåbsfad fra o. 1575. På skibets n.mur hænger et korbuekrucifiks fra 1400t. Et mindre krucifiks fra o. 1500 er anbragt over prædikestolshimlen. Renæssanceprædikestol fra 1586, nu uden staffering. Af en herskabsstol fra o. 1625 er bev. fire topstykker m. udskårne adelsvåben tilh. landsdommer Holger Bille til Højbygård og hustru Anne Juul. To klokker, den ene, støbt af Johannes Nicolai o. 1450, er skriftløs, men har et relief af Skt. Birgitta, den anden er støbt 1616, vistnok af Michel Westphall. En gravsten over sgpr. Hans Hansøn († 1685) er indsat i skibets vestmur. – Om en runesten, opstillet ved våbenhuset, se ndf.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 659–77.

På kgd. mindesmærke over 5 børn, der 1909 indebrændte på Saksfjedgd.

Højbygård tilhørte o. 1400 hr. Axel Mogensen Gøye († før 27/3 1411), der formentlig har fået gden m. sin første hustru (af slægten Kabel). Datteren Inger ægtede Henning Walkendorff (levede endnu 1469, † 1475?), der 1420–64 skrev sig i Højby, og hvis datter Karen Henningsdatter W. († tidligst 1477) ægtede hr. Erik Krummedige († før 1477); deres søn hr. Claus Krummedige († 1500), der skal have ombygget gden og forsynet den med volde og grave, skrev sig til H. (Niels Pedersen, der nævnes 1494 og 1509 i H. var formentlig foged). Hr. Claus’ datter Drude Krummedige arvede gden, og da der i hendes ægteskab m. rigsmarsken hr. Otte Krumpen til Trudsholm († 1569) ikke fandtes overlevende livsarvinger, tilfaldt H. ved hendes død 1555 en halvsøsterdatter Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt († 1601), g.m. Steen Knudsen Bille til Kærsgård (Vends hrd.) († 1590), fra hvem gden gik i arv til sønnen Knud Steensen Bille til Billeskov (Båg hrd.), g.m. Hilleborg Gyldenstierne, i hvis tid gdens tilliggende udvidedes, og senest 1616 til deres søn Holger Bille til Billeskov m.v., der boede på H. og 1622–35 var landsdommer i Lolland og Falster; han solgte kort før sin død 1638 H. til amtmand i Rendsborg Henrik Rantzau til Schmoel († 1644). Endnu i beg. af 1660erne opgives, at H. tilhørte hans arvinger; sen. (1682) må af disse sønnen rigsgreve Christopher Rantzau til Schmoel († 1696), der mest opholdt sig i udlandet, have arvet godset. Da skatterne ikke betaltes, gjorde kronen senest 1686 udlæg i gden (1688: 58,79 tdr. hartk. med 211,6 tdr. land dyrket areal) og godset, der derefter bortforpagtedes: 1686–89 til kammerråd Johan Hieronymus Hofman, 1689 til amtmand Jørgen Ernst Reichou, 1690–1701 til Anders Rasmussen Brønstrup, s. 800 1704–08 til Morten Krøyer, sen. – i hvert fald 1711–14 – til oberstløjtn. Georg Mohr († 1729), 1714–18 til Kristen Gertsen Bremer. H. henlagdes derefter under ryttergodset og i forb. m. et påtænkt bortmageskifte af gden (HistTidskr. 9. Rk. III. 1925. 69) nedlagdes landsbyen Højby (*1420 Høby), der bestod af 9 helgde og 5 halvgde (i alt 90 tdr. hartk.), der for en del var øde. Dens jorder m. forsk. enemærker og Pilet Hyllekrogsvænge – i alt 108 tdr. hartk. – underlagdes så Højbygård.

Ved det lollandske ryttergods’ ophævelse 1725 sattes H. gods (hovedgrd.s hartk.: 166 tdr. ager og eng, 3 1/2 tdr. skov; bøndergods hartk.: 1019 3/4 tdr. ager og eng, skov 5 5/8 tdr., kirketiender 31 7/8 tdr.) til auktion og købtes af Abraham Lehn (d. Y.) (skøde 1726) for 75.327 rdl. da. kr. (70 rdl. pr. td. hartk. hovedgrdstakst, 60 rdl. pr. td. hartk. bøndergods og tiender). Den nye ejer erhvervede tillige 1727 Fuglsang og Priorskov samt 1729 Berritsgård og adledes 1731; han indførte forbedringer i landvæsenet, i 1750’erne således kobbelbrug på H. Efter hans død 1757 overdrog enken Sophie Amalie Edinger († 1758) endnu s.å. H. og Berritsgård til deres søn Poul Abraham Lehn († 1804), mens datteren Cathrine Margrethe Lehn fik Fuglsang og Priorskov (s. 801 f.); han ophøjedes 1780 i friherrestanden og fik 1781 sine fynske, fra farbroderen arvede godser erigeret til baroniet Lehn samt 1784 Berritsgård og det 1775 købte gods Orebygård til baroniet Guldborgland. H. og Lungholm oprettede han derimod til et stamhus for Poul Godske von Bertouch, en søn af hans året før afdøde datter Elisabeth Catrine friherreinde Lehn i ægteskab med kammerherre, ritmester Fr. Julian Chr. von Bertouch († 1831). 1819 (patent 1828) ophøjedes de to godser under stamhuset til baroniet Sønderkarle og besidderen til baron Bertouch-Lehn. Fæstegodsets bortsalg påbegyndtes 1853, og hovedgdens jorder drænedes allr. i 1860erne; af særlig betydning for dens drift har sukkerroeproduktionen været, idet H. fra 1880 har været bortforpagtet til De danske Sukkerfabrikker. – Efter baroniet Sønderkarles overgang til fri ejendom 1925 afgaves i h. t. lensloven fra H. 232 ha, der udstykkedes i 44 selvstændige husmandsbrug og 3 tillægsparceller. H. med gårdene Sofiehøj og Råhavegård samt halvdelen af skovene overtoges efter lensbaron Poul Abraham Bertouch-Lehns død af 1928 enkebaronesse Sophie B.-L., f. Løvenskiold, der besad godset til sin død 1937, hvorefter det 1940 arvedes af sønnen, den nuv. ejer gesandt kmh. Rudolph baron Bertouch-Lehn. Sofiehøj frasolgtes 1934. – Godsark. LAS.

Litt.: Rudolph Bertouch-Lehn i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 67–74. Sa. Slægten Bertouch i Danmark og Norge. 1944, passim. Sv. Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 30–32. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 191–98. Jul. Schade i HistTidsskr. II. 1841. 106 f. Ole Widding i AarbLollF. 1948. 86 f. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 443 ff. DLandbr. IV. 1932. 296–99.

Den ældre hovedbygn. er forsv. og kan kun spores som rester af et voldsted m. grave, tæt s.f. de nuv. bygn. Et stuehus i eet stokv., liggende vestl. i det nuv. anlæg, er antagelig opf. i tiden efter svenskekrigene, men istandsat og udvidet 1761; flere smukke interiører fra A. Lehns og P. A. Lehns tid er bev.; huset blev 1912 udvidet m. en vestl. udløberfløj. Længere mod ø. ligger et stort kornmagasin fra slutn. af 1600t., to lofter højt i bindingsværk.

I sognet har været en nu forsv. landsby Engebølle n.f. Hyldtofte, hvor en gruppe huslodder, endnu kaldes Engbøllehusene. Den nævnes allr. *o. 1200 (Engeboli, 1397 Æyngæbølæ, 1688 Engbøllegd.), da fru Bodil, datter af Hemming Bodilsen og moder til Ingimar, Lollands provst, gav 5 øre jord i E. tillige m. en – nu forsv. – skov Withahagi til Næstved Skt. Peders kloster. – 1397 må der have været en hovedgård i E., idet væbn. Mads Jensen (Markmand) nævnes der. 1486 nævnes Thomes Clausen i E., men han var måske ikke adelig. 1573 skrev Mogens Gøye til Bremersvold († tidligst 1608) sig til E., hvis bygninger han skal have forøget og forbedret. 1597 nævnes Engebøllegård som hans avlsgård (jvf. DanmKirk. VIII, 675). Efter hans død kom gden til Otte Brahe Pedersen til Krogholm m.v. († 1642), en slægtning af hans hustru Helvig Gøye († 1597), og fra ham ved udlæg til Tyge Brahe Axelsen til Brahesholm m.fl. gde († 1640), der 1625 skødede den som hovedgd. til Jørgen Grubbe til Tåstrup. 1664 var E. en selvejergd., der tilh. Hendrich Løjet; bygningerne var da meget brøstfældige. 1688 var gden (da øde) – vist p.gr.af restance – overgået til kronen. – Endnu 1755 skal der i E. by have været 4 gde, som sen. blev solgt til Lungholm og deres jorder lagt under denne hovedgd.s.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). 1940. 499–503. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 175 f. Ole Widding i Aarb. 1948. 86 f. P. Rhode. Saml. til de da. Øers Laalands og Falsters Historie. 2. udg. I. 1859. 520.

I Hyldtofte boede 1484 fru Gertrud Hermansdatter van Hafn, enke efter hr. Erik Pors til Øllingsø († senest 11/11 1474); hun pantsatte 1488 en gd. i H. til hr. Eskild Gøye til Krenkerup († 1506).

Proprietærgden Darket er dannet ved sammenlægning af to fæstegde, der hørte under baroniet Lungholm og 1834 fæstedes af krigsass. Edvard Saabye, der 1853 købte D. til selveje. Efter hans død 1857 solgte enken Maria S., f. Balslev († 1864) gden til svigersønnen Hans Kragh († 1884) for 60.000 rdl. Hans søn cand. jur. Niels Rosenstjerne K. overtog D. efter faderens død, men solgte den 1891 for 170.000 kr. til forp. af Holmegård Hans Hansen († 1928). 1931 overtoges ejendommen ved auktion af Kreditkassen for landejendomme i Østifterne, der n.å. solgte den til godsejer C. Olsen, Vintersborg, og direktør C. Henriksen. Nuv. ejer er gdens tidl. bestyrer A. Marcussen. D.s bygn. er opf. 1904 efter en brand.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 201 f. DLandbr. IV. 1932. 296.

Saksfjed var opr. en halvø, opdelt i lodder tilh. bøndergde inde i landet. Den omtales tidligst 1483. 1865 samlede baroniet Sønderkarle lodderne til en gd., Saksfjedgård, på ca. 130 ha. Efter digebygn. i 1870erne voksede gdens areal til 285 ha. Ved baroniets overgang til fri ejendom 1925 afgaves i h. t. lensloven 1927 ca. 38 ha jord, der udstykkedes i 2 husmandsbrug og 5 tillægsparceller. S. brændte 1898 og 1909, genopført 1910. Gden ejes nu under Søholt af godsejer, cand. jur. Eiler Marcher.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 199 f., 184. DLandbr. IV. 1932. 300 f. Stedn. XI. 1954. 122.

Hyllekrog omtales 1498 som kronens ø.

Skove: Under Højbygård (Sønderkarle skovdistrikt) hører de små skove Måhave (8 ha) og Byhave (31 ha) m. Kragemose. De helt mod s. beliggende, m. ellekrat bevoksede, Inddæmningsplantager, hvoraf dog kun en mindre del i Tågerup so., hører under Lungholm. Den tidl. Darket skov er ryddet.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men på det lave, flade terræn ved Hyldtofte og Saksfjedgd. har der været 25–30 småhøje, nu alle fuldstændig forsvundne. – Fra Hyldtofte stammer et offerfund fra yngre bronzealder m. hængekar, bæltesmykker, 4 segle, 4 armringe, spydspids m.m. – Uden for kirkens våbenhus ligger en runesten, som er fundet 1868 på en s. 802 mark s.f. Hyldtofte; indskr. lyder: »Østens sønner rejste denne sten efter deres broder Spærle, skipper hos Esbern Næb« (DRun. 267 f.).

S.f. Hyldtofte lå til omkr. 1900 en stor sten, Troldstenen, over 2 m høj (Schmidt. DK. 183. Jens Wolsing i AarbLollF. 1939. 138f.).