Fejø sogn

(F. kom.) i Smålandshavet er skilt fra Lolland ved det 2,5 km brede og 12–13 m dybe Ståldyb og fra naboøen Femø ved det 4 km brede Femø sund. So. består af hovedøen Fejø (1200 ha), den lille Skalø (106 ha), hvormed den er forbundet ved en dæmning, samt den fjernereliggende Vejrø (156 ha). Inden for de ret lave kyster ligger et bakket moræneland, der Bibjerg når 13 m o.h. Mellem Skovnakke og Skalølille skyder Kagevig sig mod s. og fortsætter sig som et engdrag tværs over øen til Dybvig på s.kysten. Der er mange moselavninger og smådamme (Storemose kultiveret 1954), og ved Skalølille og Avernakke findes marint forland med strandsøer. Skov findes ikke på den frugtbare, lermuldede ø, hvor i øvrigt frugtplantager og kulturer med grønsager og urter spiller en stor rolle. – Mod nv. skyder Draget sig ud, og fra dets spids fører en 1869 opført vejdæmning over til Skalø, en jævnt, småbakket ø, der når indtil 10 m o.h. Ml. Fejø og Skalø ligger det lavvandede farvand Noret, fra hvis fede bund en mængde græsklædte småholme stikker op, afvekslende med store strandsten, et eldorado for fuglelivet. – 8 km nnv. f. Fejø ligger Vejrø med en frugtbar morænelersoverflade, der ved fyret når indtil 5 m o.h. Også her findes der mange frugtplantager. På v.siden en lavtliggende strandslette med mange store sten ragende op.

Areal i alt 1950: 1862 ha. Befolkning 7/11 1950: 1331 indb. fordelt på 412 husstande. (1801: 772, 1850: 1542, 1901: 1309, 1930: 1291). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 809 levede af landbrug m.v., 186 af håndværk og industri, 72 af handel og omsætning, 94 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 128 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

På Fejø (*1231 Fæø) Fejø kirke og byerne: Østerby (1664 Østerbye; u. 1802) m. præstegd., skole m. folkebibl. (opret. 1921, 1200 bd., fordelt ml. skolerne), teknisk s. 847 skole, sportsplads, kro, filialer af Maribo Diskonto- og Lånebank og Landmandsbanken, vandværk (anl. 1935), andelsmejeri (anl. 1893), ml., post- og telegrafeksp., telf.central, toldsted og Dybvig havn (3,1 m dybde) m. færge til Femø, Askø og Bandholm; Vesterby (1610 Westerbye; u. 1804) m. skole m. bibl. (se ovf.), alderdomshjem (22 pl., opf. 1953, arkt. R. Holck) m. kom.- og dommerkontor, hotel, filialer af Maribo Diskonto- og Lånebank, Loll.s Handels- og Landbrugsbank og Landmandsbanken, elektricitetsværk, vandværk (anl. 1938), telf.central og havn m. færge (ved færgestedet Vasen) til Kragenæs. – Saml. af gde og hse: Sletteren; Skoven; Nørreherred; Vasen; Sønderherred; Briet; Andemose m. feriekoloni (»Solhytten«, 40 pl.) ved Femø sund; Skalø (*1330 Skaløre) m. dæmning til Draget på Fejø; Vejrø (*1231 Wæthærø) m. skole, begravelsesplads og fyr (flammens højde 19 m over havet m. 36 km lysvidde). – Gårde: Skaløgd.

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted på Fejø og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 282. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Nicolaus), som er smukt beliggende ved stranden, er en hvidkalket munkestensbygning bestående af kor og skib fra senromansk tid samt gotisk våbenhus i s. og v.tårn m. trappehus i s. og teglhængt pyramidespir. Kor og skib er opf. på kampestenssyld og har simpel afrundet sokkel, hjørnelisener og gesimser m. buefrise (koret) og trappefrise (skibet). Koret, som er bygget først, har i s. en rundbuet, falset præstedør i aftrappet portalfremspring og i gavlen tre slanke spidsbuede vinduer. Skibets opr. rundbuede døre sidder i retkantede fremspring, den nordre er tilmuret og den sdr. ændret i ny tid. Af de blødt spidsbuede vinduer er eet opr., de øvr. rekonstruktioner herefter (arkt. Mogens Clemmensen 1911). Skibets blændingsprydede v.gavl ses i tårnet. I koret er indbygget en gotisk krydshvælving, skib og tårnrum har fladt bjælkeloft. – Altertavle i højrenæssance fra beg. af 1600t., fra sa. værksted som prædikestolen. I storfeltet sidder et maleri, bebudelsen, fra 1861 (Chr. Dalsgaard). Sengotiske alterstager. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont af »bægerbladstypen«. Lille, sengotisk korbuekrucifiks (korstræet dog nyt). Prædikestol i højrenæssance, sign. C L (sammenlign prædikestole i Gurreby, Tirsted og Kettinge); i arkadefelterne evangelistfigurer fra 1863. Af gl. stoleværk er bev. et par gavle fra 1567 og en omtr. samtidig degnestol. I skibet hænger en 1756 omgjort lysekrone. Tre kirkeskibe, det ældste fra 1811, er ophængt i skib og tårnrum. Klokke fra 1845. I skibet et epitafium fra 1613 over sgpr. Jens Christophersøn Brun, maleri af præsten m. fam. i udsk. ramme fra sa. værksted som prædikestolen. Et mindre epitafium er opsat over sgpr., tidl. rektor i Nakskov, mag. Peder Thomæsøn Blichfeld, † 1725. I koret to portrætligsten over pigen Karen Jensdatter, † 1605, og sgpr. Jens Christophersen Brun (jf. ovf.). – Ligkapel opf. 1936.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 868–82.

På F. har der været to voldsteder, Barfred og Dragsbjerg. Det første, ved stranden umiddelbart ø.f. Dybvig havn, skal have haft grav mod landsiden, det sidste ud til Kagevigs ø.side skal have været omgivet af grav og vold. Begge voldsteder har allr. længe været sløjfet til ukendelighed.

Der er ingen og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. – Flere steder langs kysterne af F. og Skalø er der på lavt vand fundet bopladser fra ertebøllekulturen. På Østerby mark er fundet et smukt, rigt ornamenteret sølvbæger af engelsk arbejde fra vikingetiden; indeni lå 5 små sølvskåle. En anden vikingetids-sølvskat på 7–800 mønter er gået tabt.

Litt.: J. Brøndsted. Early English Ornament. 1924. 153.

Fejø birk ophævedes 1933. – F.s indbyggere har tidl. været kaldt Fejbattinger.

Genforeningssten i Vesterby.

Litt.: KirkehistSaml. 2. Rk. II. 1853–56. 217–27. Træk af Livet paa Fejø i svundne Tider ved Niels Stenfeldt. 1933, Ms. hos sognerådsformanden paa Fejø. AarbLollF. 1933. 126–37. Achton Friis. DØ. II. 1927. 287–97, 311–27, 328–31. Loll.-F. Folketid. 10/9 1955. Lollands Tidende 1/10 s.å.