Fangel sogn

(Stenløse-F. kom.) omgives af Åsum hrd. (Nr. Lyndelse og Nr. Søby so.), Svendborg amt (Vejle og Nr. Broby so. i Sallinge hrd.) samt Verninge, Bellinge og Stenløse so. Langs det vestl. so.skel løber Odense å mod n. Nær so.s s.grænse ligger en uregelmæssig højderyg, hvorfra der i tidens løb s. 219 er hentet store mængder grus og sand. Bakkerne når indtil 42,2 m og antages opstået som følge af et isfremstød fra sø. I øvrigt er underlaget for det noget ujævne terræn moræneler undt. på to steder, hvor smeltevandet har banet sig vej i slutn. af istiden, dels i et strøg v.f. og parallelt med landevejen gennem Fangel, og dels langs Odense å ml. Borrebybro og Bellingebro, hvor den brede ådal viser omfanget af den fordums flod. Her ligger Sivmose. Skove findes flere steder på de mere sumpede arealer, dels mod sø. og dels i Vester Torp, foruden ved Bellingebro, hvor Kratholm naturpark er meget besøgt af turister, og hvor der fra et rigt kildekalkleje er gravet store mængder gødningskalk. Gennem so. går landevejen Odense-Fåborg. Jernbanen Odense-Nr. Broby-Fåborg nedlagdes 1954.

Areal i alt 1950: 1447 ha. Befolkning 7/11 1950: 1030 indb. fordelt på 270 husstande. (1801: 370, 1850: 651, 1901: 787, 1930: 998).

I sognet byerne: Fangel (*1410 Fangel; u. 1792) m. kirke, skole (opf. 1900) mbibl. (opret. 1940, 1900 bd.) (den gl. rytterskole er nu købmandsgd.), forsam. lingshus (opf. 1906, moderniseret 1953), alderdomshjem (opf. 1939), kro (rest. 1956), stadion (anl. 1956), motorbane, planteskole, frysehus (opf. 1947), vandværk, rutebilekspedition, posthus og telegrafstat.; Fangel Torp (*1558 Fangelltorp); Bellinge stationsby (jernbane nedlagt 1954), sammenvokset m. Bellingebro, m. friskole (Fangel Friskole, opret. 1873 i Svenstrup i Stenløse so.) og gartnerskole, sognebibl. (opret. 1943, 1000 bd., lejet lokale), frugtlager (opret. 1949, ca. 65 andelshavere, 110 ha plantage), rutebilekspedition, posthus og telegrafstat. samt natur- og vildtparken Kratholm m. restaurant. – Saml. af gde og hse: Vester Torp; Vestermark; Fangelhede; Østermark; Tuemose (1664 Thuemoese); Borreby m. andelsmejeri (opret. 1887). – Gårde: Lykkenssæde (opr. 115 ha), udstykket 1929; Fangel Møllegd. (13,3 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 207, grv. 126); Fangel Ågd.

F. so., der sa.m. Stenløse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 154. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består nu af tårn mod v., skib og smallere kor samt et våbenhus ved tårnets s.side. Kernen er en romansk bygn., skib og kor m. flad altervæg, opf. af rå og kløvet kamp m. sparsom anvendelse af tilhugne kvadre, særlig i skibets n.- og s.dør, der begge er bev., om end tilmurede. Ingen spor af opr. vinduer. – I den sen. middelalder er korgavlen nedrevet og ombygget af teglsten; ml. 2 støttepiller står her en svær, mangekantet pille, der opr. har båret et messeklokkespir (afbildet m. blytækt spir i Jacob Madsens visitatsbog fra o. 1600 og vistnok forsv. kort derefter). Fra sengotisk tid stammer også kirkens hvælvinger, et fag i koret, 2 i skibet. Ved den lejlighed er formentlig den romanske korbue udhugget, gjort højere og spidsbuet. Endv. blev tårn og våbenhus opf. samtidig i een støbning, begge af munkesten i polsk skiftegang. Den gl. s.dør er da tilmuret og flyttet hertil. Tårn og våbenhus fik blændingsprydede, kamtakkede gavle. – I nyere tid er kgd. stærkt udv. mod n.; mod ø. har den et velbev. kampestensdige m. sammenbygget køreport og ganglåge, opf. af s. 220 munkesten. Ved våbenhusets dør ligger en stor, flad sten, der mul. i ældre tid brugtes ved forkyndelse af kirkestævne.

Alterbordsforside o. 1600. Altertavle, maleri: Kristus og den samaritanske kvinde, sign. A. Dorph 1894. Alterstager m. årst. 1649. Romansk granitfont (Mackeprang. D. III). Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500, af sa. mester som Hårslev (Skovby hrd.; DanmBill. 96). Prædikestol i barok, o. 1650, m. figurer af Kristus og to evangelister. Smuk, udsk. ligbåre i regence m. malerier og indskr. fra 1719. Een klokke, støbt 1840 af I. C. og H. Gamst. – Gravsten over sgpr. Ove Hansen, † 1631, sgpr. Knud Jacobsen, † 1658 og deres hustru Maren Madsdatter († 1668, begr. i Tommerup).

Litt.: KirkehistSaml. 4. Rk. VI. 1899–1901. 623.

Ved den middelald. kgds.portal ligger graverbol. Portbjælken bærer årst. 1718 og bogstaverne RNSF og ASJD.

Fredede oldtidsminder: En høj, der sa.m. 4 andre nu sløjfede dannede gruppen Jomfruhøjene. I øvrigt har der været 6 andre høje, hvoraf en ved Kratholm har givet et ret rigt fund fra ældre bronzealder med bælteplade, dolk, armring m.m. I randen af mosen Dammen ved Fangel Torp er fremkommet et større skattefund fra yngre bronzealder: To hængekar, 3 halsringe, en manchetformet armring, save, knive, en lille knælende kvindefigur m.m.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 226.

I forb. m. en stor træbevokset plads midt i F. by plantedes 1940 en kongeeg (for Chr. X) og opsattes et bystævne, til dels af opr. stævnesten. En befrielsessten rejst 1945.

F. var eget pastorat, til det 1632 blev annekteret til Stenløse.

I F. so. fødtes 1877 cykelrytteren Thorvald Ellegaard.

Ved Stensgd. nær Odense å en holm, kaldet Benholm m. et alentykt lag hesteknogler (rakkerhule?). Sagnet sætter den i forb. med et stort slag i folkevandringstiden (Fynsk Hj. IX. 1936. 77–80).

Litt.: John M. Møller. Til Fangel Sogns Præstehistorie, AarbOdense. 1916. 517–21. FynskHj. IX. 1936. 73–76; XII. 1939. 79. – Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. 1949. 24 f.