Skarp Salling sogn

(Næsborg-Skarp Salling-Oudrup kom.) omgives af Farstrup, Lundby, Oudrup, Vindblæs, Kornum og Næsborg so. Den vestl. del af so. er et storformet bakkeland, der fra alle sider hæver sig op mod Skarp Salling by, mens den østl. del består af vidtstrakte enge, gennemsat af grøfter og afvandingsrender, der gennem Brøndum kanal og Dybvad å har afløb til Limfjorden. Området var i stenalderen en havarm, som fra Nørrekær strakte sig mod s. 1240 s. helt til Oudrup so. Takket være store afvandingsarbejder er opdyrkningen skredet langt frem. Gennem det skovløse so. m. de ret lette jorder går landevejen Løgstør-Nibe.

Areal i alt 1955: 1749 ha. Befolkning 1/10 1955: 681 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 308, 1850: 461, 1901: 635, 1930: 671).

I sognet byerne: Skarp Salling (1392 Salyngh, 1688 Scharp Salling; u. 1796) m. kirke, præstegd. (opf. 1915), skole, bibl. (opret. 1923; 6000 bd.), forsamlingshus (opf. 1959); Brøndum (1392 Brvnnum; u. 1801) m. kom.kontor (opf. 1948), andelsmejeri (opf. 1890) og telf.central (opførelse af centralskole for hele kom. påbeg. sept. 1960; ved dennes færdiggørelse nedlægges skolerne i Tolstrup, Næsborg, Salling og Oudrup); Hemdrup (1394 Hemthorp; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Sahlsminde. – Gårde: Brøndumgd. (*1400t. Brønnom gardh; 13,0 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 300, grv. 158); Povtrupgd. (1396 Poothorp).

S. so., der sa. m. Næsborg og Oudrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Oudrup so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 350. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken, der 1462 kaldes Vor Frue i Salling, er en særpræget granitkirke fra tiden henimod eller o. 1150, hvis nærmeste slægtninge blandt landsbykirkerne er de to noget ældre frådstensbygninger i Starup (Haderslev amt) og Tamdrup (Skanderborg amt). Som disse har den treskibet og basilikalt opbygget langhus m. tre ø.apsider, der afslutter sideskibene og et næsten kvadratisk kor. Bygn. står nu som et resultat af arkt. H. B. Storcks restaurering 1884 (kor og apsis), 1890–91 (langhus), ved hvilken vistnok alt undtagen arkadepillerne blev fuldstændig ombygget. På mange punkter er restaureringen vel en korrekt gengivelse af de opr. forhold, men for den nuv. placering af døre og vinduer, for indretning af et v.galleri, udformning af v.gavl og for den åbne tagstol i kor og midtskib fandtes tilsyneladende ingen holdepunkter. – Højkirkens mure bæres af tre par arkadepiller og rundbuede arkader. Af pillerne er de to ø.par kvadratiske, det vestl. T-formet med fremspring mod midtskibet som vederlag for to rundbuede arkader, der i midten hviler på en rundpille; disse arkader bærer en (indtil 1890–91 ubrudt) tværmur, der udskiller midtskibets vestligste fag fra kirkerummet. Faget må være udformet som underbygn. for et tårn, men hvis det nogensinde blev ført op over taget, har overbygn. allr. i middelalderen måttet vige pladsen for en gotisk, som også er forsv. Kor og langhus har skråkantet sokkel, de tre apsider attisk, og i det indre træffes skråkanten på de 2 × 2 vægpiller i langhusets ø.- og v.ende og på den nordøstl. arkadepille; på de øvr. er soklen enten attisk eller et noget enklere profil, der går igen på pillernes kragbånd. Hovedapsiden, der havde opr. ø.vindue, prydes udvendig af 5 blændarkader skilt af pilastre. Udover dette vindue fandtes ved restaureringens påbegyndelse kun 4 andre opr., anbragt 2 og 2 i højkirkemurene og næsten midt over de to par ø.arkadepiller (nu 4 jævnt fordelt i hver mur og anbragt midt over arkaderne, ét i hver af korets langmure). De opr. døre synes at have haft plads i sideskibsmurene, ud for det vestligste pillepar (nu anbragt midt i sideskibenes vestligste fag, der er udskilt til våbenhus (i s.) og varmerum). De tre apsiders kvartkuglehvælv og sideskibenes afdækning med loft direkte på spærene gengiver nok opr. forhold, hvorimod kor og skib sikkert har stået med bjælkeloft, således som tilfældet var før restaureringen. – Blandt bygningsstenene findes adsk. skulpterede, menneskehoveder, løver, drager og geometriske ornamenter, hvoribl. én med perlestav (om vindue), der er velkendt fra domkirkerne i Viborg og Ribe. – I tidens løb har bygn. gennemgået adsk. større ændringer, af hvilke tårnets gotiske ombygning er nævnt. Nedrivningen af det ændrede tårn skete mul. 1758 (jernankerårst. på v.gavl og initialerne MPM for Marcus Pauli Marcussen, fra 1757 ejer af Krastrup og Gunderstedgd., jf. Vilsted) s. 1241 og antagelig sammen med de tre skibes inddragning under ét stort saddeltag og indlægning af vandrette lofter i sideskibene, hvad der medførte tilmuring af arkadernes øvre del; både lofter og fællestaget fjernedes 1890–91. – Inventaret bærer præg af H. B. Storcks restaurering, idet både alteropsatsen af brændt ler m. farvet glasur (Tidsskr. f. Kunstind. 1887. 73), den styltede, halvrunde alterskranke, stoleværket (til dels m. genanvendelse af ældre materiale), spindeltrappen til v.pulpituret og pengeblokken hidrører fra denne. Den tidligere †altertavle, der var samtidig m. prædikestolen, bar Manderup Dues våben (Pont.Atlas). Vasa sacra, to malmlysekroner og et ovalt »rokoko«-dåbsfad af sølv er skænket 1902 af fhv. lærer N. P. Jensen og hustru Ottomine Kirstine f. Pedersen. Renæssancestager, noget ændrede. s. 1242 Romansk granitdøbefont m. kummeudsmykning, spiraler og hånd, der bærer et kors (Mackeprang. D. 197 f.). Foruden det nævnte sølvfad findes et sydty. messingfad fra o. 1575 m. drevet relief af Bebudelsen inden for ringbort m. minuskler. Renæssance prædikestol, o. 1600, på fire fag m. arkader og riflede pilastre og bibelsteder m. reliefversaler i frise- og postamentfelter; nyere opgang og staffering, men i storfelterne malede våben for grev Chr. Rantzau til Krastrup og Gunderstedgård, † 1771, og hans to hustruer, Charl. Am. Gøe og Eleonore Hedv. v. Plessen, samt et allegorisk maleri (hammer rammer hjerte på ambolt.) – Gravminder: På kgd. to romanske gravsten m. kors samt sten over O. H. R. Nors, ejer af Brøndumgård, † 1809.

I Brøndum lå i middelalderen en hovedgd., tilhørende Anders Glob, som 1392 pantsatte den til sin ægtefælle fru Lene (Helena) Ejlersdatter (Porsfeld); 1394 pantsatte Anders Glob, der da personligt boede på gden, den dog på ny til hr. Jens Due til Torp (Hillerslev hrd.) som 1396(?) oplod den til hr. Jens Iversen Lykke (Møllehjul-L.) († tidligst 1411), en søstersøn af Anders Glob; fru Lene solgte 1397 gden for 400 mk. lybsk til rigsråden hr. Christiern Vendelbo til Trudsholm († senest 1401). Ejendomsforholdene var dog indviklede, og efter at sidstn.s enke fru Elline Bugge til Vosborg og Støvringgård 1401 havde solgt B. til dronn. Margrete, udkøbte denne andre, der havde rettigheder deri, nemlig 1401 rigsråden hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård († tidligst 1409), der s.å. havde erhvervet disse ved skøde fra ovenn. hr. Jens Lykke, og hr. Elef Elefsen (Bild) († tidligst 1408), der havde fået åbent brev på godset Brunnom af en fru Erenbold. – Den nuv. Brøndumgård bortmageskiftedes 1579 med Povtrupmark, der brugtes under gden, til rigsråden Henrik Gyldenstierne til Ågård († 1592). 1660 var den en bondegd. (6 1/2 tdr. hartk.) under Krastrup (1688 havde den 11,69 tdr. hartk. med 88,1 tdr. land under plov). 1794 var B. en avlsgd. (11 3/4 tdr. hartk.), som 1809 sa. m. Næsborg kirke m.v. af Hans Hansen skødedes til Kirstine Olufsdatter efter købekontrakt, opret. m. sidstn.s s.å. afdøde ægtefælle forp. Otto Henrik R. Nors. Efter hendes død 1847 overgik B. til sønnen propr. Jens Chr. Nors († 1876). Hans enke Caroline Nors, f. Holm, og sen. sønnen s. 1243 propr. Adolf Nors ejede derefter gden. Efter sidstn.s død 1906 solgte arvingerne n.å. for 135.000 kr. B. (23 tdr. hartk.) til sønnen Jens Chr. Nors. Sen. ejere har været brødrene Skøt og (fra 1917) P. A. Jacobsen. Den stærkt formindskede gd. ejes siden 1946 af H. B. Fisker.

Povtrupgård tilhørte i 1300t.s sidste halvdel væbner Anders Glob, fra hvem gden 1396 var overgået til væbner Peder Andersen Munk til Hedegård (Års hrd.) († tidligst 1406), der førte en stige (som slægten Tornekrans) i sit våben (Thiset. AS. H. LVIII. 9). I 1400t. var der strid om, hvorvidt gden hørte til Skarp Salling eller Næsborg so.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf den ene, n.f. byen, er ualmindelig stor og velbevaret. – Sløjfet el. ødelagt: 14 høje. – I en romersk jernalders stengrav fandtes et skelet og 4 lerkar.

I so. er født den fynske biskop Jens Andersen Beldenak († 1537), hvis fader var skomager i Brøndum. Endvidere er i Brøndum 1867 født den politiske agitator Niels Grøn.