Kalvslund sogn

(K. kom.) omgives af Hjortlund og Farup so., Ribe kbst., Obbekær so., Haderslev a. (Sdr. Hygum og Lintrup so. i Frøs hrd.), Malt hrd. (Føvling so.) og Gørding hrd. (Jernved so.). N.grænsen dannes af Kongeå, s.grænsen af Hjortvad å, langs hvilken der er store mosestrækninger (Kalvslund mose, Gammelmose), som nu for største delen er kultiverede. So.s sydøstl. del er bakkeøterræn, jævnt bølget, m. højder indtil 26 m o.h., hovedsagelig sandet. So.s vestl. del og terrænet lige s.f. Kongeå hører til den store hedeslette, der er dannet her i Kongeåens mundingsområde, lavt, sandet terræn, hist og her m. indlandsklitter. Langs Kongeå er der gode enge og en af Hedeselskabet anlagt engvandingskanal, som dog ikke bruges mere. Sydl. i so. findes lidt plantage og Hjortvad krat, som består dels af rester af gl. skov, dels af lynghede. Gennem so. går landevejene Foldingbro-Ribe og Grindsted-Holsted-Kalvslund.

Areal i alt 1960: 2414 ha. Befolkning 26/9 1960: 415 indb. fordelt på 103 husstande (1801: 180, 1850: 219, 1901: 294, 1930: 375, 1955: 453). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 305 levede af landbr. m.v., 35 af håndv. og industri, 5 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 38 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Kalvslund (1330–48 Kalfslwnd; u. 1811) m. kirke, skole (opf. 1942, arkt. Jacobsen), bibl. (i skolen; opret. 1943; 1650 bd.), forsamlingshus (opf. 1930), kro og telf.central. – Saml. af gde og hse: Villebøl (1481 Vildebyl); Hjortvad (1454 Hiortewadh; u. 1787); Ravning (1489 Raffnyngh); Bavngård. – Gårde: Petersminde (153 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 310, grv. 165); Overgd. (135 ha; ejdv. s. 1046 298, grv. 121); Nedergd. (131 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 270, grv. 131); Kalvslundgd.; Villebølgd.; Gudsnapgd. (*1493 Gudznab, 1542 Gutschnapp); Brunsgd.; Møgelhøjgd.

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hjortlund so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ribe Domkirkes landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 3. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den kullede, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib samt våbenhus, vistnok fra midten af 1800t. Den romanske bygn., der har haft apsis, er opført af tuf, granitkvadre og en del tegl på en hulet skråkantsokkel. Ydermurenes opr. udformning ses bedst på korets n.side, hvor der er to lisendelte felter m. rundbuefriser foroven. Rester af en tilsvarende dek. ses på korets og skibets s.side, medens skibets n.side har to felter m. trappefriser, der er muret af munkesten. N.døren er bev. tilmuret, retkantet afsluttet, men under brynet tympanon m. savskifter og knold. En lign., ikke sokkelbrydende dør ses tilmuret på korets s.side, mens skibets s.dør er helt omdannet. Koret har mod n. ét, skibet to genåbnede rundbuevinduer. Indvendig står korbuen m. spinkle, skråkantprofilerede kragsten, og i korets indervægge er der i vid udstrækning benyttet granitkvadre. Lofterne er flade bræddelofter, opdelt i felter ved lister. I sengotisk tid, formentlig i 1500t., blev apsis nedrevet (krumhugne sokkelsten ses endnu) og korgavlen muret op af munkesten m. tre uregelmæssigt afsluttede højblændinger i gavltrekanten. Ved midten af 1800t. blev v.gavlen fornyet af små mursten, og der opsattes (1841) en lille tagrytter over skibets v.ende, ligesom der, sikkert ved sa. tid, foran s.døren blev bygget et våbenhus. Bygn. har (m. undt. af våbenhuset) blytag, flere steder dat. 1892. – Det munkestensmurede alterbord, der i s.enden har en lille, fladbuet niche, dækkes af panelværk fra nyere tid. Altertavlen er en ret enkel, firesøjlet opbygning fra o. 1625 m. korintiske søjler og 1700t.s malerier: Nadveren, Gethsemane og Korsfæstelsen. Et altermaleri af H. Dohm »Kristus helbreder en syg« fra 1903 er ophængt i skibet. Stagerne fra midten af 1500t. viser overgangen fra gotik til renæssance, idet de har tværriflede skafter og gennembrudte lyseskåle og hviler på pæreformede fødder. Romansk granitfont m. glat kumme, der har profileret rand og mindre fod m. hjørneblade, alt hugget i én sten (Mackeprang.D. 166). Glat, ubestemmeligt fad. Fontehimmel m. udsavede bøjler, vist fra 1700t. – Prædikestolen fra 1712 er et hjemmegjort arb. i naiv, forsinket renæssance m. dydefigurer på hjørnerne og hesteskobuede portalfelter. Samtidig himmel. Præsterækketavler fra midten af 1800t. Klokke 1756 af Johann Heinrich Armovitz. En gravramme, noget fragmentarisk, er lagt over Poul Jensen Sten og hustru, † 1655. Han var if. Pont.Atlas den Poul Bartskjær, der 1644 forbandt den sårede Chr. IV på »Trefoldigheden« under slaget ved Femern og som derfor til belønning fik en fri gård i Villebøl.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 134–35.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren og juristen Jesper Simonsen, † 1957.

K. var hovedsognet indtil 1659, da præsten efter præstegd.s ødelæggelse flyttede til Hjortlund.

Efter 1864 forblev den afståede del af so. (m. Hjortvad, Bavngd. og Ravning) i kirkelig henseende ved K., indtil det 1875 indlemmedes i Sdr. Hygum; 1/4 1928 kom de tilbage til K.

Kalvslund herred nævnes ikke i ValdJb. I Ribe Oldemoders kirkeliste fra o. 1325 opføres flg. so. under Kalfslwndhæreth: Kalvslund, Hjortlund, Dover øde kirke, nu i Lintrup so., Farup, Hjerting og Lintrup. Den del af Vilslev so., der ligger s.f. Kongeåen, var blandet. Den slesvigske del hørte under Kalvslund hrd. I årene o. 1600 havde Kalvslund og Frøs hrdr. fælles herredsfoged, og fra omkr. midten af 1600t. var dette på ny tilfældet, og dette varede derefter ved til 1864.

Ved fredsslutningen 1864 blev Kalvslund hrd. delt, idet sognene Hjortlund, Farup, Vilslev og Kalvslund – m. undt. af Hjortvad, Bavngård og Ravning – forblev ved Danmark, mens den øvr. del af hrd. kom til Prøjsen. Ved lov af 16/2 1866 blev det bestemt, at de skulle lægges under Ribe hrd. og a. fra 1/4 1867. Da de prøjsiske amtsretter blev opret. 1867, blev den afståede del af Kalvslund hrd. lagt hertil. Jurisdiktionen var hermed ophørt at bestå.

På Tornum mark nævnes Tingsti, på Dover mark Tingvej, begge i Lintrup so.; på Hjerting mark Tinghøj i Stens, Hjortlund so. Tinghøj og Tingmose. En tid synes tinget at have været i s. 1047 Hjortvad, Kalvslund so., hvor o. 1790 nævnes: »Tinget, i den såkaldede ting og skrub busker«. I Villebøl i sa. so. nævnes også Tinghøj. 1755 blev der i Hygum bygget et tinghus, fælles for Frøs og Kalvslund hrdr., se i øvrigt under Frøs hrd., Haderslev a.

Kalvslund hrd. i Barved syssel lå fra gl. tid under Haderslev a. De dele af hrd., der efterhånden kom under kongeriget, hørte under Riberhus len, fra 1660 Riberhus a., fra 1796 Ribe a., jf. resol. af 19/3 1794.

Fra den ældste tid hørte hrd. til Ribe stift. Frøs og Kalvslund hrdr. samt Mandø udgjorde i den ældre middelalder et provsti for sig, men 1321 blev dette lagt til kantordømmet i Ribe. Efter reformationen var Kalvslund hrd. et selvstændigt herredsprovsti, som o. 1710 blev forenet m. Frøs hrd. Se i øvrigt ovf. under Ribe hrd.

Litt.: ValdJb. II. 77f. Hans Knudsen i AarbRibe. 1917. 389–431. J. Kinch. Ribe Bys Historie. I. 1869. 159f.

Skove: Spredte mindre plantager til gde.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste, hvori der er fundet to flintdolke og en pilespids, ved Hjortvad, en mindre langhøj og 19 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Troldhøj og en anden høj i en højgruppe (7 sløjfede) ø.f. kirken, Møgelhøj, noget forgravet, v.f. Kalvslund, Skrothøj og s. 1048 et par andre høje omkr. Hjortvad, to ø.f. Gudsnapgd.; her har der ligget en gruppe på 20 høje, hvoraf kun 5 er tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 79 høje, hvoraf en stor del lå omkr. Villebøl.

I K. so. fødtes 1881 politikeren og juristen Jesper Simonsen.