Klakring sogn

(As-K. kom.) omgives af Kattegat og Lille Bælt, idet en linie fra Bjørnsknude (1664 Biørrens Knude) til Æbelø skiller disse to farvande, samt af Barrit, Rårup og As so. Det bølgede morænebakkeland rejser sig længst i nv. ved Vesterager til en ca. 100 m høj bakkeknude, og ø. herfor ligger der i Nørreskov et furet erosionslandskab, hvis dalkløfter åbner sig ned mod det marine m. plantage bevoksede forland Strandore, der danner bunden af bugten ved Juelsminde (Sandbjerg vig). Grænsen til denne litorinaflade er udviklet som en skrænt, der strækker sig v. om Juelsminde, hvorved både denne by og hele arealet s.f. den m. det udtørrede Økær og Strandhuses sommerbebyggelse ligger på hævet havbund, hvis laveste dele i Søkær ligger mindre end 1 m over havfladen og må beskyttes af et dige. Men det meste af kyststrækningen fra sanatoriet over Bjørnsknude til bunden af Sandbjerg vig er et udpræget ferie- og badested, hvis naturlige centrum Juelsminde har bilfærgeforb. til Kalundborg. Der er landeveje til Vejle og Horsens.

Areal i alt 1960: 1601 ha. Befolkning 26/9 1960: 2174 indb. fordelt på 668 husstande (1801: 517, 1850: 564, 1901: 1162, 1930: 1711, 1955: 2177).

I sognet byerne: Klakring (*1420 Clachrund, 1453 Klackerundh, Klachring; u. 1776) m. kirke (noget v.f. byen), to forskoler (opf. 1916, arkt. Fussing), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1898), epileptikerhjemmet Stormly (opret. 1923) og andelsmejeri (opret. 1888 som fællesmejeri, omb. 1903); Juelsminde – bymæssig bebyggelse m. 1960: 950 indb., fordelt på 308 husstande (1930: 693, 1955: 846); fordelingen efter erhverv var 1960: 88 levede af landbr. m.v., 347 af håndv. og industri, 112 af handel og omsætning m.v., 89 af transportvirksomhed, 117 af administration og liberale erhverv, 45 af anden erhvervsvirksomhed, 143 af formue, rente og understøttelse m.v.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., adventistkirke (indv. 1960 i en villa), centralskole m. realafd. (opf. 1952, arkt. Poul Clausen; i forhallen et fresco-maleri af Aug. Keil, skænket 1960 af Ny Carlsbergfondet), Hellebjerg ungdomsidrætsskole (opret. 1958, 1963 udv. m. en idrætshal; plads til 60 elever), bibl. (i kom.kontoret; opret. 1963; 4000 bd.), kom.kontor (i gl. skole), politistat. (opf. 1960), Sandbjerg børnehjem (opret. 1955 af Århus Amts Børnehjemsforening), filial af De Kellerske Anstalter (i tidl. Julemærkehjem; opf. 1904; plads til 23 drenge), filial af Handelsbanken, Hotel Færgegården, Hotel Brøndum, Juelsminde Afholdshotel, sportsplads, mindepark m. sten over godsejer Einar Schou, Palsgd., biograf, teglværk, cementvarefabr., kalkværk, savskæreri, minkfarme, havn (anl. 1896; indtil 3,5 m vand; 1962 udv. m. en færgehavn, hvorfra daglig færgetrafik til Kalundborg), toldkontrolsted og posthus (opf. 1919–21, arkt. J. Vilh. Petersen); Strandhuse – bymæssig bebyggelse m. 1960: 339 indb. fordelt på 100 husstande (1955: 365); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 34 levede af landbr. m.v., 124 af håndv. og industri, 16 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 130 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Nationalforeningens hospital s. 981 for kirurgisk tuberkulose (opret. 1902 som sanatorium for kirtelsvage børn); ml. Strandhuse og Bjørnsknude og herfra over det inddæmmede areal Søkær til Juelsminde er der udstrakt sommerhusbebyggelse og to feriekolonier; Vesterby 1610 Westerbye; u. 1776 og 1778). – Saml. af gde og hse: Vesterager (1683 Wester ager Fald); Øksnehavekrog; Dykær. – Gårde: Vesterbygd.; Klakringgd.; Ravnsborggd.; Grønbjerggd.; Hellebjerg Mølle (1574 Heldberg, 1610 Heldbierrig mølle), møllen nedlagt; Bolbroholt, skovriderbolig.

K. so., der sa. m. As so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 119. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken er sikkert i sine ældste dele fra romansk tid, men ved midten af 1300t. er den næsten totalt omb. Den består af kor og skib m. v.forlængelse fra sengotisk tid og våbenhus mod s. fra o. 1870. Af den romanske bygn. står kun små partier bygget af rå og kløvet kamp forneden i skibets flankemure. Den unggotiske bygn. fra o. 1350 er bygget af røde munkesten, men desværre er alle opr. enkeltheder, døre og vinduer, forsv. ved sen. omdannelser og reparationer. I sengotisk tid indsattes i denne bygn. krydshvælv, i koret ét, i skibet tre, og noget sen. tilføjedes mod v. en forlængelse, der mul. har båret et tårn. Denne udv. har fladt bjælkeloft og er forbundet m. skibet ved en bred spidsbue. Kirken betegnes 1594 som meget brøstfældig og fik kongebrev om hjælp til reparation. 1867 opsattes over skibets v.gavl en lille, zinkklædt tagrytter, og nogenlunde samtidig blev der foretaget omfattende reparationer af murværket, som berøvede det de sidste opr. enkeltheder. Således fornyedes gavlene næsten helt, og indvendig blev hvælvene overpudset. Ved s.siden opførtes et våbenhus, der vistnok erstattede et ældre. – Altertavlen fra 1918 er et maleri af Troels Trier efter Joak. Skovgaards »Den gode hyrde« i s. 982 udsk. og forgyldt »skønvirke«-ramme af billedskærer Pærgaard. Den er skænket af gdr. N. M. Westergaard. Et nadvermaleri fra 1700t. fra den gl. tavle, der er på loftet, hænger i kirken. Kalk 1871. Små, sengotiske stager m. skaftring. Romansk granitfont, glat kumme m. tovstav foroven på glat, terningformet fod. Krucifiks o. 1870. Prædikestol i renæssance, o. 1625, m. toscanske hjørnesøjler og løvemasker. Den er egetræsmalet. Klingpung af rødt læder fra midten af 1700t. Klokke 1654, støbt af Johs. Lauridsen i Odense. – Ligkapel 1925 (arkt. V. Norn).

Juelsminde kirke er opf. 1911–12 (indv. 8/6 1913) efter tegn. af Magdahl Nielsen. Den hvidkalkede bygn. er formet som en korskirke i unggotisk stil m. tresidet korparti, blændingsprydede kamtakgavle, vinduestregrupper og tårn m. pyramidespir, alt teglhængt. Indvendig er rummet dækket af grat- og tøndehvælv. I vinduerne mod s. er der glasmalerier – Kristus omgivet af børn. Altertavlen er et maleri, korsfæstelsen, af A. Schou. Det øvr. inventar, prædikestol, stoleværk etc. er af poleret eg, prydet m. rigt snitværk. Font af klæbersten. Model af fregatten »Jylland« fra 1914. Opførelsen af kirken og præstebol. (i alt ca. 80.000 kr.) bekostedes af godsejer E. Schou, Palsgård, og de i menigheden indsamlede midler henlagdes til vedligeholdelsen.

På kgd. er bl.a. begr. industrimanden og godsejeren Einar Schou.

Juelsminde grundlagdes 1813 af Niels Juel Reedtz til Palsgd. ved opførelsen af en færgegård. Der havde allr. fra ældre tid været færgefart herfra til Bogense (omtalt af Arent Berntsen 1654); 1836 var der en fast tur ugentlig, også m. heste og køretøjer. Et stort fremstød for byen betød det, at der 1884 blev åbnet en privatbane fra Horsens til J.; den blev nedlagt 1957, men til gengæld har J. fået direkte landevejsforbindelse til Horsens og Vejle, og 1961 åbnede A/S Dansk-Fransk Dampskibsselskab den daglige færgeforbindelse m. Kalundborg. Godsejer Einar Schou, Palsgd., gjorde meget for J.

I so. lå gden Elsesgård (1511 Elzisgardt).

Paa det skovklædte Olsbjerg lige nv.f. Kirken i Juelsminde findes et Voldsted, der synes at stamme fra den tidl. Middelalder. I selve den naturlige Banke er der dannet et nærmest trekantet Borgplateau (største Udstrækning ca. 25), der mod nø. og delvis mod nv. beskyttes af de naturlige stejle Skrænter. Mod sv. er der et Stykke nede ad Skraaningen gravet en tør Voldgrav m. en foranliggende lav Vold. Højdedraget fortsætter et Stykke sø.f. selve Borgplateauet, der til denne Side er beskyttet af en Halsgrav, der er en Fortsættelse af den sydøstl. Grav. Ved mindre Gravninger er der paa Voldstedet konstateret Fyldlag med Kulturspor.

Skove: En del skov. Til Palsgård, der ejes af A/S Schou, hører Nørreskov, 86 ha, Juelsminde skov (Hestehave, Tofteskov), 51 ha, og Ore plantage, 65 ha, jf. Palsgård skovdistr., As so. s. 979. Klakringhaver, 70 ha, mod sv. ud mod Vejle fjord, hører under Barritskov skovdistr., jf. Barrit so. s. 973. Til Vesterbygård hører 7 ha skov.

Fredede oldtidsminder: En sammenfaldet dysse i Nørreskov. – Sløjfet el. ødelagt: 13 stengrave og 6 høje.

Efter opførelsen af Juelsminde kirke blev der her opret. et kaldskapellani, som 1925 omdannedes til et residerende kapellani.

I K. so. fødtes 1873 bibliotekaren Johannes Andersen.