Stenlille sogn

(S. kom.) omgives af Sorø amt (Stenmagle, K. Flinterup og Munke Bjergby so. i Alsted hrd.) samt Tersløse, Niløse og Undløse so. Over et de fleste steder småbakket terræn med højder på 30–40 m hæver der sig en del bakker, enten enkeltvis el. samlet i grupper. Mest fremtrædende er Maglebjerg (trig.stat., 53 m), Kobberbakke (53 m) og Galtebjerg (48 m, ved Stenlille), mens det højeste punkt Hjortebjerg (70 m) er skjult i Nordskoven. Af særlig karakter er to åsstumper ved Stenlille og Tjørntved, hvoraf især førstnævnte indeholder store grusgrave. Betydelige engstrækninger findes langs Sandlyng å, der efter at have dannet v.grænsen længst mod s. løber tværs over so. og derefter danner ø.grænsen indtil mundingen i Åmose å. I Åmoselavningen ligger Bodal mose, hvor der s. 423 under 2. verdenskrig produceredes mange tørv, og den træbevoksede Sandlyng mose, der danner sammenhængende skovbælte med Bodal skov, Sandlyng skov, Lårup plantage, Bodal plantage og Orebo skov. Mod sø. ligger Nordskoven. I so. dominerer den sandede moræne, men lerpartier findes dog v.f. Stenlille og ø.f. Saltofte. Gennem so. går Høng-Tølløse banen med stat. i Stenlille samt landevejene Holbæk-Sorø og Holbæk-Slagelse, der deler sig ved Saltofte Banke.

Areal i alt 1950: 2236 ha. Befolkning 7/11 1950: 1631 indb. fordelt på 507 husstande. (1801: 456, 1850: 829, 1901: 1134, 1930: 1527). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 532 levede af landbrug, 508 af håndværk og industri, 114 af handel og omsætning, 82 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 171 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stenlille stationsby (1320 Stenløsæ liilæ; u. 1796) – 1950 i alt 863 indb. fordelt på 298 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 65 levede af landbrug, 353 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 69 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv og 111 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, skole (opf. 1924, arkt. H. Steudel), privat mellem- og realskole (opf. 1905, arkt. F. C. C. Hansen), med sognebogsaml. (1939; 1373 bd.), tekn. skole (opret. 1917), handelsskole (opret. 1946), missionshus, alderdomshjem (opf. 1952, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) med kommunekontor, idrætsanlæg, lystanlæg (på Galtebjerg), politistat., apotek, andelsmejeri og andelsfryseboks, sparekasse- og bankfilialer, hotel og afholdshotel, savværk, brødfabr., motormølle, kalksandstensfabr., jernbanestat., post- og telegr.eksp., telf.central og rutebilstat.; Saltofte (*1380 Saltoffte; u. 1793) med Kildegårdens maskinstat.; Tjørntved (*1231 Thurnwichthwet, 1509 Tyrntvedh; u. 1701); Skuerup (1497 Skuderopp) med missionshus (1896); Lårup (*1496 Lalerup, 1610 Laarup; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Orebo (*1496 Orebo, Ørbo; u. 1803) m. forskole og savværk; Sandlyng (*1511 Sandlwng, 1611 Sanndliunng); Vibelyng; Sværdsholte; Saltofte Holme. – Gårde: Bodal (25,7 tdr. hartk., 619 ha, hvoraf 55 skov; ejdsk. 272, grv. 207) med stor tørveprod.under 2. verdenskrig; Sandlynggd. (12,6 tdr. hartk., 123 ha; ejdsk. 228, grv. 133); Kvellinghøj (9,5 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 152, grv. 100); Orebogd.

Stenlille so., der sa.m. Stenmagle i Sorø a. udgør eet pastorat (under Ars og Løve hrdr.s provsti) og een sognekom., har tingsted i Sorø og hører under de sa. kr. som Niløse so. og udgør 2. udskrivningskr., 46. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken består af romansk kor og skib, opf. af kampesten i jævne skifter m. svagt tildannede hjørnekvadre; korets n. vindue med karme af kridt- og frådsten samt triumfbuen m. rundstavprofileret kragbånd er bev.; s.døren spores. I skibets v.mur ses fortandinger, som viser, at kirken har haft et oprindeligt tårn, og fra dette stammer sikkert kampestensmaterialet i det nuv. Endnu i romansk tid blev korets ø.gavl ommuret med munkesten (flere m. rifling) og forsynet med et stort, smiget vindue og savskifte i gavlens fodlinie. I 1300t. fik koret en krydshvælving m. kridtstenskonsoller under ribberne og lidt sen. fik skibet to hvælv. Det anselige overhvælvede våbenhus i n. (mul. opf. som kapel) og tårnet i v. m. trappehus i s. er begge sengotiske, af munkesten og kamp; over døren til våbenhuset er der indmuret et fint skåret kridtstenshoved. Kirken præges af rest. 1859–60. – Senromansk palmetbort omkr. korbuen, indvielseskors m.m. fremdraget 1883. – På kirkegårdens s.side nyt ligkapel.

Litt.: J. B. Løffler. Sorø Akademis Landsbykirker 1896. 56 ff.

Muret alterbord. Altertavle, maleri 1861 af J. Roed: Kristus med barnet, i samtidig, nygotisk ramme. Senromansk figur, Skt. Laurentius, sikkert fra et sidealter, der muligvis har stået i korbuen, på hvis ndr. vange er en kalkmalet indskr.: Laur[enti]us. Sengotiske s. 424 alterstager. Af den romanske granitfont er kun kummen bev.; sydty. dåbsfad o. 1550, skænket 1648. Gotisk krucifiks o. 1350–1400. Ungrenæssance prædikestol, stærkt fornyet. To klokker: 1) o. 1450–75 (Olaf Henriksøn Kegge, Uldall. 61, 63), 2) 1757 (M. C. Troschell).

Bodal, hvorunder en stor del af Åmosen hører, ejedes 1904–43 af et eng. A/S Aamosen, men solgtes da til et interessentskab af store kbh.ske industriforetagender med tørveproduktion for øje. Den har ret anselige bygninger, opf. af en tidl. ejer, jægerm. Octavus Adolph.

Skove: Største delen hører under Sorø Akademis 2. distrikt, nemlig en del af Nordskov, Orebo skov (95 ha), Bodal plantage (75 ha) og Lårup plantage (47 ha). De to sidste er overvejende nåletræsplantager. Den første anl. 1876–97, den anden omkr. 1835. Terrænet i plantagerne er svagt bølget, jordbunden er sandet. Bodal er købt af Sorø Akademi 1914. I Orebo skov er terrænet mere bølget og jordbunden leret og frugtbar. I Nordskov er overfladen stærkt bølget og jordbunden lettere gruset el. stenet, men dog mulddækket. Bøgen er her dominerende. – Ø.f. Lårup plantage ligger den under Den Suhrske Stiftelse hørende Sandlyng skov (143 ha) med betydelige mose- og engarealer. Jordbunden er dels sand, dels tørv, og vækstvilkårene stedvis mindre gode. Under Den Suhrske Stiftelse hører endvidere den lille Skuerup skov (11 ha) med stærkt bakket terræn, en undergrund af stift ler og med bøg som hovedtræart. – Arealerne op mod Åmosen indtages af Bodal skov, ca. 100 ha., hvoraf de 75 hovedsagelig er bevokset med selvsået birk på mosebund. En undtagelse er Magleø, der er dækket af nåletræ. – Sandlynggårds skov (11 ha) består væsentligst af nåletræ.

Fredede oldtidsminder: Ved Saltofte 2 langdysser; ved S. en forstyrret jættestue; ved Sandlynggd. et dyssekammer; på Kvellinghøj en ret stor høj; 2 mindre høje i Orebo skov og Nordskoven, sidstnævnte sted tillige en stor sten, Sengesten (Schmidt. DK. 134f) med 5 skålgruber. – Sløjfet: En runddysse, en langdysse, et dyssekammer, 2 høje. – I den del af Åmosen, der hører til so., er fremkommet et større antal stenalderbopladser, de største ved Magleø (maglemosekultur, yngre stenalder) og i Bodals mose (beg. af yngre stenalder); ligeledes er der fundet mange spredte bensager, især lystertænder, fra maglemosekulturen og mosepotter fra yngre stenalder. I en mose ved Lårup er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder. Ved Sandlynggård er fundet en gravplads med urnegrave fra yngre romersk jernalder og i grusåsen ved S. en gravplads med jordfæstegrave fra sa. tid; den sidste har givet ret rige fund (bronze- og glaskar, guldringe). På Magleø er fundet en vikingetidsgrav med 2 jernsværd.

Ved Saltofte findes en Skt. Lauritz kilde, hvortil der valfartedes af syge helt op til 1870, og hvor der holdtes kildemarkeder (Schmidt. DH. 117).

I Stenlille gl. skole stiftedes 13/9 1861 Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark (Sorø Amtstid. 16/9 1953 og 2/1 1954). Jf. s. 410.