Nøvling sogn

(Gunderup-N. kom.) omgives af Romdrup, Gunderup, Ferslev og Dall so., Hornum hrd. (Hasseris so.) samt Sdr. Tranders so. Grænsen til Sdr. Tranders følger et gammelt stenaldersund, som i sin tid forbandt Østerås dal med Romdrup ås dal. Terrænet er et storformet bakkeland med højtliggende kridtgrund og en stedvis meget urolig overflade, idet isafsmeltningen medførte aflejringen af store sandbakker oven på det mere jævne terræn. Sådanne ophobninger af sandbakker er de smukke, fredede Lundby bakker, hvoraf en del i so. (resten i Gunderup so.). De højeste punkter er Tinghøj (78 m) og Dragehøj i en med skov og lyng bevokset bakkegruppe nø.f. Nøvling. Lyng findes på flere andre tilsvarende bakkeskrænter, mens den tidl. hede i so.s sydl. del er opdyrket og udskiftet. Senglaciale smeltevandsdale skærer sig ind i bakkelandet både fra ø. (Lundby mose) og fra n., hvor de ender i Barndal. De bedste jorder findes mod v., men i øvrigt er de noget sandede. Der er en del skov og plantage. Mod n. ligger byen Gistrup med forstadskarakter. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Gistrup stat.) og landevejen mellem de sa. byer.

Areal i alt 1955: 2325 ha. Befolkning 1/10 1955: 1201 indb. fordelt på 318 husstande (1801: 284, 1850: 452, 1901: 824, 1930: 959).

I sognet byerne: Nøvling (*1345 Nyflingh; u. 1795) m. kirke, kom.skole (opf. 1961, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg, fællesskole for Nøvling, Sæderup, Visse, Gultentorp og Lundegde), forsamlingshus (opf. 1954) og maskinstat.; Sæderup (1610 Sedderup; u. 1796); Visse (*1422 Vissyæ, 1494 Wessø) m. betonvarefabr. og kridtbrud; Gistrup stationsby (*1471 Gistrup) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 288 indb. fordelt på 82 husstande – m. skole (opf. 1958, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg, fællesskole for Gistrup, Skovstrup og Lundby) m. kom.bibl., hvilehjem (opret. 1928 i tidl. baptisthøjskole), kro, ml., jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Gultentorp (*1442 Guldkonetorp, 1494 Gulkentrop, 1610 Gultentorp); Lundegde (1664 Lundergaard). – Gårde: Visse Ladegd.; Vissegd. (8,3 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 400, grv. 117). I Lundby krat afholdsrestauration. Traktørsted (siden 1945) ved vejen ml. Nøvling og Poulstrup sø (Dall so.).

N. so., der sa. m. Gunderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum-Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under sa. kr. som Ferslev so., dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Bælum). So. udgør 5. udskrivningskr., 432. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og sakristi ved korets n.side, våbenhus mod n. fra slutn. af 1800t. samt apsis (opf. af opr. tilhugne kvadre fundet på kgd. og i byen) fra 1932. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, på skibet to skifter høj. Den høje, rundbuede n.dør er i brug, mens s.døren kun spores. Et enkelt vindue ses tilmuret på skibets n.side. Indvendig står den runde korbue bev. m. profilerede kragbånd og afrundet sokkelprofil. Skibets v.parti er mul. tilføjet allr. i romansk tid. I sengotisk tid er der i kor og skib indsat hvælv, i koret et stjernehvælv, i skibet fire fag krydshvælv. Ved sa. tid er tårnet tilføjet af kvadre og munkesten ligesom det lille, krydshvælvede sakristi. Tårnets underrum s. 1013 har ansats til hvælv og har åbnet sig mod skibet ved en nu lukket rund tårnbue. Rummet benyttes nu til varmeanlægget. Tårnets overdel er skalmuret bl.a. 1791 (jerncifre og initialer for E. H. v. Schimmelmann). Våbenhuset er fra slutn. af 1800t., og apsiden i romanske former hidrører fra en hovedistandsættelse 1932 (E. Packness). – Alterbordet dækkes af et arabeskmalet panelværk fra o. 1600, og altertavlen er en lutheransk fløjtavle med staffering og korsfæstelsesmaleri 1616, istandsat 1948 af J. Th. Madsen. Prædikestol rest. 1941. Romansk granitfont med to par løver af sa. mester som den i Suldrup (Mackeprang. D. 216, 220). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol 1600t., karnaptype med staffering fra 1700t. (rest. 1941). Ny klokke; den ældre var fra 1856. – Ligkapel opf. 1956.

Gården Nøvling tilhørte Viborg domkapitel, der havde birketing der, da Peder Stigsen til Bjørnstrup 1345 fik rådighed over den til sin død.

Vissegård med tiender og gods (5, 57 og 92 tdr. hartk.) tilhørte 1806 løjtn. Chr. Christensen († 1815), hvorefter den m.m. (64 tdr. hartk.) købtes for 10.000 rbdl. sølv og 28.000 rbdl. sedler af agent N. Borup, som 1820 skødede V. for 10.000 rbdl. sølv til C. A. Bock († 1836). Den tilhørte derefter Christoffer Jelstrup († 1868), efter hvem den på auktion købtes for 20.000 rdl. af forp. Joh. Vilh. Kähler. Efter hans død 1872 solgte enken den (10 tdr. hartk.) med tegl- og kalkværk for 40.000 rdl. til Ad. Chr. Møller. Den tilhørte dernæst Landmandsbanken, som 1890 afhændede den til S. Kollerup Nielsen, hvis enke Marie Elisabeth Christensen 1922 solgte den for 300.000 kr. til J. C. Andersen. 1940 købtes V. for 180.000 kr. af forp. P. Rasmussen, Lindenborg, hvis arvinger 1957 solgte den for 512.000 kr. til godsejer Å. de Neergaard, Vindum Overgård. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 653–54.

Visse Ladegård blev samlet af 3 bøndergde af P. Jensen. 1903 blev den (17 1/2 tdr. hartk.) solgt til Mads Peter Holm, som 1909 afhændede den for 102.000 kr. til ejendomshandler A. Basse. Den er nu udstykket.

En Neringbro mølle (*1434 Nering bro, *1444 Nering bro mølle), undertiden skrevet Nøvlingbro mølle, nævnes ofte i slutn. af 1400t. og endnu 1664.

Skove: Der findes enkelte hedeplantager. En del af Lundby bakker er udstykket til sommerhusbebyggelse.

En helligkilde, Barnshøl kilde, findes i Barnsdal sv.f. Nøvling (Schmidt. DH. 135).

En eng i Nøvling hedder Fleskumflo, og heri indgår sikkert det gl. herredsnavn. Herredets ældste tingsted har da antagelig ligget her i so. If. Viborg Stiftsbog 1679–81 holdtes tinget på en bakke, Tingbakken, nø.f. Nøvling, og her findes endnu Tinghøj (ValdJb. II. 38).

Ved foden af en lyngbakke i Gistrup fandtes 1904 en pengesum på 1954 mønter fra Erik Mændveds og Kristoffer II.s tid, gemt hen ca. 1320.

Fredede oldtidsminder: 26 høje, deribl. den anselige Tinghøj (m. udsigtstårn) og en stor, smuk høj ved Lundegårde. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje, foruden 2, der har indeholdt stenalders kamre. Efter Pont.Atlas har der både ved kirken, ved Lundegårde og Sæderup stået »hedenske Altre«.

I Nøvling so. fødtes 1860 læreren og landbrugsjournalisten Anton Christensen.

Litt.: P. Frederiksen-Gistrup. Skitser fra Øst-Himmerland. 1906.