Linde sogn

(Tvede-L. kom.) omgives af Støvring hrd. (Harridslev so.), Spentrup, Hald og Tvede so. Ved sv.grænsen ligger flere enklaver af Harridslev so., hvori Linde so. selv har enklaver. De kuperede bakkedrag, der når den største højde (73 m) ved Linde, må betragtes som led i en israndslinie (se Hald so.), og i sammenhæng hermed har sikkert de dale, hvori Bjerre bæk og Tvede å løber, i sin tid fungeret som afløb for smeltevandet fra isen. Et par mindre plantager er den eneste form for skov.

Areal i alt 1961: 1040 ha. Befolkning 26/9 1960: 386 indb. fordelt på 108 husstande (1801: 228, 1850: 278, 1901: 383, 1930: 451, 1955: 418).

I so. byerne: Linde (1344 Linde; u. før 1805) m. kirke, skole, so.bibl. (i skolen; opret. 1923; 1280 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), genforeningssten (rejst 1920), sportspl., andelsmejeri (Lindevang, opret. 1896, udv. 1914) og telf.central; en del af Mejlby (u. 1788) (resten i Harridslev so., Støvring hrd.). – Saml. af gde og hse: Linde Gde (1355 Lindegarth); Linde Mark; Linde vestlige Udflyttere. – Lindegd. Vandml. (1549 Lindegaards Mølle).

L. so., der sa. m. Tvede so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de s. 766 sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 399. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1837 mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er s.døren bev. (men flyttet til en ny indgangsdør fra v.), og i korets ø.mur ses et tilmuret rundbuevindue m. monolitoverligger, hvis bueslag ledsages af en rille. Under prædikestolen står fragmenter af granitsøjler, sikkert fra n.portalen, og i tårnet er indsat forsk. fragmenter. Indvendig har skibet fladt loft, mens koret i sengotisk tid, o. 1500, fik krydshvælv. Korbuen er udv., vistnok 1591–92 (if. kalkmalet indskr.). Dens kragsten er lagt som sokler. Tårnet, hvis underrum har haft høj spidsbueåbning mod v., benyttes nu som våbenhus. Dets 1880 stærkt ommurede gavle er stærkt opskalkede. Våbenhuset fra 1837 har portal i landlig senempire. Bygn. er istandsat 1955–56 (arkt. Edv. Thomsen). – I korets hvælv er der kalkmalede ornamenter og fugle fra o. 1500, bl.a. en pelikan, og på triumfvæggen fragmenter af en dommedagsfremstilling m. apokalyptiske ryttere. – Altertavle i renæssance fra beg. af 1600t. m. opr. korsfæstelsesmaleri. Kalk m. fod fra 1632 givet af Hr. Jens Pedersøn Lycke, renoveret m. nyt bæger 1746 af M. Wintermøl og Mad. Bloch. Balusterformede renæssancestager. Groft hugget romansk granitfont m. løver og hjorte (Mackeprang.D. 282). Glat messingfad fra 1600t. Prædikestol i renæssance m. staffering fra 1700t., evangelistportrætter, vist af Mog. Chr. Thrane. – En romansk gravsten af granit m. processionskors er indsat i våbenhusets v.mur.

Lindegård tilhørte 1344 og 1347 Niels Eriksen (Saltensee), 1355 Erik Nielsen (Saltensee), som pantsatte den til Jens Svendsen, hvis søn Svend Skobe m.fl. 1401 overdrog den til dronn. Margrethe, der 1407 gav L. og Tjæreby til Århus domkirke. Efter reformationen tilhørte den m. ml. hr. Jørgen Lykke til Overgd., som 1549 mageskiftede den til kongen, der 1558 mageskiftede den til Mariagerkloster (1584 var den delt i 2 gde), hvorfra den 1614 m. et øde møllested blev mageskiftet til Mogens Kaas (Sparre-K.), under hvis gd. Støvringgd. den (14 1/2 tdr. hartk.) lå 1662. Fra major Moltkes arvinger erhvervede kronen den og udlagde den som ryttergods. 1762 mageskiftede kronen den ene halvgd. til grev Christian Friis til Frijsenborg; 1765 solgtes den anden (6 1/2 tdr. hartk.) til brugeren Lars Christensen for 681 rdl.

Litt.: Paul Gleerup. Hovedgden L., AarbRanders. 1935. 5–48.

En hellig kilde, Skt. Lawes kjeld, findes neden for bakkerne v.f. Linde Møllebæk (Schmidt. DH. 142).

Skove: Kun enkelte, spredte småplantager.

Fredede oldtidsminder: 3 store høje, hvoraf de to hører til gruppen Trehøje (én sløjfet) på en bakke n.f. Mejlby; lidt vestligere ligger den noget forgravede Halmhøj. – Sløjfet: En høj. – Ved Torsmark er der fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder.