Madum sogn

(M. kom.) omgives af Hind hrd. (Torsted, Tim og Vedersø so.) samt Staby og Ulfborg so. Ved skellet til Hind hrd. løber Madum å, mens Madum bæk danner grænsen til Staby so. Hedesletteoverfladen, der dækker hele so., er mod ø. noget omformet af vinderosion til lave klitter (indsande), der for en stor del er beplantede (Madum Kommuneplantage). Den bedre landbrugsjord er knyttet til so.s vestl., noget lavere dele, hvor betydelige engstrækninger tidl. ledsagede åerne, indtil afvanding muliggjorde dyrkning. Gennem so. går jernbanen Ringkøbing-Vemb-Holstebro og hovedvej A 16.

Areal i alt 1962: 1634 ha. Befolkning 26/9 1960: 303 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 248, 1850: 335, 1901: 401, 1330: 332, 1955: 287). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 241 levede af landbr. m.v., 12 af håndv. og industri, 6 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Madum (1292 Matæ mark, 1330–48 Matum; so. u. 1799–1800) m. kirke, friskole (opret. 1960 i den gl. kom.skole) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Madum Gde (1610 Madumgaard); Østerby; Madumflod (1664 Maadum flod); Kærgd. (1610 Kiergaard); Bundgd. (1610 Bundegaard). – Gårde: Vibholm s. 413 (1610 Wibhollmb); Bjerg (1610 Paa Biergh); Bro (1664 Brou); Bjerrum; Gadegd. (1610 Paa Gad, 1642 Gaadgaard); Søndergd. (1610 Sønndergaard); Povlsgd.; Kirkegd. (1610 Kierckegaard); Sørsig.

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tim so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Husby so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 26. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den lille kirke, indv. til Skt. Laurentius, består af kor og skib fra romansk tid samt tårn mod v. og våbenhus mod n. Kor og skib er af granit på sokkel m. skråkant. Medens der til koret og skibets østligste del er anvendt tilhugne kvadre, er resten af skibet overvejende af rå granit. De romanske vinduer er tildels rekonstruerede efter sidste rest. S.døren er bev., men tilmuret, n.døren noget ændret. Den høje, brede korbue har skråkantet sokkel og profilerede kragsten. Kor og skib har bjælkeloft. Tårn og våbenhus er senmiddelald. tilføjelser. Tårnet, af kamp og munkesten, har blændingsgavl mod n.; s.siden er skalmuret. Det hvælvede tårnrum, der 1897 – 1948 tjente som forhal (en v.dør er nu tilmuret), har spidsbuet åbning mod skibet. Våbenhuset, af munkesten, er omb. og forhøjet. Kirken er partielt hvidkalket, tagene tækket m. bly. En hovedrest. fandt sted 1948–49 (arkt. E. Draiby). I kirken fandtes da svage rester af kalkmalerier, vistnok delvis fra 1300t. (atter overkalkede). – På granitalterbordet står nu et forgyldt egetræskrucifiks fra 1949 (maleren Jais Nielsen). Som korudsmykning tjener desuden en glasmosaik i ø.vinduet (Jesus og børnene) af sa. kunstner. Alterstager fra 1695. Den tidl. altertavle, et maleri (den korsfæstede), samt et alterbordspanel fra o. 1600 m. malerier fra 1700t. opbevares nu i Ringkøbing Museum. I skibets sø.hjørne findes rester af et middelald. sidealterbord, og fra en sengotisk altertavle stammer to udskårne figurer (Kristus, der fremviser sine sår, samt en helgen, vistnok Skt. Laurentius). Romansk granitdøbefont m. en forsænket rundstav omkr. den ellers glatte kumme, foden ny el. ophugget. Dåbsfad af sydty. type fra slutn. af 1500t. Prædikestol, m. lydhimmel, i landlig, fantasifuld barokstil fra o. 1675 m. hule, gennembrudte søjler på hjørnerne (rest. 1913). Stolestaderne er nye. Jernbunden pengeblok. I tårnet et harmonium. Klokken, uden indskr., er fra 1400t. Under koret findes et nu tomt gravkammer. Et ligkapel er opført på kgd., der hegnes af gl. stendige, hvori en muret dobbeltportal mod s.

Madumgård og Madum ml. tilhørte 1292 en vis Aage Sab, som havde pantsat dem til Erik Menved.

Herredstinget holdtes fra 1638 ved Madum kirke, indtil det 1778 flyttedes til Ringkøbing.

Ø.f. landevejen, på Helbjerg, findes en hellig kilde (Schmidt.DH. 153).

Skove: Madum Kommuneplantage, 236 ha, hvoraf tilplantet 205 ha (bjergfyr 170 ha). Tilplantningen stammer fra årene 1883–1904 og omfatter de tidl. sandflugtsarealer Madum Sande, Langbjerg Sande og Madumflods Sande, der opstod i 1700t., og som medførte flere gdes ødelæggelse. For at standse sandflugten begyndte man 1780 plantningen af klittag. I tidl. tid har so. i øvrigt haft en del skov. Allr. 1574 tales om sandflugt og oversvømmelser. Under sandlaget er fremdraget udmærket tørvejord – Madum tørv.

I so. nævnes tidl. gdene Tammesgård (1610 Tammesgaard), Lundgård (1661 Lundgaard) og Nørby (1610 Nørbye).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so.; men ved Kærgård er der påvist en boplads fra keltisk jernalder.

Madum var anneks til Tim, indtil det ved reskr. af 14/3 1823 blev anneks til Staby; ved reskr. af 8/5 1860 blev det 1884 atter anneks til Tim.