Tårs sogn

(T. kom.), det største i herredet, omgives af Dronninglund hrd. (Torslev so.), Jerslev, en enklave af Vrejlev, igen Jerslev so., Vennebjerg hrd. (Skt. Olai og Ugilt so.) samt Horns hrd. (Lendum so.). Ved skellet til Vrejlev so. løber Uggerby å. Det nordvestl. hjørne af so., indtil en linie fra Karmesholt over Tårs til Lie bro, har jævne terrænformer og sænker sig jævnt ned mod Uggerby ås brede engdrag. Af oprindelse er denne del hævet havbund fra senglacialtiden, og jorderne er til dels sandede, men der findes også pletter med fed, leret jord. Op af denne tidl. havbund hæver sig ved grænsen til Ugilt et stykke isoleret s. 301 morænebakkeland, Ilbjerge (1638 Iilberge), der i Stovhøj når til 68 m. Resten af so. er et stærkt kuperet istidslandskab af bakker, der er afsat af en isrand, som fra Horne og Bjergby fortsatte mod s. over Ugilt og Tårs til Dronninglund. I denne anselige bakkeryg, kaldet Jyske Ås, findes mod nø. og s. højder på omkr. 100 m. De sandede el. grusede bakker er rige på skov og små mose- og vandhuller, og bebyggelsen præges af småklynger af enkeltvis liggende gårde og huse. Kun længst mod s. findes mindre områder med lerjord. Af skove kan nævnes Boller skov, plantagerne ø.f. Terpet samt Harpsø og Tykskov plantager. Gennem so. går landevejen Hjørring-Sæby.

Areal i alt 1955: 7221 ha. Befolkning 1/10 1955: 3747 indb. fordelt på 925 husstande. (1801: 956, 1850: 1768, 1901: 3059, 1930: 3852 indb.). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 2371 levede af landbrug m.v., 713 af håndværk og industri, 181 af handel og omsætning, 134 af transportvirksomhed, 79 af liberale erhverv og administration og 376 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Tårs (1264 Thorse, 1408 Thoorssæ) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 949 indb. fordelt på 340 husstande (1930: 655 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 142 levede af landbrug m.v., 352 af håndværk og industri, 111 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 45 af liberale erhverv og administration og 201 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. og kapellanbolig, kom.kontor (opret. 1935), centralskole (opf. 1950–59) m. so.bibl. (opret. 1938; 6100 bd.), alderdomshjem (opf. 1955, 44 pl.), missionshus, forsamlingshus, lystanlæg (ejet af T. borgerforening), stadion, politistat., biograf, afholdshotel, A/S Taars Bank (filial af Hjørring Diskontobank), Spare- og Laanekassen for Taars Sogn (opret. 1873; indskud 31/3 1959: 5,5 mill. kr., reserver: 0,5 mill. kr.), andelsmejeri (opret. 1903), teglværk, mørtelværk, planteskolen Højhave, posteksp. og telf.central; Hovstrup (1408 Houstorp, Houster); Sessing (1408 Sessing) m. forsamlingshus (opf. 1917), andelsmejeriet Østergård (opret. 1912), filial af Andelsbanken i Hjørring, Vendsyssel Destruktionsanstalt, maskinstat., posteksp. og telf.central; Hvidsted (*1430 Huidsted, 1475 Hwillstædhæ); Terpet (*1522 Terpitt; u. 1802) m. andelsmejeri (opret. 1922); Morild (1664 Morild) m. filialkirke og andelsmejeri (opret. 1912); Klarup (1573 Klarup); Amdal; Smalby; Ilbjerge; Borup (*1370 Botorp, 1408 Bothorp); Højbjerg (*1497 Høgberg); Agdrup (1393 Aggethorp); Nr. Tårs; Hesselholt (*1413 Hessellholltt); Karmesholt (*1463 Karmensholt, 1605 Karmidsholt); Stoksted (*1491 Stockstedt); Stokstedmark; Barholt (1572 Barolt); Rugholm (*1490 Roffholm); Græsdal (1579 Gresdal); Bedelund (1664 Bedelund); Ø. Heden (1688 Heden); Kragdrup (1408 Krabthorp); Vogdrup (1408 Wogthorp); Sørup (1574 Sørup); Sørupmark; Skiveren; Bollerhede; Tårshede; Tegldalen; Bøjet (1543 Bygit, 1572 Bøgit); Hjabelund (1664 Hiaffuel Lund); Koldbro (1638 Koldbroff) m. missionshus (opf. 1896); Haven (1664 Haffuen); Håsen (1664 Haszen); Lindholthede; Tranget (1638 Trangit); Gravum (*1489 Gram, 1574 Grafuen); Krogen (1638 Krogen); Åsmark; Harpsø (1638 Harpsø). – Gårde: hovedgd. Hvidstedgd. (1511 Hvidstedt, 1571 Huidstedgaard) (14,1 tdr. hartk., 134 ha; ejdsk. 325, grv. 157); hovedgd. Boller (*1440 Bolw, 1465 Bolloff, 1507 Bolle, 1532 Boller) (10,7 tdr. hartk., 128 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 296, grv. 124); Tidemandsholm (*1501 Tidmandtzholm) (13,2 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 360, grv. 144); Ås (*o. 1490 Osze, 1533 Aas), udstykket; Volsholt (1638 Volsholt); Nørlund (1664 Nørlund); Rom (1688 Rom); Fejersholt (*1490 Federszholtt); Stendal (1579 Stendal); s. 302 Tykskov (*1505 Ticschowff, o. 1525 Tyckeskoff); Dalsmølle (*1440 Dalle mølle); St. og L. Engen (1664 Engen); Rattisodde (1664 Rotters Odde, 1688 Rattis odde); Overgd. (1664 Offuergrd.); Bjørnstrup (1532 Biørnstrop); Hesselbæk (1664 Heszelbachen); Hjorthede (1664 Hiorthed); Birket (1664 Bierchet); Skiveren skole (opf. 1907); Boller mølle (1638 Boller Mølle); Lindholt; Svenstrup (1638 Suenstrup); St. og Lille Skæggesholt (1638 Skegisholt).

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat (under Vennebjerg hrd.s provsti), har tingsted i Hjørring og hører under 78. retskr. (Hjørring), 52. politikr. (Hjørring), Brønderslev lægekr. (Brønderslev), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 57. skattekr. (Hjørring), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vrå). So. udgør 5. udskrivningskr., 522. og 523. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, underdelen af et gotisk v.tårn og et gotisk våbenhus på n.siden. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på karnisformet sokkel, men er stærkt omsat, til dels i tegl. Et romansk n.vindue og apsisvinduet er bevaret i tilmuret stand ligesom s.døren, mens n.døren stadig er i brug. Østl. i skibets s.mur synes at være en højtsiddende, tilmuret dør. V.forlængelsen, af kvadre og munkesten, må anses for at være underdelen af et tårn, der sen. er nedbrudt til skibets højde. V.gavlen har tidl. haft kamtakker, men er nu glat og af gule mursten. Apsis har halvkuppelhvælving, der udgår fra en rundstav, den øvrige kirke bjælkeloft. Ml. skib og tårnrum er en moderne rundbue. Våbenhusets dør og gavltrekant er nye. – I apsis er fremdraget et kalkmaleri fra første halvdel af 1200t. (Nørlund-Lind. K. 277f.). – Den anselige altertavle fra beg. af 1600t. er stafferet 1747 af Chr. Ostenfeldt fra Sæby på bekostning af Peder Munk til Hvidstedgd. og, tillige med den jævnaldrende prædikestol med himmel, rep. 1907 ved Nationalmus. To sæt ældre alterbilleder er ophængt vestl. i kirken. Alterstager fra 1588 med Jens Klausen Dyres og Karen Stygges Våben. I skibet en lysekrone skænket 1753 af Peder Munk og Anne Marie Riber; sidstn. har 1759 skænket oblatæsken. I skibet endv. et portræt på træ, vist af Ingeborg Tidemandsdatter, Mogens Juel til Knivholts 2. hustru, rest. 1752 på bekostn. af Peder Munk, hvorefter portrættet angives at forestille Mogens Juels 1. hustru, Ingeborg Tomasdatter (Galskyt), † 1551. I koret er opstillet ligsten med portrætfigurer over Cl. Dyre til Boller, † 1547, og hustru Johanne Mogensdatter, † 1571. I koret et epitafium og to ligsten over Peder Munk til Hvidstedgd., † 1758, og hustru Anne Marie Christensdatter Riber, † 1771. Endv. findes epitafium over Chrf. Jerboe til Ås, † 1771, og hustru Ingeborg Brandt, † 1796, samt mindeplade for Johs. Chr. Brønnum til Tidemandsholm, † 1823. I våbenhuset en udslidt ligsten over Ditl. Fischer til Hvidstedgd., † 1778. I tårnets undermur er indsat to romanske ornamenterede ligsten. Af kirkens to klokker er den ene fra 1250–1300 (Uldall. 13), den anden fra 1743. På kgd. et mindesmærke med portrætmedaljon over præsten Aug. Kristensen, sgpr. i Tårs 1884–96.

Filialkirken i Morild er opf. 1908–09 (indviet 22/8) af arkt. C. V. Harild i romansk stil af røde mønstrede mursten på naturstenssokkel. Byggesum ca. 22.000 kr. Alterbilledet er et freskomaleri af K. Hansen-Reistrup (Den gode hyrde). Døbefonten har indlagt granitplade.

Boller skal o. 1300 if. slægtens traditioner have tilhørt hr. Stig Pedersen (Skovgaard) til Linderumgård m.v., der angives at have været høvedsmand for Vendelbo skibrede. Sikkert vides det derimod, at Mathias Torstensen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1430) 1423 skrev sig af B. Hans søn Peder Madsen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1452) nævnes 1440–52 til gden, og dennes søn Jens Pedersen (Vognsen af Stenshede) 1465–73 dertil; enken Marine Jensdatter (Munk) levede endnu o. 1500. Deres døtre Karen Jensdatter (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1536), g. m. Mogens Jonsen (Viffert) († senest 1507), og Johanne Jensdatter (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1536), g. m. Thomes Jensen Galskyt til Kartofte (nu Tidemandsholm) († senest 1525), arvede B., som førstn. datter 1501 og 1507 som enke skrev sig til, og hendes datter igen Johanne Mogensdatter (Viffert) († 1570) bragte ved ægteskab en part i gden til sin ægtefælle Claus Iversen (Dyre) til Sø († 1547), som allr. 1530–32 skrev sig til B. og 1536 udkøbte sine medarvinger af gden. Siden arvedes denne af hans søn Jens Clausen (Dyre), der også ejede Linderumgård og 1579 ved mageskifte erhvervede Agdrup (s.d.); han døde på B. 1587 og overlevedes af enken Karen Hansdatter Stygge († senest 1621), der 1589 nævnes til gden. Deres søn Hans Jensen Dyre († 1655) arvede ejendommen, men solgte s. 303 den til svigersønnen, den berygtede Niels Arenfeldt († 1669), g. m. Karen Dyre til Knivholt og Ullerup († 1679). Han videresolgte dog snart B. til jomfru Berte Nielsdatter Stygge († o. 1650–52), der i hvert fald 1634 ejede gden, men 1637 videresolgte den til sen. rigsråd Erik Juel til Hundsbæk m.v. († 1657), som endnu s.å. bortmageskiftede den til sin svoger, ritmester Malte Sehested til Rydhave mod dennes part i Højris. Hans enke Margrethe Reedtz († 1697) besad gden efter hans død 1661, men siden overgik den til sønnen, sen. generalløjtn. Jens Sehested († 1730), som 1684 ved mageskifte afstod den m. en del fæstegods (48 tdr. hartk.) til svogeren Chr. Reedtz til Børglumkloster († 1704) for dennes part i Katholm og Hessel (1688 havde B. 26,38 tdr. hartk. m. 172 tdr. land under plov, inkl. 3 huse m. jord). 1689 fik imidlertid to af hans kreditorer, professor Rasmus Bartholin til Lindholm († 1698) og professor Povl Vinding († 1712) ved dom B. (48 tdr. hartk. og tiender 24 tdr. hartk.) overladt til dækning af deres tilgodehavender; de solgte straks gd. og gods for 40 rdl. kur. pr. td. hartk. hovedgdstakst og 30 rdl. kur. pr. td. hartk. fæstegods til købmand i Ålborg Jens Hansen Bergh, † på B. 1717. Hans tre sønner, sognepræst i Vrå, mag. Jørgen Bergh, godsejer Chr. v. Ginchel Bergh og Jakob Bergh arvede derefter B., som de havde i fællesskab til 1719, da sidstn. udkøbte brødrene af gden (38 1/8 tdr. hartk.) m. tiender (24 tdr. hartk.) og fæstegods (220 tdr. hartk.). Jakob Bergh døde 1735, enken Johanne Marie Werkmester 1754. N.å. fik svigersønnen Peder Marcussen Mørch skøde på B. efter at have udkøbt sin hustrus medarvinger Jens Bergh og Jørgen Mørch (g. m. Margrethe Grotum Bergh). Peder Mørch døde 1793, hvorefter dødsboet 1796 (skøde n.å.) for 44.000 rdl. solgte ejendommen (38 tdr. hartk. hovedgdstakst, 54 tdr. hartk. tiender og 228 tdr. hartk. fæstegods) til Christen J. Schaarup. Ved hans død 1802 arvede enken Anne Cathrine Biering B., som hun n.å. ved ægteskab bragte til Fr. Joachim Abel, sen. til Hørbylund og Dronninglund. Denne solgte 1806 B. for 94.000 rdl. kur. til ritmester Johan Conrad Schuchardt til Nøragergård, der frasolgte fæstegodset. Siden kom gden til godsejer Munch, som 1823 fik bevilling at udstykke hovedgdsjorderne, hvorefter 35 parceller frasolgtes. Hovedparcellen (19 1/2 tdr. hartk.) måtte imidlertid 1826 overtages af den kgl. kasse, der straks for 900 rbdl. sedler solgte den til propr. Chr. Lemberg, som anlagde en smuk have ved gden. Inden sin død 1858 solgte han 1855 B. for 49.000 rdl. til P. Ferdinand Lange til Kølbygård, som 1870 bortmageskiftede den mod Fjeldgård (Torslev so.) til C. H. Westermann. 1875 erhvervedes gden for 152.000 kr. af Th. L. Bindeballe, som 1891 solgte den (21 tdr. hartk.) for 138.000 kr. til forvalter V. Tutein, Høgholt. 1901 måtte hans kreditorer, godsejer Johan Knudsen til Bangsbo og N. Th. Nielsen overtage B. ved tvangsauktion, men solgte den straks for 116.000 kr. til propr. Søren Chr. Pedersen, der fra gden udstykkede ca. 115 ha (heraf en gd. på 31 ha og 2 huse a ca. 7,2 ha). Hans søn Chr. Pedersen solgte 1908 for 110.000 kr. resten af gden til mejeriejer Esben Kjær, Tårs, som 1910 mageskiftede den til Johs. Kjærgaard; denne solgte 1912 B. (12 tdr. hartk.) for 181.000 kr. til Johan Andersen, af hvem propr. C. Pedersen-Lindrup 1915 købte den; hans søn S. A. Lindrup overtog den 1953. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygningen bestod 1662 og 1769 af 3 bindingsværkshuse i én etage, mens der på den fjerde side var en mantelmur, hvori porten var anbragt. Den nuv. hovedbygn. med kvist og et firkantet tårn er opført i 1800t.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 340–44. DLandbr. VII. 1935. 303–05.

Tæt ved Boller lå gdens vandmølle, der nævnes 1664 og 1688; den er nu nedlagt, og den tidl. mølledams areal udnyttes som eng.

Hvidstedgård skal i 1400t. være blevet udlagt fra Boller som en datterlod, som Johanne Jensdatter (Vognsen af Stenshede) til Boller og Kartofte (nu Tidemandsholm) († tidligst 1536) i så fald ved ægteskab bragte til Thomes Jensen Galskyt († senest 1525). Deres søn Vil Thomesen Galskyt skrev sig 1543 til Hvidsted, som hans søn igen Thomes Galskyt siden arvede. Efter dennes død 1600 bragte datteren Elsebet Galskyt gden til Iver Jensen Dyre til Sø († tidligst 1651), der 1624 skrev sig til H., som han dog 1647 afhændede til Johanne Iversdatter Lykke (Munk), der s.å. ægtede Henrik Below til Spøttrup. Efter hans død 1674 solgte hun, der døde senest 1676, gd. og gods. H. tilhørte derefter Matthias Foss, fra 1672 biskop i Ålborg, som døde 1683, hans ægtefælle (af 2. ægteskab) Margrethe Akselsdatter Aand 1684. 1686 skiftedes gd. og gods ml. børnene, 1/2 deraf tilfaldt brødrene, sgpr. Niels Foss († 1710) og sgpr. Hans Foss, der 1693 skødede deres del til svogeren Hans Tøgersen Lassen, som selv på skiftet havde erhvervet 1/8 og 1694 fra hver af de øvrige arvinger erhvervede 1/8 af H., nemlig fra kancelliråd Peder Benzon til Havnø († 1701, tidl. g. m. Drude Foss, († 1684), fra Karen Foss til Hessel († 1708, g. m. ritmester Peder Rosenstand, der 1682 omtales til H.) og fra rådmand i Ålborg Christopher Henriksen de Hemmer († 1703, g. m. Søster Foss, † 1729). Lassen døde s. 304 snart efter; hans enke Ingeborg Foss († 1738) ægtede da kammerråd Jens Jensen Wissing, som 1696 solgte H. (23 tdr. hartk. hovedgdsjord m. 17 tdr. hartk. tiender og 27 1/2 tdr. hartk. fæstegods) til justitsråd Jesper Jespersen til Høgholt m.v. († 1746). Hans formue ødelagdes af landbrugskrisen, hvorfor først godsejer Chr. Fischer til Vinderslevgård og Allinggård 1732 og derefter 1734 justitsråd Poulsens arvinger gjorde indførsel i H., som Fischer 1742 (købekontrakt 1740) for 8000 rdl. i da. 8- og 10- skillingsstykker afstod m. 41 tdr. hartk. tiender og 200 1/8 tdr. hartk. fæstegods til Peder Mortensen (Mouridsen) Munk. Efter dennes død 1758 ægtede enken Anne Marie Riber († 1771) 1761 Ditlev Fischer, † 1778. Provst Hans Hansen Boje erhvervede derefter på auktion af dødsboet 1778 (skøde n.å.) for 24.210 rdl. kur. H. (23 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 41 tdr. hartk. tiender og 285 tdr. hartk. fæstegods, men døde selv 1780. Enken Helene Charlotte Schandorff († 1822) bragte 1782 ved ægteskab gd. og gods til konsistorialråd Erik Jessen Trap, sognepræst til Ugilt og Tårs. Ved hans død 1804 på H. stilledes ejendommen til auktion og erhvervedes m. Tårs og Ugilt kirker (41 tdr. hartk.) samt 288 tdr. hartk. fæstegods (herunder avlsgdene Mølgård og Spangerhede, begge i Ugilt so.) for 88.700 rdl. af propr. Poul Marcussen til Krastrup; han frasolgte fæstegodset og skødede 1811 for 32.000 rdl. kur. H. og Spangerhede m.v. (i alt 46 tdr. hartk.) til brødrene Peter Severin Møller og Hans Chr. Møller. 1816 blev den førstn. af disse eneejer, men døde 1826. H. erhvervedes nu på auktion m. 7 fæstehuse af propr. Fr. Thestrup. Efter bevilling af 1831 frasolgte denne nogle parceller af hovedgdsmarken og 1839 hovedparcellen (16 1/2 tdr. hartk.) for 16.000 rbdl. sedler til propr. Nicolaj Chr. Ammitzbøll († 1876), der 1874 for 50.000 rbdl. overdrog gden til sin søn, propr. Gomme Jacob Brandt Ammitzbøll. Efter hans død 1885 beholdt enken Marie Sophie Frederikke Ammitzbøll, f. Broe, H. til 1909, da den på tvangsauktion (19 1/2 tdr. hartk.) for 115.000 kr. overtoges af 2. prioritetshaver Laurids Hvidegaard, der n.å. solgte den til propr. J. Chr. Christensen, der under 1. verdenskrig afhændede ca. 30 ha tørvejord til Hjørring by og ca. 26 ha til naboer. 1924 solgtes H. til R. E. A. N. Reymann, men 1930 overtoges den af forrige ejers enke fru E. Christensen. 1937 overtoges den af M. C. Holmgaard, hvis datter, fru Aase Falk, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 305–07.

Tidemandsholm hed indtil 1500t. Kartofte og hørte 1469 til Børglumkloster, der 1492 havde forlenet Las Lunov († senest 1501?) med gden. 1506 var Thomas Jensen Galskyt til Søgård i Thy(?) († senest 1525) lensmand her, og hans enke Johanne Jensdatter (Vognsen) til Boller havde endnu 1536 dette len. D.å. blev gden dog af biskop Stygge Krumpen forlenet til hendes svigersøn Mogens Mogensen Juel til Udstrup, sen. til Knivholt († o. 1579), g. 1. o. 1536 m. Ingeborg Galskyt; han skrev sig 1545 til Kartoft og tilmageskiftede sig 1572 gden af kronen. Hans hustru (af 2. ægteskab) Inger Markorsdatter Tidemand († efter 1606) gav gden dens nuv. navn og solgte den 1606 til dattersønnen Mogens Kaas (Sparre-K.) til Ås († o. 1654), en søn af Erik Kaas (Sparre-K.) († senest 1604) og Ellen Juel; han pantsatte 1625 T., men solgte den 1634 til sønnen Markor Kaas († 1658), hvis enke Anne Stygge beholdt T. (1688: 27,06 tdr. hartk. m. 143 tdr. land under plov) til sin død 1688 og endnu d.å. fik skattefrihed for gden. Ægteparret var barnløst, hvorfor T. på skiftet deltes ml. slægtninge. Disse arveparter samledes 1690–94 af Mogens Kaas’ søstersøn Johan Urne til Nibstrup, som døde ugift 1699. T. deltes nu ml. hans afdøde søster Thale Urnes 8 døtre i ægteskab m. Hans Wolf v. Mühlheim († 1701). Af disse var Margrethe v. Mühlheim († 1702) g. m. kaptajn Henrik Unger til Egebjerg († 1742), der 1701–04 udkøbte sine medarvinger. 1733 skødede han T. (31 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. o. 120 tdr. hartk. fæstegods for 6083 rdl. til svigersønnen, kaptajn Erik Axelsen Arenfeldt († 1748), g. m. Thale Dorthea Unger († 1757); denne bortsolgte først en del af fæstegodset og 1746 hovedgden m. det øvrige bøndergods til forp. på Vrejlevkloster Hans Nikolajsen Boye, † allr. 1749. Hans enke Maren Rasmusdatter Frausing overdrog 1764 m. 150 1/2 tdr. hartk. gods til sin svigersøn Mathias Krogh († 1779, g. m. Femmike Marie Boye), som 1771 solgte T. (m. 121 tdr. hartk. fæstegods) til Hans Andersen Brønnum, sen. til Fuglsig; denne overdrog n.å. gden til sin svigerfader, fhv. købmand Peder Biering til Sejlstrup († 1784). Dennes enke solgte endnu 1784 (skøde n.å.) T. for 11.540 rdl. kur. til overkrigskommissær Johs. Chr. Brønnum, en broder til ovenn. Hans Brønnum; han afhændede nu det meste af fæstegodset. Efter hans død 1823 skødede enken Sixtine Marie Cortsen 1827 gden m. 10 tdr. hartk. fæstegods for 3000 rbdl. sølv til exam. jur. Andreas Chr. Schandorph († 1849), som 1831 videresolgte den uden fæstegods for 6500 rbdl.sedler til propr. Jens Albrechtsen, der frasolgte nogle parceller og 1837 afhændede hovedparcellen (18 1/2 tdr. hartk.) for 14.000 rbdl. sølv til propr. Niels Severin Nyssum († 1844). Denne overdrog 1843 T. for 20.000 rbdl. til sin s. 305 svoger, sen. rigsdagsmand, kammerråd Hans Nikolaj Qvistgaard († 1892), som allr. 1858 solgte T. for 80.000 rdl. til jernstøber H. C. Fryd, Kbh., men 1868 måtte tage gden tilbage for på ny at sælge den, nu for 68.000 rdl. til propr. Anders Skriver († 1879), sen. til Ulstedbo. Denne solgte 1875 (skøde 1877) T. til Rasmus Lund fra Grenå, men måtte 1878 tage den tilbage. 1879 afstod hans enke Else Skriver, f. Kanstrup gden for 136.000 kr. til forv. Chr. August Bendtz. Fru Skriver måtte siden atter igen overtage T., som ved skøde fra Bendtz 1895 for 100.300 kr. solgtes til propr. Peder Christensen, Knudseje, og propr. Lars Nielsen, Skavange; disse overdrog den 1898 for 110.000 kr. til gårdejer Jens Clausen Jakobsen, Agdrup, der videresolgte den til sin svoger, købmand Chr. Larsen, Manna, fra hvem den (18 tdr. hartk.) 1906 for 135.000 kr. kom til Martin Peter Clausen. Fra ham kom T. 1913 til J. C. Mortensen og s.å. videre til Anton Chr. Jørgensen, der 1913–14 frasolgte 19,5 ha og 1927 6 ha til et statshusmandsbrug. 1938 overdrog han gden til sin søn Børge Jørgensen for 192.000 kr.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 324–29. DLandbr. VII. 1935. 308 f.

Ås skal 1400 have tilhørt fru Aase Eskildsdatter (Falk), enke efter Niels Brasce (Saltensee af Linde). 1543 tilhørte gden Johanne Stygge Enevoldsdatter († før 1577), g. m. Erik Mogensen Kaas (Sparre-K.), der 1567–99 skreves til Å., men 1604 til Nibstrupgård. 1577 blev han på Å. g. 3. m. Berte Clausdatter Ulfeldt († tidligst 1597). Hans søn af førstn. ægteskab Mogens Eriksen Kaas (Sparre-K.) († tidligst 1653) arvede Å., men købte 1606 Tidemandsholm, ligesom han også ejede Nibstrupgård. Hans hustru (af 1. ægteskab) Anne Juel Pedersdatter døde 1602 på Å. Endnu 1614 skrev han sig til Å.; siden kom gden til Claus v. Buchwald, som 1624 solgte den til sen. oberst Heinrich Hansen v. Buchwald († 1666), som dog kun i få år besad gden. 1632 ejedes den af Henrik Holst, men n.å. skødede Otto Pogwisch til Farve († 1642) Å. til Knud Rodsteen til Lengsholm m.v., hvis moder Agathe Pallesdatter van Mehlen havde været g. 1. m. ovenn. Mogens Kaas. Efter Knud Rodsteens død senest 1648 besad enken Else Jakobsdatter Vind († 1680). Å. (1654 og 1662). Siden arvedes den (1688: 13,76 tdr. hartk. m. 47,1 tdr. land under plov) af sønnen Fr. Rodsteen til Lengsholm m.v., g. 1666 m. Kirsten Beck til Vrå og Hejselt († 1719); broderen Markor Rodsteen har dog også haft part i Å., som han skrev sig til 1662; hans datter Else Cathrine Rodsteen til Lengsholm, g. m. Ove Budde († 1735), skrev sig ligeledes dertil. Fr. Rodsteens datter Ide Rodsteen († 1725) bragte gd. og gods til sin ægtefælle, stiftamtmand Jørgen Bille til Ellinggård m.v. († 1736). 1737 kom Å. ved skifte til datteren Christine Birgitte Bille til Ellinggård o. m. a. godser († 1767), g. m. Schack Vietinghof greve Holck († 1776), som 1751 solgte Å. (16 1/2 tdr. hartk. m. 226 tdr. hartk. fæstegods) for 8099 rdl. i 8- og 10-skillingsstykker, 20 speciedukater og 10 tdr. lollandsk hvede til forp. på Lungholm Christoffer Jerboe; efter hans død 1771 og enken Ingeborg Brandts død 1796 solgtes Å. på auktion (skøde 1798) for 29.650 rdl. til rigsgreve Peter Chr. de Fædder til Baggesvogn, som allr. 1800 skødede den for 11.000 rdl. (17 1/4 tdr. hartk. hovedgdstakst m. 63 1/2 tdr. hartk. fæstegods) til propr. Rasmus Udbye († 1802), som 1801 på auktion solgte den (17 1/4 tdr. hartk.) m. 57 1/8 tdr. hartk. fæstegods for 10.510 rdl. til sin søn propr. Fr. Chr. Udbye († 1812 som ejer af Odden). Denne solgte 1804 Å. til propr. Christen Fabricius, tidl. til Øllufgård, † straks efter, hvorefter enken Cathrine Velleja Hygom († 1820) endnu 1804 solgte gden til kaptajn Chr. Lassen. Af ham skødedes den 1813 for 30.000 rdl. til propr. Thyge Thygesen til Randrup og forp. Jens M. Winchel († 1819), som 1814 for 9000 rbdl. s.v. og 14.000 rbdl. n.v. solgte gden (14 1/2 tdr. hartk.) til propr. Anders Hovalt (fra Kalum Nørgård). Efter hans død 1816 erhvervedes Å. på auktion for 7600 rbdl. n.v. af ovenn. Thygesen, som 1826 skødede den m.m. (i alt 25 tdr. hartk.) til propr. Peder Andersen Støvring til Skjortholt. 1827 måtte han under den hårde landbrugskrise på tvangsauktion sælge såvel Å.som Skjortholt for 620 rbdl. sølv til gartner Jens Jensen, som 1834 skødede dem for 1600 rbdl. sedler til sønnen propr. Jens Severin Jensen. Denne overdrog 1869 Å. (17 3/4 tdr. hartk.) m. inventar og besætning for 66.000 rbdl. til sin søn propr. Jens Jørgen Jensen, efter hvis død enken Julie Jensen, f. Jantzen, 1901 skødede ejendommen for 144.000 kr. til deres søn gdens hidtidige forp. Chr. Jensen-Aas; han afstod den 1914 (16 tdr. hartk.) for 225.000 kr. til Hjørring amts udstykningsforening, der af gdens 330 ha udstykkede 20 husmandsbrug (à 5,5–12 ha) og til nabogden Hjelmkærgård afstod 22 ha ager og 25 ha skov. Hovedparcellen (ca. 39 ha ager og ca. 44 ha skov) har siden haft mange forsk. ejere. 1959 solgte Niels Sloth Å. til T. B. Moltenn, men beholdt skoven. – Hovedbygn. bestod 1662 af tre stråtækte bindingsværksbygninger, der 1750 istandsattes. Siden opførtes en grundmuret, hvidpudset hovedbygn., hvoraf dog en del efter udstykningen nedreves, mens midterfløjen blev stående til beboelse. 1894 brændte en s. 306 del af avlsbygningerne, der opførtes på ny, men brændte efter udstykningen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 309 f.

Agdrup skødede dronn. Margrete sa. m. a. gods 1393 til Hundslundkloster. Med dettes øvrige gods kom gden ved reformationen under kronen, som dog 1579 mageskiftede den til Jens Clausen Dyre til Boller og Linderumgård († 1587), hvis enke Karen Hansdatter Stygge († senest 1621) siden besad den og 1611 skrev sig til A. Deres datter Christence Dyre bragte i sit andet ægteskab 1617 gden til Jørgen Kruse til Kærsgård († 1666), som 1637 skrev sig dertil og efter hustruens død 1649 af sin svoger Hans Dyre forlenedes med A. og 1653 af fru Karen Dyre fik livsbrev på denne gd. – 1688 var A. delt i to gde (tilsammen 12,75 tdr. hartk.).

På bondegden Vogdrup boede major Kjeld Krag Sehested, der døde her 1727; han blev g. 1723 m. Tale Dorothea Unger († 1757, g. 2. 1729 m. Erik Arenfeldt til Tidemandsholm († 1748)). Til hende skødede stiftamtmand Jørgen Bille til Ellinggård m.v. († 1736) 1728 Ø. Vogdrup (4 tdr. hartk.). Efter at Erik Arenfeldt 1733 havde købt Tidemandsholm af sin svigerfader Henrik Unger, tog sidstn. ophold på V. og boede her til sin død 1742; hans hustru (i 2. ægteskab) døde sst. 1736. 1764 var V. to bøndergde (Ø.- og V. V.) med i alt 8 1/2 tdr. hartk. under Tidemandsholm (jf. AarbVends. IV. 1921–22. 301 f.).

En Jørgen Holst fik 1531 kgl. livsbrev på en gd. i Hovstrup.

På Søndergård i Terpet har boet adelige. Tyge Galskyt til Østergård (Harre hrd.) († 1601 som slægtens sidste adelsmand) ejede gden, som hans enke Else Nielsdatter Kaas (Sparre-K.) 1625–30 skrev sig til. Snart efter må gden være kommet til Mogens Eriksen Kaas (Sparre-K.) til Ås og Tidemandsholm († tidligst 1653), som 1634 udlagte S. til datteren Johanne Mogensdatter Kaas (Sparre-K.) († 1684, g. m. Lage Urne til Bontofte († senest 1658)) som hendes mødrene arv. 1640 ejedes gden af fru Ide Gøye, enke efter Jens Juel til Lindbjerggård († 1636). Efter hendes død 1654 på Vrejlevkloster arvede den ugifte datter Ide Juel gden, som hun 1669 skrev sig til og endnu 1694 ejede. S.å. solgte hun S. til sin svigerinde Helvig Krabbe til Vrejlevkloster († 1697), enke efter oberst Peder Juel († 1676).

Enestegden Rugholm ejedes 1490 og 1530 af Børglumkloster.

1500 skødede Niels Ottesen (Smalsted) til Villerup († tidligst 1511) sin gd. Fejersholt til Børglumkloster, som dog allr. 1490 havde kunnet indværge F.

Enestegden Bjørnstrup bortmageskiftedes 1565 af kronen til Jens Clausen (Dyre) til Boller († 1587).

Lindholt tog Vrejlevkloster 1415 lovhævd på, og den forblev siden under klosteret. 1575 skødedes gden m. dette til Jens Bille til Billesholm. – 1895 havde L. 9 1/4 tdr. hartk., men kort efter 1900 frasolgtes ca. 22 ha til 3 husmandsbrug og 1912 ca. 16,5 ha, hvoraf der på de 8,8 ha oprettedes et selvstændigt landbrug. 1926 afstodes endnu 6,6 ha.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 307 f.

Stoksted og S. ml. tilhørte senest fra 1490erne Børglumkloster.

Bolet Sørup bortmageskiftedes 1587 af kronen til Thomes Galskyt til Hvidstedgård († 1600), hvis svigersøn Iver Jensen Dyre til Hvidstedgård, g. m. Elsebe Galskyt († før 1648), skrev sig dertil 1648. Deres søn Claus Iversen Dyre til Vingegård (Sønderlyng hrd.) solgte 1655 Sørum, der mulig er identisk med S., til Markor Kaas (Sparre-K.) til Tidemandsholm († 1658).

Dals vandmølle ved Kragdrups bæk hørte 1688 under Tidemandsholm.

Under Tidemandsholm, som tidl. hed Kartoft (*1469 Kaartoft, 1543 Kortoft, 1572 Kartoft), nævnes 1688 huset Peber Randt, under Boller Skov 1688 huset Angst. En vandmølle Schad mølle nævnes 1662 under Ås.

Skove: En del plantager, således den 1881 anlagte Ås plantage (50 ha, hvoraf bøg 2 og nåletræ 43 ha), der hører til Ås hovedgd. Endvidere kan nævnes Ravnebakke plantage, ca. 30 ha, anl. 1909, Harpsø plantage, Boller plantage (ca. 17 ha) og Tykskov.

Fredede oldtidsminder: 59 høje, hvoraf flere er ganske anselige: På Boller mark ligger en gruppe på 9 høje, hvoraf Grønhøj er den største; på Ilbjerge findes 4 høje, hvoriblandt Stovhøj; ved Tårs ligger Bålhøj, og andre større høje ligger ved Sessing og Stoksted. Ved Sessing er fundet et lerkar med en del smykker fra yngre bronzealder. – Sløjfet el. ødelagt: 112 høje; en, der lå n.f. Terpet, var stor og indeholdt to bronzealdergrave med henh. sværd og dolk; ved Karmesholt indeholdt en yngre bronzealders grav bl.a. to sværd.

Ved Græsdal er fundet en jernalders boplads, og ældre romertids grave er fundet på Boller, Ås og Ås Møllegård.

En hellig kilde fandtes tidl. ca. 2 km nø.f. Tårs kirke (Schmidt. DH. 131).

Om forsvundne store sten i so. se Schmidt. DK. 223.

Genforeningssten rejst 1920 ø.f. Tårs by.

Tårs var ved reformationen anneks til Ugilt, indtil det 1892 blev eget pastorat.

I Tårs so. fødtes 1786 boghandler Chr. Steen.

Litt.: C. Klitgaard. Lovhævd på Jelstrup, Gølstrup og Alstrup 1531, AarbVends. 1947–48. 190–97. Sa. sst. 1954. 664 (om en kro).