Næsbyhoved Broby sogn

(Allese-N. B. kom.) omgives af Odense kbst., Pårup og Trøstrup Korup so., Skovby hrd. (Vigerslev og Søndersø so.) samt Lunde hrd. (Allese og Lumby so.). Det jævnt bølgede landskab i det langstrakte so. stiger mod nv. til 35,4 m (Vindebjerg), og det begrænses både mod sv. og nø. af markerede dalsystemer, udformet som tunneldale under istiden. Men mens den sydl., der gennemstrømmes af Stavidså, har parallelle sider, har stejlsiderne i den nordl. et bugtet forløb, hvorved der i dens bund fremkommer en række bassiner (Viemose og den udtørrede Broby sø). Dalen afvandes ad forsk. vej til Stavidså. Jordbunden består overvejende af moræneler undt. s.f. Skovs Højrup, hvor et sandet område strækker sig ind i so. fra sv. Skov findes kun længst mod n. ved Vindebjerg. Gennem so. går den af bebyggelse indkransede landevej Odense-Bogense og helt i sø. jernbanen Odense-Bogense (Næsby trinbræt og Søhus stat.). Denne del af so. er delvis bymæssigt bebygget el. har store gartneri- og plantagearealer.

Areal i alt 1950: 1440 ha. Befolkning 7/11 1950: 2565 indb. fordelt på 716 husstande. (1801: 473, 1850: 693, 1901: 773, 1930: 1812).

I sognet byerne: Næsbyhoved Broby (*o. 1280 Norræbroby, 1446 Broby; u. 1788) m. kirke, skole (opf. 1915) m. forskole og bibl. (opret. 1942, 800 bd.), forsamlingshus (opf. 1900), alderdomshjem, stadion (fælles med Allese; anl. 1956 i en af tyskerne dannet grusgrav), kro og ml.; Kirkendrup (*1272 Kirketorp; u. 1785); Næsby (*1351 Næszby; u. 1777) stationsby (forstad til Odense) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1723 indb. fordelt på 490 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 62 levede af landbrug m.v., 1140 af håndværk og industri, 232 af handel og omsætning, 113 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv og 107 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 25 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor (siden 1938 i villa), stadion, Næsbylund kro, vandværk, maskinfabrikken »Sio« (80 arb., vulkaniseringsmaskiner til eksport), trinbræt og godsstat., posthus; Skovs Højrup (1475 Hoyerop, 1664 Schous Høyerup; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Søhus m. jernbanestat. – Gårde: Vestergd. (12,7 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 166, grv. 110); Mosegd. (12,3 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 174, s. 198 grv. 129); Næsby Møllegd., købt af kom. 1955; Højrup Skovgd. (13,3 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 166, grv. 106); Vimmelsbæk (14,6 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 168, grv. 113); Rønhavegd.; Majorgården.

N. B. so., der sa.m. Allese so. (Lunde hrd.) udgør een sognekom. og eet pastorat under Lunde, Skam og Skovby hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 163. lægd og har sessionssted i Odense. So. hører sa.m. Odense kbst. m.m. under 61. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 27. politikreds.

Kirken, der har en lign. arkitekturhistorisk udvikling som Pårup kirke, var i sit opr. anlæg en tidliggotisk teglstensbygn., bestående af skib og smallere kor. Heraf er skibet nogenlunde urørt, om end korbuen i sengotisk tid er udvidet. Skibets sidemure har hver haft 3 let tilspidsede vinduer; svage spor af et n.vindue ses endnu, mens 2 vinduer på s.siden står som nicher i det indre. N.døren er tilmuret, men kan skimtes; s.døren (m. senmiddelald. dørfløj, se ndf.) er stadig i funktion. Skibet har savsnitfriser på sidemurene. I det mellemste tårnrum er skibets gl. v.gavl bevaret, glat, uden blændinger og kamtakker, som en del af det sen. opf. tårns ø.mur. I sengotisk tid er det gl. kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde, dog m. bibeholdelse af den opr. triumfmur. Den nye ø.gavl, omklamret af svære støttepiller i hjørnerne, fik rigt udsmykket blændingsdekoration. I det indre fik koret krydshvælv. Også skibet skulle ved den lejlighed dækkes af hvælv, men planen blev opgivet; spor af de påbegyndte ansatsbuer ses ved tårnrummet. Opr. stod skibet fladloftet; tidl. var loftet gipset, men i nyeste tid (1940) er de gl. egetræsdragere atter frigjort og ses nu under nyt plankeloft. Kirkens seneste tilbygn. er våbenhuset ud for s.døren samt tårnet, der har krydshvælvet rum, trappehus ved s.siden og blændingsprydede gavle mod ø. og v. Kirkegården, der nu er udvidet mod n., har delvis bev. gl. kampestensdiger.

Muret alterbord dækket af ungrenæssance panel fra o. 1575. Sengotisk fløjaltertavle o. 1500 m. korsfæstelsesscene i midtskabet og apostelfigurer i fløjene, rest. 1951–52; på fodstykket nadvermaleri fra 1774. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. relieffer, Kristus, løve og menneskehoveder (Mackeprang.D. 126–28); sydty. dåbsfad o. 1550. Krucifiks m. malet årst. 1660, skænket af grevinde Danner. Ungrenæssance prædikestol 1577 m. arkader og samtidig himmel. Jernbeslået dørfløj m. årst. 1512 og indskr. i jernbogstaver: »Help Ihesus anno domini mdxii«, ml. våbenhus og skib (Aarb. 1943. 21). To klokker, støbt 1609 af Reinholdt Benninck i Lybæk og 1791 af D. C. Herbst. Lille romansk gravsten m. hjulkors i våbenhusets ø.væg.

Næsby filialkirke, opf. 1942 (arkt. Knud Brücker; indv. 13/12) for 240.000 kr. Opf. af røde mursten. Alteret er bygget af sa. materiale med Kristi monogram oven på en plade af sort marmor. I vinduet bag alteret glasmaleri af Georg Poulsen. Krucifiks udsk. af Thorvald Petersen.

Skove: Kun ubetydelige, spredte småskove (ca. 18 ha), der tilhører gårde i so.

På Næsby Møllegårds Grund er fundet Rester af en Vandmølle og et Teglværk.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker fra so. – Ved Skovs Højrup er fundet to lunulae, irske halskraver af guld, der antagelig er kommet her til landet i stenalderen. Fra Skovs Højrup stammer endv. et depotfund fra yngre stenalder, bestående af 8 økser og 2 mejsler. I Øgemosen ved Kirkendrup er fremkommet et betydeligt depotfund fra yngre bronzealder, bestående af to hængekar, 4 drevne skåle, 5 armringe, en samling bronzerør til snoreskørt m.m. I Viemosen er fremkommet landets største mosefund fra yngre rom. jernalder (omkr. 300 e. Kr.), omfattende ca. 4000 genstande, våben, ridetøj, værktøj, husgeråd m.m., liggende på et ret lille areal, øjensynlig minde om en kamp, hvorefter sejrherrerne har ofret en del af krigsbyttet til guderne.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 188, 191. C. Engelhardt. Vimose-Fundet. 1869. DRun. 243–47.

I dette so. lå vistnok den Lyssmessegård, der nævnes i et dokument fra *1503 som liggende »i Broby Sogn«. Den kan have navn efter Lysmose på Nørremarken i Skovs Højrup. Egebech Huus ved Næsbyhoved Mølle omtales 1682.

På Rullekrogd. var der til ca. 1870 kro.

Omtr. hvor Odense-Bogense landevej krydser jernbanen Odense-Bogense mindesten for red. P. V. Elmholt († 1927). – Ved stadiet i Næsbyhoved Broby er rejst mindesten med indskr.: »Hvor fjendehånd graved i ufredstid, der flokkes nu unge i fredelig id.«

I Næsbyhoved Broby so. fødtes ca. 1708 bonden Jørgen Christian Korsebjerg (jf. under Ubberud so.), 1811 operasangeren Christian Faaborg, 1891 zoologen, afdelingsleder Poul Jespersen.

Litt.: R. Chr. Sørensen Allesø. En fynsk Sognekommune gennem Tiderne. 1916. Kr. Tårup. Træk af Næsbyhoved søs historie, AarbOdense. 1934. 509–90.