Tranbjerg sogn

(Holme-T. kom.) omgives af Holme, Skåde, Mårslet, Tiset, Kolt og Viby so. Længst i sø. rækker de anselige Holme Bjerge, en israndslinie, ind i so., kulminerende i Tulshøj (112 m), hvorfra der er en imponerende udsigt. Ellers er overfladen jævnt bølget og af vekslende beskaffenhed, m. en del små moser (Rullemose, Bjøstrup mose, Gundeballe) og kun lidt skov (Broholt krat, Tingskov). Længst i s. Trankær mose. Ved Slet findes lagdelt ler fra istiden. Gennem so. går jernbanen Århus-Odder-Hov (Tranbjerg stat.) og landevejen Århus-Horsens, omkr. hvilken et nyt industrikvarter er ved at vokse frem.

Areal i alt 1960: 1080 ha. Befolkning 26/9 1960: 930 indb. fordelt på 273 husstande (1801: 249, 1850: 327, 1901: 630, 1930: 891, 1955: 983).

I so. byerne: Tranbjerg (*1454 Tranberich, 1544 Trandbero) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 354 indb. fordelt på 109 husstande (1930: 296, 1955: 376 indb.), fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 41 levede af landbr. m.v., 159 af håndv. og industri, 64 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 37 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (udv. 1910, 1928, 1930, 1960), bibl. (i skolen; opret. 1944; 2600 bd.), sav- og hammerværk, kro, filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, andelsfoderstofforretning (i det tidl. mejeri), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Gunnestrup (1544 Gudestrup, 1580 Gunestrup; u. 1791) m. jernbanehpl.; Bjøstrup (1506 Biørsstrup; u. 1790); Børup (1580 Børup, Bøerup; u. 1784); Slet (*1454 Slete, 1580 Sledt, Sledtt; u. 1786) m. rutebilstat., teglværk (tilh. det 1905 stiftede A/S De forenede Teglværker, Århus), forsk. anden industri, i de seneste år udflyttet fra Århus: Færchs Cigarfabr., Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Aarhus Maskinfabr., kafferisteri, møbelfabr. og madrasfabr.; Jegstrup (1479 Jegstrup, Jeegstrup; u. 1791); Østerby (1552 Østerbye, s. 283 Østerby; u. 1791). – Gårde: Ovesminde; Jegstrupgd.; Jegstrup Vestergd.; Jegstrup Skovgd.; Gunnestrupgd.

T. so., der sa. m. Holme og Skåde so. udgør Holme-Tranbjerg sognekom. og sa. m. Holme so. ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Viby so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 231. lægd og har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede kirke (viet Skt. Ursula og de 10.000 jomfruer) består af romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygning er opf. af tildels ret groft hugne granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de meget interessante portaler med halvsøjler er bevaret, n.portalen, der er tilmuret, har en gnidret profileret tympanon med korsnedtagelsen (Mackeprang.JG. 19–20, 157), meget lig den på præstedøren i Gosmer, s.portalen, der er i brug, en ejendommelig overligger med tympanonfelt, der indeholder den korsfæstede Kristus flankeret af ærkeenglen Mikael og Johannes (identificeret ved ubehjælpsomme indskrifter) og i hjørnerne fugle og fabeldyr (Mackeprang.JG. 154–56). De opr. rundbuevinduer er i sjælden grad bevaret: På korets ø.mur ét tilmuret i lysningen, på n.-siden ét tilmuret i murflugten lige som ét i hver af skibets mure. Tæt ved n.døren sidder en billedkvader med en løve. I sengotisk tid er der i koret indbygget et krydshvælv, og korbuen er udvidet, let tilspidset. Skibet har bjælkeloft. Ved samme tid er v.tårnet af munkesten tilføjet. Dets underrum, der åbner sig ved en spids arkade mod skibet, har bræddeloft; overdelen med stærkt opskalket pyramidetag er vist fra 1700t. Våbenhuset er i sin kerne sengotisk med trekløver-spidsbuet spejl om døren. Også her har taget i 1700t. fået opskalk, og murværket er overpudset. – Alterbordet er én stor granitblok, poleret på overfladen. Altertavlen er et meget jævnt, sengotisk arbejde fra o. 1520 med figurer af Skt. Ursula, Jomfru Maria og evangelisten Johannes samt på fløjene de tolv apostle. Den er nu opsat på korets ø.væg, mens den tidl. var anbragt i tårnrummet, hvor nu altertavlen fra 1912 med maleri, Emaus, af Heinr. Dohm i rammeværk tegnet af Rolf Schrøder er ophængt. En ramme fra en altertavle 1885 er hensat på loftet. Alterkalk fremstillet 1726 af Ole Flores Wilcken (Bøje 397) med graverede Marselis-Rodsteen våben. Stager af messingblik i senrenæssance, givet 1633 af Erich Jensøn i Jegstrup og Ellen Søfrensdatter. Romansk granitfont af den klassiske løvetype, Venge-Malling-gruppen (Mackeprang.D. 243, 250). Prædikestolen er et enkelt barokarbejde med snosøjler på hjørnerne. I stoleværket er anvendt en del rosetgavle med årstallene 1670 og 1682, og på et skab i tårnrummet er der anvendt snitværk i bruskbarok. Klokke 1614, uden støbernavn.

Bjøstrup tilhørte 1506 Ulf Kalf, hvis datter Anne var g. i ufri stand, først m. Christen Hansen, der 1543 solgte B. til Peder Ebbesen (Galt), siden m. Per Gregersen i Odder, der 1552 blev sagsøgt af Peder Ebbesens enke Ingeborg Drefeld, fordi Frands Andersen (Hvittenstiern), der mente at have arvet B., 1542 havde pantsat den til Hans Rostrup.

I Østerby har der i 1870erne været en pigehøjskole.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoraf den ene hedder Tulshøj og ligger ved Gunnestrup, den anden i Gunnestrupgd.s have. – Sløjfet el. ødelagt: Et par stengrave, den ene vist en jættestue, og 5 høje. – Ved Slet teglværk er der fundet bopladser fra ældre jernalder.

Ved klemmebrevet af 1555 bestemtes, at efter den dav. præsts død skulle so. være anneks til Holme.

I T. so. fødtes 1832 fabrikanten og opfinderen Niels Fogh.