Terslev sogn

(T. kom.) omgives af Præstø amt (Gørslev, Vollerslev og Sædder so. i Bjæverskov hrd. samt Tureby og Sønder Dalby i Fakse hrd.), Freerslev, Haslev, Øde Førslev og Ørslev so. De nogenlunde jævnt bakkede overfladeformer afbrydes kun ved Terslev af et mere kuperet terræn, der sandsynligvis er afsat af en gletsjer fra nø., hvis ydergrænse har ligget langs en linie fra Terslev til Ørslev. Højeste punkt 61 m (trig. stat.). Herved ligger den lille Ternesø. Mod ø. flader terrænet ud og rummer flere engstrækninger og splittede skovpartier foruden talrige små afløbsløse vandhuller, især ved Sofiedal. De sandede jorder omkr. Bjerrede må opfattes som en lokal hedeslette, men andre steder i so. dominerer morænelersjorderne. Skovene findes især mod ø. (Munkeskov, Ulstruplund, Boholt Skov, Pasbjerg Vænge, Kværrede Vænge, Torpeskov; endv. Storgård skov, Onterød Skov og Bøgevad Vænge). Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved og landevejen Terslev-Haslev.

Areal i alt 1950: 3818 ha. Befolkning 7/11 1950: 1598 indb. fordelt på 439 husstande. (1801: 871, 1850: 1276, 1901: 1453, 1930: 1637). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1016 levede af landbrug m.v., 268 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv og 153 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Terslev (o. 1370 Therslef; u. 1801) m.kirke, præstegd., skole, forsamlingshus (opf. 1886), bibl. (opret. 1943; 3875 bd.), alderdomshjem (opf. 1919), kro, ml., andelsmejeri (Tøpkilde; udv. 1953), telf.central og Spare- og Laanekassen for Terslev Sogn og Omegn (opret. 1875; indskud 31/3 1954 0,6 mill. kr., reserver 0,02 mill. kr.); Årløse (o. 1440 Ørløse; u. 1800) med skole; Bjerrede (1480 Biereth; u. 1803) m.telf.central; Ulstrup (*1329 Ulffterp); Kværrede (1471 Quæræth); Tollerød (o. 1370 Tholruthæ) m. skole; Ty Hastrup (1290 Hastorph); Tjæreby (*1135 Thiærby, 1421 Thiæræby); en del af Høsten Torp (1355 Høstendhorp), resten i s. 788 Freerslev so. – Saml. af gde og hse: Terslev Overdrev; Årløse Mark; Havemark; Madelung; Rødemose; Lergravshuse; Tollerød Kær. – Gårde: Hovedgd. Sofiedal (tidl. Stenkelstrup) under Bregentved (51,4 tdr. hartk., 279 ha; ejdsk. 637, grv. 432); Storgård (1320 Storthæ, 1501 Stooregordh; 17,8 tdr. hartk., 140 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 320, grv. 210); Kildegd. (12,6 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 255, grv. 115); Trondekildegd. (12,2 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 153, grv. 82); Årløsegd.; Enghavegd.; Skovbakkegd.; Hastrupgd. (under Bregentved); Tågerudsgd.

T. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ørslev so. eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld), 5. politikr. (Køge), Roskilde amtsstuedistrikt, Sorø lægekr., amtets 1. folketingsvalgkr., Præstø amts 3. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 120. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken består af romansk skib, unggotisk kor og v.forlængelse, sengotisk sakristi og tårn samt moderne våbenhus. Det romanske skib, hvoraf langmurene og en del af ø.gavlen er bev., er en bygn. af faksekalkkvadre med buestik af kridt og fremspringende, uprofileret sokkel. Af de opr. døre spores den nordl. tilmuret med kalksten. Tæt ø. for dørstedet ses et ret lavtsiddende tilmuret rundbuevindue. I ø.gavlen under kortaget er et trekantet hul fra åsbjælken i det opr. tagværk. O. 1300 er koret helt ombygget med kalksten og tegl, sikkert bredere end det opr. Mod s. en tilmuret, svagt spidsbuet præstedør, hvis stik ledsages af fladskifte, og på n.siden tilsvarende rundbuevindue, også tilmuret. På korets hjørner mod ø. svære omløbende stræbepiller. Den nogenlunde samtidige v.forlængelse har døre i s. og n., s.døren i brug, udvidet, mens n.døren med spidsbuet yderstik er tilmuret. Fra denne ombygn. stammer skibets tre tilmurede slanke spidsbuevinduer i n., den fra tårnet synlige v.gavl, der har zigzagmønster i tegl, samt støttepillerne på skibets langmure. Pillerne viser, at man ved ombygn. har påtænkt overhvælving, der dog først er foretaget noget sen., o. 1350, med tre fag i skibet og eet i koret. Ældst af de sengotiske tilbygn. er det krydshvælvede sakristi i n. fra o. 1400 af tegl med spor af spidsbuevindue over den moderne n.dør og enkel tindegavl med spidsbueblændinger. Fra 1400t. er v.tårnet af tegl med kridtstensbælter. Det samtidige trappehus i s. har fladbuet dør i spidsbuet spejl og gavlene har spidsbueblændinger. O. 1500 er der i koret indsat brede spidsbuevinduer, hvoraf det tilmurede i ø. sikkert har haft stavværk. Fra sa. tid er korets taggavl med blændinger af sydsjæll. type. Våbenhuset i s. er nyt. – Altertavlen er et maleri, Kristus helbreder den blinde, sign. C. Schleisner 1866, i samtidig ramme. Alterkalk 1697. Sengotiske stager, o. 1550. Romansk granitfont, Slagelse-type (Mackeprang. D. 77). En korbuebjælke fra 1547 er i Nationalmus. Prædikestol i bruskbarok o. 1630 med gode evangelistrelieffer, svarende til Øde Førslev. Klokker: 1) o. 1625 af Michael Westfal; 2) 1765, M. C. Troschell. Klokkestol med skåret årst. 1753. – Gravsten: 1) sakristan Didrik Pedersøn, † 1519; 2) Dorete Jensdaatter, † 1627; 3) kapellan O. H. Allesen Skaaning, † 1694; 4) spgr. Eiler Gad, † 1695 »Hær Eiler Gad ey længer gad / her Kedars Møye døye. / Ved Dødsens Gad han derfor glad / i Herren lugte Øye …«. I sakristiet mindetavle for F. C. Schack († 1790) m.fl. De tidl. i sakristiet gravsatte ejere af Giesegd. er 1891 overført til Nordrupøster kirke. Kisteplade over Kirstine Lauridsdatter Trap († 1727), i præstegårdsarkivet. – Kgd.smuren er mod v. middelald. af tegl. En kirkelade blev nedbrudt 1663–64.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 550–57.

På kgd. er begr. politikeren Ole Olsen, † 1929.

I Terslev har i middelalderen ligget en hovedgd., af hvilken endnu findes rester (se ndf.).

Væbn. Niels Poulsen Finke af T. nævnes 1363. Ligeledes på Valdemar Atterdags tid nævnes Johannes Cusæ de T. 1400 nævnes Saxe Grubbæ de Tersløff, men dette er formentlig en fejlskrivning for Tersløse.

Sofiedal, tidl. kaldet Stenkelstrup, er opstået af to byer Stenkelstrup (1480 Stenckelsterop) og Øed (1617 Øedt), som Fr. IV lod nedbryde, og hvis jorder han indrettede til rytterkobler; sen. blev de oprettede til en hovedgård, der henlagdes under Bregentved (s.d.) og fik det nuv. navn. Forpagterboligen er opf. 1761–67. Det var her, at grev A. G. Moltke i s. 789 1763 først indførte den såkaldte »kobbeldrift« eller den »holstenske drift«. Ved grevskabets afløsning 1922 afgaves 120 ha til udstykning.

Litt.: AarbSorø. 1917, 95. J. V. Christensen, Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930, 255–57.

Hovedbygn. som er opf. 1872 er i to etager med kælder, af røde mursten med sort skifertag.

Storgård er antagelig det Storthæ, hvortil Peder Grubbe skrev sig 1320ff.; 1409 overdroges den af Hartvig Trallov til bisp Peder. 1480 nævnes Per Truelsen i Store.

N.f. Storgård, tæt ved skellet af Storgård skov, ligger et nu næsten helt udpløjet voldsted, der har bestået af en nærmest rund banke (ca. 20 m i diameter) omgivet af grave. Voldstedet er anlagt i den vestl. spids af et bakkedrag. Lige v.f. det egl. voldsted rejser sig en mindre, naturlig banke, men om den hører med til anlægget, er usikkert. På selve borgbanken og på bakkedraget ø. herfor er der fundet munkesten.

Skove: Under Giesegård gods hører skovene Munkeskov (180 ha), Onterød skov (41 ha) og Bøgevad Vænge (24 ha). Terrænet i disse skove er bølget. Jordbunden er lerblandet, og muldtilstanden kan være mindre god. Bevoksningerne dannes væsentligst af bøg i forsk. alder. En stor del af Munkeskov består af bøgebevoksninger, der hidrører fra oldenåret 1869. I Munkeskov mærkes en usædvanlig smuk, gl. bøg, kaldet »den kønne bøg«. Endvidere en række skove, som tilhører grevskabet Bregentved, således Ulstruplund (25 ha), Boholt skov (95 ha), Kværrede Vænge (40 ha), Torpeskov (38 ha) og Pasbjerg Vænge (46 ha). I Boholt skov, den største af skovene, er terrænet højt og bølget. Bøgen, der ellers ofte på denne egn befinder sig mindre godt, synes her at have forholdsvis gode vilkår. Egen udvikler sig smukt. Disse to træarter er de vigtigste. I Torpeskov er i det sydl. skovgærde rejst en mindesten for en da. faldskærmsjæger, der under 2. verdenskrig faldt ned og dræbtes umiddelbart s.f. skoven. Ø.f. Storgård ligger den denne tilh. Storgård skov (14 ha) på bølget terræn, væsentligst bevokset med bøg. Om voldsted se ovf.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. Ved Ulstrup findes resterne af et helt ødelagt større gravkammer. I øvrigt er sløjfet i hvert fald 11 dysser, hvoraf de 2 har været langdysser. – Ved T. blev 1911 gjort det hidtil største sølvfund fra vikingetiden her i landet, i alt 6576 g, omfattende skåle, hals- og armringe, kæder, hængesmykker og 1751 hele og overskårne mønter, mest arabiske, enkelte da. og vesteuropæiske, de fleste fra 900t.; det hele lå i en dynge, ca. I m dybt, og er øjensynligt en nedgravet skat.

Genforeningssten i Terslev og i en have i Ulstrup, begge rejst 1920.

Litt.: Ingvor Ingvorsen, Fortællinger om gammelt dansk Bondeliv. 1918. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. Udg. 1930. 221–73.