Fovsing sogn

(Ølby-Asp-F. kom.) omgives af Ølby, Vejrum og Asp so. samt Skodborg hrd. (Gudum og Resen so.). Grænsen til Skodborg hrd. løber i bunden af den senglaciale dal, der ligger i fortsættelse af Kilen mod sv. Den vestl. del af so. ligger på hedeslette, hvorpå lidt hede og plantage, mens resten af so. overvejende er en jævnt bølget moræneoverflade af noget bedre beskaffenhed (mest leret) og i øvrigt skovløs.

Areal i alt 1962: 1428 ha. Befolkning 26/9 1960: 451 indb. fordelt på 110 husstande (1801: 183, 1850: 233, 1901: 488, 1930: 441, 1955: 458).

I sognet Fovsing (1330–48 Foxingh; so. u. 1788) kirke og plejehjem for åndssvage (opf. 1933), – Saml. af gde og hse: Fovsing Gde (* 1500t. Foxinggard, 1688 Fousinggaard); Bak (1683 Bachgaard) m. andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1898); Stadsbjerg Hse (1683 Stadzbiærg); Ørevejle (*1503 Fausing Ørveile, 1552 Ørum weyle, 1688 Øereweileboell). – Gårde: Melgd.; Råbjerg (*1471 Raabierrigh); Pilgd. (1547 Pilgaard); Nørdal; Bjerg (1683 Bieregaard); Skadborg (1683 Skodborg, 1688 Schadborg) m. skole (opf. 1900) og missionshus (opf. 1896); Vanløse; Sdr. Skræddergd. (1683 Skredergaard); Sønderdal (1683 Dahlsgaard); Nøgelgd.; Gade; Kvolsgd. (1683 Kuulsgaard); Østerbjerg; Buskbol (1683 Busk Boll); St. Lyskær; Kirkegd. (1683 Kierckegaard); Navrsgd. (1688 Nafuergaard); Ø. Sejbjerg; St. Stadsbjerg; Sejbjerg (1552 Seybierg); Vesterkær (1683 Wester Kiær); Kelderhede.

F. so., der sa. m. Ølby og Asp so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vejrum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 177. lægd og har sessionssted i Struer.

Den blytækkede kirke, viet til Skt. Catharina, består af kor, skib, våbenhus mod n. samt et smalt tårn ved v.gavlen. Den romanske kerne er kor og skib, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, på n.siden dog stærkt ombygget m. rå kamp. S.muren er i ny tid helt omsat, såvidt vides ved en rest. 1899 ved arkt. E. Fleischer, samtidig med at nye, store vinduer blev indsat og ethvert spor af s.døren udslettet, medens n.døren stadig er i funktion. I koret ses to tilmurede vinduer. Et sengotisk våbenhus ud for n.døren er opf. af munkesten m. muret teglstensornamentik om portalen, omtr. som i Mejrup og Hjerm. Tårnet er opf. af munkesten i munkeskifte fra senmiddelalderen og har i det underste rum, der åbnede sig m. en nu delvis tilmuret, smal spidsbue ind til skibet, ansatser til et aldrig udf. hvælv. Tårnet er 1783 skalmuret m. små sten (årst. i murankre); i fundamentet er indmuret en middelald. olielampe af granit. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den romanske korbue bev. m. enkelt profilerede kragsten. – Altertavlen på gl. muret alterbord er et sengotisk snitværk, en korsfæstelsesscene m. mange udskårne figurer, rest. 1889–90 og dengang indsat i en nygotisk ramme af eg. Kalk fra renæssancetiden, s. 283 omgjort 1746. To alterstager uden indskr. fra 1600t. Kirken vides tidl. at have ejet en smedejerns alterskranke m. Jermiinernes og Poulsenernes våben, men den er forlængst forsv., vistnok o. 1890. Romansk font af granit m. arkademotiver og tovsnoning på kummen (Mackeprang.D. 323); nederl. dåbsfad fra 1600t. Rester af en barok fontehimmel ligger nu på kirkeloftet. Prædikestolen er et nyere snedkerværk, utvivlsomt samtidig m. altertavlens ramme. Orgel 1944. Tårnets eneste klokke bærer årst. 1587.

Fovsing Hovgård ejedes i 1400t. af væbneren Oluf Nielsen Sort og hans søn provst Henrik Olufsen († 1502). Derpå af dennes søster Bodil, som overdrog Foxinggd., Foxing mølle m.m. til Niels Clementsen på kronens vegne.

Skove: Mod v. på tidl. hede enkelte, mindre, private plantager, således tilh. et areal på 20 ha godsejer Aksel Olufsen, Kvistrup.

Af forsv. gde i so. kan anføres Hundal (1683 Hunddall, Hundtzdahl, 1688 Hundahl), Østergård (1683 Østergaard) og Smedsgård (1683 Smidsgaard, Vidensk. Selsk. Kort Smidsboel).

Fredede oldtidsminder: 27 høje, en langhøj og en hellekiste, hvoraf en stor del ligger i højbæltet langs oldtidsvejen, der strækker sig fra s. til n. gennem so. Her ligger n.f. kirken 5 anselige høje i gruppe, to andre ligger ø.f. kirken. Langhøjen, der er 79 m lang, ligger ved n.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: 57 høje og en langhøj, hvoraf en stor del lå i højrækken. – N.f. Bredkær bæk er der fundet flere bopladser fra yngre stenalder.

Litt.: Se Ølby so.