Sem sogn

(Hem-S. kom.) omgives af Gjerlev hrd. (Vindblæs, Kastbjerg, Enslev og Gjerlev so.), Hem so., Mariager landso.s østl. del samt Falslev so. Skellet til Gjerlev hrd. dannes delvis af Kastbjerg å, der efter at være strømmet mod nø. i en bred, ujævn dal (en tunneldal) vender sig mod nv. og danner en dyb, smal dal af sen. oprindelse. Mens den sydl. del af so. er et mere stortformet bakkeland, er s. 705 den nordl. del ujævnt kuperet, af sandet beskaffenhed og med tendens til muldflugt, og bevoksningen er især lav skov, krat el. lyng og af en egen naturskønhed. Højeste punkt er Brunhøje (62 m). Den tidl. Sem sø er udtørret og afvandet 1961.

Areal i alt 1961: 1326 ha. Befolkning 26/9 1960: 238 indb. fordelt på 63 husstande (1801: 149, 1850: 208, 1901: 250, 1930: 328, 1955: 249).

I so. byerne: Sem (*1415 Sem, 1463 Seem; u. 1798) m. kirke og forsamlingshus; Edderup (*1366 Ebdrup, 1478 Ebdrvp, 1558 Edderup). – Saml. af gde og hse: Grove m. forskole (rest. 1960, arkt. Kjeld Kjeldsen, Randers). – Gårde: Skovrup (tidl. Edderup Skovgård) (8,5 tdr. hartk., 209 ha, hvoraf 80 skov; ejdv. 290, grv. 134); Sembygård.

S. so., der sa. m. Hem so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mariager landso. So. udgør 4. udskrivningskr., 412. lægd og har sessio nssted i Mariager.

Kirken består af romansk kor og skib m. vistnok sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har ved ø.hjørnerne granitknægte, der har båret et tagudhæng. Den tilmurede s.dør skimtes svagt, og den bev. n.dør, der har kilestik, sidder usædvanlig langt mod v. Af de opr. vinduer ses to tilmurede i koret, indvendig i n.væggen og udvendig i ø.muren. Indvendig står den runde korbue m. skråkantede kragsten. Skibet har bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid er indbygget et otteribbet hvælv. Fra sengotisk tid er også tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Dets overdel er stærkt skalmuret i 1700t. Våbenhuset, der ligesom tårnet er opf. af genanvendte kvadre og munkesten, har rundbuet dør under en gavl m. to ens høje rundbueblændinger over et blændingsbånd. Bygn. er istandsat 1948. – På korhvælvet blev der i 1880erne fundet to kalkmalede figurer, som atter blev tildækket, samt en enkel dekoration. Ved istandsættelsen 1948 fremdroges på triumfvæggen et kalkmaleri fra beg. af 1500t. – Jomfru Maria m. musicerende engel. – På det kvadermurede, romanske alterbord står en lutheransk fløjaltertavle fra o. 1575 med opr., malede skriftsteder på fløjenes ydersider og staffering fra 1700t. på forsiden, hvor der er påsat en lille krucifiksgruppe. Den er sa. m. det øvr. inventar istandsat 1948 af J. Th. Madsen. Et ældre altermaleri 1901, kopi efter C. Bloch: Opstandelsen, er ophængt i tårnrummet. Kalk m. fod og knop fra renæssancetiden m. Roskilde bymærke og ukendt mestermærke: R (Bøje 3596). På det sen. tilsatte bæger står Hedevig Margaretha von Raben 1788. Balusterformede renæssancestager. Et middelald. røgelseskar opbevares i Randers Museum. Romansk granitfont m. rundstav foroven på kummen og rund fod m. hjørneblade. Sydty. fad o. 1575 m. hvirvelroset. Prædikestol i landlig renæssance fra 1619 m. bomærke- og initialskjolde samt primitive landskabsmalerier. I gulvet gravsten over Christen Christensen Kremer af Edderup, † 1736. En ligbåre fra 1700t. er hensat på loftet.

I Edderup ejede Glenstrup kloster 1366–1425 en del gde. En hovedgd. i E. ejedes 1366 af Bent, 1444 af Jens Ubbesen, 1457 af Jep Bugge (Gyldenstierne), 1478 og 1479 af hans søn Erik Bugge (Gyldenstierne).

Skove: De tidl. udstrakte hedestrækninger er nu for en stor del tilplantede. Mod nø. således Klosterhøj plantage, ca. 80 ha, der hører under Edderup Skovgård el. Skovrup, det gl. navn for Edderup Skovgård, der nu atter benyttes. Klosterhøj plantage omfatter tilplantninger, der er påbegyndt 1876, men den største del er af nyere dato. Der findes rester af gl. løvskov. Skovrup ejes af apoteker H. H. Hansen, Grenå. Mågård plantage, 56 ha, hvoraf tilplantet 36 ha, er opret. 1902. Den tilh. tømmerhdl. K. A. Friis, Langå. Sembygård plantage, opret. 1941, 77 ha, hvoraf 27 ha nu er tilplantet. Anneksgårdens plantage, opret. 1936, 17 ha, hvoraf tilplantet 10 ha. Andre parceller, ca. 30 ha, tilh. postm. O. Nielsen, Hadsund.

I et mosedrag s.f. åen ved skellet mod Enslev ligger voldstedet Ovsgård (også kaldet Hovskov el. Tovskov), en 1,5 m høj, afrundet banke (35 × 40 m) samt en mindre banke s. derfor. Ved Nationalmuseets undersøgelse 1893 viste der sig at være rester af udstrakte piloteringer og af en bro i retning af det faste land i s. Af bygn. fandtes lerklining og forbrændt tømmer. Den fra hist. kilder ukendte borg stammer fra den sen. middelalder.

Fredede oldtidsminder: 23 høje og et større areal m. velbev. oldtidsagre på Sem hede nordl. i so. Flere af højene er store og anselige: Først og fremmest den vældige Møgelhøj, der dog skæmmes af en kløft ind til midten, nø.f. Sem, hvor der også ligger en anden stor høj. På Sem hede n.f. byen ligger de to Brunhøje, de to Rishøje og tre andre større høje. Ved Skovrup ligger de 3 Møllehøje, hvoraf den ene er ganske anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje.

Om sognehistorien, se under Hem so.