Thise sogn

(T. kom.) omgives af Limfjorden (Risgårde Bredning og Hjarbæk fjord) samt Grinderslev og Junget so. Til so. hører en enklave i Grinderslev so. Den midterste del har en jævnt bølget overflade og mest lerede jorder. Mod v. ligger derimod de sandede Havbakker med en del lyng, mens de smukke Thise bakker mod s. er de forkløftede randpartier af moræneoverfladen. Mod ø. ved Risgårde Bredning findes marint forland med strandvolde og ved Sundsøre en ejendommelig lang og ganske smal krumodde, der næsten strækker sig halvvejs over Hvalpsund. Der er s. 164 kun lidt skov. Gennem so. går landevejen fra Rybjerg til Sundsøre, hvorfra der er færgeforbindelse til Hvalpsund. Til so. hører de lave småøer St. Rotholm (14 ha) og L. Rotholm (0,6 ha).

Areal i alt 1960: 1472 ha. Befolkning 26/9 1960: 628 indb. fordelt på 180 husstande (1801: 378, 1850: 391, 1901: 576, 1930: 623, 1955: 679). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 453 levede af landbrug m.v., 107 af industri og håndværk, 27 af handel, 26 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 78 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Sønder Thise (*1467 Tyszet, 1498 Tyisse, 1610 Sønder Tisze; u. 1793–94) m. kirke (n.f. byen), præstegd. (opf. 1884), skole (opf. 1889, udv. 1943), so.bibl. (i skolen; opret. 1923; 3400 bd.), forsamlingshus (opf. 1942), kom.kontor (i forsamlingshus), sportspl., Sparekassen for Thise og Omegn (opret. 1876; 31/3 1961: indskud 694.000 kr., reserver 50.800 kr.) og andelsmejeri (opret. 1886, fællesmejeri indtil 1893, omb. 1910); Nørre Thise (*1504 Nørre Tyszet, -tiszet; u. 1793–94); Thisetorp (1524 Torp, 1683 Torp, Tiisze Torp; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Borgdige Hse; Trilom; Hedegde (1524 Hieegardt); Øster Hegnet (*1467 Heynit, 1664 Øster Hegnet); Brønsager; Børsting (1610 Børsting); Dybdal; Gåsemose ; Kildskov (1498 Kielskoff); Paradis. – Gårde: Dalsgd. (1610 Dallsgrdt); Nørre Thisegd. (1610 Nørteszegrdt, Narteszegrdt); Bjergegd. (1610 Bieregrdt); Sundsøregd. (1664 Sundzør), hvor der er kro (opf. 1927) og færgeleje for Sundsøre-Hvalpsund (Lovns so.) overfarten.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s. provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 284. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af skib og kor med sen. tilføjet tårn mod v., sakristi mod n. og våbenhus mod s. Kor og skib er opf. i romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Tre romanske vinduer er bev. i skibets n.side. S.døren har en ret plump og stærkt forvitret søjleportal med glat tympanon; den tilmurede n.dør har en lign. portal, hvis søjler dog er forsv. (Mackeprang. JG. 104). Det indre har fladt bjælkeloft; den brede korbue er oprindelig. V.tårnet, med pyramidetag, er sengotisk, opf. af udflyttede kvadre og munkesten, men stærkt skalmuret. Til minde om en istandsættelse læses på s.siden årst. 1787 og init. AQ – MR (Anders Quistgaard til Jungetgård og hustru Mette Ring). En fritrappe på n.siden giver adgang til de øvre stokv. Tårnrummet har krydshvælving og mod skibet en spidsbue. Fra sa. periode er sakristiet på korets n.side. Dette er opf. af kvadre, rå kamp og, for blændingsgavlens vedk., munkesten; det indre har krydshvælving. Våbenhuset, af munkesten i uregelmæssigt forbandt, er mul. fra renæssancetiden. Den stedvis hvidkalkede kirke er tækket med bly, våbenhuset dog med tegl. – På korbuen er konstateret rester af kalkmalerier fra flere perioder. – Altertavlen er et maleri fra 1876 af Constantin Hansen (Kristus velsigner de små børn) i nygotisk ramme. Alterstager med årst. 1621 og Iver Lykke til Eskær og Sophie Parsbergs våben. Romansk granitdøbefont af enkel udformning. Dåbsfad af Nürnberg-type fra slutn. af 1500t. Prædikestol fra 1603 med sen. malet Bille-våben og enkel lydhimmel. Nye stolestader. Stort unggotisk krucifiks fra beg. af 1300t. Et ophængt kirkeskib er en model af skoleskibet »København« (omkr. 1939). Orgel på seks stemmer (Marcussen & Søn, 1945); en tidl. orgelfaçade opbev. på loftet. Ml. koret og sakristiet en jernbeslået plankedør. Klokken er omstøbt 1902.

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 11. Pl. 7–9.

Thise Bundgård (9 tdr. hartk.) blev 1672–86 beboet af Niels Parsberg til Eskærs enke Helle Gyldenstierne; 1686 skødede hun den med 8 afbyggerhuse til sin datter Lisbeth Parsberg, g. m. Jørgen Høeg (Banner).

Litt.: JySaml. 4. Rk. VI. 149–50.

Hedegård tilhørte Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim († 1552) og hans søn Axel Gyldenstierne s. 165 († 1603). 1682 lå den (18 tdr. hartk.) under Jungetgd., ligeledes 1791 (2 gde à 3 tdr. hartk.).

Skove: S. i so. på høje strandklinter med smukke udsigter flere mindre plantninger samt en del fredet hedeareal. Flere ejere.

På grænsen ml. T. og Junget so. fra Gåsemosen til fjorden har strakt sig et gl. jorddige, Borgediget, som efter sagnet skal være rejst ved en skelstrid ml. T. og Grættrup byer; det er nu sløjfet. – I Gåsemosen er der ved tørveskæring fundet en brodæmning af kampesten og tømmer, der efter sagnet skal gå ud til en borg, Hav- el. Hagbjerggård, mul. borgen i Brokholm sø (se under Grinderslev so.), (JySaml. V. 279f.).

Fredede oldtidsminder: 10 høje, deribl. en ret stor ved Kildskov og en mindre på kgd. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje, der hovedsagelig lå på det høje land ud mod fjorden, samt en langdysse ved kirken; en høj ved Kildskov har mul. indeholdt en jættestue, en anden ved Sdr. Thise en hellekiste, hvori der var en flintdolk og et urtepotteformet lerkar. – Ved Hvalpsund er der en køkkenmødding, ved Hedegårde en boplads fra yngre stenalder.