Værum sogn

(V.-Ørum kom.) omgives af Haslund, Vissing og Ørum so. En enklave ligger ved Gudenåen, omgivet af Ørum og Haslund so. (Værum ø). Grænsen til Haslund so. dannes af Værum bæk, mens Vissing bæk skiller so. fra Vissing. Det højtliggende, kuplede bakkeland når længst i sv. 114 m, og herved ligger Bjerre skov. Et lavt parti mod n., der afvandes af Værum bæk, er opr. en tunneldal, men invaderedes i stenalderen af havet gennem Randers fjord. Jorderne er gennemgående ret gode. Gennem so. går en landevej fra Randers til Silkeborg.

Areal i alt 1961: 1063 ha. Befolkning 26/9 1960: 382 indb. fordelt på 117 husstande (1801: 290, 1850: 382, 1901: 496, 1930: 477, 1955: 403).

I so. byen: Værum (1342 Wærum; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 213 indb. (68 husstande) – m. kirke, præstegd., skole (nedlægges når Værum-Ørum kom.s centralskole i Jebjerg er fuldført 1963), so.bibl. (i skolen; opret. 1917; 1450 bd.), forsamlingshus (opf. 1903), andelsmejeri (opret. 1906, arkt. Fugl, Strømmen) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Værum Fælled. – Gårde: Værumgd. (12,8 tdr. hartk., 66 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 370, grv. 149); Langagerlund; Nørgd. (*1463 Nøregaard); Værum Vandml. (1683 Wærum Mølle).

V. so., der sa. m. Ørum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 381. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille, delvis blytækkede kirke består af kor og skib samt våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. S.portalen m. dyrefigurer og rankeslyng i tympanonfeltet (Mackeprang.JG. 261) er bev., mens n.døren er tilmuret. Fra kirkens ældste tid stammer ligeledes den bev. korbue, hvis kragsten har dyreslyng, og et vindue i korets n.mur. Alle kamgavle er sen. ommuret m. mursten, ligesom korgavlens kvadre er omsat. Våbenhuset, der må være tilføjet i senmiddelalderen, er til dels omb. 1886. – I det indre, der dækkes af flade gipslofter, står på alterbordet en smuk, udsk. altertavle fra o. 1675 i billedsnideren Henrik Alversens stil (jf. Holbæk og Udby kirker i Rougsø hrd.), m. snosøjler, sidevinger, knækket arkitrav og topstykke m. krucifiksfremstilling; i storfeltet et nyere maleri, Kristus, fra slutn. af 1800t. Stafferet alterbordsforside, samtidig m. tavlen. Anselig romansk granitfont m. løvefigurer s. 795 (Mackeprang.D. 275). På triumfvæggen hænger et tidliggotisk krucifiks. Prædikestol fra 1877. I skibet hænger et træepitafium over Chr. Pedersen Sommer, opsat 1696. På skibets s.væg hænger series pastorum 1691–1796, indsat i en barok epitafiumsramme, vistnok af sa. billedskærer som altertavlen. I n.siden af koret et indmuret en sortmalet kalkstenstavle til minde om provst Nicolaus Wedel, † 1779, og hustru Elsebeth Ritter, † 1750, samt tre børn, opsat 1782; i en sen. tilføjet indskr. mindes sønnen sgpr. Søren W., † 1787, og hustru Kirstine Bay, † 1801. Klokken, uden indskr., er fra 1200t. (Uldall. 11). Et romansk røgelseskar, fundet i døbefonten, opbevares på Nationalmuseet. 1892 fremdroges en serie kalkmalerier fra 1200t. på kormuren, atter tildækket.

Hr. Stig Andersen (Hvide) skødede 1342 bl.a. sit gods i Værum til sin bror Uffe Andersen (Hvide). 1463 pantsatte Eggert Vestenie Nørregd. i V. til hr. Axel Lavesen Brok.

En bebyggelse Ommestrup (1660 Ommestrup) lå ml. Haslund og Værum (ikke identisk m. nuv. Ommestrupgd.). Det er usikkert, om det er i dette so. landsbyen Damdrup (1374 Damdorp), der var øde 1406, har ligget.

Skove: Nogen skov. Mod ø. således Haslund skov, 25 ha, hvoraf løvtræ 20 ha og nåletræ 5 ha, der tilh. I/S Haslund Fællesskov. Skovlodderne s. i so. er opdelt på mange parceller, der tilh. omegnens gde.

Der vides ikke at have været faste oldtidsmindesmærker i so.

Litt.: Carl Hermansen. Sognekongen. Et Tidsbillede fra det gl. V., AarbRanders. 1927. 29–43.