(Næsby-T. kom.) omgives af Sandby, Glumsø og Næsby so. samt Sorø amt (Alsted so. i Alsted hrd.) og Vrangstrup so. Grænsen til Sorø amt dannes af Susåen, der på dette sted løber i en 20–30 m dybt nedskåret dal, omgivet af 200–300 m brede engstrækninger. Nordligst i so. ligger en langstrakt bakke (højeste punkt Bavnebakke 62 m), hovedretning sø.-nv., hvis ø.side er gennemkløftet af talrige korte erosionsdale, mens v.siden falder jævnt af mod Tyvelse Møllebæk. Overfladen er ujævnt bakket og består mest af sandet jord, men herunder skjuler der sig lerlag, der i sin tid er afsat på bunden af en isdæmmet sø. Ved isens bortsmelten er bakken kommet til at stå frem som en plateaubakke el. fladbakke. Resten af so. er nærmest jævne, lavtliggende moræneflader med leret bund, og heri har Tyvelse Møllebæk skåret sig ned. Her ligger også Almose. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ringsted-Næstved (Tyvelse trinbræt) og en landevej fra Engelstofte over Tyvelse til Vetterslev bro.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 764 ha. Befolkning 7/11 1950: 414 indb. fordelt på 112 husstande. (1801: 251, 1850: 334, 1901: 432, 1930: 403).
I sognet byen Tyvelse (her? *1281 Thyfløse, o. 1370 Tifløsæ, 1402 Tywelse; u. 1800), m. kirke, skole m. folkebogsaml. (opret. 1871; 1925 bd.), forskole, bibl., andelsmejeri (Møllebæk) m. forsamlingssal, kølehus (anl. 1950), telf.central og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Maderne; Tyvelse Sand. – Gårde: Stenholmsgd., Sandagergd. teglværk (20 arb.).
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
T. so., der sa.m. Næsby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 133. lægd og har sessionssted i Næstved.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken (tidl. viet til Skt. Laurentius, se Pont.Atlas. VI. 378) består af apsis, kor og skib opf. af kampesten i romansk tid, samt moderne tårn og våbenhus. Den brede, flade apsis har bev. ø.vindue, kun synlig indvendig bag altertavlen, det kvadratiske kor har derimod ingen. Skibet har sikkert kun haft eet vindue i hver langmur, hvoraf det n. er bev., dog tilmuret. S.døren er stadig i funktion, det romanske murværk er bev. indvendig, n.døren er tilmuret og foroven borthugget ved nymodens vindue. Ml. skib og kor ses endnu den velbev., romanske korbue m. skråkantede kragbånd. I det indre har apsis opr. halvkuppelhvælv. Kor og skib har hvælv indmuret o. 1350; i skibets ø.hjørner hviler hvælvpillerne på rester af sidealterborde. Tårn og våbenhus, af små, røde mursten, er opf. 1856 (arkt. H. C. Stilling); i øvrigt står kirken hvidkalket, apsis er blytækt, de øvr. tagværker teglhængte. Kirkens kalkmalerier fremdroges 1892 og rest. 1893 af Kornerup, 1949 af E. Lind; de er fra tre perioder; fra o. 1225–50 stammer billederne i apsis og på triumfvæggen malet på freskomørtel; i apsishvælvingen ses den tronende Kristus mellem evangelisttegn og engle, på triumfbuen under den velsignende Gud fader ses Kain og Abel. Fra o. 1325–50 er malerierne på skibets n.væg før hvælvenes indbygning; de viser Kristus på to regnbuer ml. apostelfigurer. O. 1350–1400 fik det nye korhvælv malerier, som har motiver fra Kristi lidelse og opstandelse, martyrfremstilling bl.a. af kirkens værnehelgen Skt. Laurentius. Kirken er rest. 1948–49 ved arkt. V. H. Fischer. – Altertavlen, der er af Abel Schrøder fra 1651 og skænket af rigsråd Fr. Reedtz, er meget lav og bred af hensyn til apsishvælvet og udf. i vilter bruskbarok m. stærkt bølgende linier. Til Nationalmus. er fra kirken 1856 kommet en middelald. kalk, der opr. har tilhørt Vilslev kirke, Ribe amt; kirkens nuv. kalk er kopi deraf. To gotiske alterstager m. rørformet skaft, hvorover to svage ringe. Romansk granitfont. Dåbsfad i nederl. maner fra o. 1650. Den smalle, prismeformede prædikestol af gotisk form har hjørnebalustre fra o. 1550, mens felterne er udfyldt af Abel Schrøder o. 1650. Klokke omstøbt 1839 af J. C. og H. Gamst.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 687–95.
Peder Truelsen af Thiwffløse gav 1362 gods i Åse (Glumsø so.) til Sorø kloster, og 1400 nævnes Cecilie Pedersdatter af T. (se Gavnø).
Sigurd Jensen stadsarkivar, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: Den anselige Tornhøj og den noget afgravede høj Bavnebakke. – Sløjfet: En langdysse og 20 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Lille anlæg i T. by m. mindesten for befrielsen 1945, rejst af T. bylav.
Litt.: AarbPræstø. 1943–46. 212–19.