Søby sogn

(Hammel-Voldby-S. kom.) omgives af Hammel, Sporup, Gjern og Skorup so. samt Viborg a. (Thorsø og Sall so. i Houlbjerg hrd.). Tværs gennem so. forløber en tunneldal, afvandet af Gjern å mod sv. I dalen den 40 ha store Søbygård sø (*1511 Siøbye gaardzsøe), der modtager tilløb af Tulstrup Møllebæk, som danner grænse til Viborg a. Det jævnt bakkede terræn når i Brokhøj 79 m (Møgelhøj 70 m). Ved Søbygård sø ligger Søbylunde. So. strækker sig også n.f. tunneldalen, hvor det ret jævne terræn kulminerer i 71 m, og her ligger Vesterris skov. Jorderne hører til de bedste i hrd. Gennem so. går landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 1338 ha. Befolkning 26/9 1960: 526 indb. fordelt på 148 husstande (1801: 252, 1850: 300, 1901: 494, 1930: 538, 1955: 497).

I so. Søby kirke (1323 Seby); byerne: Svenstrup (*1495 Suenstrup marck; u. 1773) m. skole (opr. rytterskole, omb. og udv. 1907, 1943 og 1959, arkt. A. Theilgaard), bibl. (opret. 1922; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1933) og sportsplads; Møgelby (1664 Møgelby; u. 1794); Vadsted (*1330 Wadhæstath; u. 1779). – Saml. af gde og hse: Mølgde (*1511 Møllegaardt; u. 1796); Hedegde; Svenstrup Mark; Vadsted Mark; Hedehuse; Søby, dannet ved udstykning fra Søbygd.; Skovladen, dannet ved udstykning af denne tidl. under Frijsenborg hørende gd.; en del af Søbyvad (resten i Gjern so.). – Gårde: Hovedgd. Søbygd. (*1467 Søbygaardt), under Frijsenborg (29,2 tdr. hartk., 190 ha; ejdv. 725, grv. 290); Rampesmølle (*1511 Rampismølle).

S. so., der sa. m. Hammel og Voldby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammel so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 221. lægd og har sessionssted i Hammel.

Den teglhængte kirke består af kor m. flad altervæg og skib, begge fra romansk tid af kvadre på skråkantsokkel, samt et sengotisk tårn ved v.gavlen. I sin nuv. skikkelse bærer kirken præg af en gennemgribende ombygning 1867; murene blev da helt omsat, de ydre spor af vinduer og portaler forsvandt, et våbenhus på s.siden blev nedbrudt, og indgangen forlagdes til tårnets s.-side. I det indre, hvor koret dækkes af et sen. indføjet, gotisk krydshvælv, mens skibet har panelloft, er der dog spor af et par romanske vinduer i koret, ét på n.siden og ét bag alteret, ligesom n.døren ses som en firsidet, indre blænding. Bev. er også den romanske korbue m. svære, umage kragsten. Det sengotiske tårn er opf. af munkesten m. delvis anv. af ældre granitkvadre, har hvælvet underrum, der nu er kirkens forhal, og som opr. åbnede sig mod kirken ved en spidsbuet arkade, og dækkes foroven af et løgformet spir af barok form (i vindfløjen ses årst. 1857); adgangen til klokkestokværket, der nu er ad en trappe i forhallen, var tidl. formidlet ved en ydre trætrappe gennem en nu tilmuret lille dør på n.siden over hvælvet. – Den nyere alterdek. er en gengivelse af Thorvaldsens Kristus i gips. Romansk granitfont m. indgravede ornamenter. Prædikestolen, m. malet årst. 1630 samt Chrf. Gersdorffs og Else Munks våben, er af sa. type som den i Dallerup. Af de tre nyere lysekroner skal den ene være skænket af distriktslæge på Frijsenborg Chr. A. Ditzel 1887. I tårnets ydre v.mur er indsat en romansk gravsten; en anden romansk gravsten er indsat i tårnets indre v.væg, og ved siden af den en sten over birkedommer Hans Chr. Ramsland († 1798; stenen er uden årst.). I tårnet hænger en skriftløs klokke fra o. 1200 (Uldall. 8). På kgd. er 1924 opf. et ligkapel efter tegn. af arkt. J. Moll.

Søby kloster (*1428 Siobiicloster) var et augustiner-nonnekloster, opret. ml. 1371 og 1386 af Laurids Offesen Hvides enke Helene. Hun skulle til sin død have fri rådighed over de ejd., hun skænkede klosteret, og var dette ikke bygget, før hun døde, skulle de tilfalde Tvilum kloster. S. kloster var ikke færdigt ved hendes død og beboedes 1428 kun af 1 nonne, skønt det var beregnet s. 581 for 12; da der tillige var fare for, at fru Helenes dattersøn Laurids Vestenie til Søbygd. ville bemægtige sig hendes efterladte gods, fik Tvilum kloster bispens og pavens tilladelse til at nedlægge S. kloster og inddrage godset. Alligevel bemægtigede Vestenierne sig de pågældende ejd.; en del måtte sen. afstås, men endeligt forlig m. Tvilum kloster opnåedes vist først 1514.

Litt.: Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1954. 11, 1957. 48–49.

Niels Ebbesen, mul. grev Gerhards drabsmand, pantsatte 1337 på Niels Pedersen af Revs vegne 2 gde i Søby og 1 gd. i Vadsted m.m. til Stig Andersen (Hvide). Fru Cecilie skænkede sine godser i V. til kannikerne i Århus, hvilket svigersønnen Knud Iversen 1330 bifaldt. 1512 nævnes væbneren Søren Clausen i V., hvor der åbenbart har ligget en adelig sædegd. Den tilhørte formentlig Laurids Vestenie til Søbygd. (Fru Anne i V. 1568 er mul. hans søster), for den kom sen. til hans svigersønner Christoffer Lauridsen (Udsen) (1566) og Godske Friis (af Vadskærgd.) (1563 og 1583); sidstn.s sønner Jørgen Friis og Laurids Friis skrives 1580–97 til V.; 1662 bestod V. af 2 gde å 11 tdr. hartk., 1773 af 5 gde (i alt 16 tdr. hartk.) under Søbygd.

Søbygård tilhørte 1323 og 1333 Svend Friis, 1401 Thomes Vestenie, 1425 hans søn hr. Laurids Vestenie, der blev lyst i band og dømt fredløs 7 år, fordi han havde overfaldet provsten i Tvilum kloster, der havde fornærmet hans mor. Da han vendte tilbage fra fredløsheden, tvang han Århusbispen til at hæve bandsættelsen (se ovf.). 1467 og endnu 1506 tilhørte S. hans søn Erik Vestenie, derpå dennes søn Laurids Vestenie, der 1538 udkøbte sin søster Anne af gden, hvilket kongen stadfæstede året efter. Med hans søn Erik Vestenie uddøde slægten på mandslinien; enken Sophie Beck († 1609) mageskiftede 1600 S. for Strandet til landsdommer Mogens Juel († 1605), hvis enke Birgitte Rosenkrantz vel solgte den til Christoffer Gersdorff († 1634), som ejede den 1608. Gden tilhørte derefter hans søn Peter Gersdorff († barnløs 1651) og dennes bror hr. Joachim Gersdorff († 1661), hvis søn Christian Gersdorff ejede den 1675, men 1681 tilhørte den kancelliass. Jens Poulsen († 1687), hvis enke Maren Madsdatter († 1723) og børn 1701 skødede den (38 tdr. hartk.) m. gods til sønnen, landsdommer Matthias Poulsen (sen. til Bidstrup). Han skødede 1719 S. (38, 49 og 215 tdr. hartk.) for 60 rdl. pr. td. hartk. gd. og gods og 50 rdl. pr. td. hartk. tiende til kronen, som lagde den under det skanderborgske rytterdistr. Ved dettes ophævelse solgtes S. (38, 186 og 274 tdr. hartk.) 1767 (skøde 1770) ved auktion for s. 582 62.534 rdl. til justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup. Ved auktion i hans dødsbo 1778 købtes gden (39, 186 og 393 tdr. hartk.) for 110.400 rdl. af grev Erhard Wedel-Friis til Frijsenborg, efter hvis enkes død 1787 S. (29, 186 og 402 tdr. hartk.) og Wedelslund 1789 if. testamente skødedes for 152.230 rdl. til gehejmekonferensrådinde Sophie Amalie Krag-Juel-Vind til Stensballegd., og 1802 lagdes S. under grevskabet Frijsenborg, der ophævedes 1920, men den hører stadig under F. gods; 1922 afgaves 14 1/2 tdr. hartk. jord til 19 selvstændige brug. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 589, 597–99. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 185–91.

Den ældre hovedbygning, som var af grundmur m. to tårne og kapel, blev afbrudt 1719, da gden blev lagt under det skanderborgske rytterdistr., og ladegårdsbygningerne indr. til barakker for to kompagnier (162 mand og 324 heste). Den omtalte bygn. kan være opf. i 1600t.s beg. af den rige Christoffer Gersdorff til afløsning af det middelald. S., hvis voldsted påvises et stykke nø.f. den nuv. gd., og som endnu var beboet i 1500t. Landsdommer Mathias de Poulson skal o. 1700 have påtænkt at opføre en ny hovedbygn. af egebindingsværk, en plan, der dog blev opgivet p.gr.af salget af gden til kronen. Da gden 1767 på ny kom i privat eje, varede det fyrre år, før nogen ny hovedbygn. rejstes. Lensgreve Fr. C. Krag-Juel-Vind-Frijs påtænkte efter bygm. J. J. Høfners tegninger at lade rejse et anseligt, toetages herresæde m. pilasterprydet midterrisalit og høje, halvt afvalmede gavle; man nøjedes imidlertid m. 1810 på sa. st. som den 1719 nedbrudte gd. at opføre den nuv., ganske enkelt udformede, lille hovedbygn., et langt, 15 fags, énetages rødstenshus over høj kælder og m. halvt afvalmede gavle. I husets midterakse rejser en let fremspringende, gennemgående frontispice sig i en lav etage over huset; fra gårdspladsen fører en høj stentrappe op til hoveddøren, der fremhæves af en af pilastre båret hvidkalket trekantsfronton. Den ganske upretentiøse, men yndefulde, lille bygn. er desværre bragt ud af balance ved den 1929 for lensgrevinde Fritze Krag-Juel-Vind-Frijs som en østre sidefløj opførte atelierbygn. Hovedbygn., der delvis er omgivet af grave, ligger overordentlig smukt ud til Søbygård sø ved dennes vestre ende. S. blev 1949 underkastet fredning i klasse B. Den store have ligger lavt ud til søen og har en sjælden og frodig vegetation. En række statuer, udf. af lensgrevinde Fritze Krag-Juel-Vind-Frijs, er rejst i haven, samt en stor antik marmorkumme fra Bologna og to store sandstensvaser. Den anselige avlsgård er efter brand 1886 genopf. m. benyttelse af de gl. mure, der til dels er af munkesten. Forpagterboligen er opf. 1872 af arkt. Carl Lange.

Paa Grænsen til Sall So. ligger i et Engdrag ved Søens NV.bred Voldstedet af det ældre Søbygaard, en uregelmæssig firsidet Plads, 35 × 45 m, kun svagt hævet over Omgivelserne og opr. omgivet af Vand. Ved en af Greve C. Emil Frijs 1875 foretagen Udgravning fandtes Pælesætning langs Randen af Borgpladsen samt mod S. Fundamentrester af Kampesten fra en større Bygn. m. Spor af Munkestensgulve, samt mod N. svagere Fundamenter, ligesom Pæle af en Bro, der havde ført mod V. til fast Land. Endnu ses i Engen Stolper fra denne Bro. En Dæmning fører fra Voldstedet op til Gden, vel Pælebroens Afløser. Fund af glasserede Kakler m.m. viser, at Gden endnu i 2. Halvdel af 16. Aarh. har ligget paa denne Plads.

Skove: Nårup skov (Vesterris skov og Hestehave), 29 ha, og Søbylunde skov 54 ha, hører under Frijsenborg (jf. Hammel so. s. 578). Andre, mindre skove tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf Mogenshøj på Søbygård og Møgelhøj ved Møgelby er ret anselige. En gruppe på 3 høje ligger n.f. Rampesmølle. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje. – Fra Søby kendes en rig lerkargrav fra ældre romersk jernalder.

I S. so. fødtes 1611 rigshofmesteren Joachim Gersdorff, 1674 præsten og personalhist. Poul Poulson, 1849 politikeren, lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs.