Nørre Søby sogn

(Nr. S. kom.) omgives af Nr. Lyndelse so., Svendborg amt (Gestelev, Heden, Allested og Vejle so. i Sallinge hrd.) samt Odense hrd. (Fangel so.). Den østl. del af so. er højtliggende (højeste punkt 63,6 m), noget bakket, men med en ret god leret bund. Ind imellem de dyrkede marker findes små skovpletter og delvis træbevoksede moser (Sortelung, Dammet), mens andre moser er afvandede og kultiverede (Gammellung). Mod v. ligger derimod et lavere og mere jævnt land, s.f. Søby sø med leret morænebund, men n. og v. herfor med et dække af istidssand og delvis henliggende som skov el. eng (Enghave). Gennem den vestl. del løber Lindved å mod n., idet den afvander mosen Hovlung og Søby sø (20 ha). De største skove er s. 266 Røjle skov i sø. samt Dyrehave og Nymark skov ved Søby Søgård. Gennem so. går landevejen Odense-Sallinge-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1335 ha. Befolkning 7/11 1950: 757 indb. fordelt på 222 husstande. (1801: 334, 1850: 389, 1901: 547, 1930: 651). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 386 levede af landbrug m.v., 113 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 152 af administration og liberale erhverv og 50 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Søby (1393 Seby; u. 1800) m. kirke, præstegd. (opf. 1735), skole (udv. 1952/54), friskole (opret. 1915), forsamlingshus, kom.kontor, stadion, biograf, planteskole, ml., 2 andelskølehuse (opf. 1950), rutebilstation, posthus (m. sognebibl., opret. 1880, 3000 bd.) og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Møllemose; Nørre Søby Mark. – Gårde: Hovedgd. Søby Søgd. (1505 Søgard, 1664 Søeby Søegaardtz Hgd.), ungdomsfængsel (se ndf.), (23,4 tdr. hartk., 184 ha; ejdsk. 880, grv. 259; dele af arealet ligger i Fangel, Vejle og Allested so.).

Nr. S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Heden so. i Sallinge hrd.s provsti, Svendborg amt, eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so., dog under 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.) og 28. politikr. (Odense hrd.). So. udgør 3. udskrivningskr., 121. lægd og har sessionssted i Odense.

Den langstrakte, hvidkalkede kirke har et for da. landsbykirker ret usædvanligt udseende. Det lille, lave tårn og det ligeledes lave skib står i et stærkt modsætningsforhold til det store kor, der både er højere og bredere end den øvr. kirke. Kernen er en gotisk teglstensbygn., vistnok omfattende de 2 østl. fag af det nuv. skib. Der er i dette afsnit ingen spor af døre el. vinduer; mod n. og s. er der trappefrise. Sen. i middelalderen synes denne kirke udv. m. 2 fag mod v.; tårnet er påbegyndt, og skibet fik hvælvinger. Ingen sikre spor af døre og vinduer; dog sidder s.døren formentlig i opr. leje. Sidemurene i dette afsnit fik savsnitfrise, der på n.siden fortsætter et stykke ind på tårnet. Alle hvælvene har nu ribber og gjordbuer i blank mur. Over det nederste krydshvælvede tårnstokv. springer murene tilbage, og det øvr. tårn er fuldført efter en mere beskeden plan end opr. påtænkt. – Koret var tidl. gravkapel, if. Jacob Madsens visitatsbog fra o. 1600 opf. af Axel Urne, † 1577. Det er som nævnt bredere end skibet, er opf. af store sten i krydsskifte, har affasede hjørner under højt, teglhængt valmtag; det indre, der har fladt loft, er i nyere tid, senest i 1700t., inddraget i kirken og omdannet til kor. – Kirkens yngste tilbygn. er våbenhuset mod s., af ubest. alder, opf. af små mursten.

Smuk fløjaltertavle fra 1551 (if. Jacob Madsen) m. malerier: Kristus fremstilles for folket, korsfæstelsen og gravlæggelsen, Gethsemane (på fløjenes yderside) samt våben for Knud Urne og fru Inger Walckendorff. Alterstager 1655 m. Christian Urnes og fru Anne Sofie Krabbes våben. To malerier af Peder og Paulus, på korets ø.væg. Stor, barok alterskranke fra beg. af 1700t. Romansk granitfont. Barok træfont (i Stiftsmus.) og fontehimmel, o. 1650, m. Urne- og Krabbe-våben. Barok prædikestol 1655 m. hjørnehermer og herskabsstole 1654, alle m. Christian Urnes og frues våben. Lille lysekrone, skænket 1789 af Axel Rosenkrantz, fra Skt. Knuds kirke i Odense. Klokker: 1) 1470, støbt af Johs. Nicolai (Uldall. 88). 2) 1843, støbt af L. Mortensen i Kerteminde. – Gravsten: 1) Figursten over Jørgen Urne, † 1480. 2) Figursten fra 1543 over Knud Urne, † 1543 og fru Inger Walckendorff, † 1555 (CAJensen. Gr. nr. 219). 3) Drengen Knud Urne, † 1552 (smst. nr. 223), alle i koret. Muret begravelse under koret for Søby Søgd.s ejere, lukket 1855. Kisteplader bl.a. over Iver Urne, † 1688, Christoffer Urne, † 1689, Christian Urne, † 1669 og hustru Anne Sofie Krabbe, † 1700, er opsat på tre store trætavler sa.m. en del beslag og tre kårder.

På kgd. er begr. ing., ovnbygger Axel Hermansen, † 1933.

Søby Søgård ejedes gennem flere generationer af slægten Urne. Den ældst kendte på S. var hr. Jørgen Urne, p.gr.af sin rigdom kaldet »store« († 1480), der fulgtes af sønnen Knud s. 267 Urne († 1543), som 1512 fremlagde tingsvidne om, at S. m. sø, fiskevand og mølle tilhørte ham m. rette, dels som arv og dels som købt af søskende og medarvinger. Om en 1477 nævnt Borkvard Rantzau i Siøgard skal henføres hertil, er uvist. Knud Urne fulgtes af sønnen, kancellisekretær, sen. rigskansler Axel Urne († 1577), der forøgede godset betydeligt og efterlod S. til sønnerne Erik († 1631) og Otto Urne († 1620), af hvilke førstn. 1610 købte broderens part. 1616 skødede han derpå S. til rigsråd Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg) († 1618), som efterlod den til svigersønnen Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø († 1642), der 1641 opf. en ny hovedbygn. Hans datter Sophie Lindenov († 1652) bragte ved ægteskab S. til rigskansler Christoffer Urne til Årsmarke († 1663), som fulgtes af sønnen Chr. Urne († 1669). Efter hans død ejedes S. i fællesskab af hans 2 sønner Christoffer († 1689) og Iver Urne († 1688), som begge døde unge, hvorefter deres moder fru Anne Sofie Iversdatter Krabbe († 1700) ejede S. (1688: ca. 67 tdr. hartk. hovedgdstakst) til sin død. Hun købte 1695 Stenløse og Fangel kirker. 1702 fik hendes arvinger kgl. tilladelse til at sælge S.gd. og gods for henholdsvis 60 og 50 rdl. pr. td. hartk., og 1703 købte kapt. Iver Krabbe († 1720) af sine medarvinger S., som efter hans død ejedes af enken, Anna Christence Rosenkrantz († 1739), der 1722 p.gr.af gæld måtte afstå den til kapt. Paul Otto Gamm († 1756). Han skødede 1730 S. til eutinsk hofmarskal Fr. von Holsten († ugift 1752), som 1745 opret. S. under navnet Holstensgård til et stamhus for sin broderdatter Elisabeth Sophie von Holstens († 1738) ældste søn af hendes ægteskab m. gehejmeråd Mogens Rosenkrantz til Spøttrup († 1778) hofjunker Wolf Siegfred Rosenkrantz († 1755). Efter denne overtoges stamhuset af broderen, major Axel Rosenkrantz († 1802), if. hvis testamente stamhuset ved hans død substitueredes m. en fideikommiskapital på 174.000 rdl. S. tilfaldt som fri ejendom sønnerne, kammerjunker Mogens Fr. († 1806) og kammerjunker Erik Skeel Rosenkrantz († 1807), hvilken sidste 1803 ved overenskomst m. broderen blev eneejer. Han fik 1804 bevill. til at sælge bøndergodset uden at miste sædegdsfriheden, og 1805 solgte han S. til kancelliråd Søren Hillerup († 1829), der 1820 efter frasalg af en del af bøndergodset solgte S. til svigersønnen, søløjtn. Jens Kraft Dinesen Wedel († 1827), hvis enke, Marie Elisabeth, f. Hillerup († 1861) ved nyt ægteskab 1828 bragte den til kammerjunker, sen. kmh. og hofjægerm. Johan Philip Rogert Fønss († 1882), som 1844 solgte den til kommandør, s. 268 sen. kontreadmiral Jørgen Conrad de Falsen († 1849), som m. iver tog sig af landvæsenet og navnlig solgte det resterende bøndergods til fæsterne på gunstige vilkår. 1868 rejstes i S.s have en mindestøtte for ham. Efter hans død ejedes S. af sønnen, kapt., sen. kammerjunker Enevold de Falsen († 1867), hvis datter Malvina Cecilia Georgette de Falsen († 1919) ved ægteskab 1867 bragte den til kmh. Fr. Herman Chr. de Falsen baron Zytphen-Adeler til Adelersborg († 1908). Efter enkens død solgtes S. 1919 til gross. William Miller-Hansen, der 1923 solgte den for 1.300.000 kr. til insp. Vilh. Jørgensen. Denne solgte hovedbygn. til fru Inge Rhein-Meyer, som indrettede en husholdningsskole her. Avlsgden solgte han til Udstykningsforeningen for Sjælland, Fyn og de sønderjydske Landsdele, som 1926 efter udstykning af godt 200 ha solgte hovedparcellen til C. Westrup, der 1931 solgte den til staten, som tillige købte hovedbygn. og her indrettede et ungdomsfængsel for mænd (se ndf.). – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 454–60. E. Vedel. Erindringer og Efterretn. om S. 1893. DLandbr. III. 1930. 503–06.

Hovedbygn. består af tre sammenbyggede fløje med et tårn m. spir på den ene sidefløj. Bygn. havde opr. takkede gavle; de blev nedrevet o. 1800, opsattes igen i 1880erne og forsvandt på ny ved rest. 1931. Ældst er midtfløjen, opf. 1641 som et selvstændigt hus af Hans Lindenov. Det er bygget af røde sten i renæssancestil i to stokv. m. hvælvede kældere. Mod n. er der to karnapagtige udbygninger, midt for s.siden, mod borggården, anbragtes et rundt trappetårn m. kegleformet spir (over tårnets hovedindgang var en sandstensplade, nu i v.fløjens gavl, der bærer årst. 1641 og Hans Lindenovs og hans hustruers våben). O. 1700 opførtes ø.fløjen, den nordl. del i to og den sydl. del i eet stokv. 1768 opførte Axel Rosenkrantz v.fløjen (over indgangsdøren anbragtes en stentavle, nu over døren til n.fløjen, med hans og hans hustrus forbogstaver). I beg. af 1800t. nedreves tårnet, og gravene blev tilkastede. O. 1850 blev bygn. rest., murene hvidkalkede og v.fløjens tårn opf. En ny rest. foretoges ved ungdomsfængslets oprettelse af arkt. Thorvald Andersen. Den af Christian Urne og Anne Sofie Krabbe 1664 opførte ladegård brændte 1910.

Mindestøtte for J. C. Falsen.

På Søby Søgård indrettedes 1933 Danmarks første ungdomsfængsel. Hovedbygn. er indrettet til skole- og undervisningslokaler, bibl. og kontorer. Foredragssalen blev 1954 udsmykket med fire vægmalerier, landskabsbilleder forestillende de fire årstider, udført af Svend Saabye. Ungdomsfængslet er indrettet til at huse 85 unge mænd, der bor i tre nyopførte bygninger, bygget og placeret således, at de naturligt falder ind i helhedsbilledet af gården. Hovedparcellens jordtilliggende udgør, delvis som gartneri og frugtplantage, en væsentlig del af ungdomsfængslets arbejdsmuligheder, som i øvrigt omfatter værkstedsdrift inden for de alm. håndværk.

Skove: Der er en del skov. Til Søby Søgård skovdistrikt, en selvstændig skovejendom, hører Røjleskov (59 ha), Nymarkslund (23 ha) og Indhegningen (12 ha). Træartsfordelingen er: bøg 45 ha, eg 3 ha, ask 8 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 30 ha. Terrænet er gennemgående bølget, og skovtilstanden er god. Andre skove er Dyrehaven (18 ha) og Enghaven (27 ha), der tidl. har hørt sammen med de tre foranomtalte skove, men nu er udskilt til en selvstændig ejendom.

Tæt ved grænsen til Nørre Lyndelse so. ligger det hus, som komponisten Carl Nielsens forældre købte 1879. På gr.af en vejforlægning blev det 1955 nedrevet og genopbygget ca. 20 m fra det opr. sted (indviet 9/6 1956), og der er indrettet mindestuer for komponisten i det genrejste hus. På muren er anbragt portrætrelief af Carl Nielsen.

1512 nævnes i so. gårdene Blommegord og Pilegord.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men på Søby Søgd. er påvist en boplads fra ældre rom. jernalder.

På Søby Søgård fødtes 1824 arkæologen, amtmand E. Vedel.

Litt.: Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. III. 1944. 23 f.