Oudrup sogn

(Næsborg – Skarp Salling-O. kom.) omgives af Lundby og Gundersted so., Års hrd. (Flejsborg so.) samt Vilsted, Vindblæs og Skarp Salling so. Langs det østl. so.skel løber Bruså, senere Dybvad å, til Limfjorden. Kun den nordl. del af so. er opdyrket og bebygget, og her er terrænet ret uroligt, delvis p.gr. af nogle små, isolerede bakketoppe (Halbjerg (43 m), Møgelhøj og Bavnehøj). Den største del af so. opfyldes af den store Oudrup hede, der dækker et areal på ca. 350 ha af den næsten 1000 ha store vesthimmerlandske hede, der frededes 1938 p.gr.af sin ejendommelige topografi, der bl.a. skyldes flyvesand. En anden del af heden er også beplantet (Rønhøj plantage). Jernbanen Løgstør-Hobro skærer den sydvestl. del af so.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 2401 ha. Befolkning 1/10 1955: 346 indb. fordelt på 87 husstande (1801: 177, 1850: 213, 1901: 338, 1930: 332).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Oudrup (1392 Owdorph, 1410 Abtorp; u. 1792 og 1801) m. kirke og grusgrav; Brårup (*1488 Østerbro, *1491 Øster Broderup, 1558 Brorup; u. 1795–96). – Saml. af gde og hse: Hornbækgde (*1460 Hornbæk Vad, *1473 Huornbeck); Brådshave (*1475 Bratzhaffue); Lolholm (1601 Lolholm). – Gårde: Brårupholm (*1491 Holm, 1541 Brorvphollom); Gatten Hedegd. (*1490 Torup Hiegard, 1611 Heedegaardtt) (udstykket).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

O. so., der sa. m. Næsborg og Skarp Salling sogne udgør én sognekom. og sa. m. Skarp Salling so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 351. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib, underdelen af et gotisk tårn i v. og i s. et våbenhus, som 1926 omsattes helt. Kor og skib er af granitkvadre på skråkantet sokkel; taggavlene af rå kamp. Af opr. enkeltheder er bev. korets ø.- og n.vindue (delvis blændede), skibets retkantede døre (den ndr. tilmuret) og den smalle, runde triumfbue med attisk profilerede, mod v. omløbende kragbånd. Tårnet (materialrum) af kvadre og munkesten, med ligeløbet trappe i n.murens liv, v.vindue og arkade til skibet, begge spidsbuede og blændede, samt uregelmæssige hvælvforlæg, er tilsyneladende aldrig blevet fuldendt; det er nu under tag med skibet, men har vistnok tidligere (1617) båret en overbygning af træ. V.gavlen, som i nyere tid er ommuret, s. 1244 har en blændet åbning, hvori klokken formentlig har hængt. Kirken har i 1700t. fået påmuret gesims, opskalket fyrretræstagværk og rødt tegltag. Gråmalet bjælkeloft af fyr. Vinduer af træ i s., af jern i n. Rest. 1938 (arkt. E. Windfeld Brorsen). – Inventar: Alterbord af nyt fyldingspanel. Altertavle, maleri, Kristus på søen, sign. A. Dorph 1897, i samtidig ramme, »givet af Familien Wibroe i Nibe«; den forrige altertavle beskrives som fire gipsrelieffer af Thorvaldsen ophængt på rammen af en simpel renæssancetavle. Alterkalk m. stempel for Thomas Hansen Pop, Ålborg († 1729). Moderne malmstager; under alterbordet står et par drevne barokstager m. snoede skafter, o. 1675. Alterskranke som Skarp Salling. Døbefont af sandsten, 1884; endnu o. 1915 »lå« den gamle granitfont »med simpel, flad Kumme paa firkantet fod« i tårnrummet. Lille sydty. dåbsfad, o. 1575, m. drevet relief af syndefaldet; graveret renæssanceskjold m. initialer MC KRD. Prædikestol i senrenæssance, sikkert ændret efter 1641, da en synsforretn. betegner den som ganske øde, på fire fag m. arkader og klumpede hjørnebalustre; rest. 1938; frakturindskr. i frise- og postamentfelter. Ny opgang. Råt sammentømret kasse m. 27 cm højt krucifiks fra 1700t. Nyere stoleværk og lysekroner. Harmonium. Nyere klokke på skibets v.gavl.

Elna Møller arkitekt

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

I so. nævnes tidl. Holgårds mølle (1688 Holgaards Mølle).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Ved kongebrev af 9/12 1558 befaledes, at Slet hrd.s ting skulle holdes midt i hrd. sv.f. Brårup »på et bjerg ved en lille høj« (jf. s. 1224).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: En betydelig del af so. er nu dækket af plantager, der er anlagt på tidligere betydelige hedestrækninger. Størst er den Hedeselskabet tilhørende Rønhøj plantage på i alt 403 ha, hvoraf dog 2 ha i Vilsted so. 6 ha er bevokset m. løvtræ og 301 m. nåletræ (83 med bjergfyr). Plantagen, der nu synes i god fremgang, er anlagt omkr. århundredskiftet og tilplantningen påbeg. 1907. En anden plantage er Oudrup Andelsplantage, 157 ha, anl. 1899. Endv. ligger mindre dele af Gatten og Skovbakke plantager i so. (jf. omtalen under Flejsborg so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: S.f. Brådshave en høj med rester af et jættestuekammer, og på Oudrup hede en høj, hvori der har været et kammer, hvori vort smukkeste stenalder-lerkar, det, der i reglen går under navn af Skarpsallingkarret, er fundet. Desuden 3 langhøje og 48 høje, hvoraf mange er anselige: På en bakke n.f. kirken en gruppe på 9 høje, hvoribl. Bavnehøj; ved Brådshave en gruppe på 6; desuden Møgelhøj v.f. kirken, Spånhøj i en plantage mod s., Rønhøj og Lille Rønhøj på Oudrup hede. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse og 32 høje. Ved Brådshave har der været en gravplads m. småhøje fra germansk jernalder. En urnegrav fra keltisk jernalder kendes fra O.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: J. Thulstrup Christensen. Skarpsallingkarrets Findested og hvorledes det fandtes, HimmerlKjær. XXV. 1936. 216–25.