Bringstrup sogn

(B.-Sigersted kom.) omgives af Benløse, Ringsted Landso., Sigersted, Kirke Fjenneslev, Gyrstinge, Allindemagle og Haraldsted so. N.- og ø.grænsen følger for største delen Ringsted å, der gennemstrømmer den 11 ha store Gørlev sø og afvander Langesø. Landskabet hæver sig ind mod midten af so. til en højtliggende flade, der når 55 m. Jordbunden er mest leret moræne, men sandet dominerer dog i et bælte langs Ringsted å, fx. ved L. Svenstrup. Der er ingen egl. skov, men lidt bevoksning omkr. Gørlev sø. Gennem nø.hjørnet går landevejen Ringsted-Holbæk.

Areal i alt 1950: 1409 ha. Befolkning 7/11 1950: 548 indb. fordelt på 142 husstande. (1801: 384, 1850: 520, 1901: 517, 1930: 595).

I sognet byerne: Bringstrup (*1233 Brengstorp; u. 1794) m. kirke, præstegd., centralskole for B. og Sigersted so. (under opførelse, arkt. J. Knudsen Pedersen), forsamlingshus (Friheden, opf. 1875), andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1952), vandværk og telf.central; Egerup (*o. 1415 Egørp; u. 1794); Ørslev under Skoven (*1233 Ørsløff Østræ, *1491 Ørsløff wndher skoen; u. 1795) m. forskole og telf.stat. – Saml. af gde og hse: Skafterup Huse; Egerup Huse; Lønninge. – Gårde: Avlsgården L. Svenstrup (1466 Swenstorp), hvorunder er lagt de tre nedlagte Ejstrupgårde i Ringsted Landso. (med Pengeskiftegd. i Benløse so. 58,5 tdr. s. 754 hartk., 344 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 912, grv. 542); Hildegd., Holtegd., Lønningegd., Grønbæk, Dønnermosegd., Korsgd., Nordbjerggd., Blyskovgd.

B. so., der sa.m. Sigersted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 67. lægd. og har sessionssted i Ringsted.

Kirken er en romansk frådstensbygn. m. gotiske tilføjelser: v.forlængelse, langhuskor, sakristi og våbenhus samt tårn fra 1818, mod sædvane anbragt ved skibets ø.ende. Af den romanske kirke, der if. undersøgelse 1908 har haft apsis, er kun skibets langmure og en del af v.gavlen bev. m. nu jorddækket skråkantsokkel. Skibet har i hver side haft tre vinduer, deraf et par v. for de forsv. døre. De to vestl. rundbuevinduer ses i n. som udvendige nicher, og af de tilsvarende i s. er det ene tilmuret, det andet omdannet, dækket af våbenhuset. I v.gavlen spores det øverste af et rundbuevindue. Inden det opr. kors nedbrydelse er skibet o. 1400–1450 forsynet m. to fag krydshvælv, og o. 1500 tilføjedes i v. en tilbygn. af tegl med et fag krydshvælv og spidsbuet arkade flankeret af sen. fladbuede åbninger. Kort efter er det opr. kor erstattet af et sengotisk langhuskor m. samtidigt sakristi mod n. af tegl og (genanvendt) frådsten, begge overhvælvede. Sakristiet har båret et 1816 nedbrudt tårn med trappehus i v.siden ind mod skibet. Våbenhuset i s. er fra o. 1500, af tegl med tilløb til rudemønster af sortbrændte sten. Det er rest. 1904 (arkt. Martin Borch). Tårnet ø. for koret er bygget 1818 af små mursten (arkt. P. Malling) og skalmuret i 1890erne. Hele kirken er hovedistandsat 1863–64 (arkt. Chr. Hansen). I Nationalmus. er glaserede gulvfliser, senromanske og sengotiske. Over hvælvene svage spor af senromanske kalkmalerier. – Alterbordspanel i senrenæssance, o. 1625, med malerier i portalfelter: Kristus ml. Moses og Johs. Døberen. Altertavlen er et maleri, »Den fortabte søn«, sign. J [ørgen] R[oed] 1852. På våbenhusloftet rester af altertavle fra o. 1600. Alterkalk 1675, sygekalk og -disk 1658. Alterstager, gotiske, fra 1400t. med krenelerede lyseskåle. Romansk granitfont, Roskildetype, (Mackeprang. D. 405). Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500–25. Malmkrucifiks fra 1853 af J. A. Jerichau. Prædikestol i renæssance fra o. 1600, svarende til Gyrstinge. Jernbunden pengeblok 1781. Klokker: 1) 1731, Joh. Barth. Holtzmann; 2) 1910, Løw og søn. Gravsten: 1) sgpr. Bertel Pedersen Brun, † 1605; 2) sgpr. Jørgen Pedersen Fanning, † 1619; 3) Jørgen Fannings børn, † 1619 og 1630; 4) sgpr. Henrik Tygesen, † 1662; 5) sgpr. Chr. Rømer Aagaard, † 1736. – På kgd. et ligkapel. 1791 fandtes nø.f. kirken spor af en kirkelade.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 420–29.

På kgd. er begr. landbrugsminister Ole Hansen, † 1928, og kirkehistorikeren P. Severinsen, † 1939, sgpr. her 1913–38.

I Bringstrup har i middelalderen ligget en hovedgd., der kan følges tilbage til 1300t. Væbn. Mogens Nielsen de Brengstorp nævnes i 1350erne. Sen. omtales en hr. Laurids Jensen af B., som har pantsat noget gods til væbn. Peder Krag, der 1392 nævnes til B., og hvis datter Cathrine (el. Karen) bragte gden til væbn. Torbern Jensen (Sparre), († o. 1438), der 1429 skrev sig til B. Af dennes sønner blev en, Truels, præst i B., medens en anden, rigskansler hr. Jens Torbernsen (Sparre) († tidligst 1471) arvede hovedgden i B., hvortil han nævnes talr. gange fra 1442. 1478 nævnes hans søn Christoffer Jensen (Sparre) († senest 1481) til B. 1484 skødede Pant Jepsen (Krag) alt sit familiegods og pantegods til Jørgen Aagesen (Paris) i B., der også nævnes hertil 1486.

Noget egl. voldsted for den hovedgård, der har ligget i B. kan ikke påvises, men dens plads angives i ældre beretninger som et sted nø.f. byen, hvor der er oppløjet munkesten. (S. M. Beyer. Bringstrup og Sigersted Sogne. 31).

I Svenstrup boede 1456–82 væbn. Jep Mortensen (Krag). Da der findes talr. lokaliteter m. sa. navn, kan han dog næppe med fuld sikkerhed henføres til det nuv. Lille Svenstrup. Hvornår og hvorledes dette er opstået, er uklart. 1688-matr. nævner en enkeltgd. Svenstrup i Sigersted so. på godt 20 tdr. hartk. Den hørte på Fr. IV.s tid til ryttergodset, men blev 1722 ved auktion købt af Skjoldenæsholms dav. ejer F. A. Danneskiold-Laurvig for 52 rdl. pr. td. hartk. og 1801 af major Johan Andreas Bruun de Neergaard til Skjoldenæsholm skødet (ca. 20 tdr. hartk.) til Jacobus Dionysius Johannes Schaanning for 7800 rdl. Gden havde i den flg. tid forsk. ejere, indtil den 1851 solgtes af Chr. Ravn Andreasen til kmhr. Georg s. 755 Johan Røebye Grüner til Ravnstrup († 1890), fra hvis dødsbo den 1897 (20 tdr. hartk.) erhvervedes af sønnen, hofjægerm. Gustav Gunnar Georg Garth-Grüner († 1937), der 1927 afstod den til sønnen, den nuv. ejer hofjægerm. Georg Chr. Garth-Grüner. Ved tilkøb af 3 gde i Ejlstrup er dens hartk. i dette årh. mere end fordoblet. – Den hvidpudsede hovedbygn. i eet stokv. m. kviste er opf. 1897. Avlsbygn. er opf. efter en brand 1928. – Navnet Lille Svenstrup er velsagtens opstået i slutn. af 1700t. for lettere at skelne dette S. fra hovedgden Svenstrup i Ramsø hrd., som fra 1751 også var i familien Neergaards eje.

Litt.: DLandbr. II, 1930. 274.

Præstegården er opf. o. 1600, rest. 1857 og 1947.

Seyer Mahling Beyer var sgpr. i Bringstrup og Sigersted 1768–88 (jf. P. Severinsen i DaStud. 1919. 97–103).

En vildtbanesten i Egerup og en i skellet ml. Ørslevvester og Ørslev under Skoven.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men under B. har været en stor stengrav, under Ørslev en dysse og 3 høje, under Egerup en høj og på L. Svenstrup mark en gruppe på mindst 8 høje. – Vsv.f. B. er fundet en rigt udstyret grav fra yngre romersk jernalder (af S. M. Beyer kaldt »Dronning Berens grav«); fra sa. tid stammer et romersk glasbæger fra Ørslev og et sværd og spyd, fundet i åen ved Grønbæk.

Litt.: Seyer Mahling Beyer. En geogr.-hist., oeconom., phys.-antiqvar. Beskrivelse over Bringstrup og Sigersted Sogne. 1791 (jf. AarbSorø. 1920. 58–71). AarbSorø. 1922. 35–37. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. Udg. 1930. 42–79.