Assens

Assens by ligger helt i Assens købstadskom., under 55° 16’ 9,4” n.br. og 9° 53’ 42” ø.l. for Grw. (2° 40’ 57,6” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnets spir. Afstanden til Odense er 44 km med jernbanen over Tommerup, og 39 km ad landevejen, til Fåborg 36 km, til Middelfart 35 km og til Lillebæltsbroens begyndelse på Fynssiden 37 km ad landevejene. Byen ligger på leret moræne ud mod Lille Bælt n.f. Torø. S.f. byen strækker den lille, lave halvø Asnæs sig nordpå; herfra udgår en n.-s.gående mole, der beskytter byens havn, hvortil indsejlingen sker fra n. inden for Asnæs rev, hvor der kun er 3 m vand. S.f. den gl. by strækker en dal sig i retningen vnv.–øsø, i denne løber Kærum å; dalbunden er eng, mose og park. I øvrigt er købstadskom.s område udpræget bakkeland; den største højde, 43,6 m, nås i kommunens nordøstl. hjørne. S.f. Kærum å når Stejlebjerg 39,1 m, Egebjerg 36,9 m og Brunebjerg 29,4 m. Selve byen ligger 2–24 m o. h. Hovedgaden er Østergade, der mod ø. fortsætter i landevejen til Odense og mod v. i den korte Jernbanegade (nu Willemoesgade), der fører til banegården, som ligger ved havnen. Byens forretningscentrum findes i Østergade og de tilstødende smågader. Vinkelret på Østergade og parallelt med kysten går Ramsherred og Damgade, der mod s. fører over Kærum å på Strandmøllens mølledæmning. S.f. åen ligger sukkerfabrikken, der er A.s vigtigste erhvervsvirksomhed, et villaog kolonihavekvarter samt byparken. Ø.f. forretningscentret udgår fra Østergade mod n. Nørregade, der fortsætter i landevejen til Middelfart, og mod s. Møllevej, der passerer Kærum å på Kålsmølles mølledæmning og mod sø. går over i landevejen mod Fåborg. Ca. 1 km fra Kålsmølle (1539 Koels Mølle) ligger husgruppen Møllehuse ml. denne landevej og Kærum å. Et ubebygget strandengsområde ml. halvøen Asnæs og byen er under tilgroning, mens en del af Asnæs er beplantet. Mod n. strækker en villaforstad sig langs kysten til købstadskommunens grænse.

A. er en ret vigtig industriby (sukkerfabrik, bryggeri, svineslagteri m.v.) og desuden en oplandsby med et frugtbart og tætbefolket opland, og et vigtigt centrum for lokaltrafikken (bilruter og jernbane). Assens-Årøsund færgefarten til Sønderjylland har nogen betydning for byen, men lider stærkt under konkurrencen med Lillebæltsbroen og Fåborg-Mommark færgefart. Byens betydning som oplandsby hæmmes væsentligt af storbyen Odenses nærhed.

På bygrunden gården Gammeleje (14,6 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 276, grv. 177) og Stejlbjerggd.

A. kom.s samlede areal var 1950: 659 ha og den samlede længde af gader 1955: 22,8 km. Af arealet var 1951 431 ha landbrugsareal, 2 ha gartnerier og frugtplantager, 21 ha skove og plantager, 36 ha bebygget grund og gårdsplads, 45 ha private haver, 27 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 93 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v. og 4 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 36,9 mill. kr., deraf grundværdi 6,9 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 1955: 82 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der tidl. var viet Vor Frue, er en anselig treskibet bygn., der if. Jacob Madsens visitatsbog skal være fuldendt 1488; Pont.Atlas (VI. 674) siger, at den ene af de to middelald. tilbygn. i n. skal være opf. 1500 af Peder Berildsen, provst i Assens fra 1525, † 1537. Den tilbygn., der kan være tale om, er våbenhuset, eftersom s. 178 den østre af de to tilbygn., Holevads kapel, er ældre end den nustående kirke, og det sa. gælder tårnets firkantede underdel. Disse har sluttet sig til en ældre, formentlig romansk kirke, hvis eksistens bekræftes direkte af et testamente fra 1295 og indirekte af en romansk gravsten, der er anbragt ved den nuv. kirkes n.mur, ml. de to tilbygn. Denne ældre kirke kan rekonstrueres som enskibet, idet Holevads kapel, som nu er på to ens store fag, tidl. må have haft tre, hvilket afsløres af kapellets sø.støttepille, der indgår i sideskibsmuren. Hvis dette tredie fag har haft sa. mål som de to andre, hvad der er sandsynligt, må fundamenterne for det ældre kirkeskibs langmure søges umiddelbart n. og s. for det nuv. midtskib; ø.muren er antagelig at søge omtr. i flugt med Holevadkapellets ø.mur, ɔ: der hvor skellet falder ml. det nuv. anlægs østl. og vestl. del; det gl. korparti har sikkert efter sædvane været lidt smallere end skibet (som det nuv. midtskib). Denne ældre kirke var blevet stærkt ændret, inden den måtte vige pladsen; det er nævnt, at kirken fik et tårn i v. og et kapel i n., men visse forhold ved murværket i den nuv. bygn.s sdr. sideskib, 5. fag fra v. samt fundamenter afdækket ved rest. i 1880erne, tyder på, at Holevadkapellet har haft en pendant i s., således at kirken på et vist tidspunkt har haft korsform. Endelig viste spor i tårnets ø.mur, at det gl. skib har været udstyret med hvælv, formentlig tre. De to tilbygn., der i mere el. mindre ændret form har overlevet denne kirke, er opf. af munkesten i munkeskifte. Holevadkapellet, som næppe kan være ældre end 1400t.s 1. halvdel, er udvendig fagdelt ved støttepiller, i n. forsynet med en smuk blændingsgavl og indvendig dækket af to krydshvælv. Tårnbygn., der kun er bev. i nogle få m’s højde, synes at have haft en fladbuet dør under et rundbuet vindue i v. og tillige nogle åbninger eller blændinger i s. og n., som tilmuredes, da tårnrummet sen. fik 8-kantet form; et levn fra tårnets ældste form er endv. det retkantede fremspring, der endnu ses i nø.hjørnet og som må have indeholdt den nu ødelagte tårntrappe. Det kan ikke afgøres, om dette tårn blev fuldført.

Det nuv., hvælvede langhus, der efter Skt. Knud i Odense er Fyns længste (med udvendige mål på 59 × 20 m), fremtræder som et helstøbt sengotisk anlæg, der især udmærker sig ved sit høje, lyse interiør (højden i midtskibet 17 m, i sideskibene 8,7). Men anlægget er opf. i to tempi, et østre og et vestre hovedafsnit, hvis sammenstød sikkert angiver pladsen for den gl. kirkes triumfmur. Langhuset, der har tresidet østafslutning, er på 8 fag af uens bredde, og sideskibene er forlænget hen på siderne af det ældre tårn med endnu et fag. De tre skibe adskilles af ottekantede piller, som bærer de spidse arkader og midtskibsmurene; disse brydes af spidsbuede, tilmurede triforieåbninger og hæver sig lidt over sideskibstagene, gennembrudt af en række lave, fladbuede vinduer. Sideskibene, der udvendig fagdeles af støttepiller, har med få undtagelser eet vindue i hvert af nordfagene og to i hvert af de sdr. Ø.afnittet, der omfatter de fire østl. fag, har en dør i sdr. sideskibs 4. fag fra ø., og v.afsnittet har døre i s. og n. i 2. fag fra v.

Inden for ø.afsnittet, der er det ældste og opf. af munkesten i polsk skifte (i modsætning til v.afsnittet, som er i krydsskifte), spores adskillig vaklen m. h. t. såvel plan som opbygning. Dels er der i forlængelse af sideskibsmurene mod ø. afdækket fundamenter, som kunne tyde på, at sideskibene opr. var planlagt med lige ø.gavle i forlængelse af midtskibets gavl, dels blev midtskibsgavlen fra første færd udstyret med lave dobbeltvinduer (svarende til sdr. sideskibs), som hurtigt s. 179 afløstes af det nuv., høje og spidsbuede vindue, og endelig blev ndr. højkirkemur opr. udstyret med det dobbelte antal vinduer, hvoraf flere måtte tilmures, da man nåede til hvælvslagningen. Når v.afsnittet, der i alt fald hvad højkirkemurene angår, afsluttes mod ø. med et særlig bredt fag, kan det kun skyldes eksistensen af de under den ældre kirke omtalte kapeller, af hvilke det sdr. blev nedrevet, efter at arbejdet på sideskibet var vidt fremskredent.

Langhuset er påvirket af nordty. arkitektur, og det sa. gælder den mærkelige oktogon, der rejstes oven på det ældre tårns firkantede underdel. Dette tårn, der er Danmarks eneste middelald. kirketårn, hvortil oktogonen er anvendt, er et interessant stykke arkitektur, men det kvæles helt af højkirken, og det er et spørgsmål, om ikke tårnets dimensioner er bestemt af den ældre enskibede kirke; det synes i alt fald givet, at oktogonen, der er af munkesten i krydsskifte over et anlæg i polsk skifte, var fuldført, da man gik i gang med midtskibets vestre del. Hver af oktogonens sider har een stor hulet blænding, hvis bund deles i tre stokv. af slanke, fladbuede blændinger under lancetformede åbninger; v.sidens hulede niche blev ført helt ned til jorden som indfatning for en ny dør i tårnet, og det til 8-kant omdannede tårnrum blev dækket med en hvælvkuppel. Spiret er ændret, men det har altid været 8-sidet, og desuden har der over kirkens ø.ende været et lille spir, som blev fjernet i 1800t. Våbenhuset, der som nævnt er fra ca. 1500, er af munkesten i polsk skifte med blændingsgavl og indvendige vægblændinger. Kirken, som flere gange efter reformationen omtales som forfalden, er bl.a. rest. 1842–56 og 1881–84 (arkt. C. Lendorf), da ydermurene s. 180 fik en hårdhændet omgang, og fra hvilken tid kirkens østre taggavle, tårnets små trekantgavle og spiret stammer; 1944–45 blev det indre istandsat og hvidkalket.

Altertavlen er et bruskbarokt snitværk fra 1. halvdel af 1600t., if. indskr. skænket af rådmand Jens Mand og hustru Karen; den har tosøjlet storstykke, tilsvarende topstykke kronet af den opstandne frelser, mens fire magre evangelister står på gesimsen og i de smalle sidefelter. I storfeltet et nadvermaleri på træ, malet 1826 af Jes Bundsen, i topstykket Jesu dåb, begge uoriginale arbejder. Træet er afætset. Malmstager 1577, skænket af »Petrus cognomine Kempo« (sgpr. Peder Kempe). Smuk smedejernsalterskranke fra 1600t., med korslagte nøgler og hammer i midtfeltet. I sdr. sideskib står et sengotisk, fem fag højt monstransskab med kvartrund, fremspringende baldakin over forsiden, hvis jerngitter, bag hvilke de hellige kar stod, flankeres af fyldinger med stavværksrosetter; herunder er der 3 × 4 fyldinger med korsblomster og foldeværk; på den nu utilgængelige bagside skimtes flere låger m. jernbeslag. Opr. har skabet stået ved alterets n.side. Døbefont af bronze, skænket 1910 af Assens og Omegns Spare- og Laanekasse. Over for fonten, ligeledes i koret, står en barneengel (troens engel m. kors og bog) af marmor, hugget af J. A. Jerichau (f. i Assens; originalmodel 1855 i Århus museum). Prædikestolen er et sent barokt arb. fra den fynske billedskærer Hans Nielsen Bangs († 1684) værksted; den har syv fag m. relieffer af lidelseshist., ni apostle på hjørnerne samt rigeligt m. masker og englehoveder; underbaldakin og himmel samtidige, nyere opgang. Træet står renset. Et gl. timeglas bevaret. Blandt de talr. lysekroner, af hvilke de fleste er af messingblik, fra nyere tid, kan nævnes 1) 1652, skænket af Niels Ifversen og hustru Birrite, 2–3) 1919 og 1920, skænket af Harald Plum. Prædikestolens lysearm har reflektorskjold m. graveret: »Gregorius Petri hæc donavit 1645«. Det lille kirkeskib er en brig, bygget af skibsbygger Hecht o. 1850. I ndr. sideskib hænger et maleri på lærred af Martin Luther, skænket 1817 af sgpr. Jens Hornsyld, i sdr. sideskib et stort maleri, ligeledes på lærred, Kristus viser sig for apostlene og de tre Maria’er, af Danqvart Dreyer (f. i Assens). Om andre malerier se ndf. under epitafier. Orgel 1856 fra Gudme, Svendborg, ombygget 1887 og 1910 af Marcussen og søn (25 stemmer), m. façade i nygotisk stil (arkt. Chr. Hansen). – Klokker. 1) Støbt 1592 af »mester Michel Westphal af Rostock«, 2) 1631 af »Franciscus et Magnus Brevtelli fratres Lotaringi«, 3) 1910 af L. Andersen, Århus, 4) 1923 af B. Løw og søn, Kbh., 5) 1627, lille.

Gravminder. Epitafier. 1) 1657, opsat af borgm., tolder Bunde Jacobsen († 1658) over hans hustru Anne Jacobsdatter († 1657); stafferingen har »den sal. mands efterkommer« Christian Hansen, borgm., tolder, ladet udføre 1660; forneden: »Renovatum 1699«; det store maleri, sign. »H. Schüt 1660«, i retkantet ramme, viser to mænd og to kvinder; i sdr. sideskib. 2) Riffelmaleri (efter 1761) med opstandelsen og Magdalene v. korsets fod, over Mads Sørensen, borger og felbereder, kirkeværge m.m. († 1761) og hustru(er); i ndr. sideskib. – Gravsten. Fra den nuv., kirkes romanske forgænger er bev. den ovf. omtalte, skriftløse sten af granit med reliefkors. Største delen af sen. tiders indendørs gravsten er forsv. el. ulæselige p.gr.af slid. Ved rest. 1842 blev de taget op af kirkegulvet og lagt ud på kirkegården som fortov, og ved rest. 1884 var kun 11 s. 181 så vidt bevarede, at man flyttede dem ind og opstillede dem i sideskibene; nu er de anbragt i omgangen. Bl. de vigtigste kan (især på grundlag af en afskrift fra 1842 samt CAJensen. Gr.) nævnes 1) den ældste, over borgm. Jens Bang, † 1529, 2) Reinold v. Heidersdorff, † 1543, »amptman upp hagenschov«, 3) hans hustru »Frow Anna van Anevelde«, sen. gift m. Jens Rotfeld, † 1550, 4) Niels Bendsen, borgm., † 1564, 5) Jørgen Laali, borgm., † 1566, 6) Niels Mand, rådmand, † 1624, 7) Nicolaus Sass, præst, † 1665, 8) Bonde Jacobsen, tolder, † 1658, 9) Martin Nielsen Møller, † 1786. På korets nordmur findes en mindesten over Magdalene Sibille Urne, † 1724. I kirken er endv. begr. salmedigteren byfoged Peder Nielsen Kjøge, † 1695.

I gravkapellet i sdr. sideskibs vestende, bag et smukt smedejernsgitter, står tre profilerede egetræskister (på den ene ligger nu to kårder) for Hans Wilh. v. Rømer, generalmajor, † 1747, og hustru Anna Elisabeth grevinde Trampe, † 1757, samt generalinde Elisabeth v. Ellbrecht, f. Trampe.

Litt.: H. F. Rørdam, i FynskeSaml. I. 203–22. Lauritz Maaløe. Assens gennem 700 Aar. 1936. 256–86.

Den katolske kirke, Vor Frelsers, indviet 29/5 1927 (arkt. Møller Jørgensen).

Missionshuset, opf. 1893, Ny-Adelgade.

Den gl. kirkegård omkr. kirken, nedl. 1820, er nu reguleret som anlæg i terrasser m. opgang mod Damgade (havearkt. Erstad-Jørgensen). – Assistenskgd., anl. 1810 ml. Ny Adelgade og Kærum å, ca. 1,1 ha; m. maleren Danqvart Dreyer’s gravsted, † 1852, sandstensstøtte (1851) m. urne for 74 soldater, der faldt i s. 182 1. slesvigske krig samt en sandstensstøtte (1866) for 50 soldater som 1864 døde på lasarettet i A. På kgd. er endv. begr. redaktør Ove Thomsen, † 1862, handelsmanden H. B. Bruun, † 1863, og forretningsmanden Harald Plum, † 1929. – En jødekgd. findes ved Assistenskgd.s ø.side. – En nyere kgd., i sø. ved bygrænsen, ca. 1,4 ha, anl. 1888, sen. udv.; 1895 opf. et ligkapel.

Rådhuset på hjørnet af Østergade og Badstuestræde, opf. 1781 i st. f. et ældre af bindingsværk i 2 etager, sen. rest. (1830, 1891 og 1917), er i 2 etager, grundmuret, m. renæssancegavle og en frontispice m. byens våben; i stueetagen kæmnerkontor og politistat. på 1. sal retslokale, byrådssal og udvalgsværelse. Bygn. ejes af byen. – Ting- og Arresthuset, Badstuestræde, er sammenbygget m. rådhuset, ejes af byen (undtagen arrestbygn., der ejes af amtet), 9 pl. og arrestforsvarerbolig. – I en anneksbygn. v.f. rådhuset findes borgmesterkontor, kontor for kriminalpolitiet og bol. for rådstuetjeneren.

Kommuneskolen består af 2 bygn. fra 1893 og 1952, i Provstigårdsstræde; den gl. bygn. af røde mursten i 2 etager har 12 lokaler og skolekøkken samt sløjdlokale, i den nye bygn. (arkt. Th. Nygaard) findes 17 lokaler foruden særlokaler til fysik, naturhistorie, sløjd og bibl. m.m.; 1955 var der 798 elever (233 i mellemog realskole); der er hjælpeklasser for evnesvage og læsehold for læsesvage; skolelæge og -tandlæge. 1 skoleinsp., 1 viceinsp., 14 lærere, 8 lærerinder og 4 timelærere. Den tidl. realskolebygn. på hj. af Provstigårdsstræde og Adelgade anvendes som ungdomsgård, fra 1956 tillige som vandrehjem.

Af private skoler nævnes: A. private Realskole, opf. 1930 (arkt. V. Jørgensen) m. 8 klasseværelser, lærerværelse og lægeværelse, skolelæge og -tandlæge; 1 bestyrer, 5 lærere og 2 lærerinder; 160 elever. – Teknisk Skole, opret. 1877, egen bygn., Nygade, opf. 1890 af røde mursten, 2 etager (arkt. A. Madsen), udv. 1900, genmst. 90 elever til aftenundervisning i vinterhalvåret, 8 lærere. – Handelsskolen, opret. 1899, har lokaler på kommuneskolen, 80 elever og 8 lærere.

Amtsbiblioteket, Adelgade 18, opret. 1812 af provst N. Holm i Sandager († 1829), udgjorde 1900 ca. 6000 bd., sammensmeltedes 1925 m. Folkebiblioteket (opret. 1919), har siden 1935 været centralbibl. for A. amt, nu 25.000 bd.

Et museum, »Mands Samling«, er opret. 1951 af en privatmand, smed A. Jensen, og har lokale i bindingsværksgården, Damgade 26.

Der findes teatersal på Hotel Phønix, Damms Hotel og Marcussens Hotel. – Biografteater, opf. 1928 (arkt. H. C. Holm).

A. Amts og Bys Sygehus, ø.f. byen ved Odense landevej, opf. 1891 (arkt. A. Madsen), sen. udv. 1907 (arkt. N. Jacobsen), 1912 (epidemiafd., arkt. N. Jacobsen), 1949 (badeafd.) og 1955; 128 pl.; byens første sygehus var i Ramsherred, opret. 1853. – Isolationshuset for smitsomme sygdomme, opf. 1884 på n.spidsen af Næs halvøen.

Den tidl. Fattiggård, opf. 1823, er en uanselig bygn. i Ramsherred, nu husvildebol. m. pl. til 9 familier (1955). – Alderdomshjemmet De gamles Hjem, opf. 1922 i Østergade (arkt. H. C. Holm), af røde mursten i 2 etager m. frontispice, 27 pl. – En ny Aldersrentebolig er opf. 1949 (arkt. V. Kyed), 20 pl.

Af andre inst. nævnes: Haandværker- og Industriforeningens Friboliger, Møllevej, opf. 1893 i 2 etager, 10 fribol. for gl. trængende håndværkere og håndværkerenker. (Haandværker- og Industriforeningen i Assens. 1903).

Børneasylet, Ny Adelgade, opret. 1875, nu børnehave m. 50 pl. – En feriekoloni på Næs halvøen, opf. 1907, tilh. Kbh.s Kommunelærerindeforening, 60 pl.

S.f. Assistenskgd. et skovanlæg, anl. 1827, sen. udv. (1881, 1887), ca. 11 ha, bakket terræn, smukke spadserestier, sjældne træer, friluftsscene anl. 1933, 4.000 pl., pavillon og musikpavillon. – Et anlæg sø.f. byen, »Grotten«, anl. 1904, 5,3 ha m. stadion på 2,3 ha m. løbebane; en ny træningsbane på 1,6 ha er anl. s.f. byen ved siden af dyrskuepladsen (2,2 ha). – Strand, friluftsbad (Søbadet) og skolebadeanlæg.

Der er ved posthuset rejst en bronzestatue på granitsokkel af søhelten Peter Willemoes (1902, billedhugger C. Peters). – Over porten til ejendommen Østergade nr. 23 er indmuret en plade til minde om, at billedhuggeren J. A. Jerichau fødtes her (1816). – På kirkepladsen findes buster af J. A. Jerichau og maleren Danqvart Dreyer, ved havnen buste af maleren Th. Niss og på torvet statue af Klaus Berntsen (1938, af Elo). På torvet en brønd af Sv. Rathsack.

Jernbanestationen (A.-Tommerup banen) opf. 1884 (arkt. N. P. C. Holsøe), nær havnen. – Toldkammeret, ved havnen; på bygn. er i 1,5 m’s højde anbragt vandstandsmærke fra stormfloden 13/11 1872. – Post- og Telegrafkontoret, ved banegården, opf. 1884 (arkt. N. P. C. Holsøe). – Telefonstationen i Brydes Allé tilhører Fyns kommunale Telefonselskab.

Af andre bygn. kan nævnes: en ny præstegård, opf. 1950 (arkt. Th. Nygaard), ved Danqvart Dreyersvej. Haandværker- og Industriforeningens bygn., opf. 1934 (arkt. Mencke).

Af hoteller findes: Hotel Phønix på Torvet, Hotel Postgården, Strandgade (jf. s. 186), Hotel Assens, Marcussens Hotel, havnen, Damms Hotel, Strandgade og Hotel Willemoes.

Der findes flg. pengeinst.: A. og Omegns Spare- og Laanekasse, opret. 1852. (Festskrift 1952). – Spare- og Laanekassen for Haandværker- og Arbejdsklassen i A., opret. 1867. – A. Bank, opret. 1896, filialer i Hårby og Glamsbjerg. – Filial af Landbo-Sparekassen for Fyn, opret. 1901, bygn. opf. 1934 (arkt. A. Eriksen).

I A. udkommer A. Social-Demokrat, der trykkes i Odense. De to store Odenseblade har lokalredaktioner i byen.

Falcks Redningskorps, opret. 1932, er indrettet i den gl. brandstat. (opf. 1916, arkt. H. Kjær; røde mursten m. 21 m højt trætårn).

Af kommunale værker findes: Gasværket, Ramsherred, anl. 1854 af Det danske Gaskompagni, overtaget af kom. 1921, årl. gasprod. 682.500 m³. – A/S Assens Elektricitetsværk, sv.f. byen ved Næsgade, anl. 1911 af Aktiebolaget Skandinaviska Elektricitetsverk Stockholm som højspændingsværk til forsyning af byen og omegn, er nu i delvis forb. m. I/S Fynsværket (A. Beierholm. Assens Elektricitetsværk 1911–36. 1935). – Vandværket, anl. 1903, pumpestat. ligger i nordøstl. del af Skovanlægget, da vand fås fra boringer i den østl. del af Skovanlægget, ved Kålsmølle og nø. herfor. Vandtårnet ligger på bakkedraget (i 42 m’s højde) nø.f. byen ml. vejen til Middelfart og Brahetrolleborg, vandforbrug på 1150 m³ i døgnet.

Af industrivirksomheder nævnes: Assens Sukkerfabrik, tilh. A/S De danske Sukkerfabrikker; fabr. og dens 4 fynske saftstationer er opf. 1884, under G. A. Hagemann’s ledelse af arkt. O. Petersen og ing. H. Hammerich, sen. udv. Centralfabr. modtager saft fra A. og Kolding (anl. 1899) saftstationer, medens roer fra de øvr. (nu nedlagte) fynske saftstationer bearbejdes på udvidet saftstation i A. 2 tankdampere (300 t) fører saften fra Kolding til A.; et smalsporet banenet på 44 km m. 6 lokomotiver og 400 banevogne transporterer 1/3 af saftstationens roer, 10% af roerne sejles m. A.-Årøsund færgen fra Haderslev Næs, medens resten transporteres ad landevejen. Alle roerne aflæsses ad mekanisk vej. 66 m høj skorsten. Den gl. Strandmølle, tilh. fabr., herfra tages vandforbruget. 1884 forarbejdedes 25.618 t sukkerroer fra 1.288 ha, 1950 (max.) 327.000 t fra 9.700 ha. I kampagnen beskæftiges 400 mand, ellers 180 mand. Det producerede råsukker sendes dels m. lastbiler til selskabets fabr. i Odense, dels m. egne skibe til selskabets raffinaderi i Kbh. – Assens Andelsmejeri; Bryggeriet Vestfyn, opret. 1885; 1954: 2000 hl bayersk øl, 4000 hl hvidtøl og 800.000 flasker mineralvand; fjerkræslagteri, lucernemelsfabr., anl. 1940; Assens Tobaksfabr., anl. 1864, 40 arb.; kalkværk; karosserifabr.; A.P. Bergs Sølvvarefabr., opret. 1918, 30 arb., J. Ernsts Sølvvarefabr., opret. 1890; maskin- og beholderfabr.; Assens Skibs- og Bådebyggeri, anl. 1918; rederiet »Asa«; olietøjsfabr. samt nogle store handelsfirmaer: Plums Handels A/S, (jf. »Fyns Tidende« 3/1 1956), H. Lausen, Assens Korn og filial af Fyns Andels Foderstofforretning.

Havnen har fra gl. tid været anset for en af de bedste på Fyn. Den sydl. havn, anl. 1822, udv. 1851, dybde 3,8 m, m. pakhuse, ophalebedding (anl. 1921) til skibe indtil 450 t, skibsværft og sejlklub. I Mellemhavnens inderste del anlagdes 1921 et færgeleje for Årøsundfærgen, dybde 5 m, m. kornsiloer og kraner. Den nordl. havn, anl. 1884, sen. udvidet og uddybet (1906, 1914), dybde 7 m, m. kulplads og pakhus. Havnespor. Havnevæsenet bestyres af et udvalg på 5 medl. m. borgmesteren som formand. Der findes 2 røde og et grønt fast ledefyr og et grønt blinkfyr; lods (Th. Jacobsen. Assens Havn gennem 200 Aar. 1920).

De 11 rutebilforbindelser går til Bogense, Brenderup, Fredericia, Fåborg, Helnæs, Husby, Odense, Ringe, Saltofte, Vissenbjerg og Årup.

Færgeforbindelsen A.-Årøsund besørges af A/S Lillebælts Overfarten, opret. 1920 m. det formål at genåbne den gl. færdselsvej mellem A. og Årøsund, som blev afbrudt 1864. Har en betydelig person-, bil- og godstransport (sukkerroer til A. og affald retur).

Gamle Huse. Indtil for 50–75 Aar siden prægedes visse Kvarterer i Byen af store velbyggede, men ret enkelt udstyrede Bindingsværksgaarde fra Renæssancen. Hovedparten af disse Bygninger laa med Gavlen til Gaden. Ved store Ombygninger, navnlig i Damgade og Strandgade-Kvarteret, er disse Bygningers Antal siden blevet stærkt reduceret.

Et af de ældste nu staaende Bindingsværkshuse er Torvet 11, et toetages Gavlhus, der stadig er af betydelig Interesse trods den ret haarde Medfart, det har været ude for. Mod Gaden er kun 2 1/2 Fag synligt; Resten dækkes af en grundmuret Karnap. Knægtene prydes af gotiserende Snitværk og paa 2. Stokv.s Stolper læses: ALL SKEL (maaske: Her skal enhver vederfares Retfærdighed). Paa et Bræt, der er fundet i Huset og som opbevares der, læses: WELT · WO · DW · WILT · (Du kan skabe dig en Verden, hvor du vil). Fra ca. 1575 stammer det to Stokv. høje Gavlhus, Korsgade 11. Nederste Stokværk af den knægtbyggede Gavl er senere helt ombygget; opr. er derimod næste Stokv. og den nederste Del af Gavltrekanten, hvis Spids sen. er afvalmet. Skraastivere og Stolper prydes her med de karakteristiske Halvrosetter (jf. Odense, s. 90). Desuden udmærker denne Bygning sig som flere andre Bindingsværkshuse i Byen ved at have haft Stolpeskel ɔ: at 2. Stokv.s Stolper har en Forlængelse nedefter i Form af en Plade, der beskyttende dækker Bjælkehovedet og delvis Knægten. Paa Gavltrekantens Fod er der udskaaret 10 Æselrygsbuer, et Ornament, der har været ret udbredt i A. Huset er nænsomt istandsat 1953 ved H. H. Engqvist. Fra Tiden omkr. 1600 er den to Stokv.s Hjørnebygning, Ladegårdsgade 1. En stor, nyere Tilbygn. skæmmer desværre Huset slemt. Af det nogenlunde samtidige Genbohus, Ladegårdsgade 2–4, der også er i 2 Stokv., er der kun 6 Fag tilbage efter at Hjørnehuset er nedrevet. Begge Huse har simple affasede Knægte. Til det sidstn. Hus slutter der sig mod Gaden en Bindingsværksladelænge. I Ladegårdsgade ligger der Side om Side to 1 Stokv.s Bindingsværks-Gavlhuse. Af disse har No. 23 endnu bevaret Knægtene under Gavltrekanten, medens No. 25 omkr. 1805 har faaet grundmuret Façade. Bag den pudsede klassicistiske Façade skjuler der sig ogsaa i Damgade 14 et Renæssance-Gavlhus af Bindingsværk i 2 Stokv. I et 2 Stokv.s Hus, St. Kirkestræde 7, der ligger med Siden til Gaden, sidder der bag den grundmurede Façade fra 1955 Bindingsværk af meget kraftigt s. 186 Tømmer fra Renæssancen. I Gaarden til denne Ejendom gjordes der 1855 og 1953 betydelige middelald. Møntfund (se s. 190).

Østergade 36, Hjørnet af Kindhestegade, er en statelig Bindingsværksgaard i 2 Stokv. med en nyere lille Karnap mod Østergade. Overgangsfoden er prydet med Snitværk i Barokstil. Porthammeren har Indskrift og Aarst. 1675. Bygningen, der 1884 restaureredes ret haardhændet, er opført af Erik Nielsen og Anna Sørensdatter Leth. 1783 fødtes Søhelten Peter Willemoes her (Mindetavle opsat 1883). Siden 1913 har Kommunen ejet Bygningen (se Meddel. fra Foreningen til gl. Bygn. Bevaring, II. R. II. 72–74). Inde i Gaarden ligger nu de gamle Torvesten, som er gravet op i Gaden foran Raadhuset. (Ill. s. 181).

I Naboejendommen, Østergade 38, hvis maleriske Gaardinteriør omgives af Bygninger fra forsk. Tid, fødtes Maleren Danqvart Dreyer 1816 (Mindeplade).

Hotel Postgaardens imponerende Bindingsværkslænge i 2 Stokv. synes opført i flere Omgange. Ældst, vel fra o. 1700, er de 8 Midtfag, medens de to Ender af Huset, den vestl. med en lille Karnap, er noget senere Tilføjelser. (Ill. s. 179). Den lille rødkalkede Ejendom Korsgade 22, paa Hjørnet af Gåsetorvet, er antagelig opført 1670 og fremviser, ligesom Genboejendommen, Korsgade 15, et malerisk Gaardinteriør af Bindingsværk.

En Del af de talrige forsvundne Renæssancegaarde har efterladt sig Minder i Form af Porthamre, der er indmuret i de nyopførte Bygninger, saaledes i Hjørneejendommen Strandgade-Ramsherred en Porthammer med Indskrift og Aarst. 1635, paa Huset Ramsherred 10 en Porthammer med Navnene Jens Pedersen og Anne Hansdatter, i Østergade 15 en Porthammer med Indskrift og Aarst. 1620. I Apoteket opbevares tre gl. Porthamre, og paa Bagsiden af Ladegårdsgade 41 sidder en fra 1609. (Om de nedrevne Huse Strandgade 3 og Damgade 3 se Tegn. af æld. n. Arkt. 1. S. 2. R., Pl. 12 og 1. S. 3 R., Pl. 13; Mejborg. Gl. da. Hjem. Fig. 38).

Forsk. Tider har sat deres Præg paa det lille Bindingsværkshus Ramsherred 3, der baade har Kvist og 5-Fags Karnap mod Gaden. Af yngre Bindingsværksbygninger skal endelig nævnes Strandmøllens og Kålsmøllens Bygninger, det store Baghus, Østergade 50, i to Stokv. og med brudt Tag, som det ogsaa findes paa Pakhuset, Ladegårdsgade 45. Et stort Bindingsværks-Pakhus findes endv. i Gaarden til Ladegårdsgade 41.

Byens ældste grundmurede Hus og samtidig dens fornemste Arkitekturmindesmærke er Østergade 42, Brydes Gaard, opført 1777 i to Stokv. med skraat afskaarne Hjørner og med glatte gennemløbende Pilastre fra Sokkel til Gesims. Efter en Brand 1791 opførtes den grundmurede gulkalkede Gaard Østergade 33, Bruuns Gaard. Façaden mod Gaden har i Tidens Løb lidt nogen Overlast, men det harmoniske Gaardparti er velbevaret. I Porten er opsat en Sten med versificeret Indskrift til Minde om Branden. En Sten paa Huset Ramsherred 34 A, minder ligeledes om en Brand, der 1791 lagde en hel Del af Ramsherred i Aske. En tilsvarende Sten fandtes i Ramsherred 31 A, men er nu afgivet til den private Samling i Damgade. En stor Del af Ramsherreds Smaahuse er opført umiddelbart efter den omtalte Brand.

Byen udmærker sig i øvrigt ved en Række stilfærdige, holdningsfulde Huse fra det 19. Aarh.s første Halvdel. I flere Tilfælde dækker en Façade fra dette Tidsrum dog ældre Bygninger, saaledes gælder dette det gl. Sygehus, Ramsherred 24, s. 187 hvis grundmurede Façade med Port i Midtfaget stammer fra en Ombygn. 1823. 1835 fik Ladegårdsgade 20 sin nuværende grundmurede Façade. Den smukke Toldkammerbygning, et kort, højt Hus i to Stokv. med halvvalmede Gavle, er bygget o. 1840, medens den lave Tilbygning er fra 1854.

Fra denne Tid kan endv. fremhæves Damgade 28 (fra 1842), Strandgade 4 (overpudset Bindingsværk), Østergade 50, samt adskillige Huse i Ladegårdsgade, navnlig Numrene 35–41 og 60–74. En lille Gruppe af Periodens Huse skiller sig ud fra de øvrige, der næsten alle er gulkalkede, ved at staa i blank Mur af smaa lysegraa »Flensborgsten«, saaledes Realskolen, Damgade 34, fra 1836, Adelgade 18, Biblioteket fra 1841 (opf. efter Stadsbygmester Kornerups Tegninger), Nabohuset, Adelgade 16, fra 1855, Apoteket fra 1847–48 (vistnok efter Tegn. af Tømrermester Madsen), alle i to Stokv., medens den gl. Præstegaard, Østergade 78, er opført 1844 i eet Stokv. med halvvalmede Gavle.

Kulturhistorisk interessant er det lille Kogehus paa Havnen, opført 1825–26 som en grundmuret polygonal Bygning dækket med et lavt svejfet Tag. Huset anvendtes i Træskibenes Tid til Kogning af Mad, mens Skibene laa i Havn. 1953 maatte det vige for en Ombygning af Havnen, men det genopførtes i sin gamle Skikkelse i Nærheden af sin opr. Plads. Paa Bagsiden af Ladegårdsgade 14 sidder to smukke Barokkonsoller. som menes at stamme fra et Skib. En flad Sten, mul. en Bislagsten, der ligger paa Tomten efter den nedrevne Ejendom Østergade 20, bærer Indskriften: K K 1591. 1928 fandtes uden for Ramsherred Rester af en middelald. Teglovn.

Indbyggerantallet i A. kbst. var 7/11 1950: 5053 indb. fordelt på 1700 husstande. (1801: 1443, 1850: 2963, 1901: 4665, 1930: 4842).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 191 levede af landbrug m.v., 2196 af håndværk og industri, 904 af handel og omsætning, 491 af transportvirksomhed, 466 af liberale erhverv og 711 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 94 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved A. toldsted hjemmehørende 1 dampskib med 254 brt., 3 motorskibe med i alt 713 brt. og 3 sejlskibe med motor med i alt 264 brt.

Skibsfarten på A. omfattede 1954: 499 indgående skibe med 92.894 t. gods, hvoraf 170 skibe med 33.472 t gods fra udlandet, og 500 udgående skibe med 24139 t gods, deraf til udlandet 163 skibe med 3104 t gods. Af det udlossede gods var 15.254 t kul og koks, udelukkende fra udlandet, 6422 t sten, kalk og cement, for største delen fra udlandet, 8535 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, og 55.814 t forsk. styrtegods, hovedsagelig fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 2556 t korn, overvejende til udlandet, og 20.692 t forsk. styrtegods, hovedsagelig til indenlandske havne.

Der var i A. kbst. 31/12 1955 i alt 323 automobiler, hvoraf 170 alm. personbiler, 13 drosker, 6 rutebiler m.v. og 130 vare- og lastvogne samt 9 motorcykler af scootertypen og 89 andre motorcykler. 12 af amtets omnibusruter på fra 5 til 55 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 195 håndværksog industrivirksomheder med 1049 beskæftigede og 3458 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 20 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 65 beskæftigede og en omsætning på 7,5 mill. kr., 117 detajlhandelsvirksomheder med 365 beskæftigede og en omsætning på 19,0 mill. kr., samt endelig 20 hotel- og restaurationsvirksomheder med 77 beskæftigede og en omsætning på 1,1 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1953/54 1.680.000 kr., skatterne indbragte 1.406.000 kr. (hvoraf opholdskom.skat 1.260.000 kr., erhvervskom.skat 3000 kr., aktieselskabsskat 74.000 kr., ejendomsskyld 36.000 kr., grundskyld 24.000 kr.), afgifter og kendelser 172.000 kr., overskud af vandværker 5000 kr., gasværker 5000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.678.000 kr., var sociale udgifter 487.000 kr., udg. til skolevæsen 280.000 kr., biblioteksvæsen 21.000 kr., medicinalvæsen 150.000 kr., rets- og politivæsen 5000 kr., vej- og kloakvæsen 115.000 kr., gadebelysning 36.000 kr., snekastning 4000 kr., off. renlighed i øvrigt 56000 kr., brandvæsen 20.000 kr., off. lystanlæg 47.000 kr. og administration 173.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1954 5,6 mill. kr., hvoraf 3,5 mill. kr. i faste ejd. og 1,9 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 2,2 mill. kr. og legatkapitalen 498.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 10,0, ligningsprocenten 9,60, 1954/55 henh. 10,1 og 9,60.

A. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 182.000 kr., udgifter til 153.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 1.500.000 kr. og en gæld på 217.000 kr.

I Assens og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1852) var indskudene 31/3 1955 18,9 mill. kr., reserverne 1,6 mill. kr. I Haandværkersparekassen (opret. 1867) var indskudene 31/3 1955 4,6 mill. kr., reserverne 0,6 mill. kr. Assens Bank (opret. 1896) havde 31/12 1955 en aktiekapital på 0,5 mill. kr., reserver 1,0 mill. kr., indskudene i banken var 11,7 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør A. kbst. eet so. og sa.m. Bågø so. eet pastorat under Båg hrd.s provsti. Bågø sognekald nedlagdes 1/5 1956, og Bågø henlagdes som anneks til Assens kbst. So. betjenes af en sognepræst og en kaldskapellan.

Øvrighed: Byrådet består af 13 medlemmer.

A. kbst. hører under 42. retskr. (A. kbst. og Båg hrd. samt noget af Wedellsborg birk), har tingsted i A., hører under 31. politikr. (A.), er bopæl for en dommer og en politimester, kom. hører under A. amtstuedistrikt med amtstue i A., Assens-Middelfart lægekr. (A.), 36. skattekr. (A.), 23. skyldkr. (A. amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr. 195. lægd. A. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 177–200.

A. kbst. udgør 6. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 31. politikr.

Skove: Assens kbst.s skov omfatter i alt 22,1 ha, hvoraf bøg 2, andet løvtræ 7 og nåletræ 12. Arealet er fordelt på det egl. skovanlæg (11,1 ha), påbegyndt 1827 s.f. Kærum å på bakket terræn, Grotten (5,4 ha), Brunebjerg (5,0 ha), en sumpskov længere fra byen samt Næs (0,6 ha), en nåletræplantage. Om det egl. skovanlæg se ovf.

I strandkanten på Næs, på sukkerfabrikkens grund fandtes 1927–28 ca. 1500 mønter fra kongerne Christoffer af Bajern til Frederik I, sandsynligvis gemt el. tabt i grevefejden. – På gårdspladsen til ejendommen St. Kirkestræde 7 fandtes 1953 ved gravning to lerpotter m. tilsammen 8582 mønter fra Erik Mændveds og Christoffer II.s kongetid, gemt ned ca. 1330. Sst. fandtes 1855 en lerpotte m. 8373 mønter fra sa. tid.

Historie. A. nævnes i Valdjb. *1231 i formen Asnæs og har navn efter det v.f. byen liggende næs; forleddet er et af trænavnene ask el. asp. I ly af næsset, der skyder sig ud i Lille Bælt, opstod ca. 1200 et lille bysamfund. Inden for næsset var en udmærket havn, hvor de talrige skibe, der passerede bæltet, kunne søge ly, og desuden var der herfra let overfart til Sønderjylland. Begge forhold begunstigede et bysamfunds oprettelse på dette sted. Efter ValdJb. var byen med sine tilliggender ansat til 20 mark guld. Hvornår den er blevet købstad vides ikke, da alle ældre privilegier er forsv. under svenskekrigene 1658–60. Byens ældst kendte privilegier stammer fra 1514. I dette år fik borgerne tilladelse til at erlægge den tiende, som de hidtil havde betalt til kirkerne i Gamtofte og Kærum, til Vor Frue kirke i A. Endv. stadfæstedes de privilegier, som tidl. konger havde skænket byen, og byen fik ret til at nyde sa. friheder som Odense.

Byen havde i middelalderen stor betydning som overfartssted, og en del af dens næring har bestået i færgefart, transport af de rejsende, gæsteri og handel m. de rejsende. Færgefarten tilhørte opr. kronen, men fra 1600t. byen. Fiskeri synes ikke at have haft større betydning. Derimod var landbrug en vigtig næringsvej. Allr. i middelalderen var byen befæstet med en mur, og gennem fire porte: Østerport, Ramsherred- og Ladegårdsporten samt Strandporten kom man ind i byen. 1396 mødtes dronn. Margrete og Erik af Pommern m. de holstenske grever i A.

I ældre middelalder fandtes kun een kirke i A., indviet til Vor Frue. Uden for byen skal der i middelalderen have ligget et kapel, kaldet Helligkorskapellet (nær dette en hellig kilde, Schmidt. DK. 126). Der fandtes ligeledes et Helligåndshus, der nævnes i testamenter 1295 og 1472. Kort efter 1500 skænkedes dette til et karmelitterkloster. Både kong Hans og provsten i Gamtofte var interesseret i dette klosters oprettelse, og det blev hurtigt en ret rig stiftelse. Da klosteret ikke oprettede det nye hospital, som det var forpligtet til, anlagde provsten sag, der indankedes for kongen. 1515 bestemte kongen, at klosteret måtte beholde sine ejendomme, men det skulle forpligte sig til at opføre hospitalet. Hvorvidt dette skete, vides ikke. Kort efter indtraf reformationen, og en af klosterets munke, Peder Laurentsen, der var en ivrig tilhænger af den nye lære, fik det nedlagt. 1530 skænkede kongen byens borgere alle klosterets ejendomme. Ved gravning har det vist sig, at klosterbygningerne – med tilhørende kirke og kgd. – lå ved Strandgade-Ramsherred. De blev hurtigt nedbrudt, og arealet udlagt til byggegrunde. Af andre middelald. institutioner må nævnes et Skt. Jørgensgilde for byens købmænd. Fra 1505 er bev. en skrå for byens skomagerlav.

Under grevens fejde støttede byens borgere Chr. II, og dette medførte, at byen efter slaget ved Øksnebjerg blev stormet og udplyndret 1535. Byen kom dog atter på fode, og navnlig spillede øksneeksporten nu en stor rolle. Trafikken over A. til Sønderjylland var ligeledes omfattende, og ofte havde byen kongebesøg. Da den fangne Chr. II 1548 førtes fra Sønderborg til Kalundborg, mødtes han i A. med Chr. III. Også Fr. II og Chr. IV opholdt sig ofte i byen. I forb. m. det store fyrstemøde i Odense 1580 fik byen et stort rykind. Et synligt minde om de gode tider o. 1500t. er de store renæssancegårde i hovedgaden og forsk. sidegader.

1628 gav Chr. IV befaling til at byen skulle befæstes, og der opkastedes vold og grav. Denne befæstning kunne dog ikke beskytte byen mod svenskerne, da de 1658 gik i land på Fyn. I de flg. år led byen hårdt under svenskernes indkvarteringer og udskrivninger, og efter krigen opgjorde man tabet til 56.000 rdl. Det flg. årh. var en stagnationsperiode i byens liv. Skibsfarten gik stærkt tilbage. Medens der 1684 var 8 skibe hjemmehørende i A., fandtes der 1734 kun 3. Færgefarten spillede dog stadig en vis rolle, især efter at postruten til Holsten, der opr. gik over Middelfart-Kolding, 1653 blev flyttet til A.-Årøsund. Senest fra 1711 var der en kgl. postmester i byen.

Allr. fra slutn. af 1600t. var befæstningen i forfald, og lidt efter lidt forsvandt først volden med bastionerne og 1841 voldgraven. De fire gl. byporte blev dog stående indtil midten af 1800t., da de alle blev nedbrudt. I Strandporten havde man indrettet et primitivt fyr af hensyn til færgefarten. 1713 førtes ca. 2500 sv. krigsfanger fra Holsten over A. til hovedstaden.

Fra gl. tid havde byen to faste markeder, nemlig Pedersmesse (22/2) og Bertelsmesse (24/8). 1719 flyttedes det sidste marked til 7/10, og der gaves desuden tilladelse til afholdelse af et årligt heste- og kvægmarked. Byens opland var ikke stort, men der synes dog at have fundet en vis korneksport sted. Desuden oprettedes i første halvdel af 1700t. en række håndværkslav, for skomagere 1714, for handskemagere 1715, for snedkere 1740 og for bagere og felberedere 1745. En vis omsætning gav ligeledes den i byen garnisonerede troppestyrke. 1689–1700 lå 4. bataljon i A. og 1723–75 en eskadron holstenske lansenerer. Indtil 1740 havde byen en lille latinskole, og af dens mest berømte elever må nævnes Peder Palladius og prof. Th. Bang. Ved nedlæggelsen henlagdes skolens midler til Nyborg latinskole (John M. Møller i AarbOdense. II. 1915. 329–63). I det gl. skolehus i St. Skolestræde indrettedes en da. skole.

1769 var befolkningstallet 1139, og ved indgangen til 1800t. havde man passeret 1400. Fremgangen skyldes en vis opblomstring af næringslivet. Navnlig var skibsfarten vokset. Fremgangen fortsattes i 1. halvdel af 1800t. Medens man hidtil havde klaret sig med en meget primitiv skibsbro, fik man 1822 udgravet et formeligt havnebassin, der 1851 udvidedes m. et sydbassin. 1838 fik man indsat det lille dampskib »Maagen« i færgefarten, der opretholdtes indtil krigen 1864.

1789 havde den første jøde fået tilladelse til at nedsætte sig i A., og i de flg. menneskealdre spillede dette fremmedelement en fremtrædende rolle i byens liv. Der blev 1804 givet bevilling til oprettelse af en synagoge i byen, ligesom der også findes en særlig jødisk kirkegård.

Ved fredslutningen 1864 blev den ældgamle færgeforbindelse m. Sønderjylland afbrudt, og byens erhvervsliv led herunder et alvorligt knæk. Oprettelsen af banen fra Odense til Middelfart bragte nye vanskeligheder, idet de hurtigt voksende stationsbyer langs banen tilrev sig en del af den handel, som A. tidl. havde levet af. Man gik derfor i gang med at skaffe den fornødne kapital til anlæg af en bane fra Assens til Tommerup, og denne åbnedes 1884. Samtidig grundlagdes forsk. store industrivirksomheder. 1884 åbnedes sukkerfabrikken, til hvilken der knyttedes 4 saftstationer. Samtidig startedes Fyns Svineslagteri og lidt sen. bryggeriet Vestfyn. Også en tobaksfabrik og en sølvvarefabrik åbnedes. Brødrene N. M. og F. Plum oparbejdede en betydelig købmandsforretning. Alle disse virksomheder skaffede arbejde til et betydeligt antal mennesker, og byens erhvervsliv blomstrede op. 1850 var befolkningstallet 2963 og 1901 4665. Omkring århundredskiftet kom et vist tilbageslag, og forsk. virksomheder blev nedlagt. Også verdenskrigens udbrud 1914 medførte vanskeligheder, idet farvandene ud for A. blev mineret af tyskerne, hvilket gav afbræk i skibsfarten. Under krigen kom ikke mindre end 12–1400 russ. krigsfanger flygtende over bæltet fra Sønderjylland.

Efter Nordslesvigs genforening med Danmark 1920 opstod en mulighed for at genåbne færgefarten til Årøsund, og ad privat vej skaffedes den fornødne kapital til indkøb af færgen »Sønderjylland«. Fra 1921 åbnedes på ny regelmæssig forbindelse med Sønderjylland, hvilket i høj grad stimulerede erhvervslivet. Byen begyndte på ny at vokse, og den moderne automobiltrafik har muliggjort en intimere forbindelse ml. byen og dens naturlige opland.

Siden 1849 har A. været et vigtigt politisk centrum for Vestfyn. Her valgtes kredsens folketingsmand. I ikke mindre end 40 år (1886–1926) repræsenterede Klaus Berntsen kredsen. 1849 havde byen fået sin første avis »Assens Avis«, der var et højreblad. 1887 grundlagde Kl. Berntsen venstrebladet »Assens Amts Avis«, ophørt 1955. Byens første folkevalgte borgm. var apoteker J. V. Strøyberg, der spillede en fremtrædende rolle inden for byens erhvervsliv. Han efterfulgtes i borgmesterstolen af dommer J. Feddersen 1921–30, og dennes efterfølger var bankdirektør A. M. Mikkelsen. Samtlige disse borgmestre tilhørte de ikke-socialdemokratiske partier. Først 1933 erobrede socialdemokraterne flertallet i byrådet, og red. M. P. Sørensen blev borgm. Da han trak sig tilbage 1941, efterfulgtes han af pantefoged A. S. Kjergaard, der døde 1955. Den nuv. borgmester er fyrbøder Carl Petersen.

Litt.: H. Mathiassen. Assens Købstad og Baag Herred. 1924. Kr. Rosted. Assens Bys Bog. Rids i Anledning af Byens 400 Aars Jubilæum. 1924. Lauritz Maaløe. Assens gennem 700 Aar. 1936. FynskeSaml. I. 1861. 181–244. AarbOdense. I. 1914. 118–19; II. 1915. 329–64; XIV. 1926. 23–34; XVIII. 1930. 737–41. Fynske Aarb. I. 1939–40. 281–309. V. Lorenzen. Kl. V. 1924. 22. G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. II. 1916. 459–68; IV. 1924. 369–75. H. N. K. Kjærbye i [Olaf Andersen, Aage Jacobsen og T. S. Larsen.] Nordvestfyn. 1935–36. 119–53. N. Meyen. Nord- og Nordvestfyn. 1951.

Assens havde 1549–1886 Kærum som anneks.

I Assens fødtes ca. 1640 botanikeren Peder Kylling, 1676 søofficeren Chr. Thomesen Carl, 1743 generalfiskal Peter Uldall, 1751 søofficeren, minister Steen Bille, 1783 søhelten Peter Willemoes, 1790 præsten og forf. Nicolai Søtoft, 1797 fysikeren E. B. Jerichau, 1801 arkivmanden, historikeren Hans Knudsen, 1805 lægen Mads Christensen, 1810 tobaksfabrikanten E. Nobel, 1812 komponisten H. Cpr. Simonsen, 1816 billedhuggeren Adolf Jerichau og maleren Danqvart Dreyer, 1817 politiinspektør Martin Hertz, 1833 landinspektøren L. Bentzon, 1835 børnehjemsforstanderinde Rosalie Petersen, 1842 maleren Thorvald Niss, 1846 forf. og journalisten Richard Kaufmann, 1849 operasangeren og sangpædagogen L. C. Tørsleff, 1850 ing., psykisk forsker Severin Lauritzen, 1851 skolemanden og litteraturhistorikeren F. Rønning, 1859 skolekøkkeninsp. Eline Hansen, 1861 tandlægen Lauritz Gormsen, 1870 forf. Jens Pedersen, 1881 forretningsmanden Harald Plum.