Nykøbing

Nykøbing by ligger på øen Mors i Nykøbing købstadskom. i Morsø Sønder hrd. under 56° 47’ 42” n.br. og 8° 51’ 40” ø.l. for Grw. (3° 43’ o” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Byen er beliggende ved en lille bugt ved indsejlingen til Sallingsund fra Livø bredning. Nykøbing forbindes med Salling (Viborg amt) ved jernbanefærge-forbindelse til Glyngøre (3 1/2 km) og ved bilfærge-forbindelse 6 km s.f. N. over Sallingsund. Fra Nykøbing er der 29 km til Thisted ad landevejen over Vilsundbroen, til Skive over Glyngøre ad landevejen 30 km og ad jernbanen 29 km, til Struer over Glyngøre ad landevejen 56 km og ad jernbanen 62 km, og til Viborg over Glyngøre 58 km ad landevejen og 60 km ad jernbanen.

Den nordøstligste del af byen ligger på en morænebakke, der når 16 m o.h. Den sydvestligste del af byen strækker sig ligeledes op i morænelandet, som her når en største højde af 25 m o.h. Næsten hele den indre by ligger på et marint forland, der består af hævet stenalderhavbund og kun hæver sig 1–2 m over havfladen, og det har flere steder været nødvendigt at bygge diger til beskyttelse mod oversvømmelser. Kun omkr. kirken ligger en 5,5 m høj morænebakke. Morænelandets skrænter mod det marine forland er de fleste steder udformet som klinter. Oddedannelsen Ørodde danner den 1 km lange og 200–300 m brede halvø, der afgrænser byens lille bugt mod ø., og herved får bugten kun en 650 m bred og ca. 3 m dyb indsejling fra s.

Byens hovedgade er Algade, som fra Rådhustorvet fører mod sv. og fortsætter i Vestergade og Vesterbro, hvis fortsættelse mod s. deler sig i hovedvejene til Sallingsund og til Næssund. Fra Rådhustorvet fører Østergade mod ø. ud på Ørodde, Holgersgade og dennes fortsættelse Nørregade mod n., og Nygade og dennes forlængelse Nørrebro mod nv. og går over i landevejen til Vilsundbroen med en sidevej, der fører til Feggesund. Omtrent midt i Algade ligger det lille Kirketorv og s.f. dette byens kirke. Fra Kirketorvet leder den korte Havnegade mod ø. til havnen, hvis sydligste del er udbygget til færgehavn for jernbanefærgen til Glyngøre. Ved færgelejet ligger statsbanernes station, og selv om der ikke findes og aldrig har været jernbaner på Mors, går der fra færgelejet læssespor og havnespor til andre dele af havnen. I hovedgaderne findes større huse i samlede husrækker, men største delen af den indre by består af lave, uanselige småhuse. Nyere bydele, overvejende villakvarterer, er opstået i det højere liggende land mod nø. og sv., mens det lavtliggende marine forland nv.f. byen stadig henligger som vandlidende areal, overvejende eng. En undtagelse danner en bebyggelsesstribe langs hovedvejen til Vilsund. – Ørodde er opbygget af strandvoldssystemer, der i dag for største delen er tilplantet med nåletræer, mens der er lave strandenge på halvøens vestl. del.

N. købstadskom. omfatter desuden nogle mindre landdistrikter, overvejende agerjord med spredt bebyggelse af gårde og huse. Det tidl. N. landdistrikt indlemmedes ved bekendtgørelse af 15/6 1901 fra 1/1 1902 i N. kbst. Største delen af arealet er ungt moræneland, der n.f. byen danner 9 m høje klinter mod Livø s. 494 bredning. V.f. byen strækker sig en lang, smal lavning af marint forland, der gennemstrømmes af den lille Vesterå, som udmunder v.f. havnen. Omkr. hovedvejene fra byen er bebyggelsen tættest (Marielyst Mark, Dueholm Mark o.a.). På den 18 m høje morænehalvø sv.f. bugten ligger husgruppen Refshammer. De s. 495 største gårde i købstadskom. er Rolstrup v.f. byen, og Revsgård, Skovlunde og Julsgård n.f. byen. I kom.s nordligste del ligger Brydebæk teglværk.

N. er først og fremmest oplandsby, og dens naturlige opland er øen Mors. Vilsundbroens bygning har givet Thisted nogen indflydelse som oplandsby i det nordvestl. Mors, mens N. til gengæld har betydning for oplandshandelen for det nordl. Salling. Som havneby har den overvejende kun lokal betydning; men den har en ikke ringe industri: jernindustri, slagteri samt en række andre industrier, der mest arbejder for det lokale marked. På Ørodde findes et skibsbyggeri og Østerskompagniets anlæg (se ndf.). I samfærdselsgeografisk henseende præges N. af en afsides beliggenhed. Jernbanefærgen til Glyngøre bringer dog byen og dens opland i direkte forbindelse med jernbanenettet, hvad der har betydning for varetransporterne. Ingen hovedlandevej passerer i byens nærhed. Hvis planerne om en bro over det 10–24 m dybe Sallingsund virkeliggøres, vil N. komme til at ligge ved en ny, diagonal forbindelsesvej gennem Jylland, der forbinder Mors og Thy med den nye Hanstholm havn, med det centrale og østl. Jylland samt Fyn.

Nykøbing kom.s samlede areal 1955 var 977 ha; deraf var 574 ha landbrugsareal. Der var i N. kom. 73 heste, 816 stk. hornkvæg, hvoraf 375 malkekøer, 1108 svin og 6473 høns.

Den samlede længde af gader og veje i kbst. var 1/1 1959 33,1 km.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 72,1 mill. kr., deraf grundværdi 11,1 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 130 mill. kr., derudover var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet et beløb af 0,1 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, ved s.siden af Kirketorvet, byens hovedtorv, er opf. 1890–91 (grundstenen nedl. 5/7 1890, indv. 29/11 1891) efter tegn. af arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Byggesummen androg omtr. 110.000 kr., hvoraf en del tilvejebragtes ved private gaver, resten ved lån, garanteret af kommunen. Bygningen, i nygotisk stil (udvendig 44 m lang), er opf. af røde mursten og består af hoved- og tværskib med tresidet afsluttet kor mod s., tårn med fire gavle og et ottekantet, kobbertækt spir (43,3 m) mod n. samt ved tårnets sider, i ø. og v., udbygninger, der tjener til henh. sakristi og ligkapel. Alle gavle er takkede og blændingsprydede. Til gesimser, kamme og mønstermurværk er anvendt glaserede sten i forsk. farver. Tagene er tækt med skifer. Over skibets s.gavl en lille tagrytter. Skibet (indvendig 12,5 m bredt) er dækket af en 11,6 m høj tøndehvælving, det tre trin hævede kor af en halvkuppelhvælving. Korsarmene har tøndehvælving, udbygningerne ved tårnet fladt bjælkeloft. Det indre er dekoreret i lyse farver efter udkast af N. Overgaard s. 496 og, for korets vedk., af prof. Aug. Jerndorff. I tårnrummet, over indgangen til kirken, et frescomaleri, Den gode Hyrde, af J. Th. Skovgaard 1936.

Alterbordet er af sort marmor. Altertavlen er et maleri, Kristus som trøster, fra 1892 af Aug. Jerndorff. Største delen af det øvr. inventar er overflyttet fra den gl. kirke: Kalk fra o. 1700 med Povl v. Klingenberg og fru Edel Lisbeth Bjelkes våben og initialer. Alterstager fra beg. af 1800t. Den nygotiske egetræsfont er tillige med dåbsfadet udført efter prof. J. H. Nebelongs tegn. 1856; dens forgænger, en romansk granitfont, er nu deponeret i Lørslev kirke. Udskåren prædikestol i renæssance, if. en indskrift fuldført 1605, umalet. Stolestaderne er fra 1891 med undtagelse af otte gavle fra 1572 med udskårne rosetter og bomærkeskjolde. I østre korsarm står en munkestol med latinsk minuskel- og majuskelindskrift (År 1500 tager dette kor sin begyndelse etc.); opr. må stolen have haft hjemme i Dueholm klosterkirke. Orgel fra 1943 (Marcussen & Søn). Skibets lysekroner er skænket 1952. I korsarmene hænger to lysekroner fra 1600t., en krone fra 1679, skænket af major Bartholomæus Ritter, er nu i ligkapellet, og i sakristiet hænger en Louis Seize-krone fra 1807, skænket af M. C. Østergaard og hustru. En lysearm i koret er fra o. 1600. I kirken en skibsmodel, en orlogsfregat, med årst. 1803, skænket af kbmd. Thomas Jepsen. I tårnet et urværk og fire klokker: 1) fra 1300t., skriftløs; 2) og 3) Fra 1722, støbt af Fr. Holtzmann (sml. mindetavle); 4) fra 1877. – En tavle er opsat til minde om en ung »karl«, Niels Jeppesen, som før sin død (23/1 1723) skænkede 100 rdl. »til Guds hus og klokkernes bekostning«. I og ved kirken er flg. gravsten bev.: 1) Fragment af romansk gravsten (granit) uden indskrift. 2) Sgpr. i Haverslev Anders Nielsen Draaby, † 1460 (i ny tid overflyttet fra Dueholm kloster). 3) Aletta Marselis, f. von der Camer, † 1680. 4) Anders Christensen Tøttrup, † 1762, og hustru Caritas, † 1744. 5) Ungkarl Søren Christensen Kræmmer, † 1796. 6) Hospitalsforst. Jens Peter Woidemann, † 1809, og hustruerne provstinde Winther og Karen Marie Hegelund. 7) Niels Quistgaard, † 1805. 8) Exam. jur. Christian Erik Monrath, † 1828. 9) Provst Caspar Schade, † 1828. Stenene 1–4 er nu i ligkapellet, 5–6 i sakristiet og 7–9 i anlægget v.f. kirken sa. m. en række udslidte sten fra 1700t. Fra kirken stammer antagelig også seks sten i Morslands Museum.

Den tidl., til Skt. Klemens viede kirke blev p.gr.af brøstfældighed lukket maj 1884, og mens man i nogle år diskuterede, om den skulle istandsættes el. erstattes med en ny, holdtes der gudstjeneste i et pakhus i Kirkegade. Efter at tanken om istandsættelse var opgivet, blev kirken nedrevet 1889–90. Den gl. kirke, der lå på sa. plads som den nuv., men orienteret ø.-v., var en sengotisk langhusbygning med lige afsluttet ø.gavl og tre samtidige tilbygninger: v.tårn, sakristi og våbenhus. Ml. de to sidste, som lå på n.siden, var 1616 opført et smalt sideskib med to store gavle mod n. Foruden munkesten var der i kirkens murværk i vid udstrækning benyttet kvadre fra en romansk kirke, hvis n.mur delvis var genanvendt. Våbenhus og sakristi havde takkede blændingsgavle mod n., men kirken domineredes fra denne side af sideskibets store tvillinggavle, ligeledes takkede og med en ejendommelig dekoration af små fladrundbuede blændinger. Tårnet blev efter bybranden 1748, som også berørte kirken, gjort lidt lavere og forsynet med baroksvungne gavle i n. og s. Langhusets indre dækkedes af fire samtidige hvælvinger og var med to spidsbuede åbninger sat i forbindelse med det ligeledes hvælvede sideskib. Før nedbrydningen stod kirken hvidkalket, kvadermurene dog blanke. s. 497 – Ved en undersøgelse 1884 konstateredes kalkmalerier i form af indvielseskors og, i ø.hvælvet, en enkel hvælvingsdekoration.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 65–84.

Byen har én kirkegård, ca. 4 ha, anl. 1857, sen. udv. flere gange, beliggende mod ø. ml. anlægget og Fredensvej. Ligkapel, opf. 1928 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen), med kopi af J. Skovgaards maleri i Viborg domkirke: Jesu tilbagekomst fra de dødes rige (kopien malet af Johs. Kragh). På kgd. er bl.a. begr. skuespilleren og teologen Jens Sørensen Høberg, † 1727, og skibsrederen og industrimanden M. C. Holm, † 1892 (mindestøtte).

Missionshuset Bethania, Nørrebro, er opf. 1897. – Menighedshjemmet, Havnegade, er opf. 1923.

Rådhuset, ved Rådhustorvet, er opf. 1846–47 (arkt. N. S. Nebelong), restaureret 1934 (kgl. bygningsinsp. E. Packness). Indeholder byrådssal, ligningsværelse og kontorer.

Den kommunale administrationsbygn. opf. 1926 i forbindelse m. rådhuset (arkt. Chr. Frühstück Nielsen).

Ting- og arresthuset, ved Tingvej, opf. 1922–23 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen og kgl. bygningsinsp. E. Packness), rummer retslokaler, politikontor og politistation samt bolig for arrestforvareren; en sidefløj er arrestbygn.

Det kommunale skolevæsen omfatter Folke- og realskolen og Nykøbing Mors Gymnasium. Folke- og realskolen, ved Grønnegade og Skolegade, består af 2 bygn., s. 498 den ene, m. særskilt gymnastikhus, opf. 1909–10 (arkt. P. C. Pedersen), den anden opf. 1952 (arkt. K. Hansen-Møller). Ved skolen er ansat 1 insp., 65 lærere og 1 konsulent for særundervisning (1959); 1565 elever (1959). – Nykøbing Mors kommunale Gymnasium, ved Grønnegade, opret. 1941, i bygn., tidl. benyttet af folkeskolen, opf. 1892 (arkt. O. P. Momme og L. F. Olesen), udv. og moderniseret 1942 (arkt. K. Jensen), og bygn., opf. 1953 (arkt. K. Hansen-Møller). Ved gymnasiet er ansat 1 rektor og 28 lærere (1959); ca. 500 elever (1959).

Teknisk skole, Vettelsgade, opf. 1899–1900 (arkt. S. H. Hoffmeyer), 12 lærere og ca. 100 elever (1959), nedlægges 1961. – Handelsskolen, der drives af Handelsstandsforeningen, har lokaler i folkeskolen, 16 lærere og ca. 210 elever (1959).

Morslands historiske Museum, opret. 1901, siden 1909 til huse i Dueholm klosters hovedbygning (se ndf.), lokalhistoriske samlinger.

Dueholm (*1371 Duholm) var i den kat. tid et johannitterkloster, det var indviet til Johannes Døberen og Maria Magdalene, hvorfor det benævntes snart efter den ene, snart efter den anden af disse helgener, undertiden efter dem begge. Klosteret omtales første gang 1371 og kan ikke være meget ældre, thi i et dokument fra 1445, hvorved paven stadfæstede klosterets gl. rettigheder, siges, at det var stiftet af Børglumbispen Svend, som dertil skænkede en grund på Dueholm, Skt. Clemens sognekirke i Nykøbing og Skt. Jørgenshuset, der lå på Dueholmen. Denne Svend II Moltke blev biskop i Børglum 1369 el. 1370. Klosteret styredes af en prior, undertiden kaldet provisor, kommendator el. forstander. Munkene deltes i præstebrødre, der havde præsteuddannelse og tilhørende vielse, og tjenende brødre, der besørgede det huslige arbejde. Præstebrødrenes antal var i hvert fald til tider 12, adskillige af dem var adelige, en af dem var sgpr. i Nykøbing. Hertil kom »indgivne personer« ɔ: mænd el. kvinder, ofte af lavadelen, som på deres ældre dage sikrede sig underhold og bolig for livstid, enten i klosteret el. i egne huse på klosterets grund. Nogle af disse klostergivne blev siden optaget i ordenen, idet de »tog korset«. Som vederlag for denne alderdomspleje ydedes i reglen jordegods. Anden ejendom skænkedes klosteret mod, at det lod afholde sjælemesser el. gav ret til bisættelse i klosterkirken. Til de således erhvervede jorder på Mors og i de nærmeste hrdr. føjedes efter lang strid Helligåndshospitalet i Nykøbing, ved hvilket klosteret havde grundlagt et kapel (se s. 507). I nær forbindelse med Dueholm stod Nykøbings præstegilde, hvoraf også verdslige var medlemmer. Klosteret havde egen skole, der efter reformationen flyttedes til Nykøbing (se s. 508). Forholdet ml. by og kloster var tit dårligt p.gr.af indbyrdes ejendomstrætter. Reformationsrøret nåede ret sent til det afsides Dueholm. Da den kat. gudstjeneste omkr. 1530 ophævedes i Viborg domkirke, lod derfor ærkedegnen den messe, for hvilken Viborg kapitel havde sin bedste ejendom på øen Fur, fremtidig afholde i Dueholm, og prioren forestod vist til omtrent 1538 klosterets anliggender. 1539 blev Dueholm kloster og gods forlenet til Niels Lange til Kærgård († 1565) som pant for 1000 dl., bl.a. mod at han holdt prioren og de tilbageblevne munke med føde og klæder til deres død. Endnu 1558 levede prioren (1559 var han død) og nogle »præster«. Efterhånden som munkene uddøde el. forlod klosteret – flere blev lutherske præster ved omegnens kirker – steg pantet i værdi, hvorfor pantesummen efterhånden blev forhøjet. Niels Langes enke Abele Skeel beholdt lenet til sin død 1585. Da indløstes det og blev derefter afgiftslen, hvad s. 499 det var det meste af tiden til 1660, dog med enkelte perioder som pante- el. fadeburslen. Efter 1660 blev lenet forandret til Dueholm amt, og kronen skødede 1664 Dueholm kloster og ladegård (33 tdr. hartk.) og gods (1335) til en af sine kreditorer, generalpostmester Poul v. Klingenberg, for 48.771 rdl. Inden hans død 1690 var Dueholm gået over på andre hænder, idet det 1678 tilhørte Leonhard Marselis’ enke, Alette van der Camer. Ved hendes død 1680 fik datteren Anna Margrethe Marselis D. og bragte det til sin mand, oberst Joachim Brockdorff († 1719). Næste ejer var nævnte Poul v. Klingenbergs søn af sa. navn († 1723); hans enke, Ulrikka Augusta v. Speckhan († 1758), fik bevilget sædegårdsfrihed for D. 1727. Hun solgte 1752 gden (45 tdr. hartk.) og gods (304) samt Tødsø og Erslev sognes kongetiende for 11.000 rdl. til forp. Anders Christensen Tøttrup, † 1762. Hans søn Povel Ulrich Tøttrup ejede den derefter til sin død 1797. Sønnen, landsdommer Ferdinandus Tøttrup, solgte s.å. sin halvpart af D. (45, 137 og 406 tdr. hartk.) til sin broder, regimentskvartermester Anders Tøttrup, † 1840. Hans søn Poul Ulrich Ernst Tøttrup solgte 1845 D. for 165.000 rdl. til agent Nicolai Nyholm († 1874). Siden kom den til Gottlieb D. Pers, der frasolgte en del af jorden og 1865 afhændede gden (29 tdr. hartk.) for 70.000 rdl. til cand. phil. Nicolai Nyholm, søn af ovenn. agent. Han solgte den 1875 for 226.000 kr. til kammerjunker Ernst Emil Hedemann, fra hvem den 1884 overgik til Otto Ditlev Kaas, som 1899 solgte den for 91.000 kr. til tre mænd fra Nykøbing, der udparcellerede herregårdsmarkerne. s. 500 Bøndergodset var bortsolgt ved midten af 1800t. Hovedbygn. købtes 1909 til museumsbygning for Morslands historiske Museum (se s. 498). – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 1943. 524–29. Jens Lund. Dueholm og Mors, AarbMors. 1920. 61–75. M. Dahlsgaard. Dueholm Kloster, sst. 1932. 74–97. Om Tøttrupperne på D.: Vagn Riisager i PersonalhistT. 12. r. III. 1949. 1–33.

Den bevarede Fløj af det middelalderlige Dueholm Kloster er en ca. 16 m lang Bygning, bestaaende af Kælder og derover et og et halvt Stokværk. Kælderen er bygget af Kampesten, ellers er Murene opført af gule Munkesten, udv. hvidtet. Sydfaçaden har været usædvanlig kultiveret. Særlig bemærkelsesværdig er Stueetagens otte Vinduer, der er anbragt i elegante spidsbuede Stik. Den middelald. smukke Tagstol er bevaret. Opr. løb Aaen umiddelbart Øst om Bygningen, saaledes at den Østforlængelse, som i 1700t. føjedes til det middelald. Hus i sa. Højde og Bredde som dette, og som endnu eksisterer, blev bygget hen over Aaen. Senere flyttedes Aaens Løb uden for Huset. Østforlængelsen var et Led i den Regularisering, som gav det middelald. Hus det 18. Aarh.s Præg. De kamtakkede Gavle forsvandt; Vestgavlen afvalmedes svarende til den nye Østgavl (den opr. Ø.gavl er bevaret som Skillerum), og Vinduerne anbragtes saa vidt muligt symmetrisk om Hovedindgangen.

Der tilføjedes lavere Sidebygninger, saaledes at Anlægget blev trefløjet. Efter at Morslands historiske Museum 1909 erhvervede Bygningen, er denne gjort til Genstand for en gennemgribende Restaurering, gennemført ad flere Gange ved Arkt. Jens Foged, Thisted, og delvis med Karakter af Rekonstruktion.

I Mejeribygningens Gavl ud mod Munkegade er bevaret Rester af middelalderligt Murværk.

Litt.: Lorenzen. Kl. VIII. 1927. 56–64.

Folkebiblioteket, ved kirken, grundl. 1912, bygn. opf. 1921 (arkt. P. C. Petersen), ca. 20.000 bd.

I byen udkommer 3 aviser: Morsø Avis, grl. 1855 (trykkes i Herning), Morsø Folkeblad, grl. 1876 og Aften-Posten (tidl. Morsø Social-Demokrat), grl. 1903 (trykkes i Silkeborg).

Sygehuset, Østergade, erhvervet 1870 af amts- og købstadskommunen og fælles for disse. Udv. 2 gange, består af 4 bygn. indeholdende en medicinsk-kirurgisk afd. – 1957 beg. opførelsen af et nyt sygehus ved Østre Strand, forventes færdigt 1961, hvorefter det gl. sygehus skal nedlægges. Det nye sygehus (arkt. H. Carl Andresen og Asger Andresen) består af en patientfløj i 4 stokv. m. 120 senge, en behandlingsfløj i 3 stokv., en økonomibygn., et kapel samt en elevbolig. Sygehuset ligger i en park (havearkt. K. Christensen) m. egen badestrand. Det ejes af Thisted amt og Nykøbing by.

Alderdomshjemmet De gamles Hjem, Emilievej, opf. 1914 (arkt. N. Kibsgaard), udv. 1919, 1923 og 1949, 78 pl. – Pensionistboliger, ved Højbro, opf. 1951 (arkt. E. Sejersen), 25 lejligh. Desuden er der i andelsforeningens ejendomme på Møllevænget (arkt. E. Ravn) indret. 12 lejligh. for invalide- og folkepensionister.

Børnehaven, Østergade, opret. 1945, 50 pl.

Stiftelser: Nykøbing Hospital, Helliggejsthuset, Toftegade, opstået af et borgerligt helligåndshosp. for fattige syge, stiftet ca. 1440, da borgernes tidl. stiftelse, Skt. s. 501 Jørgenshuset (se s. 507) henlagdes under Dueholm kloster. Dette lagde grunden til et til hospitalet knyttet kapel, og 1445 gav paven tilladelse til, at Dueholm kloster fuldførte kapellet, der skulle være afhængigt af klosteret. Dette førte til længere strid ml. borgerne og klosteret; dette sidste sejrede og fik en vis rådighed over hospitalet. Dog vedblev hospitalet at bestå som egen stiftelse, og 1528 henlagde Fr. I det under borgmestre og råd i Nykøbing. De gl. hospitalsbygn. er for længst forsvundne. Den nuv. hospitalsbygn. m. 2 sidelænger er opf. 1866 i ét stokv. af gule mursten. Den ældste fundats af 10/12 1558 ændredes 1845, 1871, 1881 og 1892. Hospitalet rummer nu fribolig for 8 kvinder. – Klingenbergs Hospital, Toftegade, opret. 1708 af konferensråd Poul v. Klingenberg, † 1723, og hustru; den gl. bygn. brændte 1748, genopf. 1749 og afløstes 1896 af ny bygn. i ét stokv. Hospitalet yder fribolig og en mindre årl. sum til 1 mand og 1 kvinde. – Filtenborgs og Hustrus Friboliger, Grønnegade, opret. 1890 af gross. J. C. Filtenborg, † 1891, og hustru, 4 friboliger for ældre trængende familier fra byen. – Børneasylet, Asylgade, opret. 1881 af gross. M. C. Holm, benyttes til børnebespisning i vinterhalvåret. – Boschs’ Stiftelse, Klingenbergsgade, opret. af murermester J. N. Boschs, † 1885, 4 friboliger for ældre håndværkere. – N. A. Christensen og Hustrus Stiftelse, Skovgade, opret. af jernstøber N. A. Christensen, † 1914, og hustru, m. 2 bygn. opf. 1903 og 1913 (arkt. S. H. Hoffmeyer og Chr. Frühstück Nielsen), 19 friboliger. – M. C. Holms og Hustrus Stiftelse, M. C. Holms Gade, opret. af skibsreder M. C. Holm, † 1892, og hustru m.en 1914 opf. bygn. (arkt. P.C. Pedersen), rummer 12 friboliger for gl. trængende familier, især skibsførere. – Morten Nybye og Hustrus Stiftelse, Skovvejen, opret. af brolægger M. Nybye, † 1917, og hustru, 2 friboliger. – Bombebøssen er stiftet 1857, støtter søfolk. – Nykøbing Sømandsforening, stiftet 1897, støtter ligeledes sømænd.

Gasværket, Gasværksvej, anl. 1886, udv. 1905 og sen. 1958–59 produceredes 900.000 m³. – Vandværket, sst., anl. 1886, sen. udv., 1958–59 forbrugtes 1 mill. m³. – Elektricitetsværket, sst., anl. 1909 af kom., 1921 overgået til interessentskabet Morsø Elektricitetsværk, der består af Nykøbing kom. og andelsselskabet Morsø Elforsyning. Forsyner Nykøbing og landkommunerne på Mors med strøm og er tilsluttet Midtkraft i Århus og Elektricitetsværket i Ålborg, der leverer største parten af strømmen. 1958–59 lev. 16 mill. kwh. – Kloakrenseanlæg, opf. 1958, ved Østre Strand.

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: præstegården, Toftegade, dommerbol. m. kontorlok., Nygade, kapellanboligen, Dueholmsgade, politimesterboligen, Grønnegade, Håndværker- og industriforeningen, Algade, opf. 1891 (arkt. O. P. Momme og L. Olesen) m. sidefløj m. festsal og teater, Jernstøberiets administrationsbygn., Nørregade, opf. 1919 (arkt. Chr. Frühstück Nielsen), Arbejdernes Forsamlingsbygn., Nørregade, Svaneapoteket, Rådhustorvet, Skt. Clemens apotek, Algade, A/S Morsø Bank, Algade. – Folkebanken, Algade, opf. 1956 (arkt. E. Ravn), Spare- og Laanekassen for Nykøbing M. og Omegn, Kirketorvet, opf. 1939–41 (arkt. Jens Madsen), Nykøbing M. og Omegns Sparekasseforening, opf. 1917 (arkt. P. C. Pedersen).

Af hoteller kan nævnes: Bendix Hotel, Kirketorvet, Hotel Hamlet, Vestergade, Markvorsens Hotel, sst., Morsø Afholdshotel, Nygade.

Byen har 2 biografer: Kino, Vestergade, og Biografen, Kirkegade.

Anlæg og mindesmærker: det kommunale anlæg, ø.f. byen, 4,4 ha, anl. 1818, m. kanaler og springvand (opf. 1889) og strandpavillon ved Pavillonvej, lige n.f. skoven, desuden skulpturen Østerspigen (af Trine Dreyer), afsl. 1949. I fortsættelse af anlægget er det meste af Ørodde, 36 ha, beplantet m. løv- og nåletræer, Skoven, fra anlægget mod ø. til stranden, m. gamle løvtræer, Plantage, s.f. Øroddevej, mest nåletræer. – Refshammer plantage, s.f. byen. – Soelbergs plantage, n.f. anlægget. – Marielyst park, ved Refshammervej. – På Rådhustorvet bronzestatue af Chr. IX (af billedh. R. Andersen), afsl. 1909. – På Kirketorvet en bybrønd med drikkende føl, følbrønden (af billedh. Hugo Liisberg), afsl. 1949. – I et lille anlæg ved den østl. ende af Strandvejen mindesmærke for ti krigsforliste Morsøsøfolk, rejst 1953.

Vandrerhjemmet, Grønmarken. – Stadion mod ø. i Skoven v. Øster Allé. – Campingplads i Refshammer plantage og på Ørodde. – Roklubbens klubhus på Ørodde. – Tennishal på Emilievej.

Brandstation og Falcks Redningskorps i bygn. ved havnen, ny bygn. opføres på Nørrebro. – Zone-Redningskorpset har station i Nørregade.

Jernbanestationen, ved færgehavnen, opf. 1889, er endestation for statsbanen Skive-Glyngøre-Nykøbing Mors (39 km), anl. if. lov af 18/2 1881, åbnet 1884.

Posthuset og telegrafstat., Vettelsgade og Holmen, opf. 1891–92 (arkt. V. T. Walther). – Toldkammeret, ved havnen, opf. 1878 (arkt. V. T. Walther). – Telefoncentral, Algade. – Rutebilstat. ved færgehavnen og posthuset, herfra udgår 17 ruter, bl.a. til Holstebro, Thisted, Hurup og Fur.

Havnen i sin nuv. skikkelse er anl. som privat havn if. bevill. af 29/3 1788, overdraget til kom. 1843, hvorefter den istandsattes og udvidedes. Sen. udv. flere gange. Består nu af et nordl. og et 1883 anl. sydl. bassin. 1926 blev det nordl. bassin ombygget og udv. Ø.f. dette ligger fiskerihavnen m. ophalingsbedding. Havnens vandareal er 12.000 m³, havnepladsen 41.000 m³, bolværkernes længde er ca. 600 m, dybden i indløbet og havnen 4,5 m. Ved havnen 2 røde og 2 grønne ledefyr; på Ørodde 1 hvidt ledefyr. – Havnen er forsynet m. pumpeanlæg for olie og benzin.

Vodstrup fyr, ca. 1 km v.f. byen, et 4 m højt hvidt hus med rødt bælte, opf. 1911, fornyet 1958.

Færgehavnen, s.f. byens havn, anl. 1889, 3,5 m dyb, færgeleje for statsbanefærgen til Glyngøre.

Nykøbing er depotsted for østersfiskeriet i Limfjorden, der ligesom alt østersfiskeri i de da. farvande if. åbent brev af 1587 er et regale. 1849 blev den første østers fundet i Limfjorden, og få år efter var den årl. prod. over i mill. De første s. 504 år drev staten fiskeriet, men siden 1853–54 har det været bortforpagtet, nu til Limfjordsøsters-Kompagniet. I 1880erne mindskedes østersbestanden så meget, at fiskeriet måtte standses 1885–90. Siden da har fiskeriet været stigende. I adsk. år er der i Norge, Holland og Frankrig indkøbt østersyngel, som er udsat i Nissum bredning til supplering af den opr. bestand, ligesom der udføres forsøg for at fremme ynglens vækst. Indtil 1910 dreves fiskeriet hovedsagelig med dykkere, men derefter har skrabning været den væsentlige form for østersfiskeri. Det drives nu med 3 skrabebåde, og briling (brejling) spiller en mindre væsentlig rolle. Der må ikke fiskes i tiden 1/5 til 1/9. – Limfjordsøsters-Kompagniets bygn. og depot findes på Ørodde, hvor kompagniet har egen anløbsbro. Til opbevaring af østers er der bassiner på 0,6 ha, som ved et pumpeanlæg får tilført 15 m³ frisk vand i minuttet. Den årl. prod. er 2–4 mill. østers, hvoraf halvdelen eksporteres; ca. 100 ansatte. Kompagniet har også optaget prod. af hermetik, især muslingekonserves, og afd. Limf jordsmuslingkompagniet beskæftiger ca. 150 arb., især kvinder. – I en af kompagniets bygn. er anl. et akvarium.

Litt.: M. Aaberg. Østersfiskeriet i Limfjorden, AarbThisted. 1926. 166–78; 1927. 243–55.

Af industrielle anlæg kan bl.a. nævnes: Jernstøberiet, A/S N. A. Christensen & Co. (Morsø Støbegods), grl. 1853, ca. 350 ansatte. – Søren Larsen og Sønners Skibsværft, A/S, grl. 1915, har egen havn og ophalingsbedding på Ørodde, ca. 75 ansatte. – Erhardsen og Andersens Polstrermøbelfabrik, ca. 45 ansatte. – Morsø Tæppeog Møbelstoffabrik, ca. 30 ansatte. – Morsø Andelsslagteri, grl. 1914, 1958 slagtedes 95.000 svin og 4000 kreaturer, ca. 100 ansatte. – Morsø Andelsvaskeri, grl. 1951, 36 ansatte. – Morsø Frøkontor A/S, opret. 1915, ca. 50 ansatte. – Skarrehage Molerværk har hovedkontor i N.

Af de karakteristisk nordjyske grundmurede Senempirehuse i ét Stokv. er nu næsten alle forsvundet el. ganske ombygget. Et velbev. Eksempel paa denne stilfærdige Byggeskik opviser dog stadig Holgersgade 1, en lille Kvistbygning, der tidl. var Kontorbygning for Jernstøberiet.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 1/10 1955: 9293 fordelt på 3162 husstande (1801: 651, 1850: 1398, 1901: 4492, 1930: 7982). N. har ingen forstæder.

Efter erhverv fordelte befolkningen i N. sig 1950 i flg. grupper: 618 levede af landbrug m.v., 3715 af håndværk og industri, 1864 af handel og omsætning, 739 af transportvirksomhed, 767 af administration og liberale erhverv og 1297 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 187 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1959 var der under N. tolddistrikt hjemmehørende 1 dampskib på 530 brt., 5 motorskibe m. 1 alt 552 brt. og 10 sejlmotorskibe m. i alt 894 brt.

Skibsfarten på N. 1958 omfattede 597 indgående skibe med 36.005 t gods, deraf 244 skibe med 22.442 t gods fra udlandet og 598 udgående skibe med 100.301 t gods, hvoraf 381 skibe med 99.387 t gods til udlandet. Af det udlossede gods var 834 t korn og foderstoffer, for største delen fra udlandet, 13.435 t kul, koks olgn., næsten udelukkende fra udlandet, 8865 t benzin, olie m.v. fra andre indenlandske havne, 8351 t kunstgødning, overvejende fra udlandet, og 1002 t andre kemiske produkter, udelukkende fra udlandet, desuden forsk. mindre poster bl.a. af træ og tømmer (fra udlandet), teglværksprodukter (indlandet) og endelig 1099 t stykgods, næsten udelukkende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var s. 505 der 7699 t teglværksprodukter og sten, overvejende til udenlandske havne, og 91.754 t uspecificerede, ubearbejdede varer, til udlandet.

Der var i N. 31/12 1959 i alt 962 automobiler, hvoraf 638 alm. personbiler, 48 drosker olgn., 4 rutebiler, 266 vare- og lastbiler samt 121 motorcykler. 15 af amtets omnibusruter på fra 18 til 70 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i N. kbst. 246 håndværks- og industrivirksomheder med 1556 beskæftigede og 2166 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 37 engros- og dermed beslægtede virksomheder med 175 beskæftigede og en omsætning på 23,1 mill. kr. og 152 detailvirksomheder m. 512 beskæftigede og en omsætning på 24,6 mill. kr. samt endelig 34 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 131 beskæftigede og en omsætning på 2,2 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1958/59 4.011.000 kr., skatterne indbragte i alt 3.403.000 kr. (hvoraf opholdskommuneskat 3.077.000 kr., erhvervskommuneskat 15.000 kr., aktieselskabsskat 70.000 kr., ejendomsskyld 112.000 kr., grundskyld 121.000 kr. og grundstigningsskyld 5000 kr.), afgifter og kendelser 89.000 kr., overskud af vandværker 31.000 kr., el- og varmeværker 320.000 kr. og gasværker 60.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 3.940.000 kr., var sociale udgifter 1.202.000 kr., udg. til undervisningsvæsen 667.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 28.000 kr., medicinalvarer 315.000 kr., vejvæsen 154.000 kr., gadebelysning 16.000 kr., snekastning 40.000 kr., offentlig renholdelse i øvrigt 31.000 kr., brandvæsen 28.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 113.000 kr. og administration 541.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1959 14,8 mill. kr., hvoraf 9,4 mill. kr. i faste ejendomme og 5,4 mill. kr. værdipapirer; kom.s gæld var 7,4 mill. kr. og legatkapitalen 820.000 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59: 11,9, 1957/58: 11,4, ligningsprocenten 1958/59: 12,40, 1957/58: 12,40.

I Spare- og Laanekassen for Nykøbing M. og Omegn, opret. 1852, var indskuddene 31/3 1960 32,3 mill. kr., reserverne 1,9 mill. kr., og i Nykøbing M. og Omegns Sparekasseforening, opret. 1867, var indskuddene 31/3 1960 11,7 mill. kr. og reserverne 1,0 mill. kr.

A/S Morsø Bank, Nykøbing M., opret. 1875, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 2,0 mill. kr. og reserver 2,6 mill. kr.; indskuddene var 30,0 mill. kr., udlånene 34,2 mill. kr., og Morsland Folkebank A/S, Nykøbing M., opret. 1925, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 903.000 kr. og reserver 738.000 kr., indskuddene var 14,3 mill. kr. og udlånene 15,1 mill. kr.

I kirkelig henseender udgør N. kbst. ét so. og ét pastorat under Morsø Sønder og Nørre herreders provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst, der f.t. tillige er provst for Morsø Sønder og Nørre herreders provsti.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer. N. kbst. hører under 83. retskr. (Nykøbing Mors retskr.) og har tingsted i Nykøbing, under 55. politikr. (Nykøbing Mors) og er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Thisted amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, under Mors lægekreds (Nykøbing), 61. skattekr. (Mors), 19. skyldkr. (Thisted amtskr.), amtets 3. folketingsopstillingskr. (Nykøbing M.) og udgør 5. udskrivningskr. 276. lægd, der har sessionssted i Nykøbing M. Nykøbing M. er sessionssted for lægderne 243–59 og 261–74.

N. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 55. politikreds.

Skove: Om det kommunale anlæg og Ørodde se ovf. s. 502.

Der er ingen fredede oldtidsminder, men på byjorderne har der været 6 og i det tidl. landdistrikt 16 høje.

På markjorderne ved stranden neden for Vejrmøllehøj fandtes i sin tid Skt. Hans kilde (Schmidt. DH. 134).

Historie. På det område, hvor i dag N. breder sig, lå i middelalderen landsbyerne Vettels (*1422 Vettels) og Venner (*1433 Venner) og gden Rolstrup (1389 Rolstrop). Nogle åløb gennemskar det flade og ret sumpede terræn, der let sattes under vand, når der indtrådte højvande. Dette skete så sent som i 1800t. og ophørte først, da de fornødne dæmninger blev opført. Over det flade terræn hævede et par små holme sig. På den ene af disse opførtes i 1100t. en kirke, der var fælles for alle 3 landsbyer. Den blev sen. sognekirke for N. På holmen omkr. kirken bosatte fiskere og søfolk sig, og efterhånden opstod et bysamfund i bunden af den beskyttede vig omtr. midt på ø.kysten af Mors. Byen er vokset frem i løbet af 1200t., og lidt efter lidt har den opslugt de 3 gl. landsbyer.

N. omtales som kbst. i et brev af 13/7 1299 i formen Nova civitas, og det ses, at kongen havde store besiddelser i byen. For byens yderligere vækst fik det betydning, at Børglumbispen Sven s. 507 omkr. 1370 stiftede johannitterklosteret Dueholm umiddelbart v.f. den gl. bykerne. Klosteret omtales første gang i et brev fra 1371 i formen Duholm, og det fik med årene flere ejendomme i N., ligesom også byens sognekirke overgik til det. Klosterets nærværelse trak mange håndværkere til, og der blev også brug for andre tjenesteydelser. Dette gav forøget næring for N. På andre måder føltes klosterets stadige indgriben i byens sager utålelig.

På borgernes initiativ stiftedes et Skt. Jørgenshus for spedalske på Dueholm v.f. byen. Det nævnes første gang 1418, men menes oprettet før klosteret. Til dette var knyttet et kapel, som sen. overgik til klosteret. Det skyldtes ligeledes borgernes initiativ, at der sen. i middelalderen oprettedes et Helligåndshus for syge og fattige. Også til denne stiftelse hørte et kapel, der ligeledes blev inddraget under klosteret, som lidt efter lidt overtog ledelsen af huset. Den rige provst Henrik Olufsen havde planer om at omdanne stiftelsen til et kloster, men dette måtte opgives. Helligåndshuset lå i byens nordl. udkant. Da byen klagede over klosterets administration af stiftelsen, henlagdes Helligåndshuset fra 1528 under magistraten. Det gl. hus brændte 1560, og et nyt hospital opførtes derefter for enden af Toftegade. Stiftelsens gl. kapel anvendtes 1546–1694 som rådhus. Af middelald. institutioner må endnu nævnes et Skt. Gertrudshus, der omtales 1485 og 1494. Det anvendtes efter reformationen som præstebolig. Ved Vettels synes at have ligget yderligere et kapel. De mange gejstlige personer, der efterhånden samledes i N., mødtes i det s.k. præstegilde, der utvivlsomt har haft eget hus med tilhørende jordegods.

Byens borgere var i middelalderen stærkt afhængige af kongen og navnlig af klosteret. Ældre privilegiebreve kendes ikke, men 1459 fik N. tilladelse til at fiske overalt i Limfjorden. Året efter udstedtes et brev, der pålagde alle beboere på Mors at handle i N., og s.å. skænkede kongen byen hele Vettels mark. 11/7 1460 vedtog magistraten, at kun byens borgere måtte s. 508 eje jord her. Fra de flg. år kendes adsk. stridigheder med klosteret om benyttelsen af den nyerhvervede jord. Borgerne nøjedes ikke blot med at fiske i Limfjorden. De deltog ligeledes i fiskeri og saltudvinding ved Læsø. En vis indskrænkning i byens gl. rettigheder fandt sted 1516, da et kongebrev gav Løgstør og Ålborg eneret på nedsaltning af sild. 1553 fik borgerne dog deres gl. rettigheder på nedsaltning tilbage.

Ved reformationen ophørte Dueholm kloster at eksistere som gejstlig stiftelse, og det omdannedes til et verdsligt len. Bygningerne forfaldt med tiden, og borgerne hentede mange byggematerialer i det fordums så mægtige kloster. Kun en enkelt af de gl. bygninger er bevaret til nutiden. Den rummer i dag museet (se s. 498). Den tidl. klosterskole flyttedes efter reformationen til N. og virkede indtil 1739 som latinskole. Vendsyssels 1. lutherske superintendent Peder Thomsen, der en årrække boede i N., skaffede skolen en del indtægter. Også kongen henlagde 1547 indtægten af 6 gårde på Mors til skolen. Den gl. skolebygn. lå ud mod Toftegade. Ved siden af latinskolen fandtes små danske skoler allr. fra 1600t., men en off. da. skole opstod først efter latinskolens nedlæggelse.

1500t. synes at have været en god tid for byen. Fiskeri og handel gav gode indtægter, og byens privilegier stadfæstedes 1545, 1560 og 21/7 1568. Man havde dog visse vanskeligheder med morsingboerne, der ikke ville anerkende byens eneret på handel. En ret betydelig søfart på svenskekysten og til flere indenlandske havne, navnlig med skattekorn, gav god indtægt.

Fra ca. 1600 indtraf en økonomisk stilstand og sen. tilbagegang. Hovedårsagen hertil var, at silden forsvandt fra Limfjorden. Desuden ramtes byen af flere brandkatastrofer. Allr. 1560 havde en kraftig brand ødelagt store dele af byen. 1603, 1628 og 1690 indtraf nye store brande. Regeringen søgte at komme de brandlidte til hjælp med skattelettelser olgn., men fattigdommen var alligevel stor. Hvad de store brande havde levnet, fjernede de fjendtlige tropper. 1627–29 var byen besat af kejserlige tropper, og 1644 og 1658 kom sv. tropper til N. Store udskrivninger og tyngende indkvarteringer fulgte med de fremmede. 1672 havde byen ikke mere end 343 indbyggere, og en optaget grundtakst fra 1682 viser, at den samlede værdi af 240 ejendomme kun opgik til ca. 3740 rdl. Der var adsk. ejendomme, der ikke blev vurderet højere end 10 rdl., og ca. 100 ejendomme lå øde hen.

Den økonomiske stagnation varede endnu nogle år, og udviklingen hæmmedes af nye brandkatastrofer. 1715 nedbrændte kvarteret omkr. kirken, og også selve kirkebygn. beskadigedes. 1748 brændte ikke mindre end 48 gårde foruden rådhuset, og kirken led på ny skade. I løbet af 1700t. begyndte erhvervslivet alligevel at blomstre op, og navnlig fik kornhandelen på Norge øget betydning. Sejladsen var dog vanskelig, da Løgstør grunde kun kunne passeres med små skuder. Det var endv. byen en torn i øjet, at man ikke havde eget toldsted, men måtte lægge ind til Ålborg for at få fortoldet. Først 1841 opretteles eget toldsted i N.

Den begyndende fremgang afspejles i folketallet, som 1769 var steget til 547, og som 1801 nåede 651. Den voksende handel fremtvang en ordning af havneforholdene. Hidtil havde man klaret sig uden havneanlæg. 1788 fik tre af byens borgere tilladelse til at anlægge en havn, og i de flg. 50 år klarede man sig med denne private havn. 1843 erhvervede byen havnen, og i de flg. år gennemførtes både udvidelser og uddybninger.

1. halvdel af 1800t. kendetegnes ved en fortsat fremgang, og i løbet af denne periode fordobledes indbyggerantallet og nåede 1850 1398 personer. Da Aggertangen blev gennembrudt 1825, var borgerne i N. ikke sene til at gribe den chance, som den friere adgang til havet bød på, og handelen tog et betydeligt opsving. Hidtil havde bebyggelsen samlet sig omkr. Vestergade, Algade og Nørregade, og sidstn. gade var de mere velhavende købmænds strøg. Fra disse gader udgik små gyder og stræder, hvor de jævnere befolkningslag boede. Byens vækst medførte, at bebyggelsen begyndte at brede sig, navnlig ind mod landet.

Efter 1850 tog udviklingen endnu stærkere fart, og befolkningstallet lå 1901 omkr. 4500. Hidtil havde handel og håndværk været de dominerende erhverv ved siden af fiskeri og landbrug. Efter lange forhandlinger var man 1824 enedes om en udskiftning af byjorderne. Nu begyndte industrien at dukke op. 1853 grundlagde N. A. Christensen det lille jernstøberi, som med årene skulle udvikle sig til en så betydelig virksomhed (Morsø støbegods). 1858 anlagdes en tobaksfabrik, og sen. kom ligeledes en klædefabrikation i gang. 1852 fik byen egen sparekasse, og 1873 oprettedes Morsø Bank. En forudsætning for den økonomiske ekspansion var bedre forbindelser med omverdenen. Sejladsen gennem Aggertangen varede kun få år, da sejlløbet hurtigt sandede til. For N. havde det derfor stor betydning, at man ved anlæggelsen af Frederik VII.s kanal ved Løgstør (indv. 1861) fik fri sejlads på Limfjorden. Ved nye og forbedrede vejanlæg bragtes byen i nærmere kontakt med sit rige bagland, og også forbindelsen s. 509 med Salling blev udbedret. Fra 1873 etableredes direkte færgefart med Glyngøre, 1885 overtog staten færgefarten, og 1889 åbnedes jernbanen Skive-Glyngøre.

Også efter år 1900 fortsattes udviklingen. De eksisterende industrianlæg udvikledes yderligere, og nye kom til, bl.a. Morsø Andelssvineslagteri, opret. 1914. Befolkningstallet voksede støt, og N. har 1960 ca. 9400 indbyggere. Den kraftige befolkningstilvækst har medført, at nye kvarterer er opstået rundt omkr. den gl. bykerne. Allr. 1886 fik byen både gas- og vandværk, medens et elektricitetsværk først opførtes 1909. Fra s.å. stammer det off. slagtehus. Siden 1870 har byen haft sit eget sygehus.

Fra 1849 har N. været det politiske centrum for Mors. Allr. 1853 erobrede partiet Venstre kredsen og fastholdt den. 1855 oprettedes Morsø Avis, som var organ for de konservative kredse. 1877 grundlagdes venstrebladet Morsø Folkeblad, der lidt efter lidt erobrede terræn fra Morsø Avis og blev øens førende politiske blad. En kortere tid eksisterede endnu et venstreblad i N., men 1908 blev de to venstreblade slået sammen. Allr. 1921 erobrede Socialdemokratiet flertallet i byrådet og udpegede borgmesteren. 1925–29 havde de borgerlige partier flertallet, og sagfører N. Ovesen valgtes til borgmester. Siden 1929 har socialdemokraterne fastholdt flertallet. 1929–45 var red. N. C. Haurum borgmester. Siden 1945 beklædes borgmesterstillingen af skotøjshandler Axel I. Pedersen.

Litt.: Vider. II. 1908–10. 38–40. Chr. Villads Christensen. Nykøbing paa Mors 1299–1899. 1902. Fra gamle Dage. Ved Oscar Bang. 1924. DanmKirk. Thisted Amt. I. 1940. 85–92. Lorenzen. Kl. VIII. 1927. 56–63. AarbMors. 1919. 111–125; 1920. 91–112; 1927. 3–18; 1930. 4–49; 1932. 74–97. Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 75–84.

Provst Vilhelm Hansen var sgpr. i Nykøbing, Lødderup og Elsø 1897–1925.

Rolstrup (*1389 Rolstrop) har været en hovedgård. Niels Bugge til Hald gav den omkr. 1320 i medgift med sin søsterdatter til ridder Saxe Pedersen, hvis enke fru Catharine solgte den til hr. Ebbe Strangesen. Han døde senest 1376, og hans enke fru Elne sikrede i de flg. år sin besiddelse af R. gennem arveafkald fra Niels Bugges døtre Elne og Elisabeth og skænkede den 1407 til Dueholm kloster. Endnu 1422 frasagde Jep Knogmose sig al arveret til R. Væbneren Peder Clausen, der 1481 nævnes til R., og (hans svigersøn?) Lasse Rækhals, der skrev sig til den 1502, havde den vist nok kun i forlening. Ved reformationen kom den under kronen og blev bortfæstet til bønder, men 1663 blev den (12 tdr. hartk.) pantsat og 1665 skødet af kronen til skibskaptajn Mourits Brun som betaling for resterende løn m.m. 1688 købte fru Christine Blücher en part af den, og 1690 overtog Peder Brønsdorph († 1701) resten. 1844 tilhørte den Mathias S. Mulvad, 1870 H. B. L. Olesen, som 1882 solgte den (17 tdr. hartk.) til I. P. Madsen, der 1886 afhændede den til emaljør S. P. Christensen. 1890 købte kammerjunker Otto Ditlev Kaas til Dueholm R. for 135.000 kr. Siden skiftede ejerne hurtigt, hvorunder R. formindskedes betydeligt. Den ejedes bl.a. af Ingvard Spanggaard, der solgte den 1915 til Niels Peter Toft, som 1923 afhændede den til Chr. Søholm. Fra ham overgik R. 1930 til sønnen M. Søholm, der n.å. solgte den til sin svoger Alfred Jørgensen. Nu er gden udstykket.

I Nykøbing Mors fødtes 1711 litteraten Wille Høyberg, 1807 præsten P. K. Algreen, 1823 officeren Lauritz Nyholm, 1827 skibsrederen og industrimanden M. C. Holm, 1829 landøkonomen J. B. Krarup, 1831 præsten og botanikeren J. S. Deichmann Branth, 1848 juristen N. Lassen, 1852 ing. Theodor Nielsen, 1860 officeren og historikeren K. C. Rockstroh, 1865 politikeren Johanne Rambusch, 1874 botanikeren J. Lind, 1876 højesteretssagf. Frederik Winther, 1880 forf. Carl Gandrup, 1891 red. Marinus Kristensen, 1897 teologen og politikeren Flemming Hvidberg.