Hadsten sogn

(Vitten-Haldum-H. kom.) omgives af Randers a. (Galten, Hadbjerg og Ødum so. i Galten hrd.), Haldum og Lyngå so. Grænsen til Randers a., der samtidig skiller so. fra Hadsten stat.by, dannes af Lilleå, der løber mod n. i en senglacial dal, hvorfra en stor slynge breder sig v.over ind i Lyngå so. Høje, delvis skovklædte skråninger fører fra ådalen op til et storbakket plateau, der kulminerer i Over Hadsten (87 m). I ådalen mod n. ligger Hadsten skov. Jorderne er mest sandmuldede. Gennem so. går landevejen Randers-Skanderborg, der passerer Lilleå på en højbro. En mindre del af Hadsten stat.by ligger i dette so.

Areal i alt 1960: 841 ha. Befolkning 26/9 1960: 775 indb. fordelt på 231 husstande (1801: 199, 1850: 276, 1901: 451, 1930: 700, 1955: 753).

I so. byerne: Over Hadsten (*1432 Halstiern, 1543 Hadsternne, 1544 Hadsten; u. 1804) m. alderdomshjem og ml. (ude af drift); Neder Hadsten m. en del af Hadsten stationsby (det meste i Galten so. og hrd., Randers a.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 538 indb. fordelt på 169 husstande (1955: 396) – m. centralskole (Østervangsskolen, for H. og Lyngå so.), bibl. (i skolen; opret. 1961; 1300 bd.), kro, andelsmejeri (opf. 1950), H. Jernvognsfabr. (indehaver Ernst B. Lund), H. Foderstofforening (i den gl. vandml.), gartneri, markeds- og dyrskueplads. – Saml. af gde og hse: Klammose Huse; Klarbøge Huse. – Gårde: Kollerup Østergd. (under Kollerup) m. A/S Kollerup Lerværk (opret. 1948).

H. so., der sa. m. Vitten og Haldum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 228. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken, der fremtræder som en nyromansk-nygotisk bygn. bestående af kor, skib og v.tårn m. kamtakkede gavle over stigende rundbuefriser, er opf. af røde mursten 1871–72 (arkt. Kiilsgaard senior) m. delvis genanv. af den tidl. romanske granitkirkes indvendige mure. På loftet ses rester af skibets opr. v.gavl, af kamp. Indvendig står begge de opr., rektangulære døre som blændinger, ligesom korets opr. n.vindue. N.dørens dyrefig. forsvandt ved ombygningen, men kan måske være identiske m. den løvesmykkede hjørnekvader, indsat i »Dyrhus«, s. 237 Hammel so., Gjern hrd., og hvorom oplyses, at den skal stamme fra en af Frijsenborgs kirker(?). Tårnet, m. indgang i n., tjener som forhal til kirken, m. kassetteret bjælkeloft. – Den lille, tørre renæssance-altertavle, der en tid brugtes som præsterækketavle i Vitten, genopstilledes 1907 efter en istandsættelse ved maler P. Rahbek, hvor storvingerne blev nyskåret i overensstemmelse m. topstykkets vinger. 1949 erstattedes storfeltets nadverord m. et oliemaleri af den tornekronede Kristus, kopi efter Carlo Dolci. Alterkalk og disk, if. giverindskr. og våben skænket 1738 af grev Christian Friis, disken m. stempel for Peter Norman, Randers. Barokke alterstager. Fornem, senromansk døbefont, af rød Hoburgmarmor, et gotlandsk eksportarbejde af den rundbuede bægerbladstype (Mackeprang.D. 384). Nyere dåbsfad af messing. Dåbskande af tin, o. 1850. Prædikestol, stolestader, orgelpulpitur etc. antagelig fra genopførelsen. Klokke 1874, støbt af Stallknecht, Horsens.

Ligkapel opf. 1928 (murmester Kristensen, Skjød).

Hadsten by og ml. tilhørte hr. Ove Lunge; ved hans død o. 1455 deltes godset ml. arvingerne, men svigersønnen hr. Axel Lagesen (Brok) samlede det atter 1458–86, hvorefter det fulgte hans gd. Clausholm.

I so. skal if. Pont.Atlas have ligget en herregd., Gammelgd.

Der har i so. været 3 hellige kilder: Skt. Laurentii kilde og Murkilden, begge ved kirken (brønden ved kirken skal være sat i den sidstn.), samt Helligkilden ved Neder H. (Schmidt.DH. 146).

En genforeningssten er 1920 rejst ved den tidl. skole i Over H.

Skove: Mod n. i so. ligger den lille, ca. 15 ha store Hadsten skov, der tilh. Frijsenborg gods (jf. Hammel so. i Skanderborg a.). Nogle småskove og plantager hører under Kollerup hovedgd. (jf. Hadbjerg so. i Randers a.).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje.

I H. so. fødtes 1797 landmanden og politikeren Jørgen Blach.