Skibinge sogn

(S. kom.) omgives af Jungshoved, Allerslev og Beldringe so., Præstø landdistr., Præstø kbst. og Præstø fjord. Kysten mod Præstø fjord er ledsaget s. 317 af en zone med marint forland, udformet som strandeng, og her bagved kan der fl. st. konstateres en lav klint. Ø.f. Præstø ligger halvøen Næbbet. Det indre af so. er et bakkeland, der når højder på 30–40 m, og som ved Bækkegårde er gennemskåret af en lavning, der forbinder Tubæks dal med en anden dal, der fra Jungshoved nor strækker sig i nordvestl. retning. Den lange dal er ved Tubæk ledsaget af åsbakker og er opr. dannet som en tunneldal, hvorigennem smeltevandet er blevet ført frem mod nv. Ved fjorden ligger bebyggelsen Skibinge Hestehave, der er forstad til Præstø. De lerede jorder hører til de bedste i herredet. Af skove findes Kohave, Hejreskov, Vesterskov, Rævsvænge, Næbskoven og Skibinge Hovedskov. Gennem so. går jernbanen Præstø-Mern (Skibinge hpl.) og landevejene Præstø-Mern og Præstø-Jungshoved.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1426 ha. Befolkning 7/11 1950: 1123 indb. fordelt på 371 husstande. (1801: 573, 1850: 822, 1901: 1093, 1930: 1189). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 462 levede af landbrug m.v., 269 af håndværk og industri, 97 af handel og omsætning, 66 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 160 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Skibinge (*1297 Skyppinge, o. 1370 Skybingæ; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. i alt 1950: 276 indb. fordelt på 94 husstande – m. kirke, forskole og jernbanehpl.; Endegårde (*1436 Endegardh) m. forskole; Egebjerg (1339 Egibiergh); Øen Skovhuse (*1499 Skouffhuse; u. 1797); en del af Øen Smidstrup (1551 Smedztorp), resten i Jungshoved so.; Skibinge Hestehave bymæssig bebyggelse (forstad til Præstø) m. i alt 1950: 262 indb. fordelt på 95 husstande; fordelingen var efter erhverv 1940 flg.: 62 levede af landbrug m.v., 56 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 52 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Smidstrup Hovgårde (u. 1802); Lundegård m. alderdomshjem (opf. 1950, arkt. Friis Jensen), ml. og savværk; Rosagre; Tubæk Huse; Bækkegårde.Gårde: Kristinelund m. skovriderbol. under Nysø (13,5 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 225, grv. 115). – Abildhøj hovedskole m. bibl. (opret. 1922; 2295 bd.) og kom.kontor; Tubæk ml. (1610 Thudeby Ml., o. 1370 molendinum Thudebølæ); Næbbet, fyr og toldsted.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Præstø købstad og Præstø landdistr. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistr. So. udgør sa.m. Præstø landdistr. 2. udskrivningskr., 148. lægd og har sessionssted i Præstø.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en romansk bygn. næppe ældre end beg. af 1200t., bestående af kor og skib af små kridtkvadre og munkesten m. rester af en profileret sokkel. I skibet spores alle fire opr. vinduer; s.døren er tilmuret, n.døren ændret o. 1850, begge opr. rundbuede m. indvendig plankeafdækning. Skibets v.gavl er siksakmuret. O. 1400 overhvælvedes skibet og o. 1450–1500 koret. Efter 1500 rejstes i n. et våbenhus af munkesten og lidt kridt og i v. et tårn m. trappehus i n., bæltemuret af tegl og kridt og m. blændingsgavle af Præstø-Næstvedtype. Rester af gulv af grøntglaserede liljefliser fra 1500t. – Over hvælvene ses på triumfvæggen s. 318 svage spor af vistnok gotiske kalkmalerier. – Muret alterbord. Rig, bruskbarok altertavle, skåret 1669 af Lorentz Jørgensen i Holbæk, købt 1808 af Vor Frue Kirke i Odense, m. relieffer af nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten og evangelistfigurer i st.f. søjler. Alterstager fra 1600t. Korbuekrucifiks o. 1350–1400. Gotlandsk kalkstensfont af bægerbladstype (Mackeprang. D. 412); sydty. dåbsfad o. 1575. Sengotisk prædikestol o. 1550 m. folde- og rankeværk, måske fra et Køge-værksted, m. himmel og opgangspanel fra 1604. Barokt stoleværk o. 1630. Degnestol og to præstestole, sikkert dannede af kasserede stolestader. To pengetavler fra 1702, pengeblok fra 16–1700t. Lysearm o. 1600. To klokker, den ene støbt 1466 af Oluf Kegge og Johs. Pauli (Uldall. 211), den anden støbt 1620 af Rudolf Burharts. Under koret en hvælvet, nu utilgængelig gravkælder, indrettet i slutn. af 1600t. af Jens Olsen Trøstrup. På kgd. et ligkapel.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 879–86.

Skove: I den østl. del forekommer en del skov, tilh. Nysø (Stampenborg skovdistrikt), således: Skibinge Hovedskov (ca. 30 ha) Næbskoven (ca. 35 ha), Rævsvænge (130 ha), Hejreskov (47 ha), Hovgårds Kohave (54 ha) og Holbæksvænge (19 ha). Terrænet i disse skove er overvejende svagt bølget. Løvtræ (bøg) dominerer. Næbskov er et yndet udflugtssted for Præstø. Ved Næbbet findes god badestrand.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Skibinge nævnes 1295 og 97 blandt en del gods, som Erik Plovpennings døtre havde skænket Skt. Agnete kloster i Roskilde. – Ved klemmebrev af 1555 blev so., der i ældre tid var et eget sognekald, 1557 henlagt til Præstø, og det har siden været anneks hertil undt. 1643–47, da det var anneks til Bårse. – Den so. tidl. tilh. Præstemark, ca. 24 ha, solgtes 1918 til Præstø.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Lundegård har navn efter etatsråd N. Lunde Reiersen.

Roskildebispen klager i sin jordebog over, at Tubæk mølle gør skade på jorden til hans 9 bøndergårde i Beldringe. Her synes at have ligget en by Tudebølle (se s. 45); Næstved Gavebog SRD IV. 353 siger, at her lå en by, kaldet »Gamblegard« el. »Gambletudebølle«, hvis jord i 1400t. lå hen som »Twrebølle oræ«.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Fredede oldtidsminder: Nø.f. S. højen Abildhøj og ved Lundegård en høj, begge en del afgravede. I skovene under Nysø, især i Skibinge Hestehave, findes 18 høje, de fleste ret små. – Sløjfet el. ødelagt: 2 stengrave, hvoraf den ene antagelig har været en jættestue, og 32 høje, hovedsagelig beliggende i en bue fra Kristinelund ned mod Smidstrup. – Ved Tubæk mølle er fundet en hjortetaksharpun fra ældre stenalder. Fra en høj ved Smidstrup stammer et gravfund fra beg. af bronzealderen, bestående af bælteplade, pandebånd og en nål med hjulformet hoved. Ved Skibinge en gravplads fra yngre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

På Kristinelund fødtes 1850 forfatterinden Rigmor baronesse Stampe (Bendix), 1852 søsteren Astrid baronesse S. (Feddersen).