Vigsnæs sogn

(V. kom.) er det nordøstligste på Lolland og omgives af Majbølle og Tårs so. samt Smålandshavet (Tårs vig og Guldborg sund). Den jævne, lavtliggende moræneflade rager som et trekantet næs ud mellem Tårs vig og Guldborg sund, og kysterne må næsten overalt beskyttes af lave diger. På den frugtbare, lerede jord ligger en del skov (dele af Storskov, Hildesvig skov, s. 876 Odden, Præsteskov, Vigsnæs skov). V.f. Vigsnæs en strandeng med den lille Møllesø, og mod sv. den stærkt tilgroede sø Lyngen. Uden for spidsen af Vigsnæs ligger i Smålandshavet øen Vigsø (16 ha; *1231 Wiskø, fejl for Wiksø, 1591 Vexøe), der fra et 4 m højt midterparti løber ud i krumodder mod sø. og sv.

Areal i alt 1950: 1181 ha. Befolkning 7/11 1950: 358 indb. fordelt på 99 husstande. (1801: 264, 1850: 385, 1901: 370, 1930: 386). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 285 levede af landbrug m.v., 16 af håndværk og industri, 4 af handel og omsætning, 14 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 29 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Vigsnæs (*1231 Wyrnæs, fejl f. Wyxnæs; u. 1798) m. kirke, præstegd. (opf. 1918), skole, forsamlingshus (opf. 1895), andelskølehus (opf. 1951), telf.central og luftfyr; Skovby. – Saml. af gde og hse: Vestermark. – Gårde: Toftekærgd.; Havmosegd. Hildesvig, skovriderbol.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 219. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken er opf. 1868–69 i nygotisk stil af arkt. Ove Petersen. Den brøstfældige gl. kirke, som derefter blev nedrevet, lå nv.f. den nye på den gl. kirkegd. Den var opf. af mursten og havde mod s. et bindingsværks våbenhus hvorpå klokkestablen hvilede. I det indre var der fladt bræddeloft. En del af inventaret blev overført til den nye kirke, således altertavlen, en nu stærkt omdannet barokramme fra o. 1700 m. et samtidigt nadvermaleri hvis komposition støtter sig på Daniele Crespi. Alterkalk og oblatæske fra 1690 m. Chr. Ulrich von Harstalls og Sophia von Offenbergs initialer. Alterstagerne er af sengotisk form, men m. årst. 1652. Kirkens gl. døbefont står vistnok nu i Majbølle kirke (se s. 878). Klokken er støbt af D. C. Herbst i Kbh. 1787 og har Paul Abraham de Lehn og fru Ericke Sophie Lehn, født Cicignons navne og våben.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 962–65.

Vigsnæs birk er gl. krongods (Wyrnæs omtales i ValdJb.) og nævnes 1506, da kronens tjenere deri lægges under lensmanden på Nykøbing slot hr. Oluf Holgersen Ulfstand til Bønnet († 1529). Fra før 1523 havde Mogens Gøye det i pant, fra 1531 på livstid. Efter hans død 1544 fik lensmanden på Ravnsborg Peder Oxe det i pant for 500 gylden, 1547 forhøjet m. andre 500 gylden. 1558 forlenedes birket sa.m. 4 andre birker og Halstedkloster til landsdommer Claus Ottesen Huitfeldt († 1590) og kom, vistnok allr. n.å., under lensmanden på Ravnsborg Erik Knudsen Rud til Fuglsang († 1577). 1567 fik Albert Oxe, der n.å. blev lensmand på Ålholm, V. m. Soesmarke og Kallø birker i pant for 3333 dlr. 10 sk. og afgift 100 dlr., 1577 dog frit på livstid; han døde s.å., og birket, som endnu nævnes 1588, blev derefter lagt under Ålholm len.

1682 nævnes Gydehusz el. Gyhus. – Hildesvig skov hed tidl. Hilleved (1499 Hiluæthæs Bæk, 1786 Første Hilleved, Bagste Hilleved).

Skove: Henved 1/4 af arealet er dækket med skov. Mod sø. således en del af Storskov og Hildesvig skov (95 ha). I Storskoven flere gl. kæmpeege. Her også den store sten, Hængestenen (Schmidt. DK. 184), der er identisk med Hindestenen, der ligger i Majbølle so. (se s. 880). Vestligere for sig selv skoven Odden (102 ha) på fladt terræn og stærkt leret jord. Et sted hvor eg udvikler sig bedre end bøg. Nordligere i so. træffer man de to småskove Vigsnæs skov (5 ha) og Præsteskov (6 ha). Den sidste tilhører præsteembedet, mens de øvr. alle hører under Oreby og Berritsgård skovdistrikt. I Vigsnæs skov en lejrhytte for FDF i Sakskøbing 1955. På Vigsø findes en del store, gl. hvidtjørne.

Fredede oldtidsminder: I Odden skov 3 langdysser og en høj, i de andre skove 5 mindre høje; på Vigsø rester af en dysse. – Sløjfet: 5 dysser, en ubest. stengrav og 24 høje.

Befrielsessten rejst 1945.

I Vigsnæs var F. E. Bojsen Jensen, gift med forf. Thyra Jensen, sgpr. 1902–22.

Vigsnæs var i middelalderen i gejstlig henseende forenet med Tårs; 19/6 1532 tillod kongen, at beboerne i V. selv måtte holde og lønne en kapellan, da de havde klaget over, at de boede langt fra deres sognekirke Tårs, og det var »en svar, ond vej« dertil om vinteren. 24/3 1533 kaldes V. kirke »thenndt capell paa Wixness«. Med Tårs var V. atter forenet 1660–70 og 1690–1776.

Litt.: KirkehistSaml. II. 1853–56. 230–37. Thyra Jensen. Fra gamle Præstegaarde. II. 1931. – Om Vigsø: Achton Friis. DØ. II. 1927. 368–72.