Tiset sogn

(T. kom.) omgives af Kolt, Tranbjerg, Mårslet, Malling, Tulstrup og Astrup so. samt Skanderborg a. (Vitved, Blegind og Hørning so. i Hjelmslev hrd.). På skellet til Skanderborg a. ligger Solbjerg sø og dennes afløb, Århus å. Den ujævnt bakkede, men overvejende lermuldede plateauoverflade når fl. st. over 80 m (Bavnhøj 88 m, Tiset høje og Kolhøj 87 m). Mod nø. lidt skov (Ravnhede skov, Tingskov, Pisselager skov) og mose (Vorkær). Gennem so. går landevejen Århus-Horsens.

Areal i alt 1960: 1788 ha. Befolkning 26/9 1960: 1024 indb. fordelt på 321 husstande (1801: 467, 1850: 908, 1901: 1042, 1930: 1109, 1955: 995). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 608 levede af landbr. m.v., 194 af håndv. og industri, 54 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Tiset (*1327 Thisneild, her?, *1432 Tysungh, *1494 Thiiszwid, 1544 Tysuedt; u. 1784) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1869, udv. 1910; en ny centralskole for T. og Astrup-Tul-strup-Hvilstedkom., arkt. H.P.Nielsen, er projekteret i Ny Solbjerg, T. so.) og bibl. (i skolen; opret. 1936,2400 bd.); Ravnholt (*1327 Roholt, her?, *1507 Raffnolt; u. 1784) m. forsamlingshus, Thiset Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 31/3 1962 var indskuddene 19 mill. kr., reserverne 117.000 kr.) og ølbryggeri; Ingerslev (*1187 Ingelsleff, her?, *1347 Ynghesløff; u. 1778) m. skole og filialbibl.; Battrup (*1484 Bartrop; u. 1784) m. skole og filialbibl.; Ny Solbjerg (en del i Astrup so.) m. kro, sportsplads, møbelpolster- og stålvarefabr. og telf.central; den del, der ligger i T. so., havde 1960: 160 indb. fordelt på 57 husstande; Solbjerg (1610 Solbierre; u. 1779); Tander (1584 Thoudnov, 1599 Tandow; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Mustrup (1530 Munstrup, 1578 Mustrup; u. 1780); Solbjerg Hede; Ravnholt Hede; Ingerslev Hede; Sønderskov m. planteskole; Nørremark; Nederballe; Overballe; Pisselager. – Gårde: Tandergd. (13,2 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 433, grv. 214); Ingerslevgd.; Hedegd. (1688 Heegaarden); Ingerslev Møllegd. (1610 Inngisløffmølle, vandml. nedlagt 1944). Aldrup andelsmejeri (opret. 1885).

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, hører under sa. retskr., politikr., lægekr., amtstuedistr., skattekr. og folketingsopstillingskr. som Viby so., men under Århus skyldkr., 4. vurderingskr. (Hads hrd.). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 238. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken, der mul. er gl. herredskirke, består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. S.portalen har tympanon med løvefigurer og rankeværk (Mackeprang.JG. 254, 270–71). Den tilmurede n.dør er retkantet, dog med skråkantprofilerede kragsten. En kragsten med løvværk svarende til s.portalens er indmuret i våbenhuset. Tre af de opr. rundbuevinduer er i brug, et i korets n.side, et i skibets n.side og et i dets s.side. Korbuen er udvidet, formentlig da der i sengotisk tid blev indbygget krydshvælv på fremtrædende vægpiller, i koret et, i skibet tre. Fra sengotisk tid, men en del senere end overhvælvingen, snarest fra reformationstiden, er tårnet, hvis underrum er krydshvælvet. Det er overvejende opført af granitkvadre, formentlig fra en anden, nedbrudt kirke. Dets ø.mur bæres over skibets tagfod af en svær rundbue i hele dets bredde. Adgangen til mellemstokværket er ad en fritrappe på s.siden. Taget er et pyramidespir i to afsæt, ligesom på Saksild og andre af egnens kirker, sikkert fra 1700t. Våbenhusets flankemure er ligeledes fra reformationstiden og af kvadre, men gavlen er ombygget, vist i 1700t., af små sten. I dets sv.-hjørne ses kappen af en ovn, antagelig til blystøbning. – Altertavlen er fra slutn. af 1800t. med maleri: Jesus og Marie Magdalene. I skibets ø.hjørner har s. 285 der været rester af †sidealterborde. Romansk granitfont med ægformet kumme, der har indristede riller, på svagt formet terningfod. Sydty. fad o. 1550 med bebudelsen. Over korbuen et lille krucifiks af nyere dato. Prædikestolen er et ganske godt snedkerarbejde i renæssance o. 1625 med dyderelieffer og hjørnesøjler. Stoleværk 1885. Klokke 1737 af Laur. Strahlborn i Lübeck. Dens indskrift er delvis mislykket i støbningen. – Udvendig i våbenhusets mur et par udslidte gravsten fra 1700t.

I Solbjerg har der ligget en †kirke, om hvis nedbrydning intet vides. Det er sandsynligt, at den er sket ved reformationstiden, og at kvadermaterialet i Tiset kirkes tårn og våbenhus kan stamme herfra. Nogle fundamentsten fjernedes 1906, da der blev iagttaget et par murede grave, den ene af frådsten, den anden af munkesten. (Ejler Haugsted. En Kirketomt og en Jernalders Gravplads i Solbjerg, Tiset So., AarbAarh. 1933. 188–97).

Brune Erik (Banner) gav 1334 2 gde i Ingerslev til Ring kloster(?). Lars Mikkelsen gav 1347 bl.a. sit gods i I. til Århus domkapitel.

If. præsteindberetn. har der ved Ravnholt været en hellig kilde, Mariekilde, hvori unge piger skulle bade sig og derefter tilbede Jomfru Marie (Schmidt.DH. 146).

I Tingskov skal der have stået et tinghus, som sen. flyttedes til Marselisborg.

Ved Landevejen gennem Solbjerg staar ved Indkørslen til Lægeboligen to Vildtbanesten fra henh. 1744 og 1756.

Skove; So.s største skov er Ravnholt skov, 27 ha, der ejes af beboere i Ravnholt og Tiset byer. Andre skove er Ingerslev skov og Tingskov, hvoraf en del dog i naboso. Tranbjerg.

Paa Ingerslev Mark (Matr. Nr. 3 abc) skal der if. Præsteindberetn. 1623 have ligget et Slot, Trælborg. Der er nu paa Stedet intet mere at se, men der skal tidl. have været oppløjet Munkesten.

Matr. Nr. 23 af Ravnholt kaldes Glas- eller Glarbohøj.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 15 høje; 6 af dem lå i en s. 286 gruppe v.f. Ingerslev; i en af dem er fundet et bronzesværd, ved Hvisselballehøj en guldring og nogle bronzedopper. – Ved Ingerslev ml. er fundet en vikingetidsgrav m. sværd, spyd og stigbøjler.

Litt.: Morten Eriksen Overgaard. Erik Thøgersens Barselgilde og andet fornøjeligt fra Ingerslev i 1860–70erne, ØstjyHj. 1950. 66–80.