Vester Nykirke sogn

(V. N. kom.) omgives af Sneum, Skast, Grimstrup og Årre so. samt Gørding hrd. (Vejrup og Bramminge so.); grænsen mod sidstn. dannes af Sneum å, mod Sneum og til dels mod Skast af Gummesbæk, der afvander den store Ravnsø mose. So. ligger næsten helt på Esbjerg bakkeø m. dels sandede, dels lerede jorder, idet der ved Omme og s.f. Nykirke findes en del moræneler; kun langs Sneum å er der lidt hedeslette. Terrænet er ret lavt (største højde 22 m o.h.). Der er ingen hede og kun en enkelt lille plantage.

Areal i alt 1960: 2225 ha. Befolkning 26/9 1960: 686 indb. fordelt på 183 husstande (1801: 340, 1850: 453, 1901: 496, 1930: 640, 1955: 688). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 498 levede af landbr. m.v., 67 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet V. Nykirke kirke (1291 Nykirki) og byerne: Omme (1291 Omæ Mark) m. skole (opf. 1905) og afdelingsbibl.; Nr. Vong (1472 Weng, 1481 Wongh; u. 1800) m. skole (opf. 1905, bygmester Morten Hansen), bibl. (i skolen; opret. 1944; 2500 bd.); en del af Endrup (resten i Vejrup so., Gørding hrd.) m. kro, dambrug og telf.central.–Saml. af gde og hse: Størsbøl (1500 Storsbylle); Ravnsø (*1499 Raffnshee, 1504 Rafwenshiæ; u. 1798); Gummesmark (*1444 Gwmmis marck); Sdr. Vong; Ø. Vong. – Gårde: hovedgd. Endrupholm (1664 Endrupholms Hgd.), udstykket, m. restauration; Ravnsøgd.; Haragergd. (1661 Synder-, Nør Harag(g)er); Ålbæk Møllegd. (1583 Albeck Mølle); Størsbølgd.

V. N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Grimstrup so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift; so. hører under 97. retskr. (Esbjerg) og har tingsted i Esbjerg, under 65. politikr. (Esbjerg), 63. lægekr. (Esbjerg), 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, 73. skattekr. (Esbjerg), amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Ribe) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Guldager). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 34. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra 1700t. mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på en sokkel m. skråkant over rundstav, og murene afsluttes foroven m. en fladt profileret gesims. Af dørene ses den retkantede n.dør tilmuret, mens s.døren er opslugt af den nuv. Flere opr. vinduer er bev.: i korets ø.mur et ganske enestående m. korte, lige karmsider, hvorpå ejendommelig ornamentik, og rundbuede monolitter foroven og forneden (Aarb. 1894. 268, 288), i korets n.side ét almindeligt rundbuevindue m. femsidet overligger, i korets n.mur to lignende, hvoraf det længst mod v. har egnens typiske liljeornament. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen, vistnok noget omdannet. Det sengotiske tårn, der hovedsagelig er bygget af munkesten, har krydshvælvet underrum og opgang m. fladbuet underdør i rundbuet spejl. Det er i det ydre stærkt skalmuret 1764, da det fik pyramidespir. Våbenhuset er bygget af små, røde mursten, hvoraf to har initialer, indridset før brændingen: FRT og JAG. På en loftsbjælke er indskåret årst. 1722, og i gavlen er anbragt et solur af sten m. årst. 1759. – Et par udskårne, antagelig romanske alterstolper m. spir er nu i Nationalmuseet (Aarb. 1911. 222). Alterbordet dækkes af panelet fra 1583 i ungrenæssance m. akantusornamenter og hoveder. Altertavlen er en noget svulstig opbygning i senrenæssance fra 1637 m. fire søjler og evangeliststatuer. I storfeltet maleri, kopi efter Leonardos Nadveren, i topstykket Korsfæstelsen. Balusterformede barokstager, givet 1694 af Niels Nielsen og Anne Steffensdatter. Ejendommelig, romansk granitfont m. stavdelt kumme og kraftige masker på foden. Lille, meget smukt udført, sengotisk krucifiks, o. 1500. Prædikestolen fra 1637, der er udført af sa. mester som altertavlen, har på hjørnerne yderst kokette dydefigurer, i felterne evangelisterne. Den er givet af Jørgen Krag og bærer dennes våben. Samtidig himmel. Herskabsstole o. 1600 m. Christen Vinds og Margrethe Rantzaus forældrevåben. Det øvr., meget smukke ungrenæssance-stoleværk m. indgangspaneler er fra 1581 og 1586. Morsomme, malede salmenummertavler i rokoko fra o. 1780 m. Tøger Reenberg Teilmanns våben. Skriftløs, sengotisk klokke (Uldall. 133).

Under korgulvet har der været en †begravelse for Endrupholms ejere. Ejendommeligt, senbarokt stenepitafium over Tøger Reenberg Teilmann, † 1788, og to hustruer, et andet i Louis XVI over møller Hans Tranberg, † 1791, og Birgitte Toft, † 1797, m. pudsigt virkende gravskrift: »Paa denne Kirkegaard i den nordost Hjørne og i en med smaa Træer omplantet Grav ere Levningerne nedlagte af …«. I våbenhuset to barok-gravsten, den ene over Christine Mogensdatter, † 1731, den anden udslidt. Kirkegårdsmonument i form af knækket søjle over Tøger de Teilmann, † 1827, og hustru, † 1820.

Endrupholm er oprettet af byen Endrup, som Claus Skeel fik ved mageskifte m. Fr. II 1580. s. 864 Da Claus Skeel var død barnløs 1590, solgtes den 1593 til en slægtning Christen Vind († 1605), hvis datter Anne Vind († 1667) 1609 bragte den til sin mand Jørgen Krag († 1643). 1663 udlagdes E. m. gods (36 og 67 tdr. hartk.) ved indførsel hos Anne Vind for en gæld på 4495 rdl. til hendes søstersøn Erik Krag til Bramminge m.m. († 1672), hvis enke Vibeke Rosenkrantz 1686 skødede den (36 tdr. hartk.) m. gods til forpagteren, provstiskriver Niels Nielsen († 1708). Hans enke Anne Steffensdatter ejede den til sin død 1717, hvorefter sønnen Steffen Nielsen Ehrenfeld († 1741) overtog E. m. tiender og gods (33, 27 og 268 tdr. hartk.), som hans enke Maren Schultz sa. m. Nørholm, Lunderup og Agerkrog 1742 bragte til sin anden mand amtmand Chr. Teilmann († 1749). E. tilfaldt hans søn Tøger Reenberg Teilmann († 1788), hvis enke Sophie Amalie Gersdorff († 1801) efterfulgtes af sønnen Tøger Teilmann († 1827), som frasolgte en del af godset. Hans søn løjtn. Tøger Reenberg Teilmann (sen. til St. Hebo) afhændede det resterende gods og solgte 1833 gden (1851: 34 tdr. hartk.) for 24.800 rdl. til amtsrådsmedlem, landstingsmand A. C. N. Nielsen († 1885, fader til historikeren Oluf Nielsen, f. på E. 1838), der 1862 måtte overlade den til skifteretten, hvorefter den udparcelleredes (approberet 1863) og solgtes ved auktion 1863 m. 8 tdr. hartk. bøndergods og besætning for ca. 80.000 rdl. til landvæsenskommissær J. H. Jespersen († 1884). Efter at have solgt afbyggergården Haragergd. 1875 og bøndergodset afstod han 1882 E. for 150.000 kr. til sønnen landbrugskand. H. J. Jespersen, der 1912 solgte den (22 tdr. hartk.) for 144.000 kr. til Hans A. Jensen af Udstrup, som 1914 afhændede den til Ribe Amts Udstykningsforening for 179.500 kr. Hovedbygn. solgtes s.å. m. ca. 80 tdr. land til Chr. Oxenvad, som tilkøbte mere jord og 1916 solgte den til Andersen, Sparkær, der 1917 overdrog den til brødrene J. Lund og Jens Iversen Lund. J. Lund, der 1922 blev eneejer, afstod den 1944 til svigersønnen Magnus Madsen. 1965 solgtes den af T. Berntsen m. 27 ha til hotelejer Axel Haahr-Nielsen, Esbjerg, der vil drive den som restauration. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 488–94. DLandbr. VIII. 1936. 307–08. M. A. Ebbesen. O.n E.s Fæstevæsen, AarbRibe. IX. 1937. 97–106.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) ligger overmåde naturskønt, indesluttet af skovklædte skrænter i bunden af den brede Sneum ådal. Den ældre hovedbygn. skal være opf. 1618–22, og denne, der bestod af en 2 stokv.s hovedfløj m. to sidefløje, lå ligesom det nuv. anlæg sa. m. ladegden på et stort, nu helt udslettet dobbeltvoldsted. Den nu stående, anselige hovedbygn. er opf. 1805 af Tøger de Teilmann og udgør en fornem helhed ved sin kraftfuldt proportionerede, to stokv. høje midterfløj og de dermed ved krumme mellembygninger forbundne, lange, énetages sidefløje, der omslutter et fint brolagt, i n. ved store gl. lindetræer afgrænset gårdsrum. Bygningerne, der har lav sokkel og halvt afvalmede gavle, står i blank mur af rødviolette sten og er enkelt udformede; kun midterfløjens gårdfaçade er prydet m. en lidt ubehjælpsom refendfugning af de yderste to fag i hver side samt midtpå et begge etager sammenbindende portalparti. Under taget en hvidkalket sparrekopgesims. Det fine anlæg har i vort årh. lidt meget; østre krumfløj er på havesiden ødelagt ved opførelsen af en køkkenbygn. i forb. m. herresædets indretning til afholdsrestauration 1919, og sidefløjene blev indr. til stalde, den østre fløj endda 1913 sammenbygget m. ladegden. Den har i nyeste tid fået vansirende staldvinduer og eternittag. Efter gårdens udstykning 1963 hører kun 46 tdr. land have og eng til hovedbygn., der 1963 på ny blev indr. til restaurant og cafeteria. På gården opbevares nogle ejerportrætter fra 1600t. og 1700t.

Den gl. hovedindkørsel fra v. fører ad en brolagt allé til en mul. i 1770erne af Tøger Reenberg Teilmann opført, nu meget brøstfældig, muret port m. fronton; en mur forbinder porten m. v.fløjen.

Haven indtager et betydeligt areal inden for og uden for de tidl. grave; der har været flere gl. lysthuse, hvoraf det sidste nedbrødes 1963.

Ved Endrupholm rejstes af Historisk Samfund for Ribe Stift 1942 en mindesten for historikeren Oluf Nielsen, f. på Endrupholm 1838.

Skove: Lidt skov; til Endrupholm, der ejes af propr. Magnus Madsen, således 15 ha.

Landsbyen Endrup (1482 Jendrop, 1497 End(h)erop) m. 4 gde nedlagdes 1580 ved oprettelsen af Endrupholm (se ovf.). I so. nævnes tidl. husene Vadhuset (1661 Wad Huset, 1664 Størsbøl Vaad) og Bomhuset (1661 Bum Huszet, 1664 Bom).

Fredede oldtidsminder: 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, hvoraf de 6 lå i en gruppe sø.f. kirken; kun én af disse er bev. – I so.s n.spids har der været to tuegravpladser fra keltisk jernalder.

I V. N. so. fødtes 1786 ornitologen A. C. Teilman, 1831 officeren J. Zeuthen Schroll.

V. Nykirke var et eget pastorat m. Fåborg til anneks, indtil det ved reskr. af 16/12 1859 blev anneks til Grimstrup, medens Fåborg fik Årre til anneks.

Litt.: Vider. IV. 373–80.