Karlebo sogn

(K. kom.) omgives af Grønholt, Asminderød og Humlebæk so., Øresund, Hørsholm og Blovstrød so. samt Lynge-Frederiksborg hrd. (en enklave af Nr. Herlev so., Frederiksborg Slotssogn og Hillerød) og Holbo hrd. (Nødebo so.). Over det for største delen småkuperede terræn hæver der sig et antal stejle, til dels fladtoppede bakker, væsentlig bestående af lagdelt istidsler. De største af disse ca. 20 m opragende bakker er Bjerget, Hestebakke, Møllebakke (50 m) og Smidsbjerg (58 m). Også de mere jævne bakker omkring Niverød indeholder ler. Det jævne, flade terræn s. 127 ved Øresund er hævet stenalderhavbund, dels sandet og dels leret (flere teglværker i Nivå), og herfra har der strakt sig en fjordarm op langs Nivåen helt til Grønholt so. I so. ligger Grønholt Hegn, Starsevang, Kirkelte Hegn samt Donse Overdrev. Ved sidstnævnte ligger småsøerne Storedam, Lilledam og Donsedam, der sa. m. skovene er et yndet udflugtssted. Moderne villabebyggelse findes ved Kokkedal og Nivå stat. samt på højere terræn ved Øresundskysten, men resten af so. er rene landdistrikter. So. gennemskæres af hovedvej 3 ml. Kbh. og Helsingør, landevejen Hørsholm-Fredensborg, Kystvejen langs Øresund samt Kystbanen Kbh.-Helsingør med stat. i Nivå og Kokkedal, sidstnævnte på grænsen til Hørsholm.

Areal i alt 1950: 4171 ha. Befolkning 7/11 1950: 2733 indb. fordelt på 754 husstande (1801: 1511, 1850: 2492, 1901: 2243, 1930: 2332). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1079 levede af landbrug, 732 af håndværk og industri, 100 af handel og omsætning, 130 af transporterhverv, 95 af administration og liberale erhverv og 254 af formue, aldersrente, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Karlebo (*1231 Karlæbothæ; u. 1782) med kirke, præstegd., centralskole (opf. 1942), forsamlingshus, missionshus (opf. 1902), telefoncentr., teglværk og ml. (opf. 1837); Avderød (*1100t. Autheruth; u. 1789) med kommunekontor og andelskølehus; Hesselrød (ca. 1370 Hasleruth; u. 1799) med andelsmejeri; Vejenbrød (1553 Vigenbrøt; u. 1794) med skole; Niverød (o. 1370 Nyweruth; u. 1791) med Nivågårds hospital for kroniske patienter (opret. af Johs. Hage til Nivågd., nu selvejende institution, 34 senge), vandværk (1941), kro og teglværker; Nivå (o. 1370 Nywa; u. 1776) – 1950: 601 indb., fordelt på 173 husstande (efter erhverv 1940: 100 levede af landbrug, 278 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 64 af transporterhverv, 15 af administration og liberale erhverv og 27 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv) – med kirke (sv. f. byen), Nivågårds rekonvalescenthjem (nervesanatorium (se ndf.) og malerisamling (se ndf.), flisefabrik, teglværker, idrætsplads, telegrafeksp., posteksp. og jernbanestat.; Ullerød (1100t. Vlfruth; u. 1775); Brønsholm (1553 Brøndzholm; u. 1776, omsk. 1799) med Brønsholmsdal, der er indrettet som alderdomshjem (40 pl.), og vandværk (1952); Fredtofte (ca. 1370 Freethtofthe; u. 1776); Gunderød (1257 Gunnilderuth; u. 1780erne) med vandværk (1940); Kirkelte (*1285 Kirkijholt; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Karlebo Overdrev med missionshus (opf. 1897), Strandhuse, L. Gunderød, Damsholte (1688 Damholts Huus), Donse (1613 Duntzemølle), Skørbækshuse (1688 Schørbecks Huus), Jellerød (o. 1370 Hyællerwth). – Gårde: Fredtoftegd. (15,5 tdr. hartk., 87 ha, ejdsk. 204, grv. 121), Sølyst (12 tdr. hartk., 79 ha, ejdsk. 970), Niverødgd. (37 tdr. hartk., 166 ha, ejdsk. 560, grv. 291); Nivågd. (35 tdr. hartk., 211 ha, ejdsk. 1550, grv. 443); Lyngebæksgd. (20 tdr. hartk., 109 ha, ejdsk. 475, grv. 172; skænket til generalkonsul Jens Olsens fond; 1952 indrettet børnehjem i hovedbygn.); Donse Avlsgd. (8 tdr. hartk., 75 ha, ejdsk. 225); Jellerødgd. (delvis udstykket), Karlebogd., Prøvelyst (11 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 190), Ullerødgd. – I den smukt beliggende ejendom Damtofte har skibsreder Knud Lauritzen indrettet feriehjem for gamle fra Kbh. samt en spejderlejr.

K. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hørsholm og hører under de sa. kredse som Tikøb, dog under 7. forligskreds (en del af Karlebo s. 128 under 6.), under amtets 2. folketingskreds og 1. udskrivningskreds, 101. og 102. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn.; kun skibets mure bevarede. Bygn. består af skib, senromansk kor og korsfløje i s. og n., gotisk tårn i v. m. trappehus i nordmuren og nyere sakristi på korets nordside. Samtl. tilbygn. er af tegl. De senromanske bygningsdele har trekoblede vinduer i gavlene. I gotisk tid overhvælvedes skibets to østligste fag samt koret og korsfløjene, hvis gavle fik kamtakker med blændinger. I renæssancetiden overhvælvedes skibets to vestligste fag. – I skibet afdækkedes 1894 og 1928 kalkmalerier fra o. 1450, tilh. Isefjordsværkstedet, scener af Kristi levned, der atter overhvidtedes (MagnPet. K. 99). – Altertavle i renæssance, malet 1597, m. indsat maleri, sign. V. Schleisner; gotiske alterstager. Renæssanceprædikestol o. 1600 fra sa. værksted som Asminderød. To klokker, den ene 1583 (Gerhardt van Mervelt). – En kirkelade blev nedrevet 1616. – Jf. Jørg. Gravm. 32.

Den højtliggende Nivå kirke, der har afløst det tidl. lille kapel i Nivå, er opf. 1909–10 (indviet 23/10) efter tegn. af Kay Schrøder og skænket af Johs. Hage, og har kostet ca. 50.000 kr., hvoraf staten har givet 18.500. Opf. med benyttelse af got. motiver af hvidtede mursten og dækket med røde tegl; det indre er gulkalket; på alteret et krucifiks; døbefont af savoniéresten. På kirkegården et ligkapel (se Arch. 22/7 1911).

Nivågård. Ved Nivå påbegyndtes 1753 bygning af en galejhavn. Anlægget, der aldrig blev helt færdigt, stilledes 1767 under tilsyn af Adam v. Lüttichau, der samtidig fik overdraget den såkaldte Nivå havnegård som delvis privat ejendom. 1793 fik han fuld ejendomsret over gården og erhvervede samtidig Nivå teglværk, der var blevet opret. til brug ved bygningen af Hørsholm. Flere af de flg. ejere udvidede gårdens besiddelser. J. J. Løwe lagde et par bøndergårde under den og solgte den 1802. Kaptajn, sen. generalkrigskommissær H. C. Astrup, der havde købt den 1808, genoptog driften af det nu nedlagte teglværk. Hans efterfølger H. D. Brinck-Seidelin erhvervede Lille Nivågård og lagde den ind under N. 1812 overdrog han gården (nu ca. 20 tdr. hartk.) til et kompagniskab bestående af Joh. Fr. v. Bardenfleth og R. A. L. v. Qualen. Bl. de sen. ejere kan nævnes Fr. Burmeister, der købte N. 1831. 1862 kom N. i slægten Hages besiddelse. Først ejedes den af A. Hage († 1872), derefter af sønnen Johs. H. († 1923), der 1880–81 opførte den nuv. hovedbygn. 1903 opførte han i parken en museumsbygning for sin malerisamling (arkt. Johan Schrøder), hvis kerne var en række betydelige malerier fra 1600tallet, mest holl., men også flamske, ty. og fr., samt en række ældre da. værker. 1908 blev samlingen en selvejende offentlig institution, til hvis drift H. henlagde en betydelig sum. Desuden oprettede han Nivågårds hospital for kronisk syge, nu nervesanatorium. Gården ejes af Den Hageske Stiftelse. – På N. fødtes 1820 filantropen Josephine Schneider, 1852 maleren M. Engelsted.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny saml. 1944. I. 100 ff.

Brønsholmsdals klædefabrik blev anl. i slutn. af 1700tallet af Joh. Conr. Scheidtmann, der længe fik understøttelse af staten; 1811 forenedes den med Usserød (se s. 146); men fabr. på Br. sygnede snart hen og lå i mange år så at sige øde, indtil den solgtes 1843; 1865 købtes den af Karlebo, Blovstrød, Birkerød og Hørsholm so., som opførte arbejdsanstalten. (A. R. Gjerlev og H. C. Rosted. Den milit. klædefabrik. 1948). – Donse (ell. Gunderød) Krudtmølle blev anl. 1704 af dronn. Louise efter forslag af overkammersekretær E. U. Dose; 1765 blev en tidligere krudtmester og forpagter Fr. Rose, ejer af den, og den var fra den tid i privat eje, indtil den 1910 købtes af staten og nedlagdes; i sine sidste år producerede den årl. 6–700 ctnr. krudt, og indtil 1884 fik flåden sit krudt fra den. – Her fødtes 1796 oberstløjtnant Chr. Holm.

Skove: Grønholt Hegn (274 ha), heraf en mindre del i Grønholt so., hører under Frederiksborg skovdistrikt. Terrænet er bølgeformet med mange mosedrag, hvoraf nævnes Store Ålemose, Dyndet, Store Staremose og Råbes Mose. Bevoksningsforholdene er meget varierende, bøg, rødgran og eg, sidstn. især i den østl. halvdel. I so.s sydvestl. hjørne ligger de mindre skove, Kirkelte Hegn og Donse Overdrev, adskilt ved Store Donsedam, hvori øerne Langholm og Kaninholm samt »den landfaste holm«. På sidstnævnte mærkes en fredet eg, på Langholm nogle enebærbuske. Østligere ligger Starsevang (72 ha; minder antagelig om en forsv. gd. s. 129 Starshej, der nævnes 1495–1660), mod n. begrænset af Donse å, og Bredelte (3 ha), der gennemskæres af hovedvej 3. De fire sidstn. skove hører til Hørsholm skovdistrikt.

Ved Nivåens munding har vistnok ligget den 1370 omtalte by Os, 1574 Osnifue. Andre forsv. bebyggelser: en gd. Starstorp nævnes 1346; en gd. Lerelte omtales 1682 som øde.

Fredede oldtidsminder: I Kirkelte Hegn 2 smukke langdysser, den ene med 2 dyssekamre, den anden med 2 jættestuer; i Starsevang 3 langdysser, hvoraf den ene med 3 kamre, og en runddysse; i Grønholt Hegn 2 langdysser; ved Avderød en anselig langdysse med 2 kamre; ved Lyngebæksgård en større høj. – Sløjfet: 3 langdysser, 1 runddysse, 4 ubest. stengrave og 7 høje. – I stenalderen gik en fjord ind i mosedraget langs den nuv. Nivå, og ved dennes kyster ligger flere bopladser fra ertebøllekulturen, således en stor, udgravet af Nationalmuseet, ved Nivågård, og mindre ved Nivå mølle og Nivå stat.

I Nivå var der vindmølle 1772–1902; i Donse ruin af ældgammel skvatmølle.

Dele af Karlebo, Blovstrød og Birkerød so. udgjorde 1929–38 Usserød so., der benyttede Hørsholm kirke.

Litt.: K. sogn i C. Christensen. Hørsholms Hist. 1879; Nivaa 1672–1942. 1942.