Sahl sogn

(S.-Gullev kom.) omgives af Gullev og Vejerslev so., Lysgård hrd. (Grønbæk og Høbjerg so.) samt igen Middelsom hrd. (Vindum og Bjerring so.). Grænsen til Lysgård og Middelsom hrdr. følger Gudenåen, der mod v. ved opstemning er omdannet til den 560 ha store Tange sø. Langs søbredden og langs Gudenåen neden for Tange ligger en bred, sandet terrasse, for en stor del bevokset med plantage (Gudenåcentralens plantage). Denne terrasse begrænses i s. af skovklædte stejlskrænter (Ormstrup skov), der ligesom søbredden over for Ans er et yndet udflugtssted. Omkr. Sahl ligger der et jævnt storformet bakkeland med lermuldede jorder af god beskaffenhed. Her ligger den 13 ha store Ormstrup sø og Hornsmose. Gennem so. går landevejen Ans-Bjerringbro, der krydser Tange sø på en dæmning, Ans bro.

Areal i alt 1960: 2395 ha. Befolkning 26/9 1960: 592 indb. fordelt på 167 husstande (1801: 276, 1850: 449, 1901: 607, 1930: 574, 1955: 581).

I so. byen: Sahl (*1348 Sael, 1355 Salæ; u. 1782–83, omskiftet 1800) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1943, udv. 1959), forsamlingshus (opf. 1905), hvilehjem, lystanlæg m. befrielsessten, Sahl-Gullev Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1866; 31/3 1961: indskud 1,1 mill. kr., reserver 81.000 kr.), transportørfabr. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skibelund (*1354 Skiblund; u. 1799); Vinkelhede; Sahl Hede. – Gårde: hovedgd. Ormstrup (1419 Oremstorp; 55,7 tdr. hartk., 664 ha, hvoraf 371 skov; ejdv. 1215, grv. 551); Bredholt (nu udstykket); Vinkelholm (1580 Vinkelholm); Tinggd.; Skibelund vandmøllegd.

S. so., der sa. m. Gullev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har tingsted i Kjellerup og hører under 87. retskr. (Kjellerup), 57. politikr. (Viborg), under Lysgård lægekr. (Kjellerup), under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 65. skattekr. (Lysgård m. fl. hrdr.s), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Kjellerup). So. udgør 4. udskrivningskr., 543. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Kirken består af romansk kor og skib med tilbygning mod n. fra 1756 og våbenhus mod s. fra slutn. af 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre, koret på dobbeltsokkel – skråkant med dobbeltrille under meget flad, høj attisk profil, skibet kun på skråkantsokkel. S.døren er bev. i brug med trekvartsøjle, der løber op om den glatte tympanon, mens n.døren er forsv. Opr. rundbuevinduer med kantprofil er bev. i koret mod ø. og mod n., og rundt om i bygn. er indsat flere lign. monolitoverliggere, bl.a. øverst i den sen. v.gavl. I korets s.side sidder der en skaktavlet kvader. I det indre står korbuen m. overpudsede kragbånd, og skibet har bev. sit bjælkeloft, mens koret i sengotisk tid har fået indbygget to fag krydshvælv. Den hvælvede tilbygning vestligst på skibets n.side er opf. af banet kamp sikkert 1756 (jerncifre og initialer HTR – EKA på den kamtakkede taggavl). Tilbygningen var opr. gravkapel for Ormstrups ejere, men begravelsen blev ryddet 1837, og rummet indrettedes 1903 som ligkapel. Over skibets v.gavl med initialer og årst.: SDG 1762 er der vistnok i nævnte år opsat en lille åben firkantet tagrytter med pyramidespir, hvori klokken hænger. – Altertavle i højrenæssance o. 1600 med staffering og tilføjelser fra 1700t. og malerifelter fra 1909 af Poul Steffensen, Kristus prædiker for folket. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont på ottekantet fod. Sydty. s. 482 fad o. 1575 med syndefaldet. Flot skåret barok-prædikestol 1649 med samtidig himmel og staffering fra 1763. Altertavlens opr. storvinger er anbragt som opgangspanel. Stoleværk til dels i renæssance fra beg. af 1600t. Tarveligt tremastet kirkeskib fra 1941. Klokke 1764 af Caspar König. – Om kirkens runestene se ndf. I koret gravsten: 1) Niels Mikkelsen, Ormstrup, † 1622; 2) Anne Elisabeth Niim, † 1758. I den tilmurede døråbning til tilbygningen smedejernsgitter med initialerne HTR (H.T. Rosborg), og ved sa. dør sidder tre blikskjolde med Hallingvåben.

Ormstrup er stamsæde for en slægt Hvas. Hr. Laurids Hvas erhvervede 1354 gods i so., ligeså hans enke Kirsten 1371. O. kom til sønnen hr. Laurids Hvas († 1430), dennes sønner Per Hvas (1469) og Erik Hvas († 1483), sidstn.s søn Lange Jens Hvas († før 1503) og dennes børn Anna og Erik Hvas, der 1514–15 på grund af gæld måtte sælge O. til bispen i Viborg. Den kom ved reformationen til kronen, som 1579 mageskiftede den til Hans Johansen Lindenov, men fik den tilbage 1581. Fr. III overdrog 1661 O. (36 1/2 tdr. hartk.) til rentemester Mogens Friis (af Vadskærgd.) til Faurskov med ret til igen at gøre den til sædegd.; han forøgede dens tilliggende og gav den navnet Frisholt. 1672 overdrog han den (43, m. tiender og gods i alt 600 tdr. hartk.) til datteren Mette Friis, g. m. landsdommer, etatsråd Christoffer Lindenov († 1697). På auktion efter hende 1733 købte højesteretsprokurator, etatsråd Andreas Lowson F. (33, 36 og 233 tdr. hartk.) for 14.000 rdl., men solgte den atter 1737 til Hans Rosborg til Haraldslund († 1752), som 1750 skødede den til sønnen skovrider, krigsråd Hans T. Rosborg († 1779), hvis enke Anna Wassard ægtede amtmand, kammerråd Niels Ferslev († 1803), der 1797 fik kgl. bevilling på at afhænde godset uden tab af hovedgårdsfriheden. 1799 solgte han F. (32, 36 og 232 tdr. hartk.) for 71.500 rdl. til ritmester Hans Henrik Georg Halling († 1839), der solgte gdene til fæsterne, oprettede parcelgdene Bredholt, Gudenlund, Tinggd. m.fl., opsatte stengærder ved gdens marker og lod skovene omhugge. På auktion efter ham 1840 købtes F. (32 tdr. hartk.) for 61.050 rbdl. sølv af cand. phil. J. G. Ipsen, som 1844 afhændede den med 2 kirker m.m. til Johs. Bruuns enke fra Bruunshåb. Hun solgte den 1845 uden kirker for 75.000 rdl. til Christopher Joachim Gotfred Barner. Derpå ejedes den af A.Schønheider, der 1855 solgte den for 115.000 rdl. til læge Peter B. W. Sandholt, som 1865 afhændede den for 128.000 rdl. til cand. phil. August Ditlev Friis v. Buchwald. Ved tvangsauktion efter ham 1888 købtes F. for 170.000 kr. af cand. jur., hofjægermester H. Estrup, sen. til Kongsdal, der 1890 gav gden dens gl. navn Ormstrup. Han afhændede den 1907 for 278.000 kr. til J. Laursen, der tilkøbte Bredholt og Borre skov (Vejerslev so.) samt ca. 450 ha af Sahl hede til beplantning. 1930 overgik gden (uden plantagen på Sahl hede) til sønnen Daniel Laursen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 590–92. DLandbr. VI. 1934. 595–97.

Hovedbygningen er opf. 1867 i st. f. en trefløjet bindingsværksbygn., vist fra 1733, som en høj fløj i ét stokv. m. tre gennemgående gavlkviste.

Skibelund gd. og ml. (i alt 17 tdr. hartk.) lå i 1700t. under Frisholt. S. var først en bortforpagtet avlsgd., sen. birkedommerbolig.

Parcelgden Bredholt, opret. 1807, blev 1856 af Neergaard solgt for 29.500 rdl. til A. Schønheider, som 1857 afhændede den for 40.000 rdl. til Ludvig Kruse. 1876 blev den (12 tdr. hartk.) af Broberg solgt for 120.000 kr. til Jul. Simony, som 1886 afhændede den for 80.000 kr. til forvalter S. Jacobsen. Derefter kom den til Landmandsbanken i Kbh. Aage Birk solgte den 1906 til brødrene Knud Johs. og Svend Peter Hansen, Solevadgd. 1912 købtes den af J. Laursen til Ormstrup for 102.000 kr. Han oprettede 10 statshusmandsbrug af den og lagde 55 ha under Ormstrup.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 597.

Frisholt birk. Den første kendte bestalling for en birkefoged er fra 5/7 1690, og da birket ikke omtales i landsdommernes betænkning vedr. de jyske retskredse 1687, er det formodentlig oprettet ved denne tid. 23/12 1808 blev det lagt under Houlbjerg hrd.

Omkr. 1730 var birkets tinghus i et hjørne af Frisholts have (JySaml. 10. 1884–85. 160).

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 287–88.

I so. har ligget en landsby Simenstrup el. Simmelstrup (*1371 Simenstrup, * 1404 Simmelstrop) samt gden Helbæk (*1348 Helbeck), der tilhørte Laurits Hvas og Niels Brasen. Ormstrup hed fra 1661 til 1890 Frisholt (efter rentemester Mogens Friis), se ovf.

Skove: En del skov og plantage, således Laursens plantage, 140 ha, Nyholdt plantage, 10 ha, og Tværager plantage, 6 ha. Tilplantningen er påbegyndt 1911. De tilh. fabrikant Oscar V. Christensen. Ormstrup skov, 165 ha, deraf bøg 11 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 149 ha. Skoven s. 483 ligger dels på en s.skråning, dels på et fladt terræn ned mod Tange sø. Jordbunden består af meget magert sand på det flade terræn, medens den er bedre i skrænten. Skoven tilh. godsejer Daniel Laursen, Ormstrup. En del plantage til Gudenåcentralen.

Fredede oldtidsminder: 9 høje og en langhøj, den 43 m lange Langgård høj på præstegårdsmarken. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje; 7 af disse dannede gruppen Hundshøje ved Skibelund. – I Sahl mose er fundet et større antal bronzeringe fra keltisk jernalder.

To middelald. ligsten med runeindskrifter kendes fra Sahl kirke; den ene, der lå på gulvet i kordøren og nu er i Forhistorisk Museum, Århus, har en indskr., der ikke kan tydes; den anden, der sidder i v.muren af det Rostgaardske kapel i Sahl kirke, har indskr.: Inger (DRun. 110–12).

Litt.: J. Christensen. Beskr. over S. og Gullev Sogne, JySaml. X. 128ff.