Arnborg sogn

(A. kom.) omgives af Skanderborg a. (Ejstrup so. i Vrads hrd.), Vejle a. (Brande so. i Nørvang hrd.) samt Skarrild, Assing og Rind so. Grænsen til Vejle a. følger til dels Skjern å og dennes tilløb Holtum å, mens Rind å gennemstrømmer so. fra n. til s., og til begge disse to betydelige vandløb med deres frugtbare engstrøg er den gl. bebyggelse knyttet. V.f. Rind å-Skjern å domineres landskabet af bakkeøens ret jævnt bølgede og sandmuldede overflade. Kun ved Gottenborg Bjerg (71 m) antager terrænet en mere kuperet karakter. Her ligger den store Birkebæk plantage og længere mod v. Hjøllund mose. Ø.f. Rind å er derimod hedesletten den almindeligste landskabsform, selv om bakkeøer fl. st. stikker frem som i Fasterholt plantage, hvor Lavsbjerg når 71 m. S. herfor er den afvandede Skibbild mose. I årenes løb har der været gravet betydelige mængder af brunkul i so., dels omkr. Fasterholt (Klynholt leje) og dels i den nordl. del, hvorigennem Søby å, ledsaget af Skovbjerg kanal, løber til Rind å. Gennem so. går jernbanen Vejle-Herning (Fasterholt stat.), hovedvej A 18 ml. de sa. byer og en landevej fra Arnborg til Skjern.

Areal i alt 1960: 6680 ha. Befolkning 26/9 1960: 1491 indb. fordelt på 419 husstande (1801: 185, 1850: 292, 1901: 682, 1930: 1016, 1955: 1403). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 642 levede af landbr. m.v., 498 af håndv. og industri, 60 af handel og omsætning i øvrigt, 118 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 105 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Arnborg (1330–48 Arnburgh) kirke og byerne: Gl. Arnborg (*1466 Arnborg, 1498 Gamel Arnborig; u. 1806) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 319 indb. fordelt på 102 husstande (1955: 219); fordelingen efter erhverv var flg.: 37 levede af landbr. m.v., 149 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 42 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. præstebol., skole, missionshus, kom.kontor, politistat., forsamlingshus, kro, filial af Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, sportsplads, lystanlæg, mejeri (privat), maskinfabr., posteksp. og telf.central; Fasterholt (u. 1807) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 447 indb. fordelt på 133 husstande (1955: 342); fordelingen efter erhverv var flg.: 33 levede af landbr. m.v., 259 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 48 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 42 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole, missionshus, forsamlingshus, afholdshotel, filial af Brande Bank, andelsmejeri (opret. 1921), sportsplads, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Kirkegde; Hjøllund (*1480 Øster Høllend, 1485 Hiølling); Skibbild (1688 Schiuild) m. telf.central; Gottenborg; Togsvig; Skovbjerg; Sdr. Søby (1688 Sønder Soeby); Bjerre; Tornvig (1688 Torwig, Tornwig); Holtum (1688 Holtum); Green (*1320 Greue, Grene); Sdr. Green. – Gårde: Fasterholtgd. (1610 Fasterholtt; 3 1/2 tdr. hartk., 520 ha, hvoraf 350 plantage; ejdv. 421, grv. 55) m. brunkulsleje; Bæktoft; Skibbildgd.; Tovdal (1587 Thvodal, 1597 Tuodall); Nørlund; Ny Skovbjerg; Birkebæk (1688 Birkebeck), skovriderbolig. I so. er 1964 indr. en svæveflyveplads m. hangar og campingplads.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Felding so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 53. lægd og har sessionssted i Herning.

Den beskedne, blytækte kirke, der ligger tæt ved en stejl skråning ned til Rind å, består af romansk kor og skib med våbenhus fra reformationstiden mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. begge sine retkantede døre, n.muren tilmuret, s.døren i brug. I dennes østl. vange er indsat en stolpesten. I korets n.side ét og i skibets n.side to rundbuevinduer bev. I det indre, der har flade bjælkekofter, står den runde korbue, vistnok noget omb., m. profilerede kragsten, den i s. m. rankeornament. Våbenhuset, der er bygget af munkesten i krydsskifte, stammer vistnok fra reformationstiden, men er sen. en del omb., ligesom skibets v.gavl, der er hvidtet og af små mursten m. årst. 1830. – Altertavlen er et ganske godt billedskærerarb. i renæssance fra 1608, udført af Ingvor Snedker. Storfeltet flankeres af to søjler og et par vinger m. yppige frugtbundter og ikke mindre yppige dydefigurer, Styrken og Retfærdigheden, der demonstrerer sine ynder, mens hun m. sværdet nedtynger vægtskålen. I storfeltet opr. malet korsfæstelse ml. skriftsteder. Tavlen blev 1865 henlagt på loftet og 1942 istandsat ved Georg N. Kristensen. På dens bagside er anbragt en lille renæssance-herme, vist fra stoleværk. Den tidl. altertavle fra 1862, et maleri af Maria ved korsets fod, vist af Jæger i Viborg, er ophængt i kirken. Kalken er fra sidste halvdel af 1600t., alterstagerne af sengotisk form. En skriftetavle er i Herning Mus. Glatkummet, romansk font på fod formet som et klokapitæl s. 396 (Mackeprang.D. 173). To glatte fade, vist fra 1700t. Lille prædikestol i senrenæssance m. riflede hjørnepilastre og portalfelter. På himmelen, der vist er samtidig med stolen, årst. 1653. Gennemgribende istandsat stoleværk i renæssance, o. 1625. Svær, jernbeslået dørfløj, antagelig fra 1600t. Klokke fra 1700t., ophængt i galge på ø.gavlen. – I koret mindetavle over sgpr. Arent Bisted, † 1758, og hustru.

Filialkirken i Fasterholt er bygget 1897 (arkt. Wiinholt) i pyntelige, gotiske stilformer af røde mursten. Den består af kor, skib og våbenhus m. kamtakgavle og aftrappede stræbepiller. Over skibet er der en lille tagrytter m. spir. Indvendig er der spids korbue og flade bjælkelofter. Altertavlen er et maleri, kopi efter A. Küchler: Bebudelsen, i gotiserende rammeværk. Font og prædikestol er enkle snedkerarbejder.

Green er sikkert det Grene, hvortil en Nicolaus Lille skrev sig 1320. Et adeligt signet fra 1300t. m. navnet Nicolaus Lithl er fundet 1903 på Green mark (Sulkjær. A. so. 27). »Arnborregreen«, som Oluf Staverskov havde i værge, blev 1566 af kronen forundt Palle Juel. 1688 hørte G. (4 1/2 tdr. hartk.) under Arnborg kirke.

Fasterholt købtes o. 1898 af gehejmekonferensråd J. H. Deuntzer, som efter at have tilplantet jorden 1915 solgte gden for 60.000 kr. til dir. A. Rasmussen, Herning, og N. Meldgaard, Lillelund. 1934 købtes den af læge M. C. Vad, der 1963 overdrog den til datteren, frk. B. E. Vad.

Ved Togsvig findes et større leje af myremalm, og ved Tovdal er der fundet slagger fra en jernudvindingsplads.

Ved Fasterholt blev der under den 2. verdenskrig gravet meget brunkul, og brydningen vedvarer stadig.

I Arnborgs anlæg er der rejst en mindesten m. portrætrelief af Dalgas. S.f. Høgild, men i Arnborg so., er der rejst en mindesten for de i Søby omkomne brunkulsarbejdere. En genforeningssten er 12/9 1923 rejst på so.s højeste punkt nær Fasterholt.

Ved undersøgelse af gulvet i Arnborg kirke fandtes 1957 13 spredt liggende mønter, hvoraf 10 da. fra Valdemar II til Chr. IX (1903).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 226.

Skove: En del plantager. Birkebæk og Holt plantager (den sidste, ca. 100 ha, dog i Rind so. jf. dette s. 389) udgør en samlet ejd. på i alt 963 ha, hvoraf løvtræ 23 ha og nåletræ 808 ha, der ejes af Det danske Hedeselskab. Birkebæk plantage er anl. 1872 af Niels Birkebæk. Gården og plantagen overtoges 1874 af hedeselskabet sa. m. fam. Westenholz. Fra 1880 blev hedeselskabet eneejer. Der blev foretaget betydelige plantningsforsøg, og 1885 oprettede hedeselskabet her en plantørelevskole, der dog sen. er nedlagt. Fasterholt plantage, anl. 1898, 584 ha, hvoraf tilplantet 350 ha, og Lille Fasterholt plantage, anl. ca. 1950, 34 ha, hvoraf tilplantet 17, tilh. frk. B. E. M. Vad. Fænnegårdens plantage m. fl., 62 ha, hvoraf beplantet 28 ha, anl. 1955, og Holtumbjerg plantage m. fl., 233 ha, hvoraf beplantet 45 ha, anl. 1911, tilh. begge konsul Børge Ludvigsen, Kbh. Arnborg Hedegård, Opdyrkningsselskabet af 15/5 1937, ejer en til dels nyplantet plantage på 38 ha. Ud over de nævnte plantager findes der en mængde mindre, der oftest tilh. gde på egnen. Ved Togsvig, langs Rind å, er der fundet undergåede træer, dels nåletræer, dels eg.

I so. nævnes tidl. gdene Smedegård (1688 Smedegaard), Toftum (1610 Thoutum) og Fagerholt (1612 Fouerholtt).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, alle mindre. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Langs Skjern å er fundet flere mindre bopladser fra gudenåkulturen.

Arnborg var anneks til Skarrild, indtil det ved reskr. af 4/6 1867 blev et eget pastorat. I kommunal henseende ophævedes forbindelsen 1/4 1906.

Litt.: Palle Fløe. Om en Bro i A., AarbHards. 1919. 81–83. H. P. Hansen. En Tusindkunstner. Niels Kragelund i A., smst. 1937. 1–32. Johan C. Sulkjær. A. So. i Hammerum Hrd. 1939.

Hodsager sogn. Af dette so., der i øvrigt ligger i Ginding hrd., regnes i matriklen en mindre del (Hallundbæk, Bredvigbæk) til Hammerum hrd.

Vorgod sogn. Af dette so., der i øvrigt ligger i Bølling hrd., regnes i matriklen en mindre del (Vorgod Bys Hede, St. og Lille Fjestervang, Abildtrup og St Allegd.) til Hammerum hrd.

Nr. Vium sogn. Af dette sogn, der i øvrigt ligger i Bølling hrd., regnes i matriklen en mindre del (Nr. Vium, Viumkrog m.m.) til Hammerum hrd.

Sdr. Borris sogn. Af dette sogn, der i øvrigt ligger i Bølling hrd., regnes i matriklen Alergde til Hammerum hrd.