Magleby sogn

(M. kom.) omgives af Tjæreby, Basnæs nor, Smålandshavet, Agersø sund, Skælskør Yder- og Inderfjord, Skælskør kbst. og Eggeslevmagle so. Det lavtliggende land har gennemgående jævne terrænformer, hvor op over dog rager enkelte bakkepartier som Brakhøj (22 m). Gennem so., fra nv. til sø., strækker sig en tydelig lavning, afbrudt ved enkelte højere tærskler. Heri ligger Nysø og Gammelsø, der ved en dæmning er adskilt fra Inderfjord, men som henligger næsten i naturtilstand som rørsump med mange vandhuller, og hvori der rører sig et rigt fugleliv. Næsten sa. karakter har Magleby Lung. Længst mod sø. strækker Flasken sine rørsumpbevoksede forgreninger mellem Tornæs, Øksenæs og Sevedø. Ved anlæg af dæmninger og ved naturligt opkastede strandvolde er Flasken blevet afspærret fra s. 895 havet og efterhånden groet til, så at der kun er lidt åbent vand tilbage. Landet sv.f. den her omtalte lavning er Stigsnæs (*1348 Styghsness, 1380 Styghesnæs), der mod nv. ender i Tudsehage og i sø. i Ferneklint. En række lavninger som Hulleeng, Fladkær, Maden, Sylten og Fedkrog deler næsten Stigsnæs i to dele. Helt i s. fortsætter kystlinien sig over på Sevedø, hvis kerne er en gammel moræneklædt ø, men bølger og strøm har slidt stærkt på den og ført det nedbrudte materiale til begge sider, hvor det atter har aflejret sig i form af strandvolde og derved opbygget fedet. En tilsvarende dannelse mod v. er Draget, der via L. Sevedø skaber landforbindelse med Sjælland ved Ferneklint. Jordbunden i morænen er væsentlig af leret beskaffenhed. Den eneste skov er Stigsnæs skov, hvorfra der kan rekvireres forbindelse til Agersø.

Areal i alt 1950: 2499 ha. Befolkning 7/11 1950: 718 indb. fordelt på 212 husstande. (1801: 738, 1850: 1015, 1901: 906, 1930: 853). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 571 levede af landbrug m.v., 103 af håndværk og industri, 12 af handel og omsætning, 5 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Magleby (o. 1370 Maglæby; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1954, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), sognebibl. (opret. 1906, 1573 bd.) og forsamlingshus (opf. 1885). – Saml. af gde og hse: Magleby Ravnemark (u. 1791); Øksenæs (* o. 1425 Oxænes; u. 1794); Sevedø (*1320 Sewet, o. 1370 Sewethe; u. 1794); Østerhoved (1668 Øster hofuit; u. 1802); Holten (1688 Holte; u. 1794); Nyvang (u. 1794) m. harvefabrik; Søhuse; Fornetofte (u. 1794); Gadehuse; Gedehave (u. 1790); Askegd. (u. 1793); Noret m. frugtplantage; Mindeshoved (u. 1793) m. avlscenter; Kokkehuse; Bankehuse. – Gårde: Hovedgd. Borreby (*1345 Burghby, 1392 Boreby; 117 tdr. hartk., 573 ha; ejdsk. 1374, grv. 956); Østerhovedgd. med Sevedø, begge tidl. under Borreby (36 tdr. hartk., 280 ha; ejdsk. 520, grv. 358); Annebjerggd. (12 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 230, grv. 138); Maglebygd. (12,6 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 190, grv. 109). Ved Stigsnæs skov badehotel (Stigsnæs Strand), feriekoloni og anløbsbro (for både til Agersø), frugtplantage, andelskølehus (opf. 1951). Herredsfogedgd.

M. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under de sa. kr. som Hårslev so., dog under Slagelse lægekr. og under amtets 2. forligskr. (Skælskør). So. udgør 2. udskrivningskr., 311. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken er bygget o. 1250 i overgangsstil af munkesten og lidt kridt. De opr. afsnit, kor og skib, har været usædvanlig lave, koret har haft sokkel af kridt, skibet af tegl. Det meget lange kor er mul. forlænget allr. i romansk tid; i dets s.mur et tilmuret, lavtsiddende vindue, svagt spidsbuet og smiget. Den rundbuede n.dør er tilmuret, s.dørens plads dækket af en nyere støttepille. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) vist o. 1300 forhøjedes kor og skib m. ca. 10 skifter, og skibet fik nye, højtsiddende vinduer, slanke og fladbuede, hvoraf to spores i s., et står tilmuret på n.siden, 2) kort efter fik skibet en v.forlængelse af munkesten og kridt m. døre i s. og n. (sen. omdannede), over s.døren ses fra våbenhusloftet et tilmuret vindue, hvis lysning synes at have haft trekløverbue, 3) i sidste halvdel af 1300t. fik det forlængede skib tre fag krydshvælv, 4–5) derefter forlængedes koret mod ø. og fik et sakristi mod n., begge m. krydshvælv og kamtakkede blændingsgavle, 6–8) i v. rejstes et tårn m. trappehus på n.siden, og i n. og s. byggedes våbenhuse. Det ndr. omdannedes 1751 til gravkapel af kmhr. Berregaard, atter omdannet i 1860erne, det sdr. er stærkt ommuret i nyere tid. Alle tilbygn. er af tegl. 1863 byggedes et materialhus n.f. skibet. Kirken blev rest. 1951–53 (arkt. Marinus Andersen). – Kalkmalerier fra senest o. 1400 (scener af Kristi s. 896 lidelseshist.) afdækkedes 1906 i korets to vestligste hvælv, men overhvidtedes atter. – Altertavlen er midtskabet af en sengotisk, trefløjet tavle fra o. 1500, m. korsfæstelsesrelief og helgenfigurer, i † fløjene har været apostle, hvoraf to står ved siden af tavlen. † Figur af Skt. Laurentius stod 1742 bag alteret. Ti nødhjælperfigurer fra en predella er nu i Nationalmus. Smst. er en forgyldt kobberkalk m. årst. 1540, Friisvåben og lat. indskr., to heksametre: »Hunc calicem fieri Iohan Friis jusserat auro, mox ne sis cupidis preda inquit cupreus esto« (»denne kalk havde J. F. befalet at gøre af guld, men snart sagde han: for at du ikke skal blive et bytte for havesyge, så vær af kobber«). Alterstager af sengotisk form. Gotlandsk kalkstensfont af keglestubtype (Mackeprang. D. 412); sydty. dåbsfad o. 1550. Gotisk korbuekrucifiks m. sidefigurer o. 1350–1400. Prædikestol o. 1630 m. evangelistrelieffer, snoede hjørnesøjler og himmel fra 1700, omdannet o. 1800. Degnestolens gavle er fra o. 1525. Klokker 1748 (Diederich Strahlborn, Lübeck) og 1838 (H. C. og I. Gamst). – Epitaf (sort kalksten) over provst og sgpr. Henrik Hirenklow, † 1723, gravsten over sa. i korgulvet. Gravsten over Jacob Brant, foged på Borreby, † 1623, under orgelet, og over Peter Rosenmeyer, administrator ved Borreby, † 1721, i våbenhusets n.væg. Sarkofag af no. marmor over Beata Henrikke baronesse af Söhlenthal, g.m. Heinrich XXIII, yngre linie af Reuss, greve af Plauen, hofmesterinde hos prinsesse Lovise og sen. dekanesse ved Vallø, † 1757, er nu omdannet til kamin på Borreby. Af en sarkofag over hendes dattersøn Henrik Berregaard, † 1757, ligger låget under fonten i Borreby kapel. Kisterne fra de to sarkofager, der stod i n.kapellet, blev 1909 nedsat på kgd. På kgd. gravsted for fam. Castenschiold, Borreby (her bl.a. begr. officeren Joachim C., † 1817, officeren Henrik C., † 1856, og officeren Carl C., † 1919). – Kgd. hegnes mod n. og v. af middelald. munkestensmure. I den gl. kgd.s nø.hjørne ligger resterne af en kirkelade, af rigsadmiral Claus Daa 1624 indrettet til hospital for 15 almisselemmer, ombygget 1758, sen. omdannet til fattighus, der nu er nedlagt (Sorø Amtstid. 19/7 1946).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 937–49.

Om herregden Borrebys oprindelse findes to sagn, der begge knytter sig til navnet Stigsnæs. If. det ene skal en sørøver ved navn Stig have opf. den gl. borg »Borre«, der lå lidt s. for det nuv. B. If. det andet skal den være opf. af marsk Stig Andersen o. 1280. Borreby skal være navnet på den by, der opstod omkr. borgen. Det ældste skriftlige vidnesbyrd om B. er fra 1345, da »Burghby« ejedes (el. beboedes) af adelsmanden Niels Jensen, som til Henning Moltkes enke Kirstine pantsatte sin gd. i Valsølille, kaldet Østergd. I slutn. af 1300t. tilhørte B. Lave Nielsen Urne, der 1392 gav sin svigersøn Zabel Kerkendorp skøde på B. og Borrebyfang. Dennes brødre Fikke og Radike Kerkendorp solgte 1410 alt hr. Zabels gods til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat († 1416). B. var herefter indtil reformationen et len under Roskildebispen. Af lensmændene el. fogderne kendes Anders Jensen (Passow) († tidligst 1486), der nævnes til B. 1432–47 og sen. blev landsdommer i Sjælland og rigsråd. Efter ham Morten Tinhuus (Skinkel) († 1480), der nævnes til B. 1456 og 1469. Allr. fra 1468 nævnes dog Jens Poulsen Grib (Jernskæg), også kaldet Grib Poulsen, der skrives af B. endnu 1503. Sen. fulgte Roskildebispen Lave Urnes broder Johan Urne til Rygd. († 1537), der senest 1528 har fået overdraget B. Han måtte under Grevens Fejde opgive slottet til grev Christoffer. Fra 1537 var B. et len under kronen. Da fik Mikkel Brockenhuus til Brangstrup († 1555) brev på B., men efterfulgtes allr. 1538 af Iver Krabbe til Østergd. († 1561), der endnu 1547 fik sit lensbrev fornyet. Kort efter (o. 1550, senest 1553) overlod Chr. III B. til sin kansler Johan Friis til Hesselager, Hagestedgd. m.m. († 1570), der 1556 opf. hovedbygn. (se ndf.), nedlagde landsbyen Borreby og lagde dens jorder under hovedgden. Da Johan Friis var ugift, tilfaldt B. ved hans død brodersønnen Christian Friis († 1616), sen. kansler. Da dennes enke Mette Hardenberg døde 1617, og ægteskabet var barnløst, gik B. over til Christian Friis’ søster Dorte († 1618), enke efter Oluf Daa til Ravnstrup, Holmegd. og Fraugdegd. († 1600). Fra hende gik den over til sønnen, sen. rigsadmiral Claus Daa († 1641), og derpå til dennes søn Jørgen Daa under formynderskab af halvbroderen Oluf Daa († 1671). Efter at Jørgen Daa 1652 var druknet i Lille Bælt, deltes B., der 1638 var på ca. 137 tdr. hartk., ml. hans broder, den bl.a. fra H. C. Andersens fortælling kendte Valdemar Daa († 1691 i største armod) og ovenn. Oluf Daa. En fjerde broder Christian Daa († 1673), der tidl. ofte synes forvekslet med Oluf, nævnes som medejer. Valdemar og Oluf havde delt både jorden og bygningerne ml. sig, således at Valdemar fik den af Johan Friis opf. hovedbygn., Oluf den af Christian Friis opf. borggd. samt ladebygningerne. 1666 afstod han sin del til Valdemar, der imidlertid p.gr.af et uheldigt forsøg som skibsbygger og en stærk hang til alkymi hurtigt forødte både B. og sine andre gde (Bonderup og Hessel) og efter talr. indførsler s. 897 i B. endelig måtte gå fra gden, der 1681–82 overgik til etatsråd Ove Ramel til Basnæs († 1685), der begyndte et omfattende arbejde på at bringe bygn. og gods (1688: ca. 105 tdr. hartk. hovedgdstakst) på fode på ny. Dette arbejde fortsattes af enken Mette Rosenkrantz, der beholdt B. til sin død 1730, hvorefter den af dødsboet ved auktion blev tilslået hendes ugifte datter Else Ramel for 33.100 rdl. Ved hendes død 1732 solgtes B. for 33.000 rdl. til etatsråd, sen. konferensråd Christian Berregaard til Kjølbygd. († 1750), fra 1734 amtmand over Antvorskov og Korsør amter. Fra ham gik den over til sønnen, sen. gehejmeråd Villum Berregaard († 1769), faderens efterfølger som amtmand. En tid sad enken i uskiftet bo, hvorefter sønnen Frederik Berregaard († 1805) vist har ejet den. 1776 solgtes den for 74.000 rdl. til justitsråd Hans Georg Faith († 1795), der 1783 afhændede den for 100.000 rdl. til generalløjtn. Joachim Melchior Holten Castenschiold († 1817), kendt fra affæren ved Køge 1807. Efter ham fulgte på B. (1807: ca. 111 tdr. hartk. hovedgdstakst, 46 tdr. kirke- og tiendehartk., ca. 528 tdr. hartk. bøndergods) sønnen, major, sen. general Henrik Gisbert Castenschiold († 1856), der allr. 1832 afstod den til sin ældste søn cand. jur. Adolf Frederik Holten Castenschiold († 1865), der efterfulgtes af sønnen Carl Vilhelm Behagen Castenschiold († 1919), kendt fra forsvaret af skanse 2 på Dybbøl 1864. Efter ham ejedes B. af sønnen, hofjægerm., cand. polit. Adolf Frederik Holten Castenschiold, der 1945 overdrog gden til sin søn, hofjægerm. Carl Christian Henrik Castenschiold, medens den anden søn, Erik C., overtog Østerhovedgd.

Litt.: Tove Clemmensen i DSlHerreg. I. 1944, 672–79. Sa. Borreby. 1942. Seyer Mahling Beyer. En antiqvarisk og statistisk Topographie over Egitzlefmagle Sogn og V. Flakkeberg Herreds Pastorater med toe gamle store Herregaarde Borrebye og Basnæs. 1820. Henry Petersen. Om B. og dets Ejere, i DSaml. 2. R. V. 68–75. Ill. Tid. 30/7 1899. Aug. Fjelstrup. B. og dets Ejere. Af et sjæll. Herresædes Arkiv. 1909. Sa. Guldmagere i Danmark. 1906, 46 ff. M. A. Ebbesen. Fæstevæsenet under Borreby og Basnæs. AarbSorø. 1950. 76–99. Berl. Tid. 23/5 1954.

B. er en af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge. Hovedbygn. er opf. af rigskansler Johan Friis 1556. Om hele anlægget, der er rektangulært og omfatter hovedbygn., borggård, ladegård samt en del af haven, løber en vandgrav, som mod n. omslutter den lille s. 898 holm, hvorpå hovedbygningen ligger. Holmens sumpede grund er sikret med kampesten, og bygningens svære mure hviler på nedrammede egepæle. Hovedbygn. er opf. som en rektangulær fløj m. gavle ø.-v.; to fremspringende hjørnetårne og et midttårn ved den nordl. og et ved den sydl. langside. Tårnenes etageinddeling følger hovedhusets, og rumfordelingen har været bestemmende for tårnenes placering. Bygningen, som foruden kælder har to stokv. og et på en buefrise hvilende halvstokv., hvor kragstenene i lighed med trinene i trappetårnet består af tilhugne ligsten fra det ved reformationen nedrevne karmelitterkloster i Skælskør, er opf. af røde munkesten i krydsforbandt på en sokkel af granitkvadre. Alle tårne har ligesom hovedhuset stejle tage dækket af tegl. Gavlafslutningerne følger taghældningen, men har tidl. enten været takkede el. svungne prydet med sandstensornamenter, rester deraf er i nyere tid fundet i voldgraven. Bygningen bærer som helhed præg af 1500t.s overgangstid, de nye ideers brydning med middelalderens traditioner. Vinduerne er, som renæssancen krævede det, store og foroven afsluttede med kurvehanksbuer af formsten, dog er de ikke anbragt symmetrisk, som den nye stil forlangte det. Gården bærer tydelig præg af at være bygget til forsvar, en for tidspunktet naturlig foranstaltning. Det udkragede stokværk har lige til 1880’erne haft vægtergang langs n.og s.muren. Øverste buefrise er hele bygningen rundt forsynet med skoldehuller og skydeskår. Opr. havde hovedbygningen kun een indgang anbragt i trappetårnets ø.side. Denne var forsynet med faldgitter og kunne indvendig fra stænges med en svær egetræsbom, som først blev fjernet i 1880’erne. Trappetårnets vinduer har været brugt som skydeskår, det samme gælder kældervinduerne, der opr. var små. I tårnet er indsat en indskriftstavle med Friisernes våben og indskr., »Qui tenet a priscis maioribus, Heslager idem, Et Boreby DNS construxerat, ista[!] Johan Friis, anno MDLVI«. I det ydre er bygningen velbev., hvorimod det indre er meget forandret; dog er så meget bev., at man kan få indtryk af de enkelte rum, Johan Friis indrettede. I det værelse, der ligger i 1. etages vestre ende, er syv svære loftsbjælker med tilhørende konsoller fra Chr. III tid. De er de eneste bjælker her i landet fra den tid, der har bevaret deres opr. udseende. Bygningen gennemgik 1883 en rest. under professor Mejboms ledelse, og atter 1923–24 under arkt. Mogens Clemmensen. Ved sidste rest. menes det at være fastslået, at den opr. plan har haft korridorsystem, som gav adgang til samtlige værelser fra trappen, noget nyt, renæssancen bragte til Danmark. B. havde fem »hemmeligheder« (datidens form for W.C.) hvis murede skakter alle er bevarede. Af øvrige bygninger fra Johan Friis’tid kan nævnes »Tinghuset« i ladegården, en kvadratisk murstensbygning med kamtakkede gavle. I Christian Friis’ tid opførtes den østre og vestre fløj, som bærer årst. 1605 og 1606. Over porten på façaden vendende mod ladegården er indsat en sandstenstavle med hans og hans hustru Mette Hardenbergs våben og årst. 1606. Den østre og vestre fløj har været forb undet med en fløj mod s., som har været forsynet med et højt tårn. Bygn. blev nedrevet 1680. Endvidere opførte Christian Friis portbygningen ved den nordl. voldgrav. En sen. ejer Villum Berregård moderniserede 1754 kapellet, der var indrettet i den vestre fløj. Det står nu som dengang med væggene beklædt med rokokopaneler og indfældede malerier med bibelske motiver. Alterbordet er typisk rokoko. I smedejernsgitteret omkr. alterskranken er indsat Villum Berregaards og hans hustrus monogrammer.

S.f. den nuv. gård ligger voldstedet efter det gl. Borreby, bestående af en borgbanke, der ved en tør grav er skilt fra det ø.f. liggende langstrakte bakkedrag, kaldet »Borren«, der hæver sig ret højt over et større engdrag, opr. den vig af Skælskør fjord, som Johan Friis lod inddæmme, og hvis vand tidl. har beskyttet borgen på de tre sider. En tværgrav afskærer på den nordøstl. side en lille trekantet højning fra selve voldstedbanken. – Borgbanken har stejle skrænter i s. og v.; mindre stejl mod n. og kun en ganske lav skrænt ned mod graven i ø. Rundt langs topfladens yderrand løber en lav vold, af brudt i den sydvestl. side af en i sin tid opkastet udsigtshøj. Ved justitsråd Faiths udgravninger 1774 skal der på borgbanken være fundet fundam. af en ø.- og en v.fløj, der var forbundet ved en s.- og en n.mur til et kvadratisk anlæg med 4 fremspringende firkantede hjørnetårne. Ladegården synes at have ligget ø.f. spærregraven. Denne plads begrænses af et mindre mosehul, der måske kan være en rest af en ydergrav, der fra n. har skåret sig ind ved borgens nordvestl. side, og borgen har således kun ved den sydøstl. side haft forb. m. det tilstødende terræn. I tværgraven ligger en sten, hvorpå er indhugget: Damon et Pythias – Immortales Virtute – I:M:H:C: PH A° MDCCIVC. – På borgbanken en mindesten rejst 1865 af godsets bønder for A. F. H. Castenschiold. Voldstedet er inddraget i parkanlægget og bevokset med store træer.

Ud for kysten af Stigsnæs findes et stort ålegårdsfiskeri, inddelt i stader med navne fra gl. tid som Ricard stadet, Oluf Finds stade, Fedstadet, Brostadet, Hovstadet, Gravgåsestadet, Svenskestadet m.fl. De fleste stader tilhører Borreby gods, som i sin tid bortfæstede dem sa.m. bøndergårdene, men efterhånden som disse er frasolgte, udlejes de til omegnens beboere.

*1388 nævnes en Stubbegaardt i so.; 1465 nævnes Nabergard.

I det nordl. hjørne af skoven på Stigsnæs findes rester af en skanse, formodentlig fra 1658, kaldet Batteriet, og mod s. ved Smålandsbugten en hel skanserække.

Skove: Sognets eneste skov er Borreby skov (Ørnehoved el. Stigsnæs skov, 67 ha). Terrænet er fladt. Jordbunden består af sandbl. ler. Bøg er hovedtræarten. Skovens udsatte beliggenhed på Stigsnæs påvirker træernes vækst noget, skønt næppe så meget som man umiddelbart skulle tro. Langs Store Bælt er et bælte af østrigsk fyr. I skovens nordvestre hjørne ved Ørnehoved tæt ved »Batteriet« (se ovf.) står en mindesten, rejst af Vestsjællands Kystartilleriforening 6/6 1937 til minde om krigen med England 1807–14. Stenen har følgende indskr.: »1808–14 K.A.F. Batteriet« på Stigsnæs blev anl. i foråret 1808 og var monteret med 4 stk. 24 pundige kanoner. Det kom aldrig i kamp. Da krigen var afsluttet, blev det desarmeret. Volde og grave, der i lange tider var dækket af et uigennemtrængeligt tæppe af tjørn, slåen m.v. er nu afdækket, og der er atter opstillet kanoner på lavetter af egetræ, skænket af hofjægerm. A. F. H. Castenschiold, mens Magleby sogneråd har bekostet monteringen.

Litt.: Batterierne paa Stigsnæs, Agersø og Omø. En historisk Undersøgelse ved Lærer M. A. Ebbesen. 1936.

Fredede oldtidsminder: I Stigsnæs skov en runddysse, ved Holten 2 langdysser, ved Norgårdene en langdysse og en jættestue og ved Borreby en noget forstyrret jættestue, der indeholdt ca. 70 skeletter, samt en del oldsager fra jættestuetid og navnlig fra dolktid (flintdolke, bennåle m.m.); skeletterne er ret kortskallede, hvilket har givet anledning til opstilling af en »borrebyrace«. Dernæst 9 høje, hvoraf Brakhøj ved Magleby er anselig og velbev. og Tudehøj ved Østerhoved også er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 4 ubestemmelige dysser eller andre stengrave, 31 høje. – I søen Magleby Lung er ved tørveskæring fundet en del stenalders oldsager, lerkar, en fiskeruse og træpile med kølleformet forende. I mosen Magleby Nørrekær er fundet 2 hængekar, bæltesmykke, 3 vredne halsringe, 4 andre halsringe, 4 celter, mejsler, segle m.m. fra yngre bronzealder. – På Lille Sevedø fandtes 1837 resterne af en tinkande med 1177 hanseatiske mønter, nedlagt o. 1400.

So. har et rigt fugleliv; ved Borreby er der en koloni af grågæs, og flere sjældne fuglearter holder til i de mange vige og sumpe.

På Borreby fødtes 1658 officeren Gregers Daa, 1837 officeren Carl Castenschiold og 1865 officeren Holten Castenschiold, i Magleby so. i øvrigt 1820 mimikeren N. H. Volkersen.

Litt.: AarbSorø. 1950. 76–99.