Vollerslev sogn

(V.-Gørslev kom.) omgives af Lidemark og Sædder so., Sorø amt (Terslev so. i Ringsted hrd.) samt Gørslev og Bjæverskov so. Mod v. i so. ligger en gruppe af bakker (fx. Slåenbakke 48 m), der rager indtil 10 m op over de ellers ret jævne omgivelser, og som længst i s. nærmest har karakter af en slette. Bakkerne er spor efter en israndslinie, der herfra kan følges videre ind gennem den vestl. del af Bjæverskov so., og som skyldes en istunge fra ø. gennem Køge bugt. Jorderne er de fleste steder leret moræne af jævn god bonitet, men omkr. Rødbylund optræder dog også lag af dynd, sand og ler fra afsmeltningstiden. Her ligger Brændemose. So. rummer flere småskove som Østervang, Savskærervængerne, Vandvænge, Grevevænge og Fikintevænge, og gennem det går landevejen fra Slimminge til hovedvej 2 ved Tureby.

Areal i alt 1950: 1330 ha. Befolkning 7/11 1950: 422 indb. fordelt på 113 husstande. (1801: 243, 1850: 487, 1901: 440, 1930: 417).

I sognet byerne: Vollerslev (o. 1370 Walderslef; u. 1778) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1931 på Juellunds mark 2 km uden for byen), ml. og vandværk; Fløjterup (1503 Fløtterup, 1596 Fløytrup; u. 1775). – Saml. af gde og hse: Nyhuse (i ældre tid kaldet Hoverihuse); Teglværkshuse; Rødbylund. – Gårde: Hovedgd. Juellund, under Giesegd. (73 tdr. hartk., 417 ha; ejdsk. 810, grv. 599); Turøgd. (11,9 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 166, grv. 110).

V. so., der sa.m. Gørslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 79. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken har romansk v.parti samt langhuskor, tårn og våbenhus fra sengotisk tid. Af den senromanske teglstensbygn. står kun skibets langmure og dele af v.gavlen. På n.siden ses lidt af den opr. skråkantsokkel, og på s.siden, bag våbenhuset, er der sparsomme rester af en buefrisegesims. Den tilmurede n.dørs rundbuestik er delv. bev., og tre af de fire rundbuevinduer, der delv. er udvidet i gotisk tid, står tilmuret. I 1400t., inden korets ombygn., har skibet fået to fag krydshvælv. Det sengotiske etfags langhuskor, der er bæltemuret af tegl og kridt, har i n. og ø. aldrig haft vinduer, mens der i s. spores et bredt, fladbuet. Ved sa. tid el. lidt tidl. opførtes det undersætsige tårn med et 1928 genfremdraget spidsbuevindue i s. og sen. trappehus, samt våbenhuset i s. Alle øvr. åbne døre og vinduer er fra en hovedistandsættelse 1853. – Over de romanske vinduesbuer ses fra skibets tagrum sparsomme rester af en simpel kalkmalet dek. – Fra det 1853 fjernede sengotiske alterbord findes i Nationalmus. en relikviekapsel af bly med indridset »Maria«. Altertavlen har to malerier: Foroven himmelfarten fra 1700t. og forneden »Hyrdernes tilbedelse« af T. G. Wegener, alt i indfatning fra 1950 (arkt. O. Langballe) m. statuetter og andre dele af en altertavle fra 1597. Døbefonten er et for Danmark meget usædvanligt stykke af skånsk jurasandsten med firkantet kumme og fod som den skånske »Munkarp-type« (Mackeprang. D. 64, 358). Tinfad fra 1619. Prædikestolen fra 1613 er vistnok af Engelbert Chastensen. Klokke fra 1601 af Borchard s. 130 Gelgiesser m. Chr. Holck’s våben. – Gravsten: 1) Jørgen Nielsen Basse, † 1577, med fire våben og frakturindskr., sikkert fra Hans Malers værksted i Roskilde (CAJensen Gr. nr. 321); 2) sgpr. Bartel Christophersen, † 1637; 3) sgpr. Niels Povelsen Nim, † 1643, og Povel Jacobsøn Ringsted, † 1668; 4) propr. Andres Andresen Bosel, † 1691. Under koret er der en tilmuret begravelse.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 257–63.

Juellund er opret. ved kgl. bevilling af 8/12 1694, da præsident i kommercekollegiet, Jens baron Juel havde købt og sammenlagt de to ældre herregde Jonstrup og Herlufstrup (se ndf.) hvorunder også blev lagt 8 huse i Tokkerup by (Fakse so.). Den nyopretttede gd., hvis marker nu udskiltes af fællesskabet, fik privilegier som hoved- og sædegd. N.å. fik Jens Juel forkøbsret til bøndergods, som var kommet fra de to gl. gde, og ved køb forøgedes godset betydeligt til fri hovedgdstakst ager og eng 56 1/4 tdr. og skovskyld 7 1/2 td. hartk., hvortil kom kirker m.v., i alt 73 tdr. hartk. og 382 1/2 tdr. hartk. bøndergods (inkl. skov) samt herlighed i kirkegods 20 1/2 td., i alt 540 tdr. hartk. af alle slags. Efter Jens Juels død 1700 ægtede enken Dorothea Krag n.å. feltmarskalløjtn. greve Chr. Gyldenløve af Samsø († 1703), der 1702 solgte J. for 32.000 rdl. til kommerceråd Hans Benzon († 1715) til Sohngårdsholm m.v. Den ældste af hans sønner Søren (Severin) B. († 1726) arvede J., men solgte allr. 1717 hele godset for 43.000 rdl. kur. til Morten Glede, som 1729 afhændede det (hovedgdstakst med skov 72, i alt med bøndergods 506 tdr. hartk.) til den bekendte bogsamler, præsident i underadmiralitetsretten Niels Foss. Efter hans død 1751 solgte arvingerne (Fr. Ehlers, Fr. Güntelberg, H. Heglund og E. L. Ernst) n.å. på auktion J. med tilliggende til Anna Sophie Schack, f. Rantzau († 1760) for 47.010 rdl. da. kur. J. fik derefter ejere fælles med Giesegård (s.d.). Ved lensafløsningen afgaves 150 ha til udstykning. – Godsark. i LAS.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 230–40.

Hovedbygn. blev opf. 1695 for Jens Juel i een længe med to stokv. 1840 undergik den en gennemgribende ombygning, men blev 1918 nedrevet.

I Herlufstrup (1389 Herlustorp) har der i middelalderen n.f. Juellund ligget en væbnergård, der 1389 ejedes af Jens (Johannes) Bondesen, men s.å. tildømtes Oluf Friis af Ørslev. Omkr. 1400 skriver en Per Nielsen (Da. adel. brevkister. 134), 1425 Olav Drøgh sig af H. 1471 omtales gden atter og synes da tidl. at have været pantsat for væbneren Per Gammel af Holmes søsters medgift; måske havde den tilhørt da afdøde Jens Drøgh. 1492 nævnes Mattias N. i H. – 1586 skrev Christoffer Rosengaard († 1593 som slægtens sidste mand) sig til H., som han utvivlsomt havde oprettet til hovedgd.; efter ham arvede hans søstre Margrethe († 1601 på H.) og Thale R. († 1612 smst.). Efter sidstn.s død tilfaldt H. hendes søskendebarn Niels Henriksen Arenfeldt († 1628). 1636 ejedes gden af fru Elisabeth (Lisbet) Bille († 1656, enke efter rentemester Sivert Beck); den takseredes 1638 til 38 tdr. hartk. Deres søn Lauge Beck arvede ved moderens død H., men skødede den endnu s.å. til søsteren jomfru Anne Beck. Ved hendes død 1680 solgte arvingerne den til den i Flensborg fødte forv. på Svenstrup Andres Andresen Bosel († 1691), der endnu s.å. fik henstand med kompletteringen af gden. Hans enke Barbara Jørgensdatter Mule giftede sig, efter at have afkøbt børnene deres arvepart i godset, med Jørgen Svennesen; de solgte 1694 (skøde n.å.) H. (1688: 21 tdr. hartk.) med 123 tdr. hartk. bøndergods til baron Jens Juel for 5400 rdl. Jf. ovf. under Juellund.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 221–29.

Herlufstrup herregårdstomt ligger på marken n.f. Juellund. Borgpladsen har været omgivet af grave. De opr. forhold på stedet er meget udviskede. Kun i n. og ø. er der bev. en rest af voldgraven. Enkelte teglstensbrokker findes på pladsen.

I Vollerslev må der i 1300t. og 1400t. have ligget en større gd. 1397 omtales således en væbn. Esbern Iversen (Friis af Ørslev) af V.; han er mul. identisk med den Esbern Giordsen af V., der nævnes 1391 og 1395. Gert Esbernsen af V., der levede 1429, er utvivlsomt hans søn. – 1468 omtales en Mattis Ingmarssen af Wolsløff. 1379 pantsatte Troels Jensen, kaldet Porse, sit gods, bl.a. i V., til Jens Skytte.

I so. har ligget en by Tokkerup, der formentlig nævnes 1586 og endnu 1682 havde 6 gde og 6 huse med jord. T. havde jordfællesskab med Vollerslev by.

Rønning i Fløtterup nævnes 1503.

En gd. Østrup (1509 Østrop) omtales 1596 som lagt under Herlufstrup.

Jonstrup (1329 Joonsthorp) nævnes allr. i 1300t. og var da en landsby med væbnergd. Væbn. Mogens Clementsen af J. levede 1329 og førte i sit våben to vædderhorn (Basse?). s. 131 Væbn. Anders Mogensen, der omtales 1387 i J. og ligeledes havde vædderhorn i sit våben, er formentlig hans søn. 1386–99 omtales en væbn. Mogens Pedersen (Godov, af Skullelevslægten) de Jonstorp, vist en dattersøn af Mogens Clementsen, og 1439 en væbn. Bertel van Bøken i J., men 1463 førte Jep Mortensen (Krag i Sjælland), der skrev sig af Svenstrup (Ramsø hrd.), proces om gods bl.a. i J. 1483–1505 nævnes væbn. Hans Knudsen (Skinkel-Søblad) til J. Hans datter Maren synes at have bragt J. eller en del deraf til sin ægtefælle Steen Pedersen (Steensen) til Havnelev, nævnt 1494–1512. Sen. nævnes Sidsel Knudsdatter (Skinkel), Hans Knudsens søster, der var g.m. Niels Hansen (Basse) og 1535 sad enke, til J., ligesom hendes søster(?) Bodil sidstn. år omtales til denne gd. Niels Hansens søn Jørgen Nielsen (Basse) († 1577) ejede J., som gennem hans og fru Karen Daas datter Sidsel nedarvedes til dennes ægtefælle Claus Jakobsen (Mylting) til Gammelbygd. († efter 1609). Deres datter Birgitte Clausdatter (levede endnu 1654) ægtede Emmike Sparre († o. 1638), der ejede Vibygd. (Ramsø hrd.) og allr. 1618 nævnes til J. 1640 var J. bortforpagtet til en borger i Køge, og 1647 solgtes den til rigsråd og viceadmiral Niels Trolle, som 1656 afhændede den til Peder Grubbe til Lystrup († 1667); han videreskødede den 1663 med 43 tdr. hartk. til kgl. hofkøkkenskriver Hans Olufsen († 1670); da han 1664 fik birkeret for sine bønder i og ved Lellingegd. (s.d.) og tilladelse at oprette Lellinge birk, fik også J.s bønder deres værneting her. Hans enke Inger Hansdatter besad J. (1688: ca. 33 tdr. hartk. med 112 tdr. land under plov), muligt sa.m. andre medarvinger, heribl. sekr. i Da. Kancelli Hans Hansen Haberwalt, der efter hendes død 1688 må have erhvervet hele gden, som han 1694 skødede til Jens baron Juel med 43 tdr. frit og 293 1/2 td. ufrit hartk. Jf. ovf. under Juellund.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 205–20.

Tomten efter det gl. Jonstrup påvises på marken sv.f. Juellund. På en naturlig banke her er der fundet munkestensbrokker, men ellers har gården intet spor efterladt sig.

Skove: Der findes flere spredtliggende småskove, der alle tilhører Giesegd. De ligger gennemgående på fladt terræn. Fikintevænge (6 ha) er en langstrakt skov langs so.s v.grænse med bevoksning af ca. 85-årig bøg. Grevevænget (20 ha) og Vandvænget (24 ha) ligger i hinandens forlængelse. Jordbunden er leret. Hovedtræarterne er bøg og eg. Af Videnskabernes Selskabs kort fra 1770 fremgår det, at disse to skove dengang strakte sig sydpå til amts- og sognegrænsen. S.f. Juellund ligger Savskærervængerne (12 ha) og nø. herfor Østervang (45 ha). Jordbundsforholdene er gunstige her. Bevoksningerne består fortrinsvis af mellemaldrende bøg. Enkelte steder findes smukke ege.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i so.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. V. 1921. 5–92.