Elsø sogn

(Lødderup-E. kom.) omgives af Lødderup og Frøslev so. samt Nørre hrd. (Erslev og Tødsø so.). Det lille so. er mod n. jævnt og lavtliggende, mod s. derimod bakket, og her når Torshøj 40 m. Det skovløse so. har mod ø. gode, frugtbare jorder, mod v. derimod sandede partier.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 519 ha. Befolkning 1/10 1955: 241 indb., fordelt på 61 husstande (1801: 126, 1850: 230, 1901: 298, 1930: 253).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. ligger byen Elsø (*1418 Ellsø; u. 1787–88) m. kirke, skole, forsamlingshus, sportsplads og telf.central. – Gårde: Overgd. (1664 Ofvergaard); Kærgd. (*1465 Kiergaardt); Svejgd.; Kildegd.; Holmgd.; Elsøholm.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

s. 694

E. so., der sa. m. Lødderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 258. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille, blytækte kirke består af romansk kor og skib af granitkvadre på enkel skråkantsokkel, våbenhus af flensborgsten fra 1700t. ved skibets n.side samt v.tårn med lavt pyramidespir fra 1957 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen). Korets vinduer har i det ydre bevaret deres romanske præg; ø.vinduet står dog kun som indvendig blænding. Romansk korbue med profilerede kragbånd; bueslaget er omsat i nyere tid. I korets s.mur sidder over- og underligger fra et smalt, rundbuet spedalskvindue af sa. udformning som i Dragstrup kirke. Kirkens opr., fladt afdækkede døre, af hvilke den sdr. er tilmuret, er anbragt nærmere v.gavlen end sædvanligt. Skibet har nyromanske vinduer fra 1904. Et ældre v.tårn, formentlig fra middelalderens slutn., styrtede 1704 ned og forårsagede i faldet stor skade på kirken og dens inventar. Kirken stod derefter kullet indtil opførelsen af det nuv. tårn, der i v. rummer ligkapel; tårnrummets østl. del står i forb. med skibet ved en bred arkade. – Romansk alterbord af granitkvadre, muret op ad ø.væggen; dets monolitplade er næsten skjult under cementpuds. Altertavle i landlig renæssance fra 1600t.s begyndelse; i storfeltet korsfæstelsesmaleri, sign. Erik Bayer 1906. Kalk fra 1686 med nyere bæger. Alterstager fra o. 1700. Romansk granitdøbefont af morsing-type; under fontefoden ligger en tildannet granitsten, mul. et fragment af en romansk gravsten med runeindskr. fra kgd., der nu opbevares på Nationalmuseet. Fontelåg fra o. 1750, anbragt over moderne præstestol i korets nv.hjørne. Enkel prædikestol fra o. 1600. Stolestader fra ny tid. Harmonium i tårnrummet. Klokke fra 1905.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 793–97.

I 1600t. nævnes i so. en gd. Tavlborg (1682 Taulborig, 1688 Taudboriggaard).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: To høje, den ret anselige Harrehøj (1638 Harhøye) og Torshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 4 høje.

Ved Elsø er konstateret en boplads fra romersk jernalder. Et brudstykke af en middelald. ligsten med en runeindskr.: Thruit (mul. et mandsnavn) (DRun. 188).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Om tinghuset se ovf. s. 690.

I Torsdal har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 134).

Befrielsessten 1945.

Litt.: Jf. Lødderup.