Blenstrup sogn

(Gerding-B. kom.) omgives af Komdrup, Skibsted, Lyngby, St. Brøndum, Fræer og Gerding so. samt Fleskum hrd. (Gunderup so.). Grænsen til Fleskum hrd. dannes af Lindenborg å, der strømmer mod ø. i en bred dal omgivet af enge, mens dens tilløb Skibsted å skiller so. fra Komdrup og Skibsted, og Tustrup bæk danner skel til Gerding. Lindenborgdalen er udformet som tunneldal under istiden, men dens nuv. form skyldes havets indtrængen i stenalderen, hvor mindre arme også trængte ind langs Skibsted å og den nedre del af Tustrup bæks dybe dal. Det storformede bakkeland, hvori kridtet stedvis stikker højt op, kulminerer i nogle anselige bakker mod nø. (Korshøj 73 m), hvorfra der er en storslået udsigt over det østl. Himmerland. Bortset fra enkelte sandede partier hører jorderne til de bedste i hrd., og der er kun lidt skov. Gennem so. går landevejen Ålborg-Hadsund.

Areal i alt 1955: 2314 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 935 indb. fordelt på 254 husstande (1801: 429, 1850: 524, 1901: 755, 1930: 930).

I sognet byerne: Blenstrup (*1348 Blendstrup, 1390 Blynstorp; u. 1783) m. kirke, skole (opf. 1958), bibl. (i skolen, opret. 1946; 2300 bd.), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1950), Blenstrup-Gerding Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1874; 31/3 1960 var indskuddene 296.000 kr. og reserverne 32.000 kr.), hotel, posteksp. og telf.central; Dollerup (*1404 Dolldrup, Dollerup, 1462 Doldrup; u. 1787); Horsens (*1360 Horsnis, 1477 Horsnes; u. 1787); Askildrup (*1408 Askendrop, 1462 Askeldrup; u. 1785 og 1805) m. andelsmejeri; Horsens Hedegde. – Gårde: hovedgd. Lindenborg (1688 Lindensborig) (i alt 120 tdr. hartk., 8506 ha, hvoraf 5493 skov; ejdv. 9723, grv. 4210, heraf under hovedgd. med parcelgd. Ernstpris 57,8 tdr. hartk., 479 ha; ejdv. 1542, grv. 746); Henriksdal (1454 Henriksdaal) under Lindenborg (11,9 tdr. hartk., 104 ha; ejdv. 272, grv. 172); Horsensgd. Ulvedal.

B. so., der sa. m. Gerding so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 399. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge dens døre er bev., n.døren, der er i brug, retkantet, s.døren, der er tilmuret, med svagt forsænket tympanonfelt, der strækker sig over to kvadre. Af de opr. vinduer ses kun ét tilmuret i korets n.side. I sengotisk tid er der i skib og kor indsat krydshvælv, og tårnet er tilføjet af genanvendte kvadre og gule munkesten. Dets underrum, der har krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Overdelen er stærkt skalmuret, bl.a. 1788 (jerncifre og initialer for E. H. v. Schimmelmann). Våbenhuset er også sengotisk med to krydshvælv, men ellers uden enkeltheder. Et †gravkapel ved skibets s.side, som vistnok var opf. i slutn. af 1500t. af Corfits Viffert, var allr. 1735 meget brøstfældigt, s. 1106 og 1818 blev det nedrevet. Dets rester undersøgtes 1955 af Nationalmuseet (mindesten s.f. kirken). – Altertavle i barok o. 1650 med maleri af Anker Lund: Kristus annammer en synder. Kalk og disk 1739. Messehagel 1677 med våben og initialer for Claus Daa og Sophie Amalie Lindenov. Romansk granitfont med fire fremspringende mandshoveder på kummen og på foden kors, nøgle o.a., ganske lignende fonten i Borris (Viborg a.) (Mackeprang. D. 195–96). Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde fra o. 1700. Dørfløj 1592 med svære jernbeslag og våben for Corfits Tønnesen Viffert og Anne Gyldenstierne. Beskadiget gravsten, 1594, over Corfits Viffert til Næs, † 1592, og Anne Gyldenstierne, † 1595, med figurer (CAJensen. Gr. 678). En kisteplade over Jørgen Seefeld, † 1662, omdannet til dørslag, er nu i Nationalmuseet (Personalhist.T. 7. R. III. 56). Endv. er i kirken begr. rigsmarsk Jørgen Urne, † 1642, og friherreinde Sophie Amalie Lindenov, † 1688.

På kgd. er begr. ingeniøren Albert de Linde, † 1934.

Lindenborg hed opr. Næs el. Næsholm. 1367 tilhørte den Niels Kirt, der 1376 skødede den til sine sønner Jakob og Palle Kirt. Jakob Kirt blev eneejer og solgte 1416 Næsholm til bisp Lave i Viborg. Stig Vesteni (1480), Mikkel Krabbe (1499, 1503) og Mogens Thomesen Kaas (Mur-K.) (1504, 1508), der skrives til N., må have været biskoppelige lensmænd. 1534 blev gården afbrændt af Skipper Klement. Ved reformationen kom den til kronen, og 1544 fik Iver Friis til Haraldskær († 1557) den i pant for 1500 joachimsdaler. 1561 fik Holger Tønnesen Viffert N. med 19 gårde, 2 møller m.m. i mageskifte med kronen. Han døde ugift 1564, og N. kom til broderen, rigsråd Corfitz Viffert († 1592), der lagde meget gods under den. Efter enken Anne Gyldenstiernes død 1595 arvede datteren Christence Viffert N., og med hende kom den til statholder Breide Rantzau († 1618). Efter Christences død 1604 arvedes N. af sønnen, rigshovmester Frantz Rantzau († 1632). N. kom derefter til hans halvbror Caj Rantzaus enke Anne Lykke, der var blevet gift med rigsråd Knud Ulfeld til Hellerup, som 1637 solgte den til rigsmarsk Jørgen Urne († 1642). Da hans enke Margrethe Marsvin døde forgældet 1650, solgte arvingerne N. til rigsråd Jørgen Seefeld til Refsnæs, kendt for sit store bibliotek. Han døde forgældet 1662, og kreditorerne auktionsforvalter Caspar Rollufs og professor Hans Zoëga fik 1663 N. udlagt. Sidstn. solgte 1672 halvparten af N. (27 tdr. hartk.) med 15 gårde og 4 huse til Claus Olufsen Daa, der på ny samlede gården og 1673 ændrede dens navn til Dåsborg. Hans ægteskab med Chr. IV.s datterdatter Sofie Amalie Lindenov var meget ulykkeligt, og 1678 lod hun sin mand snigmyrde. Hun forøgede godset meget og fik det 1681 gjort til baroni under navnet Lindenborg mod at indsætte Chr. V.s søn Chr. Gyldenløve til arving. 1688 kunne denne overtage godset, og efter ham hans søn Chr. Danneskiold-Samsøe og sønnesøn Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe, der 1752 fik tilladelse til at nedlægge og sælge baroniet. 1753 overtoges L. af overhofmarskal Adam Gottlob Moltke til Bregentved, der 1762 solgte gården til Henrich Carl Schimmelmann. 1764 blev L. atter baroni, 1781 grevskab. Sønnen gehejmestatsminister Ernst Schimmelmann overtog L. 1782, købte 1798 Gudumlund og indlemmede 1800 denne gård i grevskabet. Da han døde barnløs 1831, gik det over til brorsønnen Carl Schimmelmann til Wandsbeck († 1833), derefter til dennes søn Ernst Schimmelmann († 1885), der begyndte at bortsælge bøndergodset. L. arvedes af sønnen Carl Schimmelmann († 1922) og dennes søn Heinrich Carl Schimmelmann. 1923 overgik L. til fri ejendom. På dette tidspunkt omfattede godset 2500 ha ager og eng og 1573 ha skov, hvortil kom Vildmosen og Mylenberg gods, samt en fideikommiskapital på 4.490.300 kr. Ved afløsningen blev til staten afgivet 173.000 kr., samt 698 ha, der blev taget fra Gudumlund, Tiendegd. og Fabriksgd.; desuden blev senere Louisendal og det meste af Lille Vildmose med Vildmosegd. solgt. Under L. hører det tidl. Mylenberg gods i Rold so. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sløvsteen i DSlHerreg. III. 1943. 630–43. DLandbr. VI. 1935. 709–13. Hans Ellekilde. Hgd. L.s sagnhistorie, i HimmerlKjær. XXXIX. 1950. 262–303. Sa. Danske Folkeminder. Udv. Afhandlinger og Artikler. 1961. 160–87).

Hovedbygn. (fredet i klasse A), der ligger på en rummelig borgø omgivet af grave, består af tre grundmurede, hvidkalkede fløje. Anseligst af disse er s.fløjen, opf. af Corfits Tønnesen Viffert 1583. Murene står på høj sokkel af granitkvadre og er af munkesten i krydsskifte med en kraftig bæltegesims ml. stuen og salen. Vinduerne har rammer og poster af sandsten og krones af trekantgavle med en rig variation af masker (næppe alle af sa. mester, mindst tre hænder synes at kunne spores). Mod gården et ottekantet vindel-trappetårn, over hvis dør en våbentavle med den opr. bygningsindskrift. Til s.siden slutter sig to runde hjørnetårne med skydeskår i soklerne, og midtvejs brydes s.muren af to karnapagtige udbygninger (fire sider af en sekskant), som har indeholdt hemmeligheder og har flankeret en nu tilmuret indkørselsport. s. 1107 Murene har sikkert været højere end nu, en passus i en synsforretning af 1688: »Muren omkring loftet« tyder på et øvre halvstokv. De spidse, blytækte tårnspir er fra baroktid, i trappetårnets vindfløj står 1764. Kælderen har bevaret hvælvinger, og fra de to karnappers kældre har hvælvede, mandshøje, 17 m lange gange ført ud til graven – sikkert kloakanlæg, om hvilke sagnet sen. har digtet. De to andre, kun ét stokv. høje længer er stærkt ombyggede i 1800t., men indeholder rester af ældre murværk. Ø.fløjen (nu herskabsstald og garager) viser enkeltheder i gotisk stil, især n.gavlens trappekamme og bindinger, og mul. indeholder den rester af mure fra den seneste bispetid. Den endnu mere gennemgribende ombyggede n.fløj står på tøndehvælvede kældre fra renæssancetid, den har haft svære udskårne knægte under bjælkerne i midtersalen. Mod v. har borggården 1688 lukket med en spærremur som, sammen med et lavt hjørnetårn i nv.hjørnet har givet hele anlægget karakter af befæstet gård. Slottet stod efter 1688 ubeboet i lang tid og har sikkert fået sit nuv. præg ved en større istandsættelse 1764 og en ny restaurering 1885. På gården opbevares et anseligt epitafie-maleri fra 1643, forestillende Jørgen Urne og hustru, tidl. ophængt i sognekirken (se Personalhist.T. VI. r. II. 193). Den anselige avlsgård, mod s. ved landevejen, er skilt fra borggården ved grave og park, den brændte 1903 og 1959.

Henriksdal udparcelleredes fra Lindenborg o. 1800 og solgtes til arvefæste. O. 1850 blev den tilbagekøbt og lagt ind under grevskabet som forpagtergd.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 713–14.

Bakgården i Dollerup nævnes indtil 1684; den lagdes sen. under Lindenborg.

Lindenborg hed tidl. Næs el. Næsholm (*1360 Neess, 1367 Næsholm, 1499 Nees). Et Næs so. (*1364 Ness sogenn, *1422 Nessogenn) eksisterede endnu i 1400t. v.s. af Blenstrup so., der undertiden nævnes i sa. dokument.

If. et brev fra 1509 har der været et Skt. Briccii kapel ved Lindenborg.

I Blenstrup skole undervistes i slutn. af 18. årh. – ligesom i Fræer skole – i fabriksmæssigt linnedspinderi (HimmerlKjær. I. 1914. 303).

Lindenborg birk. Næs birk nævnes 1442 og hørte da under biskoppen i Viborg. Birkeretten blev næppe opretholdt i tiden efter reformationen. 1646 søgte ejeren af Næs, Jørgen Urnes enke Margrete Marsvin, om ved gården at måtte nyde fri birkeret for sine bønder i Blenstrup so. Ansøgningen blev dog ikke bevilget, og birkeretten blev først erhvervet ved baroniet Lindenborgs oprettelse 1681. I erektionspatentet hed det, at bønder og tjenere i Blenstrup, Gerding, Brøndum og Gunderup so. skulle høre under birket, men også Nøvling, Seem og Torup kom dog herunder. Efterhånden fik birket et endnu større omfang. Fra 1831 var birkefogden også herredsfoged i Hellum-Hindsted hrd. I 1850 blev Gudum, Lillevorde, Sejlflod, Gunderup og Romdrup so. henlagt under Fleskum hrd., dog med undtagelse af visse jurisdiktionsområder. If. lov af 18/1 1878 kom disse so. helt under Fleskum hrd., mens de so., der lå i HellumHindsted hrd., blev lagt under denne jurisdiktion.

Tingstedet var umiddelbart efter birkets oprettelse ved Blenstrup kirkegård, 1694 blev der opført et tinghus ved kirken her, mens galgebakken var på Blenstrup hede.

Litt.: Kl. Gjerding. Hellum Herreds Beskrivelse og Historie. 1890–92. 16ff. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 262f. Smst. 4. Rk. III. 1917–19. 390.

Skove: Ved hovedgården Lindenborg et mindre skovareal i tilknytning til parken. Parcelgården Henriksdal har ligeledes nogle få ha skov.

Fredede oldtidsminder: 8 høje; anselige er den højtliggende Korshøj på Lindenborgs jord, den lidt sydligere liggende Stridsbjerg høj og Galgebakken på højdedraget s.f. Blenstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse (sv.f. Askildrup) og 20 høje.

I Blenstrup so. fødtes 1782 botanikeren og præsten H. Chr. Lyngbye.

Litt.: Vider III. 296–318.