Hover sogn

(H. kom.) omgives af Bølling hrd. (Brejning og Ølstrup so.), No, Hee, Torsted og Nr. Omme so. Gennem so. strømmer Hover å m. dens enge og fiskedamme, og heromkring er den gl. bebyggelse koncentreret. Til begge sider for åen ligger der et jævnt bølget bakkeland, der mod n. hæver sig til godt 60 m i den store Hoverdal plantage. Andre plantager er Hjelm og Munks plantager, mens lynghede kun optræder hist og her på de lette, sandede jorder. Fl. st. i so. har der fundet brunkulgravning sted. Højeste punkt ligger mod ø. i kanten af Omme bakker (65 m).

Areal i alt 1962: 3209 ha. Befolkning 26/9 1960: 531 indb. fordelt på 142 husstande (1801: 155, 1850: 208, 1901: 291, 1930: 456, 1955: 565). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 375 levede af landbr. m.v., 44 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hover (1330–48 Houer) m. kirke, skole (udv. 1958), bibl. (opret. 1916; 1600 bd.), forsamlingshus (opf. 1927), Hover og omliggende Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 542.000 kr., reserverne 39.000 kr.), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1928) og telf.central; Muldbjerg (1449 Mulberg; u. 1791–92) m. foderstofforening. – Saml. af gde og hse: Tovstrup (1618 Thoustrup); Kirkegde (1610 Wed Kiercken); Hover Gde (*1494 Hoffuergaard); Hjelm (1610 Hielmb); Tarp (1610 Taarp). – Gårde: St. og L. Hoverdal (*1473 Hoffuerdall); Keldgd.; Hedegd. (1610 Hiede); Vadstrup (1610 Wastruf); Nørregd.; Ø. Muldbjerg; Siggd.; Gade (1664 Gaade). Hoverdal, statens kursusskole for ufaglærte i byggeindustrien (opret. 1945); jagtejendommen Lokkelykke (i sin tid ejet af Kaj Munk).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torsted so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 40. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den lille kirke, der ofte anføres som eks. på en næsten uændret romansk landsbykirke, består af kor og skib m. våbenhus fra reformationstiden ved s.siden. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren, der er bev. i brug, har i karmhjørnerne indfældede s. 461 rundstave el. søjleskafter og retkantet overligger. N.døren, ligeledes retkantet, sidder mod sædvane længere mod v. end s.døren og er tilmuret. Koret har mod n. et, skibet to små rundbuevinduer i brug, mens et i skibets s.side står tilmuret som indvendig niche. I det indre, der har kvaderklædte vægge og bjælkelofter, står korbuen m. tovstavprofilerede kragbånd. Skibets v.gavl er efter beskadigelse i uvejr 1771 ommuret og støttes af en svær stræbepille. Det hvidkalkede våbenhus ved s.siden er bygget af kvadre og munkesten, og de svære mure tyder på, at det tilhører reformationstiden. Det har skifertag, den øvr. bygn. er blytækt. – På triumfvæggen er der fornøjelige kalkmalerier fra slutn. af 1500t., bl.a. Isaks ofring, rest. 1910 af E. Rothe. – Det opr. alterbord, der er muret af kvadre m. hulkantsokkel og -plade, bærer en enkel altertavle, der rummer rester af en renæssancetavle, nu egetræsmalet og forsynet m. maleri fra slutn. af 1800t., Emaus, kopi efter A. Dorph. Stagerne af messingblik, o. 1650, har snoede skafter og blomster i storbarok. Præste- og degnestol er i sengotik m. store korsblomster på gavlene; på præstestolen desuden en renæssancegavl. Romansk granitfont m. arkadeornament af tovstave og rester af gl. bemaling. Sydty. fad o. 1575 m. frugtroset. Prædikestolen i enkel renæssance m. overmalede portalfelter skal være givet 1645. På en stolegavl fremstilling af en armbrøst og årst. 1575; det øvr. stoleværk er fra 1930. Svær, jernbunden, vist senmiddelald. kirkekiste. Den lille klokke, der hænger højt på ø.gavlen, er vistnok fra sengotisk tid el. lidt yngre.

I Muldbjerg nævnes 1533 Laur. Jensen, der synes at have været adelig.

1578 nævnes Ove Skram til Hovergård. 1688 lå den (13 tdr. hartk.) under Voldbjerg.

Skove: Mod n. ligger en del (ca. 731 ha) af den under Ulborg statsskovdistr. (jf. Ulfborg so. s. 423) hørende Hoverdal plantage, i alt ca. 1472 ha. Den overvejende del af arealet er erhvervet 1891 ved køb af gden Store Hoverdal for ca. 20.000 kr. Plantagen står på meget tarvelig hedejord m. afføgne sande, og vækstbetingelserne er gennemgående meget ringe. Nørregård plantage, anl. 1890, 148 ha, hvoraf 20 ha løvtræ og 40 ha bjerg- og contortafyr. Resten af ejd. er hede. Den tilh. fru Elise Marie Munk. Hjelm Plantage, anl. 1894, 89 ha, ejes af rentier Anders Christensen, Hover.

I so. lå en landsby Vesterby (1624 Westerbye), der 1688 havde 4 gde. Endv. nævnes en gd. Næsthusgård (*1483 Nesthusgaard).

Fredede oldtidsminder: 39 høje, samt langhøjen Muldhøj ved Muldbjerg. Denne sidste, der er 41 m lang og 4 m høj, er dannet ved sammenvoksning af to rundhøje. Heri fandtes 1883 en egekiste fra ældre bronzealder med en velbev. mandsdragt, bestående af kappe, kofte og hue, samt et sværd; af det ubrændte lig var kun hår og negle bevaret. Vestl. i so. ligger Kvindhøjene, 7 høje, hvoraf en er ret stor, der slutter sig til højene ved Bratbjerg i Hee so. N.f. Hover kirke ligger en ret stor høj, der sa. m. en anden er de sidste af en gruppe på 10. Nø.f. Muldbjerg ligger en smuk gruppe på 3 høje (foruden 5 overpløjede). I Omme bakker ligger de 5 Ravnsbjerg høje. – Sløjfet el. ødelagt: 47 høje. I en høj ved Tovstrup er fundet en stridskølle og 3 smukke lerkar fra dyssetid. I en beretning fra 1808 nævnes, at der har været en »jyndovn« (dysse), antagelig ved Hjelm.

Litt.: H. C. Broholm og Margr. Hald i Nord.Fortidsm. II. 215–29.

Hover so. var anneks til Ølstrup, indtil det ved reskr. af 4/3 1814 blev anneks til Torsted.

I H. so. er 1880 født statsminister Knud Kristensen.